At finde enden af køen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, ik denk dat het einde van de rij achter ons is.

   Undskyld, jeg tror, at enden af køen er bag os.

   Pardon

   Undskyld

   denk

   tror

   einde

   ende

   rij

   kø

   achter

   bag

   ons

   os

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Pardon er en kort undskyldende eller opmærksomhedssøgende henvendelse. Det bruges her som en høflig åbning, omtrent som “undskyld”. denk er nutidsformen af denken (“at tænke”) for ik: ik denk = “jeg tror/jeg tænker”. I denne sætning indleder ik denk dat ... en vurdering, som efterfølges af en ledsætning. Eksempel: Ik denk dat hij thuis is. — “Jeg tror, at han er hjemme.” einde betyder “ende”. Det er et navneord; med den bestemte artikel bliver het einde = “enden”. I het einde van de rij angiver van de rij, hvilken ende der menes: “enden af køen”. rij betyder her “kø”, altså en række mennesker eller genstande, der venter eller står på række. Det er et navneord med den bestemte form de rij. Eksempel: De rij is lang. — “Køen er lang.” achter betyder “bag” eller “bagved”. Sammen med ons danner det stedangivelsen achter ons = “bag os”. ons er formen for “os” efter præpositionen achter. Den samme form kan også være et possessivt ord i andre sammenhænge, men her er den et personligt pronomen og betegner taleren sammen med andre. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Her knytter den stedangivelsen til het einde: “enden ... er bag os”. I ledsætningen står is til sidst, fordi den indledes med dat. Hele strukturen er ik denk dat ... is: “jeg tror, at ... er ...”. Inde i ledsætningen er het einde van de rij subjektet, og achter ons beskriver, hvor det befinder sig. Derfor betyder hele ytringen: “Undskyld, jeg tror, at enden af køen er bag os.”

2. Sorry, ik had niet gezien waar de rij eindigde.

   Undskyld, jeg lagde ikke mærke til, hvor den sluttede.

   Sorry

   Undskyld

   ik had

   jeg havde

   niet

   ikke

   gezien

   lagt mærke til

   waar

   hvor

   rij

   kø

   eindigde

   sluttede

   Uddybende forklaring

   Sorry er en kort undskyldning eller beklagelse. Det står først som en selvstændig indledning til ytringen. ik had betyder her “jeg havde”. ik er første persons entalspronomen. had er datidsformen af hjælpeverbet hebben i konstruktionen for førdatid: ik had .... Førdatid placerer handlingen før et andet relevant tidspunkt i fortiden. niet er nægtelsen “ikke”. I denne ytring nægter den hele verballeddet had gezien, ikke kun ét enkelt navneord. Et nyttigt mønster er ik heb het niet gezien — “jeg har ikke set det”. gezien betyder her “set” eller, i den faste oversættelses mening, “lagt mærke til”. Det er perfektum participium af zien “at se”: zien → gezien. Sammen med had bliver det had gezien, “havde set/lagt mærke til”. Participiet står sidst i denne del af sætningen, som det ofte gør i en nederlandsk verbalkonstruktion. waar betyder “hvor”. Her indleder det en underordnet sætning, der angiver stedet eller punktet, som taleren ikke havde set. Det skal ikke forveksles med wanneer, som betyder “hvornår”. Et eksempel er Waar is de ingang? — “Hvor er indgangen?” rij betyder “kø” eller “række”. I de rij gør det bestemte kendeord de køen til en bestemt kø, mens selve navneordet er rij. Et genanvendeligt eksempel er De rij is lang — “Køen er lang.” eindigde betyder “sluttede” eller “endte”. Det er datidsformen af eindigen “at slutte/ende”; nutidsformen er eindigt, og perfektum participium er geëindigd. I waar de rij eindigde er de rij subjektet, og eindigde siger, hvor køen endte. Samlet er strukturen Sorry, ik had niet gezien waar de rij eindigde: “Undskyld, jeg havde ikke set/lagt mærke til, hvor køen sluttede.” had gezien udtrykker den tidligere manglende iagttagelse, waar ... eindigde angiver det punkt, der ikke blev bemærket, og hele ytringen bevarer den høflige undskyldning fra Sorry.

3. Vanaf hier zijn de borden moeilijk te zien.

   Skiltene er svære at se herfra.

