Planlæg en fototur | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wil je morgen meegaan op een fotowandeling?

   Vil du med på en fototur i morgen?

   Wil je

   vil du

   morgen

   i morgen

   meegaan

   gå med

   op

   på

   een

   en

   fotowandeling

   fototur

   Uddybende forklaring

   Wil je er en almindelig hollandsk måde at danne et spørgsmål på: wil er nutidsformen af willen for je, og je betyder “du”. Her udtrykker konstruktionen et tilbud eller spørgsmål om, hvorvidt du har lyst til noget. Som mønster kan man bruge Wil je ...? — “Vil du ...?”. morgen betyder “i morgen”. Det er et tidsord og ændrer ikke form i denne brug. Eksempel: Ik kom morgen. betyder “Jeg kommer i morgen.” meegaan er et sammensat udsagnsord: mee betyder “med”, og gaan betyder “gå”. I denne sætning betyder det “gå med” eller mere naturligt “tage med”. Det står efter wil, fordi hollandsk normalt lader hovedudsagnsordet stå i grundform efter willen: Wil je meegaan? — “Vil du gå med?”. op betyder her “på” som del af forbindelsen op een fotowandeling: man tager på en aktivitet eller udflugt. Den samme præposition kan have andre betydninger i andre sammenhænge, så den bør forstås sammen med udtrykket her. een er den ubestemte artikel foran entalsordet fotowandeling. Den svarer her til “en” og angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en særlig optælling. fotowandeling er et sammensat navneord af foto og wandeling (“gåtur”). Her betyder det en gåtur eller tur med fokus på fotografering. Sammensatte hollandske navneord skrives ofte som ét ord; fotowandeling er derfor ikke to separate ord i målteksten. Samlet bliver Wil je + morgen + meegaan + op een fotowandeling til: “Vil du med på en fototur i morgen?” Spørgsmålet inviterer den anden person til at tage med på denne aktivitet på det angivne tidspunkt.

2. Ik kan wel wat meer oefenen met fotografie.

   Jeg kunne godt bruge mere øvelse i fotografering.

   Ik kan

   jeg kan

   wel wat meer

   godt lidt mere

   oefenen

   øve

   fotografie

   fotografering

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her, at taleren ser mere øvelse som noget, han eller hun har brug for eller ville have gavn af. kan er nutidsformen af kunnen med ik; i andre sammenhænge kan kunnen også udtrykke evne eller mulighed. Eksempel: Ik kan morgen oefenen. — »Jeg kan øve mig i morgen.« wel wat meer blødgør og nuancerer mængden: wat meer betyder »noget/lidt mere«, mens wel her gør udsagnet mindre kategorisk og understøtter idéen »kunne godt bruge«. Det angiver ikke et bestemt antal eller en præcis mængde. Mønstret wel wat meer + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Ik wil wel wat meer lezen. — »Jeg vil gerne læse lidt mere.« oefenen er infinitiven »at øve« eller »at træne«. Efter et modalverbum som kan står dette selvstændige udsagnsords infinitiv: kan oefenen. I den faste sætning handler øvelsen om fotografering, men oefenen kan også bruges om andre færdigheder. Eksempel: Zij oefent elke dag. — »Hun øver sig hver dag.« fotografie er navneordet »fotografering« eller »fotografi« som aktivitet/fagområde. Det er ikke det samme som foto, der betegner et enkelt foto. Sammen med met i sætningen danner det oefenen met fotografie, »øve sig i fotografering«. Samlet består sætningen af Ik kan + wel wat meer + oefenen + met fotografie: taleren siger, at han eller hun godt kunne bruge mere øvelse i fotografering. kan bærer modaliteten, og oefenen står som infinitiv efter det. Udsagnet er neutralt og hverdagsagtigt.

