Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den, der venter i dialogen. Det står som subjekt foran verbet, som i “Ik wacht”.
wacht
“wacht” betyder “venter” i “Ik wacht nog steeds op mijn beurt”. Det er formen af “wachten” og bruges her sammen med “op” om det, man venter på; et almindeligt mønster er “wachten op + noget”.
nog
I “nog steeds” viser “nog”, at ventetiden fortsætter: “stadig”. Sammen med “steeds” bruges det til at beskrive en situation, der stadig er i gang.
steeds
I “nog steeds” understreger “steeds”, at situationen fortsætter, altså “stadig” eller “fortsat”. Mønstret “nog steeds + verb” kan bruges om noget, der endnu ikke er afsluttet.
op
I “op mijn beurt” hører “op” sammen med “wachten op” og betyder “på” det, man venter på. I “oproepen” er “op” i stedet en del af verbet, der betyder at kalde nogen frem.
mijn
“mijn” betyder “min” og viser, hvem turen tilhører i “op mijn beurt”. Det står foran substantivet, som i mønstret “mijn + substantiv”.
beurt
“beurt” betyder “tur” i “mijn beurt” og i udtrykket “aan de beurt”. Det bruges, når man taler om, hvem der skal handle eller blive kaldt frem næste gang.
Ze
“Ze” betyder “de” og er subjektet for dem, der kalder folk frem. Det står foran verbet, som i “Ze doen” og “Ze roepen”.
doen
I “Ze doen er vandaag lang over om iedereen op te roepen” er “doen” en del af udtrykket for, hvor lang tid en handling tager. Mønstret er “er + tidsudtryk + over doen om + handling”, for eksempel at bruge lang tid på at gøre noget.
er
“er” er her et formelt stedord i tidsudtrykket “er vandaag lang over doen”; det betyder ikke et bestemt sted. Det bruges i mønstret “er lang over doen om + handling” for at angive, hvor lang tid noget tager.
vandaag
“vandaag” betyder “i dag” og angiver, hvornår det tager lang tid at kalde alle op. Det kan bruges som tidsangivelse sammen med en hel sætning.
lang
“lang” betyder her “i lang tid” i “lang over doen”. Det beskriver tidsforbruget og bruges også i mønstret “lang wachten” om at vente i lang tid.
over
I “er vandaag lang over doen” er “over” en fast del af udtrykket om den tid, en handling tager. Det bruges sammen med “er”, “doen” og “om ... te” i mønstret “er lang over doen om noget at gøre”.
om
I “om iedereen op te roepen” indleder “om” den handling, som tidsudtrykket gælder for. Det bruges sammen med “te” i mønstret “om + objekt + te + verb”; her står objektet “iedereen” mellem “om” og “te roepen”.
iedereen
“iedereen” betyder “alle” eller “hver person” og er dem, der skal kaldes frem. Det står som objekt i “iedereen op te roepen” og kan bruges foran et verbum, når handlingen gælder alle personer.
te
“te” markerer infinitiven i “op te roepen”. Fordi “oproepen” har den adskillelige del “op”, står “te” mellem “op” og “roepen” i denne konstruktion.
roepen
“roepen” er den del af “op te roepen” og “oproepen”, der handler om at kalde eller råbe. Sammen med “op” betyder “oproepen” her at kalde en person frem; et genbrugeligt mønster er “iemand oproepen”.
Dus
“Dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder situationen med konklusionen “Dus ik moet ...”. Det kan stå først i en sætning, når man drager en praktisk konsekvens.
moet
“moet” betyder “skal” eller “bør” i “ik moet in de buurt blijven” og udtrykker nødvendighed. Det er formen af “moeten” efter “ik” og bruges sammen med en infinitiv, her “blijven”.
in
I “in de buurt” betyder “in” ikke inde i en bestemt genstand, men indgår i udtrykket for at være i nærheden. Mønstret “in de buurt blijven” bruges, når man skal blive tæt på et sted eller en situation.
de
“de” er den bestemte artikel foran “buurt”, “balie” og “beurt”. Det står foran et substantiv i mønstre som “de buurt” og “de juiste balie”.
buurt
“buurt” betyder her “nærhed” eller “området i nærheden” i “in de buurt”. Det bruges især i udtrykket “in de buurt”, når man taler om at være tæt på et sted eller en person.
blijven
“blijven” betyder “blive” eller “forblive” i “in de buurt blijven”. Det står som infinitiv efter “moet” og bruges sammen med en stedsangivelse, når man ikke skal gå væk.
