At tale om jogging som hobby | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik ben na het werk begonnen met joggen.

   Jeg begyndte at jogge efter arbejde.

   Ik ben

   jeg er

   na

   efter

   het werk

   arbejdet

   begonnen

   begyndte

   met joggen

   med at jogge

   Uddybende forklaring

   Ik ben betyder her “jeg er” og danner sammen med begonnen den nederlandske perfektum: ik ben begonnen = “jeg er begyndt/jeg begyndte”. ben er nutidsformen af zijn (“at være”) for ik; i denne konstruktion er zijn hjælpeverbum. Eksempel: Ik ben vertrokken. = “Jeg er taget af sted.” na betyder “efter”. Det angiver, at noget sker senere end det tidspunkt eller den begivenhed, der følger efter na. Eksempel: na de les = “efter undervisningen”. het werk betyder “arbejdet”. werk er substantivet “arbejde”, og het er den bestemte artikel i denne faste kombination. Når werk betyder “arbejde” som aktivitet eller beskæftigelse, bruges det ofte uden ubestemt artikel i andre konstruktioner, mens een werk normalt betyder “et værk”, altså et konkret værk. Her er het werk tidsreferencen “arbejdet”. begonnen er perfektum participium af beginnen (“begynde”). Formen har vokalskifte: beginnen → begonnen. Sammen med hjælpeverbet ben udtrykker den, at begyndelsen allerede har fundet sted. Eksempel: Zij is begonnen. = “Hun er begyndt.” met joggen betyder “med at jogge”. Efter beginnen kan met indlede den aktivitet, man begynder på, og joggen står her i infinitiv. Et genanvendeligt mønster er beginnen met + infinitiv: Ik begin met lezen. = “Jeg begynder at læse.” Samlet betyder Ik ben begonnen “jeg begyndte/er begyndt”, met joggen angiver aktiviteten, og na het werk angiver tidspunktet. Hele sætningen betyder: “Jeg begyndte at jogge efter arbejde.”

2. Hoe gaat het tot nu toe?

   Hvordan går det indtil videre?

   Hoe gaat het

   Hvordan går det?

   tot nu toe

   indtil videre

   Uddybende forklaring

   Hoe gaat het er den faste hollandske måde at spørge, hvordan noget går eller udvikler sig på. Hoe betyder her “hvordan”, ikke “hvad”. gaat er nutidsformen af gaan (“gå”), og het er det formelle subjekt i dette faste spørgsmål; derfor står verbet i 3. person ental. Mønstret kan genbruges: Hoe gaat het met ...? = “Hvordan går det med ...?” Eksempel: Hoe gaat het met je werk? = “Hvordan går det med dit arbejde?” tot nu toe betyder “indtil videre” eller “indtil nu”. Det afgrænser vurderingen til tiden fra begyndelsen og frem til nu; det siger ikke i sig selv, hvad resultatet bliver senere. Eksempel: Tot nu toe gaat alles goed. = “Indtil videre går alt godt.” Samlet spørger Hoe gaat het tot nu toe? bogstaveligt efter, hvordan det går indtil videre. I den givne sammenhæng kan spørgsmålet bruges om den igangværende jogging, så betydningen bliver: “Hvordan går det indtil videre?”

3. Mijn tempo is langzaam, maar ik word beter.

   Mit tempo er langsomt, men jeg bliver bedre.

