At melde sig ind i en hobbyklub | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik denk erover om lid te worden van een tekenclub.

   Jeg overvejer at melde mig ind i en tegneklub.

   denk … erover … om

   overvejer at

   lid

   medlem

   te worden

   at blive

   tekenclub

   tegneklub

   Uddybende forklaring

   denk erover om betyder her “overvejer at”. denk er nutidsformen af denken (“at tænke”) for ik. Sammen med erover får udtrykket betydningen “at overveje det”; erover henviser her til den efterfølgende mulighed. Konstruktionen erover denken om + te + infinitiv kan bruges til at fortælle, at man overvejer en handling. Eksempel: Ik denk erover om morgen te komen. — “Jeg overvejer at komme i morgen.” lid betyder “medlem”. Det bruges især i forbindelser om medlemskab, for eksempel lid zijn van (“være medlem af”) og lid worden van (“blive medlem af”). te worden betyder “at blive”. worden er grundformen, og te worden er en infinitiv med te. Efter om danner om ... te + infinitiv en handling, som overvejes: om lid te worden — “at blive medlem”. Her er det worden, ikke lid, der udtrykker selve forandringen fra ikke-medlem til medlem. tekenclub betyder “tegneklub”. Det er et sammensat navneord: teken vedrører tegning, og club betyder klub. I van een tekenclub angiver van, hvilken klub medlemskabet gælder. een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Hele strukturen er Ik denk erover om [lid te worden van een tekenclub]: “Jeg overvejer at blive medlem af en tegneklub.” Ik er den, der overvejer, og infinitivgruppen efter om angiver den mulighed, som overvejes.

2. Zijn beginners welkom?

   Er begyndere velkomne?

   Zijn

   er

   beginners

   begyndere

   welkom

   velkomne

   Uddybende forklaring

   Zijn er her en bøjet form af det nederlandske verbum zijn (“at være”). I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Zijn beginners ...? svarer til “Er begyndere ...?”. I en fremsættende sætning står rækkefølgen normalt omvendt: Beginners zijn ... (“Begyndere er ...”). Formen zijn kan også være et possessivt ord i betydningen “hans”, men det er ikke den funktion, der passer i denne sætning. beginners betyder “begyndere”. Det er flertal af beginner; endelsen -s markerer her flertal. Entalsformen er een beginner (“en begynder”), mens beginners bruges om flere personer. Ordet er et navneord, og en artikel bruges eller udelades alt efter den betydning, man vil udtrykke; her står det uden artikel som en generel betegnelse for begyndere. welkom betyder her “velkommen” eller, med flertal på dansk, “velkomne” i betydningen accepteret eller inviteret. Som prædikativt tillægsord efter zijn har det formen welkom, også når subjektet er flertal: De beginners zijn welkom betyder “Begynderne er velkomne”. Den nederlandske form ændres altså ikke her for at vise flertal. Samlet danner verbets placering og de to betydningsbærende led spørgsmålet Zijn beginners welkom?: “Er begyndere velkomne?”. Det er et generelt spørgsmål om, hvorvidt begyndere er velkomne; sætningen angiver ikke et bestemt antal begyndere.

3. Dat doen ze. De eerste bijeenkomst begint met eenvoudige schetsen.

   Det gør de. Det første møde begynder med enkle skitser.

   Dat

   det

   doen

   gøre

   ze

   de

   eerste

   første

   bijeenkomst

   møde eller sammenkomst

   begint

   begynder

   met

   med

   eenvoudige

   enkle

   schetsen

   skitser

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen, der henviser til noget, som allerede er kendt i samtalen. Formen angiver ikke i sig selv, hvad referencen er. doen betyder “gøre” her. Grundformen er doen, og doen er også nutidsformen for flertal; i Dat doen ze passer den sammen med ze (“de”). Eksempel: Ze doen dat. — “De gør det.” ze er det almindelige, ofte ubetonede nederlandske pronomen for “de” som subjekt. Den faste oversættelse identificerer her aktørerne som “de”; formen ze viser ikke selv, hvem de er. eerste betyder “første”. Det er et ordenstal, ikke en komparativ eller superlativ form af et adjektiv. Ordenstal bruges til at angive placering i en rækkefølge: eerste — “første”, tweede — “anden”. eerste står her foran substantivet bijeenkomst. bijeenkomst betyder “møde” eller “sammenkomst”. Det er et tælleligt substantiv; her står det i ental. I den fulde nominalgruppe viser den bestemte artikel De, at der er tale om “det første møde”. Flertal er bijeenkomsten. begint betyder “begynder” her. Grundformen er beginnen; begint er nutid, 3. person ental, til subjektet de eerste bijeenkomst. Sammenlign: De bijeenkomst begint. — “Mødet begynder.” met betyder “med”. Her indleder det den del, der angiver, hvad mødet begynder med. Det er en præposition, ikke en del af verbet begint. eenvoudige betyder “enkle”. Grundformen er eenvoudig; eenvoudige er den attributive form foran substantivet schetsen. Her har adjektivet -e, fordi substantivet står i flertal. Eksempel: eenvoudige oefeningen — “enkle øvelser”. schetsen betyder “skitser”. Entalsformen er schets, og schetsen er flertal. Ordet kan betegne korte, enkle tegninger eller udkast. Eksempel: Ik maak een schets. — “Jeg laver en skitse.” Samlet er Dat doen ze “Det gør de”. Derefter betyder De eerste bijeenkomst begint met eenvoudige schetsen “Det første møde begynder med enkle skitser”. Hele ytringen siger altså, at de gør det allerede omtalte, og at det første møde begynder med enkle skitser.