3. Het ochtendlicht zou beter zijn voor straatfoto's.

   Morgenlyset burde være bedre til gadefotos.

   ochtendlicht

   morgenlys

   zou

   burde

   beter

   bedre

   zijn

   være

   voor

   til

   straatfoto's

   gadefotos

   Uddybende forklaring

   ochtendlicht betyder her morgenlys. Det er et sammensat substantiv: ochtend (morgen) + licht (lys), og hele ordet er et het-ord, som det viste Het foran ordet markerer. Som sammensætning kan det bruges i andre beskrivelser af lys, for eksempel: Het ochtendlicht is zacht. — Morgenlyset er blødt. zou er en bøjet form af zullen. Her bruges den sammen med infinitiven zijn til at udtrykke en vurdering eller forventning med betydningen “burde/vil være” i den givne oversættelse. Mønstret zou + infinitiv er genanvendeligt: Het zou beter werken. — Det ville fungere bedre. Zou er ikke selve verbet “være”; det er zijn, der betyder “være”. beter betyder bedre og er komparativformen af goed (god). Den sammenligner her morgenlysets egnethed med en anden, ikke nærmere angivet mulighed. Den almindelige kæde er goed – beter – het best: god – bedre – bedst. Eksempel: Dit licht is beter. — Dette lys er bedre. zijn betyder være. Her står det i infinitiv efter zou; derfor viser det ikke selv person eller tal. I kombinationen zou zijn dannes betydningen “ville/burde være”. voor betyder til i forbindelsen med det, som noget er beregnet til eller egnet til. Her forbinder det morgenlyset med den anvendelse, som vurderes: gadefotos. Eksempel: Dit licht is goed voor portretten. — Dette lys er godt til portrætter. straatfoto's betyder gadefotos. Det er flertal af straatfoto (gadefoto), et sammensat substantiv af straat (gade) og foto (foto). Apostroffen i flertallet bruges her, fordi foto ender på en vokal: foto's. Eksempel: Ik maak straatfoto's. — Jeg tager gadefotos. Samlet er strukturen Het ochtendlicht + zou + beter + zijn + voor straatfoto's: “Morgenlyset burde være bedre til gadefotos.” Het ochtendlicht er det, der vurderes; zou zijn udtrykker den vurderede mulighed eller forventning; beter angiver sammenligningen; og voor straatfoto's angiver, hvad lyset vurderes som bedre til.

4. Wat zullen we eerst fotograferen?

   Hvad skal vi fotografere først?

   Wat

   hvad

   zullen we

   skal vi

   eerst

   først

   fotograferen

   fotografere

   Uddybende forklaring

   Wat spørger efter en ting eller aktivitet: her hvad der skal fotograferes. Det er ikke den personlige spørgeform wie (“hvem”). Eksempel: Wat zie je? — “Hvad ser du?” zullen we består af zullen og pronomenet we. Sammen med we er zullen nutidsformen i 1. person flertal. I denne konstruktion bruges det ikke kun om fremtid, men også til at spørge om en foreslået eller forventet handling, svarende til “skal vi …?”. We betyder “vi”. I et spørgsmål står verbet før subjektet: Zullen we ...? Sammenlign We zullen ... — “Vi skal ...”. Handlingen står som infinitiv senere i sætningen. eerst er et tidsadverbium med betydningen “først”. Det placerer den nævnte handling som det første trin eller før en anden handling. Eksempel: We eten eerst. — “Vi spiser først.” fotograferen betyder “at fotografere”. Det er infinitiven, hvis grundform ender på -en, og den står her efter zullen. Den samme infinitiv kan bruges efter andre modalverber, for eksempel: We kunnen fotograferen. — “Vi kan fotografere.” Samlet er mønstret Wat zullen we eerst + infinitief?: “Hvad skal vi fotografere først?” Wat spørger efter det, der skal være genstand for handlingen; zullen we gør spørgsmålet til et forslag eller en afklaring af, hvad man skal gøre; eerst placerer handlingen som det første trin; og fotograferen angiver selve handlingen. I den givne sammenhæng spørges der derfor, hvilket motiv man skal fotografere først.

