At spørge om ventetiden | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, hoe lang is de geschatte wachttijd?

   Undskyld, hvor lang er den forventede ventetid?

   Pardon

   Undskyld

   hoe lang

   hvor lang tid

   is

   er

   geschatte

   forventede

   wachttijd

   ventetid

   Uddybende forklaring

   Pardon er en høflig indledning, svarende til dansk »undskyld«. Det kan bruges til at få en persons opmærksomhed eller indlede et spørgsmål. hoe lang spørger om varighed: »hvor lang tid« eller mere naturligt i denne sammenhæng »hvor lang er ventetiden?«. Det er en fast spørgeform, hvor hoe betyder »hvor« og lang »lang«. Sammenlign med hoe laat »hvad er klokken?«, som spørger om klokkeslæt og ikke varighed. is er nutidsformen af zijn (»at være«) for tredje person ental. I et ja/nej- eller spørgende udsagn står verbet ofte før subjektet: Is de wachttijd lang? betyder »Er ventetiden lang?«. geschatte betyder her »anslåede« eller »forventede«. Formen hænger sammen med schatten, »at anslå/vurdere«, og er den attributive form af geschat foran det bestemte substantiv wachttijd: de geschatte wachttijd. Endelsen -e viser her ikke i sig selv dansk grammatisk køn; den er en del af den nederlandske bøjningsform i denne nominalgruppe. wachttijd er substantivet »ventetid«. Det er et sammensat ord med wacht- og tijd (»tid«); her bidrager wacht- med betydningen »venten«, mens hele ordet betegner den tid, man må vente. Et tilsvarende eksempel er reistijd »rejsetid«. Samlet bliver mønstret Pardon, hoe lang is de geschatte wachttijd?: »Undskyld, hvor lang er den anslåede ventetid?« Spørgsmålet beder om ventetidens varighed; den efterfølgende kontekst angiver et muligt svar på cirka ti minutter.

2. Ongeveer tien minuten, misschien iets langer.

   Omkring ti minutter, måske lidt længere.

   Ongeveer

   omkring, cirka

   tien

   ti

   minuten

   minutter

   misschien

   måske

   langer

   længere

   Uddybende forklaring

   Ongeveer betyder her “cirka” og gør tidsangivelsen omtrentligt afgrænset i stedet for helt præcis. Det kan stå foran et tal eller en mængde: ongeveer vijf minuten betyder “cirka fem minutter”. tien er talordet “ti”. Sammen med minuten danner det tidsmængden tien minuten; tallet ti kræver her flertalsformen af tidsordet. minuten er flertal af minuut, “minut”. Formen minuten bruges efter tien, mens ental er één minuut eller een minuut. I denne ytring er det en tidsangivelse, ikke en beskrivelse af en bestemt genstand. misschien betyder “måske” og markerer usikkerhed om den følgende mulighed. Det ændrer ikke den første angivelse til et sikkert længere tidsrum; det introducerer blot muligheden for, at varigheden bliver lidt større. langer er komparativ af lang: lang – langer – het langst, “lang” – “længere” – “længst”. Her bruges langer om varighed, altså “længere” end den først nævnte omtrentlige tid. Det er ikke substantivet lengte (“længde”) og skal ikke bøjes efter minuten; komparativen står selv som en beskrivelse af varigheden. I den fulde ytring angiver Ongeveer tien minuten først en cirka-varighed. misschien iets langer tilføjer en forsigtig mulighed for, at den varer lidt længere; iets betyder her “lidt” foran komparativen. Samlet betyder ytringen: “Omkring ti minutter, måske lidt længere.” Det er et kort, naturligt svar på et spørgsmål om varighed.

3. Ik heb hierna nog een andere afspraak.

   Jeg har en anden aftale bagefter.

