Planlæg en fototur | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Planlæg en fototur kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Wil je morgen meegaan op een fotowandeling?

Vil juh mor-ghuhn mee-ghaan op uhn foto-vanduhling? Vil du med på en fototur i morgen?

Ik kan wel wat meer oefenen met fotografie.

Ik kan vel vat meer uufuh-nuhn met foto-ghra-fii. Jeg kunne godt bruge mere øvelse i fotografering.

Het ochtendlicht zou beter zijn voor straatfoto's.

Ut okhtuhnt-likht zau bee-tur zæin vohr straat-fotoos. Morgenlyset burde være bedre til gadefotos.

Wat zullen we eerst fotograferen?

Vat zylluhn vuh eerst foto-ghra-fee-run? Hvad skal vi fotografere først?

We kunnen beginnen met oude gebouwen.

Vuh künuhn buh-ghinuhn met autuh ghuh-bau-vuhn. Vi kan begynde med gamle bygninger.

Ik neem mijn kleine camera en een extra batterij mee.

Ik neem mæin klæinuh kaa-meh-raa en uhn ekstra batteræi mee. Jeg tager mit lille kamera og et ekstra batteri med.

Laten we afspreken voordat de straten druk worden.

Laa-tuhn vuh af-spree-kuhn vohr-dat duh straatuhn dryk vorduhn. Lad os mødes, før gaderne bliver travle.

Dan kunnen we onze foto's later vergelijken.

Dan künuhn vuh onzuh fotoos laa-tur vur-ghe-læi-kuhn. Så kan vi sammenligne vores billeder senere.

Ord for ord

Wil I dialogen betyder 'Wil' «vil» eller «har lyst til» i invitationen 'Wil je morgen meegaan op een fotowandeling?'. 'Wil' er en bøjet form af infinitiven willen. Mønstret 'Wil je ...?' bruges til at spørge, om nogen vil noget.

je 'je' betyder «du» og er den person, invitationen henvender sig til i 'Wil je morgen meegaan op een fotowandeling?'. Det står her som subjekt sammen med 'Wil'. Mønstret 'je' + udsagnsord bruges almindeligt, når man henvender sig uformelt til én person.

morgen 'morgen' betyder «i morgen» og angiver, hvornår fotovandringen skal finde sted. I 'Wil je morgen meegaan...' står det før handlingen 'meegaan'. Tidsordet kan genbruges sammen med en handling for at angive næste dag.

meegaan 'meegaan' betyder «tage med» eller «gå med» i spørgsmålet om at deltage i fotovandringen. Det står efter 'Wil' som den handling, personen inviteres til. Mønstret 'meegaan op een fotowandeling' bruges om at tage med på en aktivitet.

op I 'op een fotowandeling' betyder 'op' «på» og forbinder handlingen med aktiviteten fotovandringen. Her står 'op' foran 'een fotowandeling'. Mønstret 'op' + en aktivitet kan bruges, når man deltager i eller tager med på noget.

een 'een' er det ubestemte kendeord «en» eller «et» foran 'fotowandeling'. Det viser, at der tales om én fotovandring uden at gøre den bestemt. Mønstret 'een' + entalsnavneord bruges til at omtale en aktivitet eller ting for første gang.

fotowandeling 'fotowandeling' betyder «fototur» eller «fotovandring» og er den aktivitet, personen bliver inviteret med på. I 'een fotowandeling' står ordet efter det ubestemte kendeord. Det kan genbruges som navnet på en planlagt aktivitet med fotografering.

Ik 'Ik' betyder «jeg» og viser, at det er taleren selv, der kan øve sig mere. Det står først i sætningen 'Ik kan wel wat meer oefenen met fotografie.'. Som subjekt kan 'Ik' stå foran et bøjet verbum, når man fortæller om sig selv.

kan I 'Ik kan wel wat meer oefenen met fotografie' udtrykker 'kan' mulighed eller evne til at øve. Det er en bøjet form af kunnen. Efter 'kan' står infinitiven 'oefenen', så mønstret 'kan' + infinitiv kan bruges til at tale om, hvad man kan gøre.

