At tale om jogging som hobby | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At tale om jogging som hobby kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik ben na het werk begonnen met joggen.

ik ben na et værk b'khonnen met dsjoggen. Jeg begyndte at jogge efter arbejde.

Hoe gaat het tot nu toe?

hu khat et tot ny tu? Hvordan går det indtil videre?

Mijn tempo is langzaam, maar ik word beter.

mæjn tempo is langsaam, maar ik vort beeter. Mit tempo er langsomt, men jeg bliver bedre.

Heb je een vaste route?

hep je en vaste ruute? Har du en fast rute?

Ik ren meestal rond het park.

ik ren meestal ront et park. Jeg løber som regel rundt i parken.

Aan welk doel werk je?

aan welk dul værk je? Hvilket mål arbejder du hen imod?

Ik wil joggen zonder te stoppen.

ik vil dsjoggen zonder te stoppen. Jeg vil gerne jogge uden at stoppe.

Dat is haalbaar als je het rustig opbouwt.

dat is haalbaar als je et rystikh opbaut. Det er realistisk, hvis du trapper langsomt op.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og viser, at taleren fortæller om sig selv. Det bruges som subjekt i sætninger som “Ik ben na het werk begonnen met joggen” og “Ik wil joggen zonder te stoppen”.

ben “ben” er hjælpeverbet i “Ik ben na het werk begonnen met joggen” og er med til at udtrykke, at taleren er begyndt på aktiviteten. Konstruktionen “Ik ben ... begonnen met” kan bruges til at fortælle, hvornår man begyndte på noget.

na “na” betyder “efter” og angiver her tidspunktet efter arbejdet. Det står i tidsudtrykket “na het werk”, som kan bruges til at placere en aktivitet efter en anden begivenhed.

het “het” er den bestemte artikel foran “werk” i “na het werk”. Sammen henviser “het werk” til arbejdet som en bestemt aktivitet eller periode.

werk I “na het werk” betyder “werk” “arbejde” og er det, som joggingen sker efter. Udtrykket “na het werk” kan bruges, når en aktivitet foregår efter arbejdstiden.

begonnen “begonnen” betyder “begyndt” og viser i “Ik ben na het werk begonnen met joggen”, at taleren har startet med at jogge. Det bruges her sammen med “ben” og aktiviteten “met joggen”.

met “met” betyder “med” i “begonnen met joggen” og knytter det at begynde sammen med aktiviteten jogging. Mønstret “begonnen met” kan bruges, når man fortæller, hvilken aktivitet man starter på.

joggen “joggen” betyder “at jogge” og er den aktivitet, taleren er begyndt på. Det står efter “begonnen met”, og i “Ik wil joggen zonder te stoppen” er det den aktivitet, taleren gerne vil udføre.

Hoe “Hoe” betyder “hvordan” og indleder spørgsmålet “Hoe gaat het tot nu toe?”. Det bruges til at spørge, hvordan en situation eller aktivitet udvikler sig.

gaat “gaat” betyder her “går” som en del af spørgsmålet “Hoe gaat het tot nu toe?”. Hele udtrykket bruges til at spørge om status eller udvikling, for eksempel når man følger op på en ny rutine.

tot “tot” betyder “indtil” i tidsudtrykket “tot nu toe”. Hele udtrykket betyder “indtil videre” og bruges til at beskrive udviklingen frem til dette tidspunkt.

nu “nu” betyder “nu” i “tot nu toe”. Sammen med “tot” og “toe” angiver det tidspunktet, som man vurderer situationen frem til.

toe “toe” er den sidste del af udtrykket “tot nu toe”, som betyder “indtil videre”. Det skal forstås sammen med hele udtrykket, når man beskriver, hvad der er sket frem til nu.

Mijn “Mijn” betyder “min” og viser, at tempoet tilhører taleren i “Mijn tempo is langzaam”. Det bruges foran det, man ejer eller taler om, som i den faste kombination “Mijn tempo”.

tempo “tempo” betyder “tempo” eller den hastighed, man løber med. I “Mijn tempo is langzaam” beskriver ordet løbehastigheden, og “Mijn tempo” kan bruges til at tale om sin egen hastighed.

is “is” betyder “er” og forbinder “Mijn tempo” med beskrivelsen “langzaam”. Det bruges her til at beskrive tempoets aktuelle egenskab i “Mijn tempo is langzaam”.

langzaam “langzaam” betyder “langsomt” eller “langsom” og beskriver tempoet i “Mijn tempo is langzaam”. Det kan bruges sammen med “tempo” til at angive, at man bevæger sig med lav hastighed.

maar “maar” betyder “men” og markerer en kontrast mellem det langsomme tempo og forbedringen i “Mijn tempo is langzaam, maar ik word beter”. Det bruges til at forbinde to oplysninger, hvor den anden nuancerer den første.

word “word” betyder “bliver” i udtrykket “word beter” og viser en udvikling til en bedre tilstand. Mønstret “word beter” kan bruges, når man fortæller, at ens færdigheder eller præstation forbedres.

beter “beter” betyder “bedre” og beskriver forbedringen i “ik word beter”. Sammen med “word” bruges det til at fortælle, at man gradvist klarer noget bedre.

