Vente på sin tur | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wacht nog steeds op mijn beurt.

   Jeg venter stadig på min tur.

   Ik

   jeg

   wacht

   venter

   nog steeds

   stadig

   op

   på

   mijn

   min

   beurt

   tur

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske 1. persons entalsform som subjekt. Den bruges om den person, der udfører eller oplever handlingen. Eksempel: Ik lees. — “Jeg læser.” wacht kommer fra verbet wachten og betyder her “venter”. Formen wacht er nutid i 1. person ental sammen med ik; infinitiven er wachten. Et vigtigt mønster er wachten op + noget/nogen, altså “vente på noget/nogen”. Eksempel: Ik wacht op de bus. — “Jeg venter på bussen.” nog steeds betyder “stadig” og viser, at situationen fortsætter frem til det omtalte tidspunkt. Det er en fast adverbial forbindelse: nog alene kan have andre betydninger, men her skal hele forbindelsen forstås samlet. Eksempel: Zij werkt nog steeds. — “Hun arbejder stadig.” op betyder her “på” som del af forbindelsen wachten op. Denne præposition vælges af verbet i netop betydningen “vente på”; den skal derfor læres sammen med wachten, ikke som en selvstændig oversættelse, der passer i alle sammenhænge. mijn betyder “min” og angiver ejerskab eller tilhørsforhold. Formen står foran et navneord: mijn beurt — “min tur”. mijn ændrer sig ikke efter navneordets køn eller tal i denne type brug. Eksempel: mijn boek — “min bog”. beurt betyder her “tur”, altså den plads eller mulighed, man venter på i en rækkefølge. Det er et navneord med bestemt artikel de: de beurt. I andre sammenhænge kan beurt indgå i faste forbindelser, men her er betydningen den enkeltes tur. Samlet danner Ik wacht op mijn beurt mønstret “jeg venter på min tur”. nog steeds indsættes som et adverbial og gør betydningen “jeg venter stadig på min tur”. Hele sætningen er derfor: “Jeg venter stadig på min tur.”

2. Ze doen er vandaag lang over om iedereen op te roepen.

   De bruger lang tid på at kalde hver person op i dag.

   Ze

   de

   doen … er … over

   tage tid på

   vandaag

   i dag

   lang

   lang tid

   iedereen

   alle

   op te roepen

   at kalde op

   Uddybende forklaring

   Ze betyder her “de” som grammatisk subjekt. Den konkrete reference er ikke angivet i de givne tekster, så formen alene identificerer ikke, hvem personerne er. I andre sammenhænge kan ze også være et ubetonet entalspronomen, men den faste oversættelse støtter her læsningen “de”. doen ... er ... over er en fast hollandsk konstruktion for, hvor lang tid noget tager: iemand doet er lang over om ... = “nogen bruger lang tid på at ...”. doen er grundformen “gøre”; doen er her nutidsformen med subjektet ze. Eksempel: We doen er vijf minuten over. — “Vi bruger fem minutter på det.” vandaag betyder “i dag” og placerer handlingen i den aktuelle dag. Eksempel: Ik werk vandaag. — “Jeg arbejder i dag.” lang betyder her “længe/lang tid” og beskriver varigheden i konstruktionen er lang over. Det er ikke i sig selv det samme som lange, der kan være en bøjet adjektivform foran et navneord i andre konstruktioner. Eksempel: De vergadering duurt lang. — “Mødet varer længe.” iedereen betyder “alle” eller mere bogstaveligt “hver person” og bruges om personer samlet som en ubestemt helhed. Det er ét pronomen, ikke en form der skal deles op i separate ord. Eksempel: Iedereen wacht. — “Alle venter.” op te roepen betyder “at kalde op”. Det kommer fra det adskillelige verbum oproepen; i infinitiven med te står delene som op te roepen. Her er det den handling, som tager lang tid: at kalde hver person op. Eksempel: Ze beginnen iedereen op te roepen. — “De begynder at kalde alle op.” Samlet er strukturen Ze doen er vandaag lang over om iedereen op te roepen: subjektet ze bruger, på dagen i dag, lang tid på handlingen iedereen op te roepen. Den faste betydning er derfor: “De bruger lang tid på at kalde hver person op i dag.”

3. Dus ik moet in de buurt blijven.

   Så jeg skal blive i nærheden.

