At finde enden af køen | Lær nederlandsk på dansk

Dutch lesson set in a contemporary Amsterdam everyday setting: In a crowded public line, one adult politely explains where the end of the line is and the other moves back..

DA → NL / Niveau: A2

Om denne lektion

Med At finde enden af køen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

A

Pardon, ik denk dat het einde van de rij achter ons is.

par-don, ik dænk dat uht æjnduh van duh ræj ahh-tuh ons is. Undskyld, jeg tror, at enden af køen er bag os.
B

Sorry, ik had niet gezien waar de rij eindigde.

så-ri, ik hat nit ghuh-zin vaar duh ræj æjn-duh-ghduh. Undskyld, jeg lagde ikke mærke til, hvor den sluttede.
A

Vanaf hier zijn de borden moeilijk te zien.

van-af hir zæjn duh bor-duh moj-luk tuh zin. Skiltene er svære at se herfra.
B

Moet ik achter de persoon met de grijze jas gaan staan?

mut ik ahh-tuh duh puh-soon mæt duh ghræj-zuh yas ghaan staan? Skal jeg stille mig bag personen i den grå frakke?
A

Doe maar; iedereen wacht al een tijdje.

duu maar; ii-duh-reen vaht al uhn tæj-tjuh. Det må du gerne; alle har ventet et stykke tid.
B

Ik wilde niet voordringen.

ik vil-duh nit voor-dring-uh. Jeg mente ikke at snige mig ind i køen.
A

Dat gebeurt als het hier zo druk wordt.

dat ghuh-bøørt als uht hir zoo dryk vort. Det sker, når der er så mange mennesker her.
B

Ik ga nu achteraan staan.

ik ghaan ny ahh-tuh-aan staan. Jeg stiller mig nu bagerst i køen.

