Madlavningskursus for begyndere | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Er is een kookcursus in het buurthuis.

   Der er et madlavningskursus i medborgerhuset.

   Er is

   der er

   kookcursus

   madlavningskursus

   in

   i

   buurthuis

   medborgerhus

   Uddybende forklaring

   Er is bruges til at præsentere, at noget findes eller befinder sig et sted: “der er”. Her er is formen af zijn for tredje person ental i nutid. Er er et formelt eksistensled; det peger ikke nødvendigvis på en bestemt person eller ting. Mønstret Er is + entalsting kan genbruges, for eksempel: Er is een probleem. — “Der er et problem.” Ved flertal bruges normalt Er zijn, for eksempel: Er zijn twee lessen. — “Der er to lektioner.” kookcursus er et sammensat navneord: kook bidrager med betydningen “madlavning”, og cursus betyder “kursus”. Hele ordet betyder derfor “madlavningskursus”. På nederlandsk skrives sådanne sammensætninger normalt som ét ord. I sætningen står een foran det entallige, ubestemte navneord; her svarer det til “et” på dansk, uden at ordet alene nødvendigvis fremhæver et bestemt antal. Eksempel: Ik volg een kookcursus. — “Jeg går på et madlavningskursus.” in er en præposition, der her angiver placering inde i eller inden for et sted: “i”. Den står foran stedangivelsen. Eksempel: De les is in het centrum. — “Undervisningen er i centrum.” buurthuis betyder “medborgerhus” eller “lokal beboer-/aktivitetshus”. Det er et sammensat navneord med buurt (“kvarter”) og huis (“hus”), men den relevante betydning af hele ordet er et fælles hus eller aktivitetshus i et lokalområde. Med het får man den bestemte nominalgruppe het buurthuis, “medborgerhuset”. Sætningen samles således: Er is præsenterer eksistensen af noget, een kookcursus angiver hvad det er, og in het buurthuis angiver hvor det er. Den samlede betydning er: “Der er et madlavningskursus i medborgerhuset.” Konstruktionen er neutral og anvendelig, når man introducerer en aktivitet eller ting og dens placering.

2. Wat voor gerechten leren ze je maken?

   Hvilken slags retter lærer de dig at lave?

   Wat voor

   hvilken slags

   gerechten

   retter

   leren

   lærer

   ze

   de

   je

   dig

   maken

   lave

   Uddybende forklaring

   Wat voor spørger til en type eller slags og står her foran flertalsordet gerechten: "hvilken slags". Mønsteret Wat voor + substantiv? kan genbruges, for eksempel: Naar wat voor muziek luister je? — "Hvilken slags musik lytter du til?". gerechten betyder her "retter" og er flertal af gerecht, "ret" eller "måltidsret". Entalsformen er een gerecht, mens flertalsformen får endelsen -en: gerechten. Den efterfølgende kontekst nævner enkle pastaretter og basissaucer som svar på spørgsmålet. leren betyder her "lærer" i betydningen at undervise nogen i noget. Det er infinitiven leren; i nutid får den for eksempel formerne ik leer, jij leert og zij leren. I konstruktionen iemand iets leren er personen den, der modtager undervisningen, og det, der læres, står som indholdet. Her kommer je efter leren, mens maken angiver den handling, man lærer. ze betyder her "de" og er subjektet, altså dem der underviser. Formen ze kan også være en ubetonet form af "hun", men den faste danske oversættelse og formen leren sammen med subjektet viser her læsningen "de". ze ændrer ikke form efter grammatisk køn i denne brug. je betyder her "dig" og er et ubetonet 2. persons entalspronomen som objekt: den person, der bliver undervist. Det samme ord kan i andre sætninger være subjekt, så rollen bestemmes af konstruktionen og ordstillingen; her er ze den, der lærer, og je modtageren. maken betyder "at lave" og er infinitiven af verbet maken. Efter leren kan infinitiven angive den handling, eleven lærer: Ze leren je koken. — "De lærer dig at lave mad." Her knytter maken sig til de retter, der spørges til. Samlet er opbygningen Wat voor gerechten — "hvilken slags retter" — efterfulgt af leren ze je maken — "lærer de dig at lave". Hele spørgsmålet betyder derfor: "Hvilken slags retter lærer de dig at lave?" Spørgsmålet handler om retternes type, ikke om et bestemt antal retter.

3. Eenvoudige pastagerechten en basissauzen.

   Enkle pastaretter og grundlæggende saucer.