5. We kunnen beginnen met oude gebouwen.

   Vi kan begynde med gamle bygninger.

   We kunnen

   vi kan

   beginnen

   begynde

   oude

   gamle

   gebouwen

   bygninger

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. kunnen er infinitiven af modalverbet kunnen; formen kunnen passer her til subjektet we og udtrykker mulighed eller evne. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen beginnen = “Vi kan begynde”. beginnen betyder “begynde”. Det er allerede infinitivformen, som følger efter kunnen. En nyttig nutidsrække er ik begin — “jeg begynder”, men we beginnen — “vi begynder”; efter kunnen bruges dog infinitiven: We kunnen beginnen. oude betyder her “gamle” og beskriver gebouwen. Grundformen er oud — “gammel”. Når adjektivet står foran et flertalsnavneord, har det her formen oude: oude gebouwen. Formen oude bruges også i mange andre attributive sammenhænge, mens et intetkønssubstantiv i ental uden bestemthed kan have oud, for eksempel een oud gebouw — “en gammel bygning”. gebouwen betyder “bygninger”. Det er flertalsformen af gebouw — “bygning”. En nyttig kontrast er een gebouw — “en bygning” og twee gebouwen — “to bygninger”. Her viser gebouwen sammen med oude, at der tales om bygninger i flertal. Samlet består ytringen af We kunnen + infinitiven beginnen + met + oude gebouwen: “Vi kan begynde med gamle bygninger.” met betyder “med” og forbinder det at begynde med det, som man begynder med. I den givne samtale passer dette til at vælge gamle bygninger som begyndelsespunkt for fotograferingen.

6. Ik neem mijn kleine camera en een extra batterij mee.

   Jeg tager mit lille kamera og et ekstra batteri med.

   Ik

   jeg

   neem … mee

   tager med

   mijn

   mit

   kleine

   lille

   camera

   kamera

   extra

   ekstra

   batterij

   batteri

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Formen bruges om den talende; flertalsformen er wij/we (“vi”). neem ... mee er den adskillelige konstruktion af verbet meenemen (“tage med”). I denne sætning står neem efter ik, mens mee står til sidst i verballeddet, og genstanden placeres imellem: Ik neem X mee = “Jeg tager X med”. Infinitiven er meenemen; en nyttig datidsform er Ik nam X mee (“Jeg tog X med”). mijn betyder “min/mit/mine” og viser ejerskab. Formen ændres ikke efter ental eller flertal: mijn camera, mijn batterijen. Den danske form “mit” skyldes dansk bøjning; det nederlandske mijn er den samme form her. kleine betyder “lille” her. Grundformen er klein; kleine står foran substantivet i denne navneordsgruppe, som allerede er bestemt af possessivet mijn. Sammenlign: een kleine camera (“et lille kamera”) og mijn kleine camera (“mit lille kamera”). Det er adjektivet klein, der har formen kleine, ikke substantivet camera. camera betyder “kamera”. Det er et substantiv; flertalsformen er camera’s. Eksempel: Ik neem een camera mee. — “Jeg tager et kamera med.” extra betyder “ekstra” eller “yderligere”. Formen er uændret i denne brug, også foran forskellige substantiver, for eksempel een extra batterij og extra batterijen. batterij betyder “batteri”. Flertalsformen er batterijen. I een extra batterij beskriver extra, at batteriet kommer oven i noget allerede relevant; den ubestemte artikel gør ikke i sig selv en numerisk optælling til hovedpointen. Hele sætningen bygges sådan: Ik er den handlende, neem ... mee udtrykker “tager med”, og de to genstandsgrupper er mijn kleine camera (“mit lille kamera”) og een extra batterij (“et ekstra batteri”). Derfor betyder sætningen: “Jeg tager mit lille kamera og et ekstra batteri med.”

