Pardon
“Pardon” bruges her som en høflig måde at få en fremmeds opmærksomhed på, svarende til “undskyld”. Det kan bruges alene, når du vil stille et spørgsmål eller begynde en kort henvendelse.
is
“is” betyder her “er” i spørgsmålet om, hvorvidt dette er den rigtige kø. Det står sammen med “dit” i mønstret “is dit ...?” for at spørge om noget er på en bestemt måde.
dit
“dit” betyder her “dette” og peger på den kø, som taleren står ved. I mønstret “is dit de juiste rij?” bruges det til at spørge, om den aktuelle ting er den rigtige kø.
de
“de” er det bestemte kendeord foran “juiste rij” og svarer her til “den”. Det bruges som en del af den bestemte navneordsgruppe “de juiste rij”.
juiste
“juiste” betyder her “rigtige” og beskriver, hvilken kø taleren leder efter. Det står foran “rij” i udtrykket “de juiste rij”, som kan bruges, når man skal finde den korrekte kø eller mulighed.
rij
“rij” betyder her “kø”, altså en række mennesker, der venter. I “de juiste rij” bruges ordet om den kø, man skal stille sig i.
Deze
“Deze” betyder “denne” og peger på den kø, som B taler om. Det står foran “rij” i “Deze rij” og kan bruges til at identificere noget, der er tæt på eller aktuelt i situationen.
voor
“voor” betyder her “til” eller “for” og viser, hvad køen er beregnet til. I “voor de informatiebalie” forbindes det med en bestemt destination eller service.
informatiebalie
“informatiebalie” betyder “informationsskranke”, stedet hvor man får information. Det er det sted, som køen i “Deze rij is voor de informatiebalie” fører til eller er beregnet til.
Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den person, der fortæller om sit behov. Det står først i “Ik moet mijn lidmaatschapskaart verlengen” og bruges som subjekt, når man taler om sig selv.
moet
“moet” udtrykker her, at taleren har brug for eller er nødt til at forny sit medlemskort. Det bruges sammen med infinitiven “verlengen” i mønstret “Ik moet ... verlengen”.
mijn
“mijn” betyder “min” eller “mit” og viser, at medlemskortet tilhører taleren. Det står foran navneordet “lidmaatschapskaart” i “mijn lidmaatschapskaart”.
lidmaatschapskaart
“lidmaatschapskaart” betyder “medlemskort”, det kort som taleren vil forny. Ordet bruges i “mijn lidmaatschapskaart” som det konkrete objekt for handlingen “verlengen”.
verlengen
“verlengen” betyder her “forny”, nemlig at gøre medlemskortet gyldigt i længere tid. Det står efter “moet” i “moet ... verlengen”; mønstret kan bruges med andre ting, man skal forny.
Dan
“Dan” betyder her “så” og viser, hvad der følger af informationen om medlemskortet. I “Dan moet je ...” introducerer det et råd eller en anbefaling.
je
“je” betyder “du” og er den person, som rådet er rettet til. Det står i “Dan moet je ...” foran verballeddet og bruges almindeligt, når man henvender sig direkte til én person.
in
“in” betyder her “i” og viser, hvor man skal placere sig. I “in de rij” bruges det i det almindelige udtryk for at stå eller stille sig i en kø.
bij
“bij” betyder her “ved” og angiver placeringen nær det blå skilt. I “bij het blauwe bord” forbindes det med et sted eller en genstand, som noget er tæt på.
het
“het” er det bestemte kendeord foran “blauwe bord” og svarer her til “det”. Det bruges som en del af den bestemte navneordsgruppe “het blauwe bord”.
blauwe
“blauwe” betyder “blå” og beskriver skiltet i “het blauwe bord”. Det hjælper med at identificere det bestemte skilt, man skal bruge som pejlemærke.
bord
“bord” betyder her “skilt” eller “tavle”, nærmere bestemt det blå skilt ved køen. I “het blauwe bord” bruges det om den genstand, som viser eller markerer køen.
gaan
“gaan” bidrager i “gaan staan” med bevægelsen hen til en position, så udtrykket betyder at gå hen og stille sig. Konstruktionen bruges her som en instruktion om at komme på plads i køen.
staan
“staan” betyder “stå” og indgår i “gaan staan”, som her betyder at gå hen og stille sig. Det kan bruges sammen med en placering, for eksempel “in de rij staan” om at stå i kø.