Heb “Heb” betyder “har” og står først i spørgsmålet “Heb je een vaste route?”. Placeringen foran “je” viser, at det er et spørgsmål om, hvorvidt personen har en bestemt ting.

je “je” betyder “du” i “Heb je een vaste route?” og er den person, spørgsmålet henvender sig til. Det står efter “Heb” i dette spørgsmål.

een “een” betyder “en” og introducerer “vaste route” i “Heb je een vaste route?”. Det bruges, når man spørger, om nogen har en rute uden at have nævnt den tidligere.

vaste “vaste” beskriver ruten som fast eller regelmæssig i “een vaste route”. Udtrykket “een vaste route” kan bruges om en rute, man normalt følger.

route “route” betyder “rute” og er den vej, personen eventuelt følger, når han eller hun løber. I “Heb je een vaste route?” spørger taleren, om der findes en regelmæssig løberute.

ren “ren” betyder “løber” i “Ik ren meestal rond het park”. Det beskriver selve løbeaktiviteten og kan bruges sammen med et sted, som i “rond het park”.

meestal “meestal” betyder “som regel” og viser, at taleren normalt løber rundt om parken. Det kan placeres sammen med en aktivitet for at angive, hvad man gør oftest.

rond “rond” betyder “rundt om” i “rond het park” og beskriver løberetningen i forhold til parken. Udtrykket “rond het park” kan bruges til at angive, at man bevæger sig rundt om et sted.

park “park” betyder “park” og er stedet, som taleren løber rundt om i “rond het park”. Kombinationen “het park” kan bruges, når man taler om en bestemt park.

Aan “Aan” betyder her “mod” eller “til” og indleder spørgsmålet “Aan welk doel werk je?”. Det står med stort begyndelsesbogstav, fordi det er det første ord i spørgsmålet.

welk “welk” betyder “hvilket” og bruges i “Aan welk doel werk je?” til at spørge, hvilket mål der er tale om. Det står foran “doel” i spørgsmålet.

doel “doel” betyder “mål” i spørgsmålet “Aan welk doel werk je?”. Det er det resultat, som personen arbejder hen imod, og udtrykket bruges til at spørge om en persons aktuelle mål.

wil “wil” betyder “vil” og viser ønsket i “Ik wil joggen zonder te stoppen”. Det står foran aktiviteten “joggen” og kan bruges til at udtrykke, hvad man ønsker at gøre.

zonder “zonder” betyder “uden” i “zonder te stoppen” og angiver, at stop ikke skal forekomme under joggingen. Mønstret “zonder te” bruges her til at beskrive en aktivitet, som udføres uden en anden handling.

te “te” står foran “stoppen” i “zonder te stoppen” og knytter den efterfølgende handling til “zonder”. Udtrykket “zonder te stoppen” betyder “uden at stoppe” og beskriver, hvad taleren vil undgå.

stoppen “stoppen” betyder “stoppe” i “zonder te stoppen”. Det beskriver den handling, som taleren ønsker at undgå, og bruges efter “te” i dette udtryk.

Dat “Dat” betyder “det” i “Dat is haalbaar”. Det henviser her til målet om at jogge uden at stoppe og fungerer som det, der bliver vurderet.

haalbaar “haalbaar” betyder “opnåeligt” eller “realistisk” i “Dat is haalbaar”. Det bruges til at vurdere, om et mål kan nås, og passer her sammen med et mål, der kræver gradvis træning.

als “als” betyder “hvis” og indleder betingelsen i “als je het rustig opbouwt”. Det viser, under hvilken betingelse målet vurderes som opnåeligt.

rustig “rustig” betyder her “roligt” eller med en gradvis og kontrolleret fremgang i “het rustig opbouwt”. Det beskriver måden, træningen skal øges på, og kan bruges til at anbefale en rolig tilgang.

opbouwt “opbouwt” betyder “bygger gradvist op” i “je het rustig opbouwt”. Det henviser her til at øge træningen lidt efter lidt, og hele udtrykket “het rustig opbouwt” beskriver en gradvis optrapning.

Grammatikpunkter

worden + bijvoeglijk naamwoord

Het tempo wordt beter.

et tempo vort beeter.

Tempoet bliver bedre.

Worden bruges til at udtrykke en forandring; adjektivet står efter worden.

willen + infinitief

Wil joggen.

vil dsjoggen.

Vil jogge.

Efter willen står hovedverbet i infinitiv, for eksempel joggen eller werken.

Nederlandsk Ordforråd

beginnen Verbum

b'khinnen begynde begonnen

Ik ben na het werk begonnen met joggen.

beter Adjektiv

beeter bedre

Mijn tempo is langzaam, maar ik word beter.

het werk Substantiv

et værk arbejdet

Ik ben na het werk begonnen met joggen.

hoe gaat het Frase

hu khat et hvordan går det

Hoe gaat het tot nu toe?

joggen Verbum

dsjoggen jogge

Ik ben na het werk begonnen met joggen.

langzaam Adjektiv

langsaam langsomt

Mijn tempo is langzaam, maar ik word beter.

maar Konjunktion

maar men

Mijn tempo is langzaam, maar ik word beter.

na Præposition

na efter

Ik ben na het werk begonnen met joggen.

tempo Substantiv

tempo tempo

Mijn tempo is langzaam, maar ik word beter.

tot nu toe Frase

tot ny tu indtil videre

Hoe gaat het tot nu toe?

vast Adjektiv

vast fast vaste

Heb je een vaste route?

worden Verbum

vorden blive word

Mijn tempo is langzaam, maar ik word beter.

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Hvordan går det indtil videre?

Vis Svar

Hoe gaat het tot nu toe?

Har du en fast rute?

Vis Svar

Heb je een vaste route?

Jeg løber som regel rundt i parken.

Vis Svar

Ik ren meestal rond het park.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

begynde

Vis Svar

begonnen

tempo

Vis Svar

tempo

langsomt

Vis Svar

langzaam

jogge

Vis Svar

joggen