   Vanaf hier

   herfra

   zijn

   er

   borden

   skilte

   moeilijk

   svær

   te zien

   at se

   Uddybende forklaring

   Vanaf hier betyder “herfra” eller mere bogstaveligt “fra dette sted”. vanaf angiver begyndelsespunktet, og hier betyder “her”. Mønstret vanaf + sted kan genbruges, for eksempel: Vanaf morgen werk ik thuis. — “Fra i morgen arbejder jeg hjemme.” zijn er nutidsformen af det uregelmæssige verbum zijn (“at være”) i flertal: “er”. Her passer formen til de borden, som er flertal. En relevant entalsform er is: Het bord is groot. — “Skiltet/bordet er stort.” borden betyder her “skilte”. Entalsformen er bord, og flertalsformen dannes her med -en: bord → borden. Ordet kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men den faste danske oversættelse viser, at betydningen her er skilte. moeilijk betyder “svær” eller “vanskelig”. Det er et beskrivende ord, som her siger, at det er svært at se skiltene. Det modsatte er ofte gemakkelijk (“let”): Deze tekst is moeilijk. — “Denne tekst er svær.” te zien består af infinitivmarkøren te og infinitiven zien (“se”). Konstruktionen moeilijk te zien betyder “svær at se”. zien er grundformen; Ik zie het bord. betyder “Jeg ser skiltet.” Efter te bruges infinitiven: Het is gemakkelijk te begrijpen. — “Det er let at forstå.” Samlet består sætningen af stedangivelsen Vanaf hier, verbet zijn, subjektet de borden og beskrivelsen moeilijk te zien: “Herfra er skiltene svære at se.” Sætningen angiver altså, at skiltene er vanskelige at få øje på fra dette sted.

4. Moet ik achter de persoon met de grijze jas gaan staan?

   Skal jeg stille mig bag personen i den grå frakke?

   Moet ik

   skal jeg

   achter

   bag

   persoon

   person

   grijze

   grå

   jas

   frakke

   gaan staan

   stille sig

   Uddybende forklaring

   Moet ik er den faste kombination af moeten og ik. Her står den først i et spørgsmål og betyder, at taleren spørger, om det er nødvendigt eller passende at gøre noget. moeten har grundformen moeten; i nutid hedder det ik moet, mens spørgsmålsrækkefølgen vender det om: Moet ik ...? Eksempel: Moet ik wachten? – Skal jeg vente? achter angiver placering bag noget eller nogen. Det er en præposition og står her før den nominale gruppe de persoon .... Eksempel: De fiets staat achter het huis. – Cyklen står bag huset. persoon betyder her en person og har grundformen persoon. Flertal er personen; den bestemte form i ental er de persoon, som i denne sætning. Eksempel: Een persoon wacht buiten. – En person venter udenfor. grijze er bøjningsformen af adjektivet grijs – grå. Her beskriver den jas i den bestemte nominale gruppe de grijze jas, og adjektivet får endelsen -e. Sammenlign: een grijze jas – en grå frakke; grijze jassen – grå frakker. Formen grijze er altså adjektivet, ikke en form af substantivet. jas betyder frakke eller jakke i denne sammenhæng. Grundformen er jas, og flertalsformen er jassen. Eksempel: Mijn jas hangt daar. – Min frakke hænger der. gaan staan er en verbal konstruktion, der betyder at gå hen og stille sig eller placere sig stående. gaan har grundformen gaan, og staan har grundformen staan; efter gaan står det andet verbum i infinitiv: gaan staan. Konstruktionen kan bruges efter moeten: Ik moet daar gaan staan. – Jeg skal gå hen og stille mig der. Samlet er opbygningen Moet ik + achter ... + gaan staan?: taleren spørger, om vedkommende skal gå hen og stille sig bag den person, der beskrives som iført den grå frakke. met de grijze jas identificerer personen gennem frakken; achter angiver den ønskede placering, og gaan staan angiver selve handlingen.

5. Doe maar; iedereen wacht al een tijdje.

   Det må du gerne; alle har ventet et stykke tid.

   Doe maar

   gør det bare; værsgo

   iedereen

   alle; enhver

   wacht

   venter

   al een tijdje

   allerede et stykke tid

   Uddybende forklaring

   Doe maar er en fast, uformel hollandsk konstruktion, som her betyder, at den anden gerne må gøre det foreslåede: “gør det bare” eller “værsgo”. Doe er imperativ af doen (“at gøre”). Maar betyder i denne konstruktion ikke blot “men”; det gør tilladelsen eller opfordringen mere naturlig og afslappet. Eksempel: Doe maar. — “Gør det bare.” iedereen betyder “alle” eller “enhver” og fungerer grammatisk som et entalsled. Derfor står verbet senere som wacht, ikke som en flertalsform. Ordet bruges om alle personer samlet uden at specificere dem enkeltvis. Eksempel: Iedereen is hier. — “Alle er her.” wacht er nutidsformen af wachten (“at vente”) for tredje person ental. Her er det iedereen, der bestemmer entalsformen: iedereen wacht. Sammenlign ik wacht (“jeg venter”) og zij wachten (“de venter”). al een tijdje udtrykker, at noget har stået på i et stykke tid allerede. al betyder her “allerede”, og een tijdje betyder “et stykke tid”. I kombination med wacht beskriver det en igangværende venten, ikke en enkelt afsluttet venten. Eksempel: Ik wacht al een tijdje. — “Jeg har ventet et stykke tid.” Samlet betyder Doe maar; iedereen wacht al een tijdje.: “Det må du gerne; alle har ventet et stykke tid.” Første del giver en afslappet tilladelse eller opfordring. Anden del siger, at alle allerede har ventet i nogen tid; iedereen er entalsleddet, så verbet bliver wacht, mens al een tijdje angiver varigheden.