   Ik

   jeg

   heb

   har

   hierna

   bagefter

   nog

   endnu

   andere

   anden

   afspraak

   aftale

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske entalsform for første person. Den står som subjekt her. Til sammenligning betyder jij “du”, men det er ikke den form, der bruges i denne sætning. heb er nutidsformen af hebben (“at have”) med ik: ik heb. Formen heb bruges altså til første person ental; med hij eller zij hedder det for eksempel heeft. Eksempel: Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” hierna betyder her “bagefter” eller “efter dette”. Det peger på noget, der kommer efter den aktuelt relevante begivenhed eller aftale. Eksempel: Hierna ga ik naar huis. — “Bagefter går jeg hjem.” nog betyder i denne sammenhæng “endnu” eller “yderligere”. Sammen med resten af nominalgruppen bidrager det til betydningen, at taleren også har en ekstra aftale bagefter. Eksempel: Ik heb nog werk. — “Jeg har stadig arbejde / Jeg har mere arbejde.” Den præcise danske gengivelse afhænger af sammenhængen. andere er formen af adjektivet ander (“anden” eller “anderledes”) foran dette navneord. Her betyder det “anden” i betydningen en yderligere aftale, adskilt fra en allerede relevant aftale. Formen har -e i denne nominalgruppe: een andere afspraak. Eksempel: een andere dag — “en anden dag.” afspraak betyder her “aftale”, nærmere bestemt en planlagt aftale eller tid, man skal overholde. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne en aftale i betydningen en overenskomst, men den faste oversættelse støtter betydningen “aftale” som planlagt møde eller tid. Eksempel: Ik heb een afspraak om drie uur. — “Jeg har en aftale klokken tre.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ik heb siger “jeg har”; hierna placerer det bagefter; og nog een andere afspraak angiver, at det, taleren har, er endnu en anden aftale. Hele betydningen er derfor: “Jeg har en anden aftale bagefter.”

4. Als dat te laat is, kun je na de lunch terugkomen.

   Hvis det er for sent, kan du komme tilbage efter frokost.

   Als

   hvis

   dat

   det

   te laat

   for sent

   is

   er

   kun je

   kan du

   na

   efter

   lunch

   frokost

   terugkomen

   komme tilbage

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelsesledsætning og svarer her til “hvis”. Mønstret Als ... , ... kan bruges til en betingelse: Als ik tijd heb, kom ik. — “Hvis jeg har tid, kommer jeg.” dat betyder her “det” og fungerer som subjekt for situationen eller sagen, der omtales; den præcise reference er ikke fastlagt i den givne sætning. Det er ikke nødvendigvis det nærmeste navneord, der bestemmer referencen. I andre sammenhænge kan dat også være et påpegende ord med betydningen “det dér” eller “det”. te laat er den faste kombination “for sent”. te står foran et adjektiv i denne type tids- eller gradsudtryk: te duur betyder “for dyr”. laat betyder her “sen”; det modsatte er vroeg (“tidlig”). is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. Her knytter den subjektet dat sammen med beskrivelsen te laat: “det er for sent”. kun je består af kun, nutidsformen af kunnen (“at kunne”), og det ubetonede pronomen je (“du”). I et hovedled står verbet før subjektet efter den indledende betingelsesledsætning: Als ..., kun je .... kun er den almindelige form i mønstret kun je; med det betonede jij ses også kunt: Jij kunt komen. — “Du kan komme.” Her udtrykker kombinationen mulighed eller tilladelse, ikke en sikker handling. na betyder “efter” og placerer noget senere end et tidspunkt eller en hændelse. Det kan bruges i mønstret na + tidsudtryk, for eksempel na het werk — “efter arbejdet”. lunch er navneordet “frokost”. I den fulde gruppe na de lunch betyder de “den”/“frokosten”, så gruppen som helhed betyder “efter frokost”. Lunch står her efter præpositionen na som det tidsmæssige referencepunkt. terugkomen betyder “komme tilbage”. Det er infinitiven af det sammensatte verbum terugkomen, bygget af terug (“tilbage”) og komen (“komme”). Efter modalverbet kunnen står verbet i infinitiv: Je kunt terugkomen. — “Du kan komme tilbage.” I en almindelig hovedsætning kan det sammensatte verbum deles: Je komt terug. — “Du kommer tilbage.” Hele sætningen bygges sådan: Als dat te laat is angiver betingelsen “hvis det er for sent”; kun je angiver mulighed eller tilladelse; og na de lunch terugkomen angiver handlingen og tidspunktet “komme tilbage efter frokost”. Samlet betyder den derfor: “Hvis det er for sent, kan du komme tilbage efter frokost.”

