At lære guitar i fritiden | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik ben onlangs begonnen met gitaar leren spelen.

   Jeg er for nylig begyndt at lære at spille guitar.

   Ik ben

   jeg er

   onlangs

   for nylig

   begonnen

   begyndt

   met

   med

   gitaar

   guitar

   leren

   lære

   spelen

   spille

   Uddybende forklaring

   Ik ben består af pronomenet ik og nutidsformen ben af zijn (“at være”). Her fungerer ben som hjælpeverbum i en afsluttet fortid: sammen med begonnen danner det perfektum. Eksempel: Ik ben thuis. — “Jeg er hjemme.” onlangs betyder “for nylig” og placerer begyndelsen tæt på taletidspunktet. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. begonnen er perfektum participium af beginnen (“at begynde”). Kæden er beginnen → begon (fortid ental) → begonnen (participium). I denne sætning bruges zijn som hjælpeverbum: Ik ben begonnen — “Jeg er begyndt.” met betyder “med”. Konstruktionen beginnen met + infinitiv bruges til at sige, hvilken aktivitet man begynder på: Zij begint met lezen. — “Hun begynder at læse.” gitaar er substantivet “guitar”. Her står det uden artikel i den faste udtryksmåde om at lære eller spille et musikinstrument. Eksempel: Hij speelt gitaar. — “Han spiller guitar.” leren betyder “at lære”. Efter leren kan en anden infinitiv angive den færdighed, man lærer: Ik leer zwemmen. — “Jeg lærer at svømme.” spelen betyder “at spille”. Det er infinitiven af spelen; her handler det om at spille på guitar. gitaar spelen er den almindelige kombination “guitar spille”. Samlet følger sætningen mønstret onderwerp + zijn + onlangs + begonnen met + activiteit: Ik ben onlangs begonnen met gitaar leren spelen. Det betyder, at taleren for nylig begyndte at lære at spille guitar. met knytter begyndelsen til aktiviteten, mens leren spelen udtrykker, at det, der læres, er at spille.

2. Krijg je les?

   Får du undervisning?

   Krijg

   får; modtager

   les

   undervisning; lektion

   Uddybende forklaring

   Krijg betyder her “får/modtager” i betydningen at modtage undervisning. Grundformen er krijgen (“at få/modtage”). Formen krijg er nutidsformen med ik og bruges også foran je eller jij i et ja/nej-spørgsmål med omvendt ordstilling. Eksempel: Ik krijg les. — “Jeg får undervisning.” je står efter verbet, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål. I en almindelig hovedsætning står subjektet typisk før verbet: Je krijgt les. — “Du får undervisning.” Ved omvendt ordstilling bliver det Krijg je les? I denne placering har anden persons ental af krijgen ikke -t; krijgt bruges for eksempel med hij eller zij: Zij krijgt les. — “Hun får undervisning.” Formen krijgt bruges også med je eller jij, når subjektet står før verbet: Je krijgt les. — “Du får undervisning.” les betyder “undervisning” eller “lektion”. I forbindelsen les krijgen handler det naturligt om at modtage undervisning, ikke nødvendigvis om én bestemt enkelt lektion. Ordet kan også bruges i flertal: lessen — “lektioner/undervisningstimer”. Eksempel: Ik volg online lessen. — “Jeg tager onlinelektioner.” Samlet spørger Krijg je les?, om den anden person får undervisning. Spørgsmålet bruger mønstret verbum + subjekt + ... til et ja/nej-spørgsmål, mens les krijgen er den genanvendelige forbindelse “at få undervisning”.

3. Ik volg online lessen na mijn werk.

   Jeg tager onlinelektioner efter arbejde.

   volg

   tager / følger

   online

   online

   lessen

   lektioner

   na

   efter

   mijn

   min

   werk

   arbejde

   Uddybende forklaring

   volg betyder her “tager/følger” undervisning. Det er nutidsformen af volgen (“at følge”) med ik: ik volg. Verbet kan også bruges mere konkret, fx Ik volg de leraar — “Jeg følger læreren”. I denne sætning betyder det, at taleren deltager i lektionerne, ikke nødvendigvis at taleren fysisk følger nogen. online står foran lessen og beskriver, at lektionerne foregår online. Ordet ændrer ikke form her. Eksempel: online cursus betyder “onlinekursus”. lessen betyder “lektioner” og er flertal af les (“lektion”). Eksempel: Ik heb één les — “Jeg har én lektion”; Ik heb twee lessen — “Jeg har to lektioner”. Endelsen og stavningen i lessen viser altså flertallet af dette navneord. na betyder “efter”, når det angiver tidspunkt. Det står her foran tidsudtrykket mijn werk: na ... = “efter ...”. Det modsatte tidsforhold kan udtrykkes med voor (“før”), fx voor het werk — “før arbejdet”. mijn betyder “min” og angiver, at noget tilhører eller hører sammen med taleren. Det er første persons possessivform og står foran werk. I standardnederlandsk ændrer mijn sig ikke efter køn eller tal, fx mijn les (“min lektion”) og mijn lessen (“mine lektioner”). werk betyder “arbejde”. Her står det i entalsform og bruges som et masseord i udtrykket mijn werk; betydningen er derfor “mit arbejde” eller, som i den faste oversættelse, “arbejde”. Eksempel: Mijn werk begint vroeg — “Mit arbejde begynder tidligt”. Sammen bliver strukturen: Ik (“jeg”) + volg online lessen (“tager/følger onlinelektioner”) + na mijn werk (“efter mit arbejde”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg tager onlinelektioner efter arbejde.” Den kan genbruges med mønsteret Ik volg [type] lessen na [tidspunkt eller aktivitet], hvor indholdet i klammerne udskiftes.