6. Ik wilde niet voordringen.

   Jeg mente ikke at snige mig ind i køen.

   Ik wilde

   jeg ville / havde til hensigt

   niet

   ikke

   voordringen

   snige sig foran i køen

   Uddybende forklaring

   Ik wilde betyder her "jeg havde til hensigt" eller "jeg ville". wilde er datidsformen af willen for ik; nutidsformen er wil. Sammen med et andet verbum kan willen udtrykke vilje eller hensigt: Ik wil vertrekken = "Jeg vil gå". niet er nægtelsen "ikke". Her står den efter wilde og nægter den efterfølgende handling, så meningen bliver, at taleren ikke havde til hensigt at gøre den. Det er ikke selve ønsket om at ville, der forklares særskilt; nægtelsen gælder den samlede handling voordringen. voordringen er infinitiven af verbet voordringen og betyder her at snige sig foran andre i en kø eller trænge sig frem. Infinitiven bruges efter wilde: Ik wilde voordringen = "Jeg havde til hensigt at snige mig foran i køen". Et nyttigt eksempel er Zij dringt voor = "Hun sniger sig foran i køen"; i en bøjet hovedsætning står den adskilte del voor efter verbet, mens infinitiven voordringen skrives samlet. Mønstret er subjekt + wilde(n) + niet + infinitiv: Ik wilde niet wachten betyder "Jeg ville ikke vente". I den faste sætning kombineres Ik wilde med nægtelsen niet og infinitiven voordringen, så hele betydningen er: "Jeg mente ikke at snige mig ind i køen."

7. Dat gebeurt als het hier zo druk wordt.

   Det sker, når der er så mange mennesker her.

   Dat

   det

   gebeurt

   sker

   als

   når

   hier

   her

   zo druk

   så travlt / så overfyldt

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt for gebeurt. Det peger på en allerede forstået situation eller hændelse, uden at sætningen selv identificerer den nærmere. Her er dat et pronomen, ikke et bestemmende ord foran et substantiv. gebeurt betyder “sker”. Grundformen er gebeuren; gebeurt er nutidsformen i tredje person ental, som passer til subjektet dat. Et nyttigt eksempel er Dat gebeurt vaak — “Det sker ofte.” als betyder her “når” og indleder den tidslige ledsætning. Als kan i andre sammenhænge også betyde “hvis”, men her viser den faste oversættelse læsningen “når”. hier betyder “her” og angiver stedet. zo druk betyder her “så travlt” eller “så overfyldt”. druk er et beskrivende ord, der blandt andet kan beskrive et sted med meget aktivitet eller mange mennesker. zo angiver graden: zo druk betyder “så travlt/overfyldt”. I denne sætning udfolder oversættelsen betydningen som, at der er så mange mennesker her. wordt kommer fra grundformen worden og betyder her “bliver”. Det er nutidsformen i tredje person ental med subjektet het. I eksemplet Het wordt druk betyder wordt “bliver”, altså at stedet går over i en mere travl eller overfyldt tilstand. Hele sætningen samles sådan: Dat gebeurt betyder “Det sker”, og als het hier zo druk wordt betyder “når der bliver så travlt/overfyldt her”. Samlet betyder den: “Det sker, når der er så mange mennesker her.”

8. Ik ga nu achteraan staan.

   Jeg stiller mig nu bagerst i køen.

   Ik

   jeg

   ga … staan

   stiller sig / går hen og står

   nu

   nu

   achteraan

   bagerst

   Uddybende forklaring

   Ik er den personlige form, der betyder “jeg” og fungerer som subjekt. Den er 1. person ental; den konkrete form her er Ik. ga og staan danner sammen den adskilte konstruktion gaan ... staan. gaan står her i nutid, 1. person ental, og staan er infinitiven. Mønstret Ik ga ... staan betyder, at taleren bevæger sig eller placerer sig for at stå et bestemt sted, ikke blot at taleren går til fods. Eksempel: Ik ga bij de deur staan. — “Jeg stiller mig ved døren.” nu er et tidsadverbium og angiver, at handlingen sker på dette tidspunkt. Det ændrer ikke formen på ga eller staan; i denne sætning står det mellem det finitte verbum og infinitiven. achteraan er et stedadverbium, der betyder “bagerst” eller “bagest”. Her angiver det, hvor taleren stiller sig; den faste oversættelse præciserer placeringen som bagerst i køen. Eksempel: Ga achteraan staan. — “Stil dig bagerst.” Hele ytringen bygges således op som subjektet Ik, nutidsformen ga, tidsangivelsen nu, stedangivelsen achteraan og infinitiven staan: “Jeg stiller mig nu bagerst i køen.” Konstruktionen kan genbruges ved at udskifte stedangivelsen, for eksempel Ik ga daar staan. — “Jeg stiller mig der.”