7. Laten we afspreken voordat de straten druk worden.

   Lad os mødes, før gaderne bliver travle.

   Laten we

   lad os

   afspreken

   mødes

   voordat

   før

   straten

   gader

   druk

   travle

   worden

   bliver

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion til et forslag, svarende til “lad os …”. Den bruges med infinitiven bagefter: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Den angiver et forslag, ikke en påstand om, at handlingen allerede sker. afspreken betyder her “mødes” eller “aftale at mødes”. Det er infinitiven efter Laten we. Verbet kan også bruges om selve aftalen: We spreken om acht uur af. — “Vi aftaler at mødes klokken otte.” I denne sætning er den konkrete betydning et forslag om at mødes. voordat indleder en ledsætning med betydningen “før”. Det, der står efter voordat, beskriver altså en begivenhed, som skal komme senere end handlingen i hovedsætningen: Bel me voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” straten er flertal af straat, “gade”. Formen de straten betyder “gaderne”: straat er ental, straten flertal. de bruges her sammen med flertalsformen; det er ikke en angivelse af et bestemt antal. druk er et beskrivende tillægsord og betyder her “travl” om gaderne, altså med meget trafik eller mange mennesker. Det kan også bruges om andre situationer, for eksempel Het is druk. — “Der er travlt.” worden betyder “blive” og er her den finitte nutidsform, der passer til det flertallige subjekt de straten. Formen er identisk med infinitiven worden, men her fungerer den som verbet i ledsætningen; i hollandske ledsætninger står det finitte verbum ofte til sidst. Sammen betyder druk worden “blive travle”: De straten worden stil. — “Gaderne bliver stille.” worden viser en overgang til en ny tilstand; det er ikke det samme som zijn, “være”, som beskriver en tilstand uden selve overgangen. Hele sætningen er bygget sådan: Laten we afspreken = “Lad os mødes”, og voordat de straten druk worden = “før gaderne bliver travle”. Samlet betyder den: “Lad os mødes, før gaderne bliver travle.”

8. Dan kunnen we onze foto's later vergelijken.

   Så kan vi sammenligne vores billeder senere.

   Dan

   så

   kunnen we

   kan vi

   onze

   vores

   foto's

   fotografier

   later

   senere

   vergelijken

   sammenligne

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter muligheden til det, der allerede er nævnt. Eksempel: Dan gaan we naar huis. — “Så tager vi hjem.” kunnen we består af modalverbet kunnen og pronomenet we. Kunnen betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for eller være i stand til noget; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. We er den ubetonede form af “vi”; den betonede form er wij. Eksempel: We kunnen morgen komen. — “Vi kan komme i morgen.” onze betyder “vores” og viser ejerskab. Formen bruges foran flertalsord og foran entalsord med fælleskøn; foran et entalsord af intetkøn bruges normalt ons. Eksempel: onze boeken — “vores bøger”; ons huis — “vores hus”. foto's betyder her “fotografier”. Grundformen er foto, og flertalsformen skrives foto's; apostroffen adskiller flertalsendelsen -s fra den vokal, som ordet ender på. Eksempel: Ik bekijk mijn foto's. — “Jeg ser på mine billeder.” later betyder “senere” og angiver et tidspunkt efter et tidligere eller nuværende tidspunkt. Det er et tidsadverbium, ikke en del af selve verbet. Eksempel: We praten later. — “Vi taler sammen senere.” vergelijken betyder “sammenligne”. Det er infinitiven efter kunnen; uden modalverbum kan den bøjede form være we vergelijken — “vi sammenligner”. Eksempel: We vergelijken de twee foto's. — “Vi sammenligner de to billeder.” Samlet bliver strukturen Dan + kunnen we + onze foto's + later + vergelijken: “Så kan vi sammenligne vores billeder senere.” Kunnen markerer muligheden, vergelijken angiver handlingen, onze foto's er det, der sammenlignes, og later angiver tidspunktet.