Ord for ord

Pardon “Pardon” bruges her som en høflig måde at sige undskyld mig på, før man henvender sig til en fremmed. Det kan genbruges alene, når man vil have en persons opmærksomhed eller høfligt afbryde.
ik “ik” betyder jeg og viser, hvem der tænker eller taler. Det står her foran “denk” i mønsteret “ik denk dat ...”, som bruges til at sige, hvad man mener eller tror.
denk “denk” betyder her tror eller mener i “ik denk dat het einde van de rij ...”. Det bruges sammen med “ik” og ofte med “dat” foran det, man tror.
dat I “ik denk dat het einde van de rij achter ons is” betyder “dat” at og indleder det, som personen tror. I “Dat gebeurt” henviser “Dat” derimod til den situation, der lige er nævnt. “Ik denk dat ...” er et almindeligt mønster til at udtrykke en opfattelse.
het “het” er den bestemte artikel i “het einde” og svarer her til det i det bestemte udtryk for enden. Det står foran “einde” i “het einde van de rij”.
einde “einde” betyder ende, her enden af køen i “het einde van de rij”. Det kan genbruges i mønsteret “het einde van ...” om afslutningen på noget.
van “van” forbinder her “einde” med “de rij” og viser, hvilken ende der menes: enden af køen. Mønstret “het einde van ...” kan bruges med andre ting, hvis afslutning man taler om.
de “de” er den bestemte artikel foran “rij” i “de rij”. Sammen betyder “de rij” køen og bruges om den konkrete kø i situationen.
rij “rij” betyder kø, altså rækken af mennesker, som venter. Det bruges her i “de rij” og kan genbruges, når man taler om at stå eller vente i en kø.
achter “achter” betyder bag og angiver placeringen i “achter ons”: bag os. Det kan genbruges foran en person eller ting for at beskrive, at noget er bagved den.
ons “ons” betyder os i “achter ons”. Her er det de personer, der taler, som står foran enden af køen. Det bruges efter “achter” i dette stedudtryk.
is “is” betyder er og forbinder her “het einde van de rij” med placeringen “achter ons”. Det står i mønsteret “... is achter ...” for at beskrive, hvor noget er.
Sorry “Sorry” bruges som en undskyldning, da personen forklarer, at han eller hun ikke havde set, hvor køen sluttede. Det kan bruges alene eller før en kort forklaring efter en fejl.
had I “ik had niet gezien” er “had” med til at udtrykke, at personen ikke havde set noget. Det bruges sammen med “gezien” i mønsteret “ik had niet gezien waar ...”.
niet “niet” betyder ikke og gør “had gezien” negativt i “ik had niet gezien”. Det står her foran “gezien” og kan genbruges foran det, man ikke har set eller gjort.
gezien “gezien” betyder set eller bemærket i “ik had niet gezien waar de rij eindigde”. Det er formen af “zien”, som bruges sammen med “had” i udtrykket “had gezien”.
waar “waar” betyder hvor og indleder spørgsmålet om køens placering i “waar de rij eindigde”. Det kan genbruges foran en beskrivelse af, hvor noget er eller slutter.
eindigde “eindigde” betyder sluttede eller endte og beskriver her, hvor køen sluttede. Det kan genbruges i mønsteret “waar ... eindigde”, når man forklarer, hvor noget fik sin afslutning.
Vanaf “Vanaf” betyder fra med udgangspunkt i et sted eller tidspunkt. I “Vanaf hier” betyder det fra her, altså set fra det sted, hvor taleren står. Udtrykket “Vanaf hier ...” kan bruges til at beskrive, hvad man kan se eller gøre fra et bestemt sted.
hier “hier” betyder her og henviser til det sted, hvor taleren står. Sammen med “Vanaf” danner det “Vanaf hier”, som bruges til at angive udgangspunktet for en observation.
zijn “zijn” betyder er i “Vanaf hier zijn de borden moeilijk te zien” og forbinder “de borden” med beskrivelsen “moeilijk te zien”. Det kan genbruges i mønsteret “de ... zijn ...” for at beskrive flere ting.
borden “borden” betyder skilte i denne situation, nemlig de skilte, som er svære at se. Det bruges her som subjekt i “de borden zijn moeilijk te zien”.
moeilijk “moeilijk” betyder svære eller vanskelige i “moeilijk te zien”. Det beskriver, at det kræver besvær at se skiltene. Mønstret “moeilijk te + udsagnsord” bruges om noget, der er svært at gøre.
te “te” står i “te zien” og markerer infinitiven efter “moeilijk”. Sammen betyder “moeilijk te zien” svært at se; konstruktionen kan genbruges med et andet udsagnsord efter “te”.
zien “zien” betyder se og står i konstruktionen “moeilijk te zien”. Her handler det om at kunne se skiltene fra det sted, taleren står. Det er også den form, der bruges efter “te” i denne konstruktion.
Moet “Moet” bruges her i et spørgsmål om, hvad taleren skal gøre: “Moet ik ...?” betyder skal jeg ...? Det står foran “ik” i spørgsmålet og kan genbruges, når man beder om vejledning eller tilladelse til en handling.
persoon “persoon” betyder person og henviser her til den person med den grå jakke, som taleren vil stille sig bag. Det bruges i “de persoon met ...” for at identificere en bestemt person.
met “met” betyder med og forbinder her “persoon” med “de grijze jas”. Udtrykket “de persoon met ...” bruges til at identificere en person ved noget, personen har på eller har med sig.