   Mijn

   min/mit

   tempo

   tempo

   langzaam

   langsom

   maar

   men

   ik

   jeg

   word

   bliver

   beter

   bedre

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder “min/mit” og står foran det, som tilhører taleren. Formen mijn bruges både ved ental og flertal; den ændres ikke efter grammatisk køn på det følgende substantiv. En mere uformel kortform er m'n. tempo betyder “tempo” eller “fart”. Det er et substantiv; i denne sætning er det det, som mijn knytter ejerskab til. Eksempel: Mijn tempo is goed. – “Mit tempo er godt.” is er en form af zijn, “at være”. Formen is bruges med tredje person ental, som i Mijn tempo is ...; den beskriver her en egenskab ved tempoet. langzaam betyder “langsom”. Her står det efter is og beskriver tempo. I denne prædikative brug har adjektivet formen langzaam uden endelse. Eksempel: De trein is langzaam. – “Toget er langsomt.” maar betyder “men” og forbinder to dele med en modsætning: den første del beskriver tempoet, mens den næste beskriver en positiv udvikling. ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet i den næste del af sætningen. word er første person ental i nutid af worden, “at blive”. Her betyder det ikke “bliver til” en bestemt ting, men indgår i mønstret ik word + adjektiv: “jeg bliver ...” eller “jeg bliver mere ...”. Eksempel: Ik word sterker. – “Jeg bliver stærkere.” beter betyder “bedre” og er sammenligningsformen af goed (“god”): goed – beter – best (“god” – “bedre” – “bedst”). I ik word beter viser beter, at talerens tilstand eller præstation forbedres; det er ikke nødvendigvis en sammenligning med en bestemt anden person. Hele sætningen kan derfor samles sådan: Mijn tempo is langzaam betyder “Mit tempo er langsomt”, og maar ik word beter betyder “men jeg bliver bedre”. Samlet: “Mit tempo er langsomt, men jeg bliver bedre.” Mønstret X is ..., maar ik word ... kan genbruges til at indrømme en nuværende egenskab og derefter beskrive en udvikling.

4. Heb je een vaste route?

   Har du en fast rute?

   Heb je

   har du

   vaste

   fast

   route

   rute

   Uddybende forklaring

   Heb je betyder her “har du”. Det er et spørgsmål med verbet hebben (“at have”) i formen heb for je (“du”). I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Heb je ...? svarer til Je hebt ... i en fremsættende sætning. Eksempel: Heb je tijd? — “Har du tid?” vaste betyder her “fast” i betydningen en rute, man følger regelmæssigt eller har valgt på forhånd. Grundformen er adjektivet vast. Formen vaste står foran substantivet route, fordi route er et de-ord: de route → een vaste route. Eksempel: Zij heeft een vaste baan. — “Hun har et fast arbejde.” route betyder “rute” eller “vejforløb”. Det er et substantiv; den bestemte form er de route. Eksempel: Deze route is kort. — “Denne rute er kort.” Sammen bliver Heb je + een vaste route til: “Har du en fast rute?” een markerer en ubestemt nominalgruppe, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Spørgsmålet undersøger, om du har en sådan regelmæssig eller på forhånd valgt rute.

5. Ik ren meestal rond het park.

   Jeg løber som regel rundt i parken.

   Ik

   jeg

   ren

   løber

   meestal

   som regel

   rond

   rundt om

   park

   park

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det henviser her til den, der taler, og bruges som subjekt. Et andet personligt pronomen er jij for “du”. ren betyder her “løber” og er en bøjet form af rennen (“at løbe”). Formen ren bruges med ik i nutid: ik ren. Sammenlign: jij rent (“du løber”) og wij rennen (“vi løber”). meestal betyder “som regel” eller “for det meste”. Det er et tids- eller hyppighedsadverbium, som viser, at handlingen sker ofte, men ikke nødvendigvis hver gang. Eksempel: Ik werk meestal thuis. — “Jeg arbejder som regel hjemme.” rond betyder her “rundt om” og angiver en bevægelse omkring noget. I mønstret rond het park står det foran den bestemte nominalgruppe het park: “rundt om parken”. rond kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er betydningen rumlig. park er substantivet “park”. I den faste sætning står det som het park, hvor het er den bestemte artikel foran dette substantiv. Eksempel: We lopen rond het park. — “Vi går rundt om parken.” Hele sætningen bygges således op: Ik ren = “Jeg løber”, meestal angiver hyppigheden, og rond het park angiver, hvor bevægelsen foregår. Samlet betyder Ik ren meestal rond het park.: “Jeg løber som regel rundt i parken.”

6. Aan welk doel werk je?

   Hvilket mål arbejder du hen imod?