   Dus

   så

   ik moet

   jeg skal

   in de buurt

   i nærheden

   blijven

   blive

   Uddybende forklaring

   Dus betyder her »så« og knytter udsagnet til noget, der følger som en konklusion eller konsekvens. Det kan genbruges i mønsteret Dus + sætning, for eksempel: Dus we gaan nu. — »Så går vi nu.« ik moet består af pronomenet ik (»jeg«) og verbet moeten (»at skulle«). moet er nutidsformen af moeten med ik; formen udtrykker her nødvendighed eller en forpligtelse. Efter et modalverbum som moeten står det andet verbum normalt i infinitiv: ik moet werken — »jeg skal arbejde«. Det er moeten, ikke ik, der bøjes; ik moet, jij moet, men wij moeten. in de buurt betyder »i nærheden« eller »i området tæt på«. Det er en fast, almindelig måde at angive nærhed på. I andre sætninger kan det kombineres med van for at angive, hvad noget er tæt på: in de buurt van het station — »i nærheden af stationen«. blijven betyder »blive« eller »forblive« og står her i infinitiv efter moet. Det beskriver, at personen fortsætter med at være et sted, snarere end at tage væk. Eksempel: Ik wil hier blijven. — »Jeg vil blive her.« Samlet bliver strukturen Dus + ik moet + in de buurt + blijven: »Så skal jeg blive i nærheden.« Dus markerer konklusionen, ik moet angiver nødvendigheden, in de buurt angiver stedet, og blijven angiver handlingen, der skal udføres.

4. Ze roepen je misschien binnenkort op.

   De kalder måske snart på dig.

   Ze

   de (flertal)

   roepen … op

   kalde på

   je

   dig

   misschien

   måske

   binnenkort

   snart

   Uddybende forklaring

   Ze betyder her “de” og står som subjekt: det er dem, der udfører handlingen. Formen ze kan også bruges om et entalssubjekt i andre sammenhænge, men den faste oversættelse angiver her flertal. Eksempel: Ze wachten buiten. = “De venter udenfor.” roepen ... op hører sammen som den adskillelige verbalkonstruktion oproepen, der her betyder “kalde på” eller “tilkalde”. I hovedsætningen står den bøjede del roepen tidligt, mens op står til sidst. Infinitiven skrives som oproepen; i en hovedsætning adskilles den: Ze roepen iemand op. Eksempel: De medewerker roept mij op. = “Medarbejderen kalder på mig.” je er her et ubetonet objektpronomen, altså den person som der bliver kaldt på. Det oversættes med “dig”. Formen jij er den betonede subjektsform, mens je også kan bruges som ubetonet subjekt: Je wacht hier. = “Du venter her.” Eksempel: Ik zie je. = “Jeg ser dig.” misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: handlingen præsenteres som en mulighed, ikke som noget sikkert. Det ændrer ikke, hvem der kalder på hvem. binnenkort betyder “snart” eller “inden længe”. Det placerer den mulige handling i den nærmeste fremtid. Det er ikke det samme som nu (“nu”) eller later (“senere”); de to sidste angiver henholdsvis nutid og et senere tidspunkt uden nødvendigvis at betyde snart. Samlet er strukturen Ze roepen je misschien binnenkort op: ze er den, der handler, roepen ... op er den adskilte konstruktion “kalde på”, je er den, der kaldes på, misschien betyder “måske”, og binnenkort betyder “snart”. Hele sætningen betyder derfor: “De kalder måske snart på dig.”

5. Op welke balie moet ik letten?

   Hvilken skranke skal jeg holde øje med?

   Op welke

   på hvilken

   balie

   skranke

   moet ik

   skal jeg

   letten

   være opmærksom

   Uddybende forklaring

   Op welke står først som et samlet spørgeudtryk: op betyder her “på/med hensyn til”, og welke er spørgeordet “hvilken”. Welke bruges foran et navneord med de eller foran et navneord i flertal; welk bruges foran et entalsord med het. Det er altså ikke welke, der i sig selv markerer grammatisk køn. Mønsteret Op welke balie...? betyder “Ved hvilken skranke...?”. balie betyder her “skranke”. Det er et navneord med de: de balie, een balie, de balies. Flertalsformen balies har endelsen -s. moet ik består af verbet moeten og subjektet ik. Moet er nutidsformen af moeten efter ik og betyder her “skal”. Mønsteret moet ik + infinitiv? bruges til at spørge, hvad taleren skal gøre: Moet ik wachten? = “Skal jeg vente?”. Det er moet, ikke ik, der bærer verbets bøjning. letten er infinitiven af letten og betyder grundlæggende “være opmærksom”. Verbet bruges i mønsteret op iets letten, altså “holde øje med noget” eller “være opmærksom på noget”. I spørgsmålet er op welke balie flyttet frem foran moet ik, mens letten står til sidst; de to dele hører stadig sammen: op welke balie ... letten. Hele strukturen er Op welke balie + moet ik + letten? og betyder naturligt: “Hvilken skranke skal jeg holde øje med?” Spørgsmålet søger den relevante skranke; i den følgende kontekst identificeres den rigtige skranke via skærmen.

6. Op het scherm staat de juiste balie.

   Skærmen viser den rigtige skranke.