wel Her bidrager 'wel' til den afdæmpede betydning «godt» eller «faktisk» i hele 'kan wel wat meer oefenen'; det betyder ikke alene «godt» som en kvalitet. Sammen med 'kan' gør det udsagnet naturligt og mindre kategorisk. Mønstret 'kan wel' + infinitiv kan bruges, når man siger, at noget godt kunne være muligt eller nyttigt.

wat I 'wat meer oefenen' betyder 'wat' «noget» eller «lidt» og angiver en mindre mængde. Det står foran 'meer' og gør betydningen «øve lidt mere» mere naturlig. Mønstret 'wat meer' kan bruges foran en mængde eller aktivitet, som skal øges lidt.

meer 'meer' betyder «mere» og viser, at taleren ønsker eller har brug for mere øvelse end nu. I 'wat meer oefenen' knytter det sig til handlingen 'oefenen'. Mønstret 'meer oefenen' bruges til at tale om at øve sig i større omfang.

oefenen 'oefenen' betyder «øve» og er den handling, taleren siger, at han eller hun kan gøre mere af. Det står efter 'kan' i infinitivformen. Mønstret 'oefenen met fotografie' bruges om at øve sig med fotografering.

met I 'oefenen met fotografie' betyder 'met' «med» og forbinder øvelsen med området 'fotografie'. Det er 'met fotografie', man øver sig med eller inden for. Mønstret 'oefenen met' + aktivitet eller område kan genbruges til at beskrive, hvad man træner.

fotografie 'fotografie' betyder «fotografering» og er det område, taleren ønsker mere øvelse i. Det står efter 'met' i 'oefenen met fotografie'. Udtrykket 'oefenen met fotografie' kan bruges, når man taler om at træne sine færdigheder inden for fotografering.

Het 'Het' er det bestemte kendeord «det» foran 'ochtendlicht' i 'Het ochtendlicht zou beter zijn voor straatfoto's.'. Det gør morgenlyset til det bestemte emne for vurderingen. Mønstret 'Het' + navneord bruges foran et navneord, der omtales bestemt.

ochtendlicht 'ochtendlicht' betyder «morgenlys» og er det lys, som taleren vurderer i forhold til gadefotos. I 'Het ochtendlicht' står det som emnet for sætningen. Ordet kan genbruges, når man beskriver lysforhold om morgenen.

zou I 'Het ochtendlicht zou beter zijn voor straatfoto's' gør 'zou' vurderingen mindre sikker og giver betydningen «burde være» eller «ville være». 'zou' er en form af zullen. Mønstret 'zou ... zijn' bruges til en forsigtig vurdering eller forventning.

beter 'beter' betyder «bedre» og sammenligner morgenlyset med en anden mulig lysforhold. Det er komparativformen af goed. Mønstret 'beter zijn voor' bruges til at sige, at noget egner sig bedre til et bestemt formål.

zijn 'zijn' betyder «være» og forbinder morgenlyset med vurderingen 'beter' i 'zou beter zijn'. Det står efter 'zou' som infinitiv. Mønstret 'beter zijn voor' kan bruges til at beskrive, hvad noget er bedre egnet til.

voor I 'beter zijn voor straatfoto's' betyder 'voor' «til» eller «for» og viser formålet med lyset. Det forbinder vurderingen med 'straatfoto's'. Mønstret 'beter zijn voor' + noget bruges til at tale om egnethed.

straatfoto's 'straatfoto's' betyder «gadefotos» og henviser til billeder taget på gaden. I sætningen står ordet efter 'voor' som det formål, morgenlyset vurderes i forhold til. Udtrykket 'voor straatfoto's' kan bruges, når man beskriver lys eller udstyr til gadefotografering.

zullen I 'Wat zullen we eerst fotograferen?' betyder 'zullen' «skal» og bruges til at spørge om en fælles plan. Det står sammen med 'we' og infinitiven 'fotograferen'. Mønstret 'zullen we' + infinitiv bruges, når man foreslår eller afklarer, hvad man skal gøre.

we 'we' betyder «vi» og viser, at handlingen skal udføres af taleren og den anden person sammen. Det er den ubetonede form af pronomenet wij. I 'zullen we' og 'we kunnen' står det som subjekt for en fælles handling.

eerst 'eerst' betyder «først» og spørger her, hvilket motiv der skal fotograferes som det første. Det står lige før 'fotograferen' i 'eerst fotograferen'. Mønstret 'eerst' + handling bruges til at angive rækkefølgen af aktiviteter.