je
“je” betyder “dig” og er den person, der måske bliver kaldt frem i “je ... op”. Her er det objekt for “oproepen”; et almindeligt mønster er “iemand oproepen”.
misschien
“misschien” betyder “måske” og viser, at opkaldet ikke er sikkert endnu. Det kan placeres i en sætning for at udtrykke usikkerhed om en kommende handling.
binnenkort
“binnenkort” betyder “snart” og angiver, at opkaldet forventes i den nærmeste fremtid. Det bruges som tidsangivelse i en sætning, som i “misschien binnenkort”.
welke
“welke” betyder “hvilken” i spørgsmålet “Op welke balie moet ik letten?”. Det står foran substantivet “balie” i mønstret “welke + substantiv”, når man spørger, hvilken mulighed der er den rigtige.
balie
“balie” betyder “skranke” eller “disk” i “welke balie” og “de juiste balie”. Det bruges om det sted i venteområdet, hvor man skal henvende sig; et praktisk mønster er “op de balie letten”.
letten
“letten” betyder her “holde øje med” eller “være opmærksom på” i “Op welke balie moet ik letten?”. Det bruges med præpositionen “op” i mønstret “op iets letten”, altså at være opmærksom på noget.
het
“het” er den bestemte artikel foran “scherm” og “kaartje” i dialogen. Det står foran substantivet i mønstre som “het scherm” og “het kaartje”.
scherm
“scherm” betyder “skærm” i “Op het scherm staat de juiste balie”. Det er den skærm, hvor informationen om skranken vises; et almindeligt mønster er “op het scherm staan”.
staat
I “Op het scherm staat de juiste balie” betyder “staat”, at skranken står eller vises på skærmen. Det er formen af “staan” og bruges her om information, der er vist et bestemt sted.
juiste
“juiste” betyder “rigtige” eller “korrekte” i “de juiste balie”. Det præciserer, at der er tale om den skranke, man faktisk skal gå til, og står foran substantivet i “de juiste + substantiv”.
Dan
“Dan” betyder “så” eller “derefter” og viser det næste trin i handlingen: “Dan houd ik ...”. Det kan stå først i en sætning, når man beskriver, hvad man gør som følge af noget tidligere.
houd
“houd” betyder “holder” eller “beholder” i “houd ik het kaartje in mijn hand”. Det er formen af “houden” efter “ik” og bruges med et objekt og en angivelse af, hvor objektet holdes.
kaartje
“kaartje” betyder “billet” i “het kaartje”. Det er den billet, personen holder klar i hånden; et almindeligt mønster er “het kaartje houden” sammen med en stedsangivelse.
hand
“hand” betyder “hånd” i “in mijn hand”. Udtrykket angiver, hvor billetten holdes, og mønstret “iets in je hand houden” kan bruges om at holde noget i hånden.
Dat
“Dat” betyder “det” og henviser her til den foregående handling med at holde billetten klar. Det står som subjekt i “Dat maakt het makkelijker” og bruges til at pege tilbage på noget allerede nævnt.
maakt
“maakt” betyder “gør” eller “gør ... til” i “Dat maakt het makkelijker”. Det er formen af “maken” efter “Dat” og indgår i en årsag-resultat-konstruktion, hvor noget gør en situation lettere.
makkelijker
“makkelijker” betyder “lettere” og beskriver resultatet af at have billetten klar. Det er sammenligningsformen af “makkelijk” og bruges efter “maakt het” i mønstret “iets maakt het makkelijker”.
als
“als” betyder her “når” og indleder tidspunktet for, at turen kommer. Det bruges foran en hel ledsætning, som i “als jij aan de beurt bent”.
jij
“jij” betyder “du” og fremhæver den person, hvis tur det bliver. Det står som subjekt i “als jij aan de beurt bent” og kan bruges foran verbet for at gøre personen tydelig.
aan de beurt
“aan de beurt” er hele udtrykket for, at det er ens tur, i “als jij aan de beurt bent”. “aan” er den faste præposition, “de” er artiklen, og “beurt” betyder “tur”; sammen bruges de i mønstret “aan de beurt zijn”.
bent
“bent” betyder “er” i “als jij aan de beurt bent” og fuldender udtrykket om, at turen er kommet. Det er formen af “zijn” efter “jij” og bruges i mønstret “jij bent + beskrivelse eller sted.”