   Op het scherm

   på skærmen

   staat

   står; vises

   juiste

   rigtige; korrekte

   balie

   skranke

   Uddybende forklaring

   Op het scherm betyder her “på skærmen”. op er præpositionen “på”, og het scherm betyder “skærmen”. scherm er et intetkønsord og får derfor den bestemte artikel het. Eksempel: De naam staat op het scherm. — “Navnet står på skærmen.” staat er nutidsformen af staan i 3. person ental. Grundbetydningen er “står”, men med op het scherm kan staan også bruges om tekst eller information, der vises eller står angivet et sted. Det er staat, der bærer verbets bøjning, ikke balie. juiste er den attributive form af tillægsordet juist, “rigtig” eller “korrekt”. Her står det foran de balie, så formen er juiste: de juiste balie. I denne konstruktion får adjektivet endelsen -e; grundformen er juist. Eksempel: Dat is de juiste keuze. — “Det er det rigtige valg.” balie betyder “skranke” eller “betjeningsdisk”. Det er et de-ord: de balie; flertalsformen er balies. Eksempel: Waar is de balie? — “Hvor er skranken?” Hele sætningen følger mønstret [sted] + [verb] + [subjekt]: Op het scherm + staat + de juiste balie. Når stedleddet står først, kommer verbet her før subjektet. Samlet betyder sætningen: “På skærmen står den rigtige skranke”, eller mere naturligt på dansk: “Skærmen viser den rigtige skranke.”

7. Dan houd ik het kaartje in mijn hand.

   Så holder jeg billetten i hånden.

   Dan

   så

   houd

   holder

   kaartje

   billet

   hand

   hånd

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og markerer, at handlingen følger efter det, der er nævnt før. Eksempel: Dan ga ik naar huis. — “Så går jeg hjem.” houd er nutidsformen af houden (“holde”) med subjektet ik: ik houd = “jeg holder”. Formen dannes ikke ved en vokalændring i nutid; houd er stammen uden infinitivendelsen -en. I flertal hedder det wij houden. Eksempel: Ik houd de deur open. — “Jeg holder døren åben.” ik betyder “jeg” og er subjektet i sætningen. Kombinationen houd ik står efter det indledende Dan; det er den normale rækkefølge, når et indledende adverbial står først. kaartje betyder her “billet”. Det er diminutivformen af kaart (“kort” eller i relevante sammenhænge “billet”) med endelsen -je. Diminutiver har normalt intetkønsordet het, som i het kaartje. Eksempel: Ik heb een kaartje. — “Jeg har en billet.” hand betyder “hånd”. I in mijn hand er hand et entalsnavneord, og mijn betyder “min”. Ental kommer her af den konkrete betydning og konstruktionen, ikke af at præpositionen in kræver ental. Eksempel: De sleutel ligt in mijn hand. — “Nøglen ligger i min hånd.” Sætningen samles sådan: Dan (“så”) + houd ik (“holder jeg”) + het kaartje (“billetten”) + in mijn hand (“i hånden”). Den samlede betydning er: “Så holder jeg billetten i hånden.”

8. Dat maakt het makkelijker als jij aan de beurt bent.

   Det gør det lettere, når det bliver din tur.

   Dat

   det

   maakt

   gør

   het

   det

   makkelijker

   lettere

   als

   når

   jij

   du

   aan de beurt bent

   er på tur

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og står som subjekt. Formen er et demonstrativt pronomen; den konkrete situation, som dat henviser til, er ikke nærmere specificeret i selve sætningen. maakt er nutidsformen af maken (“at gøre/lave”) i 3. person ental. Her indgår den i mønsteret iets makkelijker maken: “gøre noget lettere”. het er et pronomen med betydningen “det” og fungerer her som objekt for maakt. Sammen med makkelijker udgør det mønsteret het makkelijker maken — “gøre det lettere”. makkelijker er komparativ af makkelijk (“let/nem”). Kæden er makkelijk → makkelijker → het makkelijkst: “let” → “lettere” → “lettest”. Her sammenlignes den omtalte situation med en anden eller med en tidligere tilstand, uden at sammenligningen behøver at blive sagt direkte. Eksempel: Deze uitleg maakt het makkelijker. — “Denne forklaring gør det lettere.” als indleder her en underordnet tidsbetinget del og betyder “når”. Det forbinder hoveddelen med tidspunktet eller situationen i als jij aan de beurt bent. jij betyder “du” og er den fremhævede form af 2. person ental. Den korte form je bruges også ofte for “du”; jij kan særligt fremhæve personen. aan de beurt bent er en fast konstruktion med betydningen “er på tur” eller “det bliver din tur”. aan de beurt zijn er grundformen, og bent er nutidsformen af zijn (“at være”) sammen med jij. I den underordnede del står bent til sidst, hvilket er almindeligt for en nederlandsk ledsætning efter als. Hele sætningen bygges sådan: Dat maakt het makkelijker — “Det gør det lettere” — efterfulgt af als jij aan de beurt bent — “når det bliver din tur”. Den samlede betydning er: “Det gør det lettere, når det bliver din tur.”