4. Hoe vaak komt de club bij elkaar?

   Hvor ofte mødes klubben?

   Hoe vaak

   hvor ofte

   club

   klub

   komt … bij elkaar

   mødes

   Uddybende forklaring

   Hoe vaak spørger til hyppighed: hvor regelmæssigt eller hvor mange gange noget sker. Det er en fast spørgekombination, ikke et spørgsmål om tidspunkt. Eksempel: Hoe vaak lees je? – “Hvor ofte læser du?” club betyder “klub”. Det er et fællesnavneord; i denne sætning er det ental og fungerer som subjekt. Derfor står verbet i 3. person ental. Eksempel: De club komt elke week bijeen. – “Klubben mødes hver uge.” komt er 3. person ental i nutid af komen (“at komme”). Formen bruges her sammen med bij elkaar i udtrykket bij elkaar komen, som betyder “at mødes” eller “at samles”. I hovedsætningen står det finitte verbum på anden plads: Hoe vaak komt de club ...? Den adskilte placering af komt og bij elkaar er normal i denne konstruktion. bij elkaar komen kan genbruges om personer eller en gruppe, der samles. Eksempel: We komen morgen bij elkaar. – “Vi mødes i morgen.” Her er komen ikke alene nok til betydningen “mødes”; tilføjelsen bij elkaar giver udtrykket denne samlede betydning. Hele spørgsmålet er bygget sådan: Hoe vaak + komt + subjektet de club + bij elkaar. Det betyder derfor: “Hvor ofte mødes klubben?” Det spørger om klubbens mødehyppighed, uden at angive hyppigheden i selve spørgsmålet.

5. De club komt elke week na het werk bij elkaar.

   Den mødes hver uge efter arbejde.

   club

   klub

   komt … bij elkaar

   mødes

   elke week

   hver uge

   na het werk

   efter arbejde

   Uddybende forklaring

   club betyder her en klub eller sammenslutning. Det er et fællesnavneord; flertalsformen er clubs. I den faste sætning er club grundleddet, og den bestemte form de club viser, at der tales om en bestemt klub. komt ... bij elkaar er den nyttige nederlandske konstruktion for at mødes eller samles. Den kommer fra bij elkaar komen; komen er grundformen, mens komt er nutidsformen ved et entalgrundled som de club. Eksempel: We komen morgen bij elkaar. – Vi mødes i morgen. Den adskilte form i kildesætningen skal læres som én konstruktion: komt står tidligt, mens bij elkaar står senere. elke week betyder hver uge og angiver, at handlingen gentager sig ugentligt. week er et entalsord efter elke; sammenlign alle weken – alle uger. Eksempel: Ik lees elke week. – Jeg læser hver uge. na het werk angiver tidspunktet efter arbejdet. na betyder efter, og het werk er den bestemte form af werk, et intetkønsord. Eksempel: Na het werk ga ik naar huis. – Efter arbejde tager jeg hjem. Samlet bliver strukturen: De club (klubben) + komt ... bij elkaar (mødes) + elke week (hver uge) + na het werk (efter arbejde). Hele sætningen betyder derfor: Klubben mødes hver uge efter arbejde. Den beskriver en tilbagevendende rutine i nutid.

6. Dat tijdschema past misschien bij je routine.

   Den tidsplan passer måske til din rutine.

   Dat

   det dér

   tijdschema

   tidsplan

   past

   passer

   misschien

   måske

   bij

   til; i forhold til

   je

   din

   routine

   rutine

   Uddybende forklaring

   Dat er det hollandske demonstrativ for neutrum ental og betyder her “det dér” eller “det”. Det står foran tijdschema som bestemmende ord. Hollandsk skelner her mellem dat (“det dér”) og dit (“dette”), mens den danske oversættelse bruger den, fordi tidsplan har et andet grammatisk køn på dansk. tijdschema betyder “tidsplan”. Det er et sammensat substantiv af tijd (“tid”) og schema (“skema/plan”). Et nyttigt mønster er een tijdschema = “en tidsplan” og het tijdschema = “tidsplanen”; ordet er neutrum og bruger derfor het i bestemt form. past er nutidsformen af passen og betyder her “passer”. Det er tredje person ental, fordi subjektet er Dat tijdschema. passen bij bruges om noget, der passer til eller harmonerer med noget andet: Het plan past bij mij. = “Planen passer til mig.” misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. Her modificerer det udsagnet past bij ..., så det er muligt, men ikke sikkert, at tidsplanen passer. bij er præpositionen i forbindelsen passen bij, “passe til”. Her viser den, hvad noget passer til. je betyder her “din” foran substantivet routine. Det er den ubetonede possessivform og ændrer sig ikke efter det ejede ords køn eller tal i denne konstruktion. Derfor kan man også sige je plannen = “dine planer”. routine betyder “rutine”. I je routine er det den ting, som tidsplanen vurderes i forhold til. Samlet bliver mønsteret Dat + substantiv + past misschien bij + possessiv + substantiv: “Den tidsplan passer måske til din rutine.” Udsagnet siger, at tidsplanen muligvis passer til rutinen, ikke at det er sikkert.