stond
“stond” betyder her “stod” og beskriver, at taleren befandt sig i en bestemt position, mens han eller hun ventede. Formen hænger sammen med “staan” og står i konstruktionen “stond ... te wachten”.
bijna
“bijna” betyder “næsten” og viser, at noget var tæt på at ske, men ikke helt skete. I “Ik stond bijna ...” betyder det, at taleren næsten kom til at vente det forkerte sted.
op
“op” betyder her “på” og indgår i stedangivelsen “op de verkeerde plek”. Det bruges her til at angive den plads eller position, hvor taleren stod og ventede.
verkeerde
“verkeerde” betyder “forkerte” og beskriver den plads, som ikke var den rigtige kø. Det står foran “plek” i “de verkeerde plek” og bruges til at udpege en forkert mulighed eller placering.
plek
“plek” betyder “sted” eller “plads”. I “op de verkeerde plek” henviser det til den fysiske placering, hvor taleren næsten ventede.
te
“te” markerer infinitiven i “te wachten”. Sammen med “stond” danner det konstruktionen “stond ... te wachten”, som beskriver, at en person stod og ventede.
wachten
“wachten” betyder “vente” og beskriver handlingen i “te wachten”. Det kan bruges med en angivet placering eller person, for eksempel når man venter i en kø.
verwarrend
“verwarrend” betyder “forvirrende” og beskriver situationen med de to nærliggende køer. Det bruges efter “is” i “Het is verwarrend” til at give en vurdering af en situation.
omdat
“omdat” betyder “fordi” og indleder forklaringen på, hvorfor situationen er forvirrende. I “omdat de twee rijen ...” forbinder det hovedudsagnet med dets årsag.
twee
“twee” betyder “to” og angiver antallet af køer. Det står foran “rijen” i “de twee rijen” og kan bruges foran et navneord, når man angiver tallet to.
rijen
“rijen” betyder her “køer” og henviser til de to køer i situationen. Det er flertalsformen af “rij” og bruges i “de twee rijen” om mere end én kø.
dicht
“dicht” betyder her “tæt” og beskriver, at køerne ligger nær hinanden. I “dicht bij elkaar” bruges det sammen med “bij elkaar” til at udtrykke, at flere ting er tæt på hinanden.
elkaar
“elkaar” betyder “hinanden” og henviser her til de to køer i forhold til hinanden. Det indgår i “dicht bij elkaar”, som bruges om ting eller personer, der befinder sig tæt sammen.
zijn
“zijn” betyder her “er” og beskriver køernes placering i “de twee rijen ... zijn dicht bij elkaar”. Det bruges sammen med en beskrivelse eller placering for at sige, hvordan noget er.
ga
“ga” betyder her “går” eller “bevæger mig” i “Ik ga daarheen”. Det står sammen med “Ik” og bruges til at fortælle, at taleren bevæger sig mod et andet sted.
daarheen
“daarheen” betyder “derhen” og angiver retningen for bevægelsen. I “Ik ga daarheen” viser det, hvilket sted taleren vil gå til.
voordat
“voordat” betyder “før” og indleder en tidsmæssig betingelse for handlingen. I “voordat er meer mensen komen” betyder det, at taleren vil flytte sig inden flere mennesker ankommer.
er
“er” betyder her “der” i betydningen, at der kommer flere mennesker. I “er meer mensen komen” bruges det til at præsentere, at nogen eller noget kommer til stede.
meer
“meer” betyder her “flere”, fordi det står sammen med flertalsordet “mensen”. I “meer mensen” angiver det et større antal mennesker end nu.
mensen
“mensen” betyder “mennesker” og henviser til de personer, der kan komme til køerne. Det bruges i “meer mensen” for at tale om flere personer uden at angive et præcist antal.
komen
“komen” betyder “komme” og beskriver, at flere mennesker ankommer. Det står i ledsætningen “voordat er meer mensen komen” efter tidsordet “voordat”.
Die
“Die” betyder her “den” og peger på en bestemt kø, som allerede er kendt fra samtalen. I “Die rij” bruges det til at skelne denne kø fra den anden.
nu
“nu” betyder “nu” og angiver tidspunktet for vurderingen. I “is nu korter” betyder det, at køens længde sammenlignes på det aktuelle tidspunkt.
korter
“korter” betyder “kortere” og beskriver, at den valgte kø har mindre længde end før eller end den anden kø. Det bruges efter “is” i “Die rij is nu korter” til at sammenligne køens længde.