4. Is het moeilijk voor een beginner?

   Er det svært for en nybegynder?

   Is het

   er det

   moeilijk

   svært

   voor

   for

   beginner

   nybegynder

   Uddybende forklaring

   Is het står i omvendt rækkefølge i et ja/nej-spørgsmål: verbet is kommer før subjektet het. Her betyder het "det", og konstruktionen kan genbruges som Is het ...?, for eksempel: Is het duidelijk? — "Er det tydeligt?" moeilijk betyder her "svært". Det er grundformen af adjektivet; den modsvarende form er makkelijk — "let". I eksemplet Is het moeilijk? beskriver adjektivet situationen med het. voor er en præposition, der her betyder "for" og angiver, hvem noget vurderes i forhold til: moeilijk voor ... — "svært for ...". For eksempel: Dat is moeilijk voor mij. — "Det er svært for mig." beginner betyder "nybegynder". Det er et selvstændigt navneord; flertalsformen er beginners. I denne sætning står det efter præpositionen voor og betegner den type person, som sværhedsgraden gælder for. Den ubestemte betydning "en nybegynder" markeres af artiklen een lige før beginner. Samlet bliver Is het moeilijk voor een beginner? til "Er det svært for en nybegynder?". Spørgsmålet bruger Is het ...? til at spørge om sværhedsgraden og tilføjer voor een beginner for at angive, hvem vurderingen gælder for. Konstruktionen er neutral og kan bruges til at spørge om, hvor krævende noget er for en bestemt type person.

5. Het ritme is moeilijk, maar ik vind het leuk.

   Rytmen er svær, men jeg kan godt lide det.

   ritme

   rytme

   moeilijk

   svær

   vind het leuk

   kan godt lide det

   Uddybende forklaring

   ritme betyder “rytme” her. Det er et intetkønsord: het ritme. Flertal er ritmes. Eksempel: Het ritme verandert. — “Rytmen ændrer sig.” moeilijk betyder “svær” eller “vanskelig”. I Het ritme is moeilijk står adjektivet efter is og beskriver subjektet; det bøjes ikke her efter tal eller køn. Den modsatte beskrivelse er makkelijk — “nem”. Eksempel: De oefening is moeilijk. — “Øvelsen er svær.” maar betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast. ik betyder “jeg”. I is er verbet zijn — “at være” — i nutid, tredje person ental, fordi subjektet er het ritme. Eksempel: Ik ben moe, maar ik oefen. — “Jeg er træt, men jeg øver mig.” vind het leuk er den almindelige nederlandske konstruktion for “kan godt lide det”. Det centrale verbum er vinden — “at finde” — men i konstruktionen iets leuk vinden betyder det “at kunne lide noget”. vind er nutidsformen for ik; sammenlign ik vind med jij vindt og wij vinden. het er pronomenet for det, der omtales, og leuk beskriver det som behageligt eller sjovt. Eksempel: Ik vind de muziek leuk. — “Jeg kan godt lide musikken.” Hele sætningen består af Het ritme is moeilijk — “Rytmen er svær” — efterfulgt af maar ik vind het leuk — “men jeg kan godt lide det”. Den siger altså, at rytmen er vanskelig, samtidig med at taleren godt kan lide det, som het henviser til. Den præcise reference for het er ikke identificeret yderligere i den faste sætning.

6. Hoe vaak oefen je?

   Hvor ofte øver du dig?

   Hoe vaak

   hvor ofte

   oefen

   øver

   je

   du

   Uddybende forklaring

   Hoe vaak spørger om hyppighed: “hvor ofte”. Hoe betyder her “hvor”, og vaak betyder “ofte”. Udtrykket kan genbruges med andre verber, for eksempel: Hoe vaak lees je? — “Hvor ofte læser du?” oefen betyder her “øver” og kommer fra grundformen oefenen (“at øve”). Det er nutidsformen i et spørgsmål med je: I omvendt ordstilling står verbet foran subjektet, og formen er oefen uden endelsen -t: Je oefent — “Du øver dig”, men Oefen je? — “Øver du dig?” je er det ubetonede personlige pronomen for “du” i denne sætning. Det står efter verbet, fordi nederlandsk normalt bruger omvendt ordstilling i et ja/nej-spørgsmål eller efter et spørgeudtryk som Hoe vaak. Sætningen bygges således op: Hoe vaak (“hvor ofte”) + oefen (“øver”) + je (“du”). Samlet betyder Hoe vaak oefen je? “Hvor ofte øver du dig?” Det er et spørgsmål om, hvor hyppigt du øver dig, uden at selve spørgsmålet angiver et bestemt antal gange.