7. Ik ben zenuwachtig, maar ik wil het proberen.

   Jeg er nervøs, men jeg vil gerne prøve.

   Ik ben

   jeg er

   zenuwachtig

   nervøs

   maar

   men

   ik wil

   jeg vil gerne

   het

   det

   proberen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Ik ben betyder her “jeg er”. Ik er første person ental, og ben er nutidsformen af zijn (“at være”) sammen med ik: ik ben, jij bent, hij/zij is. Eksempel: Ik ben moe. — “Jeg er træt.” zenuwachtig er et beskrivende tillægsord, her med betydningen “nervøs”. Det står efter ben og beskriver subjektets tilstand. Eksempel: Zij is zenuwachtig. — “Hun er nervøs.” Formen zenuwachtig ændrer sig ikke her efter personen; personmarkeringen ligger i verbet is. maar betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast. Her sættes tilstanden “jeg er nervøs” over for ønsket om at prøve. Eksempel: Ik ben moe, maar ik werk. — “Jeg er træt, men jeg arbejder.” ik wil betyder her “jeg vil gerne”. Wil er første person ental i nutid af willen (“ville/ønske”). Når willen bruges som modalverbum, står et andet verbum normalt i infinitiv bagefter: Ik wil leren. — “Jeg vil gerne lære.” Det er altså wil, ikke ik, der bærer bøjningen i denne verbalforbindelse. het betyder “det” og er her et pronomen, der fungerer som objekt for proberen. Den konkrete henvisning til “det” er ikke fastlagt i den givne sætning, men formen het er den neutrale entalsform. I dansk kan dette objekt udelades i oversættelsen, uden at den overordnede betydning ændres. proberen betyder “at prøve”. Det er infinitiven efter modalverbet wil; derfor står det ikke som en bøjet nutidsform. Grundformen er proberen, mens nutid for første person ental er ik probeer. Eksempel: Ik wil het opnieuw proberen. — “Jeg vil gerne prøve det igen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ik ben zenuwachtig = “Jeg er nervøs”; maar markerer kontrasten; og ik wil het proberen = “jeg vil gerne prøve det”. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg er nervøs, men jeg vil gerne prøve.”

8. Ga naar één bijeenkomst voordat je beslist.

   Prøv at tage til ét møde, før du beslutter dig.

   Ga naar

   gå til

   één

   én

   bijeenkomst

   møde

   voordat

   før

   beslist

   beslutter

   Uddybende forklaring

   Ga naar betyder her “gå/tag til”. Ga er imperativ af gaan (“at gå”); imperativen henvender sig til én person. Mønstret ga naar + sted eller aktivitet kan bruges til at opfordre nogen til at tage et bestemt sted hen eller deltage i noget. Eksempel: Ga naar de winkel. — “Gå til butikken.” één betyder “én” med tryk på antallet. Det er talordet één, ikke den ubestemte artikel een; accenttegnet viser den fremhævede betydning “én”. Her angiver det, at der skal være tale om ét møde, uden at formuleringen i sig selv siger noget om andre møder. bijeenkomst betyder “møde” eller “samling”. Det er et substantiv; flertallet er bijeenkomsten. Eksempel: De bijeenkomst begint om acht uur. — “Mødet begynder klokken otte.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning, der placerer én handling tidligere end en anden. I mønstret voordat + ledsætning kommer den senere handling i hovedsætningen først i betydningsforløbet, mens ledsætningen angiver det tidspunkt eller den handling, som den skal ligge før. Eksempel: Was je handen voordat je eet. — “Vask hænder, før du spiser.” beslist er nutidsformen af beslissen med subjektet je: “du beslutter”. I denne sætning står je efter voordat, og verbet står derfor sidst i ledsætningen: voordat je beslist. beslissen bruges om at træffe en beslutning; beslist kan også have andre grammatiske funktioner i nederlandsk, men her er det verbet “beslutter”. Eksempel: Je beslist morgen. — “Du beslutter dig i morgen.” Samlet består sætningen af imperativen Ga naar (“gå/tag til”), målet één bijeenkomst (“ét møde”) og tidsleddet voordat je beslist (“før du beslutter dig”). Den samlede betydning er: “Prøv at tage til ét møde, før du beslutter dig.” Her er den danske oversættelses “prøv at” en naturlig gengivelse af opfordringen; den nederlandske imperativ Ga udtrykker selve opfordringen.