5. Houd ik mijn plek als ik later terugkom?

   Beholder jeg min plads, hvis jeg kommer tilbage senere?

   Houd

   beholder

   mijn

   min

   plek

   plads

   als

   hvis

   later

   senere

   terugkom

   kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   Houd betyder her “beholder”. Det er nutidsformen af houden (“at holde/beholde”) i første person ental: ik houd. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Houd ik ...? svarer til Ik houd ... som udsagn. mijn betyder “min” og viser, hvem pladsen hører til. Det er et possessivt ord, der står foran substantivet; formen mijn bruges her sammen med plek. plek betyder “plads” eller “pladsen”. Det er substantivet i udtrykket mijn plek; den bestemte betydning kommer her af ejestedordet “min”, ikke af en separat bestemt artikel. als indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Det er samme funktion som i Als dat te laat is i den foregående sætning. I en hollandsk ledsætning står det bøjede verbum typisk sidst: als ik later terugkom. later betyder “senere”. Det er tidsadverbiet, som angiver, hvornår tilbagekomsten sker. Sammenlign laat (“sent”) med later (“senere”); later bruges her om et senere tidspunkt, ikke blot som en gentagelse af “sent”. terugkom betyder “kommer tilbage”. Det hører til verbet terugkomen (“at komme tilbage”) og er nutidsformen i første person ental: ik kom terug i hovedsætningen, men ik ... terugkom i denne ledsætning, hvor det bøjede verbum står til sidst. Den faste sammensætning terugkomen skal derfor ikke forstås som det almindelige komen alene. Samlet er Houd ik mijn plek et ja/nej-spørgsmål: “Beholder jeg min plads?” Betingelsesledsætningen als ik later terugkom tilføjer betingelsen “hvis jeg kommer tilbage senere”. Hele ytringen betyder derfor: “Beholder jeg min plads, hvis jeg kommer tilbage senere?”

6. Je moet na de lunch een nieuw ticket halen.

   Du skal tage en ny billet efter frokost.

   Je moet

   du skal

   na

   efter

   de lunch

   frokosten

   een

   en

   nieuw

   ny

   ticket

   billet

   halen

   hente

   Uddybende forklaring

   Je moet betyder her “du skal”. moeten er grundformen, og moet er nutidsformen med je (2. person ental). Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Je moet ... halen = “du skal ... hente/få”. na betyder “efter” og bruges her til at placere handlingen tidsmæssigt. Mønstret na + en tidsangivelse kan genbruges, for eksempel: na het werk = “efter arbejdet”. de lunch betyder “frokosten”. lunch har her bestemt artikel de; de er ikke i sig selv et tegn på bestemthed i alle andre sprog, men i nederlandsk markerer den sammen med navneordet en bestemt nominalgruppe. na de lunch betyder derfor “efter frokosten”. een er den ubestemte artikel foran ticket. Den gør ikke i sig selv antallet til et særskilt udsagn; her introducerer den en billet, som ikke er nærmere bestemt. nieuw betyder “ny” og beskriver ticket. Formen er nieuw foran et entalsord med het-ordets artikel: het nieuwe ticket har derimod nieuwe, fordi adjektivet står i en bestemt nominalgruppe. I den faste sætning er gruppen ubestemt: een nieuw ticket. ticket betyder “billet”. Det er et navneord; med bestemt artikel hedder det het ticket, mens den ubestemte gruppe her er een ticket. Eksempel: Ik heb een ticket. = “Jeg har en billet.” halen betyder her “hente” eller “få fat i”, altså at skaffe billetten. Det er infinitiven, som står efter moet; grundformen er også halen. I andre sammenhænge kan halen have en mere konkret betydning som at hente noget et sted, men her er den relevante betydning at få en billet. Samlet bygges sætningen sådan: Je moet (“du skal”) + na de lunch (“efter frokosten”) + een nieuw ticket (“en ny billet”) + halen (“hente/få”). Hele betydningen er derfor: “Du skal tage en ny billet efter frokost.”