fotograferen 'fotograferen' betyder «fotografere» og er den handling, de skal vælge et motiv til. Det står som infinitiv efter 'zullen'. Verbet kan genbruges sammen med det motiv, man vil fotografere.

kunnen I 'We kunnen beginnen met oude gebouwen' betyder 'kunnen' «kan» og udtrykker en mulig eller foreslået handling. Det står efter subjektet 'We' og før infinitiven 'beginnen'. Mønstret 'kunnen' + infinitiv bruges til at foreslå, hvad man kan gøre.

beginnen 'beginnen' betyder «begynde» og beskriver starten på fotovandringen. Det står efter 'kunnen' i 'We kunnen beginnen'. Mønstret 'beginnen met oude gebouwen' bruges til at angive, hvad man starter med.

oude 'oude' betyder «gamle» og beskriver 'gebouwen' i udtrykket 'oude gebouwen'. Det er en form af adjektivet oud, tilpasset det navneord, det beskriver. Mønstret 'oude' + navneord bruges til at beskrive ældre ting eller steder.

gebouwen 'gebouwen' betyder «bygninger» og er de motiver, som de kan begynde med at fotografere. Det er flertalsformen, der hører sammen med entalsformen gebouw. Udtrykket 'oude gebouwen' kan bruges til at omtale flere ældre bygninger.

neem I 'Ik neem mijn kleine camera en een extra batterij mee' betyder 'neem' «tager», og sammen med 'mee' betyder hele konstruktionen, at taleren tager kameraet og batteriet med. 'neem' er en bøjet form af nemen, mens 'mee' er den adskilte del af meenemen. Mønstret 'iets meenemen' bruges, når man siger, at man tager noget med.

mijn 'mijn' betyder «min» og viser, at kameraet hører til eller forbindes med taleren i 'mijn kleine camera'. Det står foran navneordet 'camera'. Mønstret 'mijn' + navneord bruges til at angive, hvem noget tilhører eller forbindes med.

kleine 'kleine' betyder «lille» og beskriver kameraet i 'mijn kleine camera'. Det er en form af adjektivet klein, der står sammen med navneordet 'camera'. Mønstret adjektiv + navneord bruges til at beskrive en tings størrelse eller egenskab.

camera 'camera' betyder «kamera» og er en af de ting, taleren tager med på fotovandringen. Det står i konstruktionen 'een extra batterij' som den første genstand, der nævnes efter 'neem'. Ordet kan naturligt bruges sammen med 'meenemen', når man taler om at tage et kamera med.

en 'en' betyder «og» og forbinder 'camera' med 'een extra batterij' i 'camera en een extra batterij'. Det føjer den anden genstand til den første. Mønstret 'X en Y' bruges til at forbinde to ting eller handlinger.

extra 'extra' betyder «ekstra» og viser, at batteriet er et yderligere batteri ud over det, der allerede måtte være til rådighed. Det står foran 'batterij' i 'een extra batterij'. Mønstret 'extra' + navneord bruges til at beskrive noget yderligere eller reserve.

batterij 'batterij' betyder «batteri» og er den anden ting, taleren tager med. Det står i udtrykket 'een extra batterij'. Mønstret 'een extra batterij' kan bruges, når man taler om at medbringe et ekstra batteri.

mee 'mee' betyder «med» eller «med sig» og tilføjer betydningen, at kameraet og batteriet følger med taleren. I 'Ik neem mijn kleine camera en een extra batterij mee' er 'mee' den adskilte partikel, der sammen med 'neem' danner betydningen «tage med». Den samme idé genbruges med verbet meenemen, når man taler om ting, man tager med.

Laten I 'Laten we afspreken voordat de straten druk worden' betyder 'Laten we' «lad os» og indleder et fælles forslag. Det inviterer den anden person til at gøre noget sammen med taleren. Mønstret 'Laten we' + infinitiv bruges til forslag om en fælles handling.

afspreken 'afspreken' betyder «aftale at mødes» og er den handling, taleren foreslår i 'Laten we afspreken'. Det står efter 'Laten we' som den fælles aktivitet. Mønstret 'afspreken voordat ...' kan bruges til at aftale et mødetidspunkt i forhold til en anden begivenhed.