   Aan

   hen imod

   welk

   hvilket

   doel

   mål

   werk

   arbejder

   je

   du

   Uddybende forklaring

   Aan: Her betyder det “hen imod” og står her sammen med welk doel for at angive det mål, som arbejdet er rettet mod. Mønstret werken aan + noget betyder også “at arbejde på/mod noget”: Ik werk aan een plan. — “Jeg arbejder på en plan.” welk: Det er spørgeordet “hvilket” i formen til et entalsord af typen het-woord. Derfor hedder det welk doel; ved et flertalsord eller et de-woord bruges normalt welke, for eksempel welke plannen? — “hvilke planer?” doel: Det betyder “mål” og er et het-woord: het doel. I denne sætning er det målet, som personen arbejder hen imod. Eksempel: Mijn doel is duidelijk. — “Mit mål er tydeligt.” werk: Det er nutidsformen af werken — “at arbejde”. Ved omvendt ordstilling i et spørgsmål står verbet før subjektet: werk je? Ved en almindelig hovedsætning hedder det je werkt: Je werkt aan een doel. — “Du arbejder hen imod et mål.” je: Det er subjektformen “du”. I den faste sætning står je efter verbet, fordi spørgsmålet har omvendt ordstilling: werk je? Her er je den person, der arbejder hen imod målet. Samlet består spørgsmålet af Aan welk doel — “hen imod hvilket mål” — og werk je — “arbejder du”. Hele betydningen er derfor: “Hvilket mål arbejder du hen imod?” Konstruktionen kan genbruges som Aan welk doel werk je?

7. Ik wil joggen zonder te stoppen.

   Jeg vil gerne jogge uden at stoppe.

   Ik

   jeg

   wil

   vil gerne

   joggen

   jogge

   zonder te stoppen

   uden at stoppe

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg” og er det nederlandske personlige pronomen i 1. person ental. Det er formen for den, der vil udføre handlingen, og den ændrer sig ikke efter køn. Eksempel: Ik lees. – “Jeg læser.” wil er nutidsformen af willen med ik. Her udtrykker den et ønske eller en intention og svarer i denne sætning til “vil gerne”. Sammen med en infinitiv kan mønstret genbruges som Ik wil + infinitiv, for eksempel Ik wil leren. – “Jeg vil gerne lære.” joggen er infinitiven “at jogge”. Efter wil står den uden te, som det normalt sker efter dette modalverbum: Ik wil joggen. – “Jeg vil gerne jogge.” Infinitiven er også den form, man kan slå op som grundform. zonder te stoppen betyder “uden at stoppe”. zonder indleder her konstruktionen zonder te + infinitiv, som angiver, at handlingen i infinitiven ikke finder sted. stoppen er infinitiven “at stoppe”, og te er infinitivmarkøren i denne konstruktion. Eksempel: Zij vertrekt zonder te wachten. – “Hun tager af sted uden at vente.” Samlet betyder Ik wil joggen “Jeg vil gerne jogge”, og zonder te stoppen betyder “uden at stoppe”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg vil gerne jogge uden at stoppe.”

8. Dat is haalbaar als je het rustig opbouwt.

   Det er realistisk, hvis du trapper langsomt op.

   Dat is

   Det er

   haalbaar

   realistisk; muligt

   als je

   hvis du

   rustig

   roligt; langsomt

   opbouwt

   trapper op

   Uddybende forklaring

   Dat is betyder her “det er”. Dat er et demonstrativt pronomen, der peger på den allerede omtalte plan eller mulighed; i konteksten er det målet om at jogge uden at stoppe. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. Mønstret Dat is + adjektiv kan genbruges: Dat is moeilijk. — “Det er svært.” haalbaar beskriver noget, der kan gennemføres eller nås: “realistisk” eller “muligt”. Det er et adjektiv; det er ikke selve verbet i sætningen. Et nyttigt eksempel er Het doel is haalbaar. — “Målet er realistisk/opnåeligt.” als je betyder “hvis du”. als indleder her en betingelse, og je er subjektet “du” i en uformel tiltale. I en ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: als je tijd hebt — “hvis du har tid.” rustig betyder her “roligt” eller, i forbindelse med at øge en aktivitet, “langsomt og gradvist”. Det er et beskrivende adjektiv, der her fungerer adverbielt og beskriver måden, noget bygges op på. Doe het rustig. — “Gør det roligt/Tag det roligt.” opbouwt kommer fra verbet opbouwen, “at bygge op” eller “at øge gradvist”. I den observerede form er subjektet je, og nutidsformen er je bouwt op i en hovedsætning. Fordi verbet står i ledsætningen efter als, skrives det som én samlet form: als je het rustig opbouwt. opbouwen er et separabelt verbum: Je bouwt het rustig op. — “Du trapper det roligt op.” Samlet består sætningen af en vurdering og en betingelse: Dat is haalbaar — “Det er realistisk/opnåeligt” — efterfulgt af als je het rustig opbouwt — “hvis du trapper det langsomt op”. het er det direkte objekt for opbouwt og henviser her til det, der gradvist skal øges, uden at sætningen behøver at navngive det igen. Hele betydningen er derfor: “Det er realistisk, hvis du trapper langsomt op.”