   Eenvoudige

   enkle

   pastagerechten

   pastaretter

   basissauzen

   grundlæggende saucer

   Uddybende forklaring

   Eenvoudige betyder her “enkle”. Det er den bøjede form af eenvoudig (“enkel”). Formen eenvoudige står her foran et substantiv i flertal. Den samme form bruges også i andre bestemte eller fælleskønnede nominalgrupper, så flertal alene er ikke hele forklaringen i alle sammenhænge. Eksempel: eenvoudige recepten betyder “enkle opskrifter”. pastagerechten betyder “pastaretter”. Det er et sammensat substantiv af pasta og gerecht (“ret”); gerechten er flertalsformen af gerecht. Hele sammensætningen står derfor i flertal. Eksempel: Ik maak een pastagerecht. – “Jeg laver en pastaret.” basissauzen betyder her “grundlæggende saucer”. Det er flertal af basissaus, som er sammensat af basis (“basis” eller “grundlag”) og saus (“sauce”). I basissauzen er det altså hele sammensætningen, der står i flertal; sauzen er samtidig flertalsformen af saus. Eksempel: Deze saus is eenvoudig. – “Denne sauce er enkel.” Hele rækken er Eenvoudige pastagerechten en basissauzen: “Enkle pastaretter og grundlæggende saucer.” en forbinder de to nominale grupper. Formuleringen er en kort opremsning eller overskrift snarere end en fuld sætning, fordi der ikke står noget udsagnsord.

4. Is de cursus geschikt voor beginners?

   Er kurset åbent for begyndere?

   Is

   er

   cursus

   kursus

   geschikt

   egnet

   voor

   til / for

   beginners

   begyndere

   Uddybende forklaring

   Is er en bøjet form af zijn (at være), her 3. person ental i nutid. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Is de cursus ...? Sammenlign eksemplet De cursus is geschikt voor beginners. — “Kurset er egnet til begyndere.” cursus betyder “kursus”. Det er et tælleligt substantiv med entalsformen cursus og flertalsformen cursussen; den bestemte artikel er de, som i de cursus. geschikt betyder her “egnet” eller “passende”. Det er et tillægsord, der står efter zijn, så formen er prædikativ: De cursus is geschikt. Foran et substantiv får tillægsordet normalt formen geschikte, som i een geschikte cursus — “et egnet kursus”. Konstruktionen geschikt voor bruges om noget, der passer til en bestemt person eller gruppe. voor er præpositionen “til” eller “for”. I geschikt voor beginners markerer den, hvem kurset passer til. Eksempel: Deze uitleg is geschikt voor beginners. — “Denne forklaring er egnet til begyndere.” beginners betyder “begyndere”. Entalsformen er beginner, og flertalsformen er beginners; den observerede form er altså flertal. Den engelsklignende endelse ændrer ikke, at dette er et nederlandsk substantiv med nederlandsk flertalsbrug. Hele spørgsmålet bygges sådan: Is + de cursus + geschikt voor + beginners. Det betyder: “Er kurset egnet til begyndere?” I den faste oversættelse udtrykkes den samme tilsigtede vurdering som “Er kurset åbent for begyndere?” Spørgsmålet er neutralt og kan genbruges med andre målgrupper, for eksempel Is de cursus geschikt voor kinderen? — “Er kurset egnet til børn?”

5. De cursus begint met de basisstappen.

   Kurset begynder med de grundlæggende trin.

   cursus

   kursus

   begint

   begynder

   met

   med

   basisstappen

   grundtrin

   Uddybende forklaring

   cursus betyder her “kursus”. Det er et fælles kønsord i nederlandsk: ental har artiklen de, som i de cursus, og flertal er cursussen. Eksempel: De cursus is interessant. — “Kurset er interessant.” begint er nutidsformen af verbet beginnen (“at begynde”) for tredje person ental. Formen følger her det entallige subjekt de cursus: de cursus begint. I andre personer ændres formen, for eksempel ik begin — “jeg begynder”, men wij beginnen — “vi begynder”. met betyder “med” og indleder her det, som begyndelsen tager udgangspunkt i. Konstruktionen beginnen met + noget kan genbruges: We beginnen met de eerste oefening. — “Vi begynder med den første øvelse.” basisstappen betyder “grundtrin” eller “grundlæggende trin”. Det er flertalsformen af basisstap: basisstap → basisstappen. Ordet er sammensat af basis (“grundlag”) og stap (“trin”), men den konkrete form i sætningen er hele flertalsordet basisstappen. Eksempel: Leer eerst de basisstappen. — “Lær først grundtrinene.” Samlet består sætningen af De cursus (“kurset”), begint (“begynder”), met (“med”) og de basisstappen (“de grundlæggende trin”). Den betyder derfor: “Kurset begynder med de grundlæggende trin.”

6. Je zou je moeten inschrijven.

   Du bør tilmelde dig.