voordat 'voordat' betyder «før» og forbinder aftalen med det tidspunkt, hvor gaderne bliver travle. Det indleder ledsætningen 'voordat de straten druk worden'. Mønstret 'voordat' + sætning bruges til at angive, at én handling sker tidligere end en anden.

de 'de' er det bestemte kendeord foran 'straten' i 'de straten'. Det viser, at der tales om bestemte gader i situationen. Mønstret 'de' + navneord bruges til bestemt omtale af en ting eller flere ting.

straten 'straten' betyder «gaderne» og er det, der senere bliver travlt i 'de straten druk worden'. Det er flertalsformen, der hører sammen med entalsformen straat. Udtrykket 'de straten' bruges til at tale om bestemte gader.

druk 'druk' betyder «travl» eller «fyldt med mennesker og aktivitet» i beskrivelsen af gaderne. Det står sammen med 'worden' i 'de straten druk worden' og beskriver den tilstand, gaderne går over til. Mønstret 'druk worden' bruges, når et sted bliver mere travlt.

worden I 'de straten druk worden' betyder 'worden' «bliver» og viser en overgang til tilstanden 'druk'. Det beskriver altså, at gaderne ændrer sig fra ikke-travle til travle. Mønstret adjektiv + 'worden', som i 'druk worden', bruges til at beskrive en ændring.

Dan 'Dan' betyder «så» eller «derefter» og forbinder tidspunktet for mødet med den næste plan. I 'Dan kunnen we onze foto's later vergelijken' markerer det, hvad de kan gøre bagefter. Mønstret 'Dan' + sætning bruges til at angive en følge eller næste handling.

onze 'onze' betyder «vores» og viser, at billederne tilhører eller er taget af taleren og den anden person. Det står foran 'foto's' i 'onze foto's'. Mønstret 'onze' + navneord bruges til at angive noget, der forbindes med flere personer, som taleren selv er en del af.

foto's 'foto's' betyder «billeder» eller «fotos» og er de billeder, de senere skal sammenligne. Det er flertalsformen af foto og står som objekt i 'onze foto's later vergelijken'. Mønstret 'foto's vergelijken' bruges, når man sammenligner fotografier.

later 'later' betyder «senere» og angiver, at sammenligningen ikke sker under selve fotovandringen. Det står før 'vergelijken' i 'later vergelijken'. Tidsordet kan genbruges til at placere en handling på et senere tidspunkt.

vergelijken 'vergelijken' betyder «sammenligne» og beskriver, hvad de kan gøre med deres fotos bagefter. Det står som infinitiv efter 'kunnen'. Mønstret 'onze foto's vergelijken' kan bruges, når man sammenholder egne fotografier for at se forskelle eller ligheder.

Grammatikpunkter

meenemen → neem ... mee

Neem je een extra batterij mee?

Neem juh uhn ekstra batteræi mee?

Tager du et ekstra batteri med?

Meenemen er et deleligt verbum: i en hovedsætning står neem og mee hver for sig.

Nederlandsk Ordforråd

beginnen Verbum

buh-ghinuhn begynde

beginnen met oude gebouwen

beter Adjektiv

bee-tur bedre

zou beter zijn

eerst Adverbium

eerst først

eerst fotograferen

fotograferen Verbum

foto-ghra-fee-run fotografere

eerst fotograferen

fotografie Substantiv

foto-ghra-fii fotografering

oefenen met fotografie

fotowandeling Substantiv

foto-vanduhling fotovandring

op een fotowandeling

meegaan Verbum

mee-ghaan tage med

morgen meegaan

morgen Adverbium

mor-ghuhn i morgen

morgen meegaan

ochtendlicht Substantiv

okhtuhnt-likht morgenlys

Het ochtendlicht

oefenen Verbum

uufuh-nuhn øve

meer oefenen met fotografie

oud Adjektiv

aut gammel oude

oude gebouwen

straatfoto Substantiv

straat-foto gadefoto straatfoto's

voor straatfoto's

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Hvad skal vi fotografere først?

Vis Svar

Wat zullen we eerst fotograferen?

Vi kan begynde med gamle bygninger.

Vis Svar

We kunnen beginnen met oude gebouwen.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

bedre

Vis Svar

beter

morgenlys

Vis Svar

ochtendlicht

fotografering

Vis Svar

fotografie

i morgen

Vis Svar

morgen