7. Ik oefen 's avonds als mijn kamer stil is.

   Jeg øver mig om aftenen, når mit værelse er stille.

   Ik

   jeg

   oefen

   øver mig

   's avonds

   om aftenen

   als

   når

   mijn

   min/mit

   kamer

   værelse

   stil

   stille

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Formen bruges for første person ental. Sammenlign fx Ik lees. — “Jeg læser.” oefen betyder her “øver mig”. Det er nutidsformen af oefenen med ik: ik oefen. Med jij/je hedder det normalt je oefent, mens infinitiven er oefenen. Eksempel: Ik oefen elke dag. — “Jeg øver mig hver dag.” 's avonds er et fast tidsudtryk, der betyder “om aftenen”. Apostroffen og formen skal bevares i dette udtryk; det er ikke bare det almindelige ord for “aften” alene. Eksempel: 's Avonds lees ik. — “Om aftenen læser jeg.” als forbinder her en tidsramme og betyder “når”. I denne sætning indleder det den underordnede del om, hvornår øvningen foregår. Det kan også betyde “hvis” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse her viser tidsbetydningen. Eksempel: Ik slaap als het donker is. — “Jeg sover, når det er mørkt.” mijn betyder “min/mit” og viser, at værelset hører til eller er knyttet til taleren. Formen står foran substantivet og ændres ikke efter nederlandsk grammatisk køn eller tal: mijn kamer. Den selvstændige form de mijne bruges i en anden konstruktion, hvor substantivet er udeladt. kamer betyder “værelse”. Det er et substantiv; den bestemte form er de kamer. Eksempel: De kamer is groot. — “Værelset er stort.” stil betyder her “stille”, altså uden forstyrrende lyd. Det er tillægsordets grundform. Efter et udsagnsord som is står det prædikativt og får derfor ikke en ekstra endelse i denne sætning. Eksempel: De straat is stil. — “Gaden er stille.” is betyder “er” og er nutidsformen af zijn for tredje person ental. Her knytter det subjektet mijn kamer sammen med egenskaben stil: “mit værelse er stille”. Eksempel: Het huis is klein. — “Huset er lille.” Samlet består sætningen af hoveddelen Ik oefen og tidsdelen 's avonds als mijn kamer stil is. Den betyder derfor: “Jeg øver mig om aftenen, når mit værelse er stille.” I den underordnede del står is til sidst, som det er almindeligt i en nederlandsk ledsætning.

8. Een vast moment zou je moeten helpen om beter te worden.

   Et fast tidspunkt burde hjælpe dig med at blive bedre.

   vast

   fast

   moment

   tidspunkt

   zou je moeten

   ville/burde ... dig

   helpen

   hjælpe

   beter

   bedre

   worden

   blive

   Uddybende forklaring

   vast beskriver her moment og står i formen vast, fordi et intetkønsord i ental med den ubestemte artikel een normalt ikke får endelsen -e på adjektivet. Grundformen er også vast. Eksempel: een vast plan — “en fast plan”. moment betyder her “tidspunkt”. Det er et intetkønsord: het moment; flertal er momenten. I denne sætning er det et ikke nærmere specificeret tidspunkt, ikke en påstand om et bestemt klokkeslæt. zou je moeten er en genbrugelig konstruktion, der her svarer til “burde ... dig”. zou er den entalsform, der bruges som datidsform af zullen, og moeten står som infinitiv efter den. Her er je ikke den handlende, men den person, som helpen retter sig mod. Subjektet er Een vast moment. Fordi subjektet står først, kommer det finitte verbum zou efter subjektet, mens objektet je står mellem zou og moeten: Een vast moment zou je moeten helpen. Eksempel: Dat zou je moeten proberen. — “Det burde du prøve.” helpen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven af helpen; her er det den handling, som tidspunktet forventes at udføre over for je. Konstruktionen iemand helpen kan bruges uden en præposition foran personen: Ik help je. — “Jeg hjælper dig.” beter betyder her “bedre” og sammenligner den tilstand, man kan nå, med en tidligere eller nuværende tilstand. Det er komparativformen af goed (“god”): goed – beter – best. Formen beter er uregelmæssig og dannes ikke ved blot at tilføje en almindelig komparativendelse. Eksempel: Zij wil beter worden. — “Hun vil blive bedre.” worden betyder “blive” i betydningen at komme i en ny tilstand. Det er infinitiven af worden; her står den i konstruktionen om beter te worden, “for at blive bedre”. Den må ikke forveksles med zijn, som betyder “være” og beskriver en tilstand snarere end overgangen til den. Eksempel: Hij probeert rustig te worden. — “Han prøver at blive rolig.” Samlet består sætningen af Een vast moment (“et fast tidspunkt”), zou je moeten helpen (“burde hjælpe dig”) og om beter te worden (“med at blive bedre”). Hele betydningen er derfor: “Et fast tidspunkt burde hjælpe dig med at blive bedre.”