   Je

   du

   zou … moeten

   bør

   je

   dig

   inschrijven

   tilmelde eller registrere

   Uddybende forklaring

   Je først er subjektet, altså den person anbefalingen gælder. I nederlandsk kan je også bruges som et ubetonet objektpronomen; funktionen afgøres her af placeringen som subjekt. zou moeten udtrykker her en afdæmpet anbefaling: “bør”. Zou er en form af zullen, og moeten er infinitiven af det nederlandske verbum moeten, der blandt andet svarer til “skulle”. Sammenlign: Je moet gaan. = “Du skal gå.” Je zou moeten gaan. = “Du bør gå.” Det andet je er det refleksive objektpronomen, som henviser tilbage til sætningens subjekt. I denne konstruktion betyder det derfor “dig”. Den betonede refleksive form er jezelf, mens det korte je er den normale ub betonede form her. Eksempel: Je wast je. = “Du vasker dig.” inschrijven betyder her “tilmelde” eller “registrere”. Verbet er adskilleligt: i en finit sætning står in typisk sidst, som i Je schrijft je in. Efter moeten står infinitiven samlet som inschrijven. Hele sætningen bygges sådan op: Je (du) + zou moeten (bør) + je inschrijven (tilmelde dig). Den samlede betydning er: “Du bør tilmelde dig.”

7. Ik wil één handig recept leren.

   Jeg vil gerne lære én nyttig opskrift.

   Ik wil

   jeg vil gerne

   één

   én

   handig

   nyttig

   recept

   opskrift

   leren

   lære

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil gerne”. wil er nutidsformen af willen for ik; konstruktionen ik wil + infinitiv bruges til at sige, hvad man ønsker at gøre. Infinitiven står senere i sætningen: Ik wil leren. = “Jeg vil gerne lære.” één betyder her “én” og fremhæver tallet, så det skelnes fra det ubestemte kendeord een. De to former har også forskellig udtale: één har en lang, tydelig vokal, mens een som kendeord normalt har en svagere udtale. Sammenlign een recept = “en opskrift”, hvor antallet ikke fremhæves, med één recept = “én opskrift”. handig betyder her “nyttig” eller “praktisk”. Det er et tillægsord, der beskriver recept. I één handig recept står det foran substantivet. Fordi recept er et intetkønsord i ental, og forbindelsen er ubestemt, står tillægsordet her uden endelsen -e: een handig recept. I andre grammatiske omgivelser kan formen være handige, men den form står ikke i den faste sætning. recept betyder “opskrift”. Det er et substantiv; flertalsformen er recepten: Ik leer twee recepten. = “Jeg lærer to opskrifter.” I den faste sætning er recept ental og fungerer som det, der læres. leren betyder “at lære”. Det er infinitiven af leren. Efter wil bruges infinitiven: Ik wil een taal leren. = “Jeg vil gerne lære et sprog.” Her står leren til sidst og beskriver den ønskede handling; det er ikke nutidsformen for “jeg lærer”, som er ik leer. Sætningen samles sådan: Ik wil angiver ønsket, één handig recept angiver én nyttig opskrift som genstand for læringen, og leren angiver handlingen. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil gerne lære én nyttig opskrift.”

8. Dan kun je het daarna voor ons maken.

   Så kan du lave den til os bagefter.

   Dan

   så

   kun je

   kan du

   het

   den

   daarna

   bagefter

   voor ons

   til os

   maken

   lave

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” i betydningen “derefter/under den betingelse”. Det forbinder denne handling med den foregående idé: “Jeg vil gerne lære én nyttig opskrift.” Som tidsord står det først i sætningen. kun je består af kun, den bøjede form af kunnen (“at kunne”), og je, “du”. Sammen betyder det “kan du”. I et nederlandsk spørgsmål står det bøjede modalverbum foran subjektet: Kun je ...? Her er rækkefølgen dog en hovedsætning efter det indledende Dan: Dan kun je ... (“Så kan du ...”). kunnen er infinitiven; kun er nutidsformen med je i denne konstruktion. Et eksempel er Kun je komen? — “Kan du komme?” het er et nederlandsk objektspronomen, der betyder “den/det” her. Den faste oversættelse identificerer det som den opskrift, der blev nævnt i den foregående sætning. Pronomenet gentager derfor ikke ordet recept. het er ikke en form af verbet og bærer ikke betydningen “lave”. daarna betyder “bagefter” eller “derefter”. Det angiver, at handlingen sker efter et tidligere eller allerede nævnt tidspunkt eller trin. Et eksempel er We eten daarna. — “Vi spiser bagefter.” voor ons betyder “til os”. voor er præpositionen “til/for”, og ons er pronomenet “os”, altså talerens gruppe som modtager eller tiltænkt part. Et eksempel er Zij kookt voor ons. — “Hun laver mad til os.” maken er infinitiven “at lave” eller “at fremstille”. Efter kun står verbet i infinitiv og kommer sidst i denne hovedsætning: kun je het ... maken. Nutidsformen maakt bruges med et entals-subjekt som hij: Hij maakt het. — “Han laver det.” Sætningen bygges således op: Dan (“så”), kun je (“kan du”), het (“den”, opskriften), daarna (“bagefter”), voor ons (“til os”) og maken (“lave”). Tilsammen betyder den: “Så kan du lave den til os bagefter.” Den fremsætter muligheden eller evnen til senere at lave den nævnte opskrift til talerens gruppe.