7. Dan wacht ik nu, omdat ik er al ben.

   Så venter jeg nu, fordi jeg allerede er her.

   Dan

   så; derefter

   wacht

   venter

   ik

   jeg

   nu

   nu

   omdat

   fordi

   er

   her

   al

   allerede

   ben

   er

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og står først som et forbindende adverbium. Når et sådant led står først, kommer verbet før subjektet: Dan wacht ik = “Så venter jeg”. Det er ikke en del af verbet. wacht er nutidsformen af wachten (“at vente”). Med ik bruges formen wacht: ik wacht = “jeg venter”. Eksempel: Ik wacht op de bus. — “Jeg venter på bussen.” ik er første persons entalspronomen, “jeg”. I den indledende hovedsætning står det efter verbet på grund af den omvendte ordstilling efter Dan; det ændrer ikke, hvem der venter. nu betyder “nu” og angiver tidspunktet for ventningen. Sammen med ik wacht bliver betydningen “jeg venter nu”. omdat indleder en underordnet årsagssætning og betyder “fordi”. I nederlandsk står det finitte verbum typisk sidst i sådan en sætning. ik gentages som subjekt i årsagssætningen og betyder igen “jeg”. er har her en stedlig funktion. Med den faste oversættelse betyder det “her” i denne sammenhæng. Det er ikke det samme som det finitte verbum “er”; i er ... ben er ben verbet, mens er angiver stedet. al betyder “allerede” og viser, at tilstanden gælder på det omtalte tidspunkt. er al alene betyder ikke “jeg er allerede”; stedleddet er og verbet ben skal læses sammen i sætningen. ben er første persons entalsform i nutid af zijn (“at være”): ik ben = “jeg er”. Formen ben bruges med ik, mens andre subjekter har andre former, for eksempel jij bent = “du er” og hij is = “han er”. Hele strukturen er Dan + wacht ik nu + omdat + ik er al ben: “Så venter jeg nu, fordi jeg allerede er her.” Første del beskriver, hvad taleren gør nu; anden del giver årsagen og placerer taleren allerede på det relevante sted.

8. Houd het scherm alstublieft in de gaten.

   Hold venligst øje med skærmen.

   Houd

   hold

   scherm

   skærm

   alstublieft

   venligst

   in de gaten

   del af den faste vending “holde øje med”

   Uddybende forklaring

   Houd er imperativformen af det nederlandske verbum houden (at holde). Den bruges her som en direkte, høfligt mildnet opfordring til én eller flere personer: “hold …”. I andre sammenhænge kan houden også betyde at kunne lide eller at beholde, men den betydning gælder ikke her. Eksempel: Houd de deur dicht. — “Hold døren lukket.” scherm betyder “skærm”. Formen er et navneord; i den faste sætning står den med den bestemte artikel het: het scherm — “skærmen”. het viser her bestemthed, ikke et bestemt antal. Eksempel: Het scherm is helder. — “Skærmen er lys.” alstublieft betyder “venligst” og gør opfordringen høfligere. Det er et høflighedsudtryk, ikke en del af verbets bøjning. Det kan bruges i andre høflige anmodninger, for eksempel Wacht alstublieft. — “Vent venligst.” in de gaten indgår sammen med houden i den faste konstruktion iets in de gaten houden, som betyder “at holde øje med noget” eller “at holde noget under opsyn”. I denne konstruktion er in de gaten ikke en opfordring til bogstaveligt at holde nogle “huller”; hele forbindelsen har den idiomatiske betydning. Eksempel: Houd de kinderen in de gaten. — “Hold øje med børnene.” Hele sætningen bygges således: Houd + het scherm + alstublieft + in de gaten. Den betyder: “Hold venligst øje med skærmen.” Imperativen retter opfordringen til den eller de tiltalte, het scherm er det, der skal overvåges, og in de gaten houden leverer den samlede betydning “holde øje med”.