grijze “grijze” betyder grå og beskriver “jas” i “de grijze jas”. Det står foran navneordet i denne beskrivelse og kan genbruges på samme måde med en anden genstand, der er grå.
jas “jas” betyder frakke eller jakke og er den beklædningsgenstand, som identificerer personen i “de grijze jas”. Udtrykket kan bruges, når man beskriver eller peger på en bestemt jakke eller frakke.
gaan “gaan” betyder gå eller bevæge sig og indgår her i “gaan staan”. Sammen beskriver det, at personen bevæger sig hen for at stille sig et bestemt sted. Mønstret “gaan staan” kan bruges, når man fortæller, at nogen går hen og står.
staan “staan” betyder stå og indgår i “gaan staan”, hvor det beskriver den position, personen skal indtage efter at have bevæget sig. Det kan genbruges efter “gaan” for at sige, at man går hen og stiller sig.
Doe maar “Doe maar” betyder her ja, gør bare det eller værsgo, som et venligt svar på spørgsmålet om at stille sig bag personen. “Doe” er formen, der giver opfordringen, mens “maar” gør svaret mere afslappet og tilladende. Udtrykket kan bruges, når man accepterer en foreslået handling.
iedereen “iedereen” betyder alle eller enhver og henviser her til alle personer i køen. Det står som den, der venter, i “iedereen wacht al een tijdje”.
wacht “wacht” betyder venter i “iedereen wacht al een tijdje”. Det bruges her efter subjektet “iedereen” og kan genbruges med en person eller gruppe som den, der venter.
al “al” betyder allerede og viser her, at ventetiden allerede har stået på i noget tid. Det står i “wacht al een tijdje” og bruges sammen med en tidsangivelse for at fremhæve, at noget har været i gang.
een “een” betyder en eller et og står foran “tijdje” i “een tijdje”. Her er det en ubestemt artikel i udtrykket for et stykke tid.
tijdje “tijdje” betyder et stykke tid eller en kortere periode i “een tijdje”. Udtrykket “een tijdje” bruges, når man ikke angiver den præcise længde på ventetiden eller en anden periode.
wilde “wilde” betyder her ville eller havde til hensigt i “ik wilde niet voordringen”. Det viser, at personen ikke havde til hensigt at trænge sig foran. Mønstret “ik wilde niet + udsagnsord” kan bruges til at forklare, at man ikke ønskede at gøre noget.
voordringen “voordringen” betyder trænge sig foran eller springe over i køen. I “ik wilde niet voordringen” beskriver det den handling, personen siger, at han eller hun ikke havde til hensigt at gøre. Det kan bruges, når man taler om at tage en plads foran andre, der allerede venter.
gebeurt “gebeurt” betyder sker i “Dat gebeurt als het hier zo druk wordt”. Det beskriver, at en situation forekommer under den nævnte omstændighed. Mønstret “dat gebeurt als ...” kan bruges til at forklare, hvornår noget sker.
als “als” betyder her når og indleder den situation, hvor området bliver meget tæt pakket. Det står i “als het hier zo druk wordt” og kan genbruges foran en betingelse eller situation, der udløser noget.
zo “zo” betyder så i “zo druk” og forstærker graden af, hvor tæt pakket området bliver. Det bruges her foran “druk” i mønstret “zo + beskrivelse”.
druk “druk” betyder her travl eller tæt pakket og beskriver området med mange mennesker. I “het hier zo druk wordt” handler det om, at stedet bliver overfyldt. Mønstret “het wordt druk” kan bruges, når et sted bliver mere travlt eller fyldt.
wordt “wordt” betyder bliver i “het hier zo druk wordt”. Det beskriver overgangen til en mere tæt pakket situation. Det kan genbruges i mønstret “het wordt ...” for at sige, at noget ændrer tilstand.
ga “ga” betyder går eller tager af sted i “ik ga nu achteraan staan”. Sammen med “staan” viser det, at taleren nu bevæger sig hen for at stille sig bagerst. Mønstret “ik ga ...” kan bruges om en handling, man går i gang med eller bevæger sig hen for at udføre.
nu “nu” betyder nu og angiver, at handlingen sker med det samme. Det står i “ik ga nu achteraan staan” og kan placeres sammen med et udsagnsord for at fremhæve tidspunktet.
achteraan “achteraan” betyder bagerst eller længst tilbage og angiver placeringen i køen. I “achteraan staan” betyder det at stå bagerst. Udtrykket kan genbruges, når man fortæller, hvor man placerer sig i en række eller kø.

Grammatikpunkter

als + ledsætning

als het druk wordt

als uht dryk vort

når der bliver travlt

Efter als står verbet sidst i ledsætningen: als + subjekt + resten + verbum.

Nederlandsk Ordforråd

achter ons Frase
ahh-tuh ons bag os
de borden Substantiv
duh bor-duh skiltene
de rij Substantiv
duh ræj køen
denken Verbum
dænk-uh at tænke denk
eindigde Verbum
æjn-duh-ghduh sluttede
gezien Verbum
ghuh-zin set
het einde Substantiv
uht æjnduh enden
moeilijk Adjektiv
moj-luk svær
niet Adverbium
nit ikke
Pardon Interjektion
par-don undskyld
Sorry Interjektion
så-ri undskyld
vanaf hier Frase
van-af hir herfra

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Jeg mente ikke at snige mig ind i køen.

Vis SvarIk wilde niet voordringen.

Jeg stiller mig nu bagerst i køen.

Vis SvarIk ga nu achteraan staan.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

undskyld

Vis SvarSorry

ikke

Vis Svarniet

set

Vis Svargezien

undskyld

Vis SvarPardon