Pardon
“Pardon” er en høflig måde at sige undskyld på, før man henvender sig til nogen. I “Pardon, je mag voor mij gaan” bruges det til at få personens opmærksomhed i en kø.
je
“je” betyder “du” i “je mag” og “Weet je het zeker?”, “dig” i “je niet ophoud” og “din” i “je tassen”. Betydningen afhænger af den konstruktion, som “je” står i, og formen bruges i direkte, uformel samtale.
mag
“mag” betyder her, at nogen har tilladelse til noget: personen må gå foran. Det er en form af verbet “mogen” og står i “je mag ... gaan”, hvor et andet verbum følger bagefter; det bruges her høfligt til at give en anden lov til at gå først.
voor
“voor” betyder her “foran” i placeringen “voor mij”. Sammen med “mij” angiver det, hvem personen må gå foran, og “voor” bruges på samme måde til at beskrive en placering foran en person eller ting.
mij
“mij” betyder “mig” og er personen, som den anden må gå foran i “voor mij”. Formen står efter præpositionen “voor”, så udtrykket viser relationen mellem de to personer i køen.
gaan
“gaan” betyder “gå” og beskriver bevægelsen frem i køen. Det står efter “mag” i “je mag voor mij gaan”, og konstruktionen bruges til at give eller omtale tilladelse til en handling.
Weet
“Weet” betyder “ved” i spørgsmålet “Weet je het zeker?”, som spørger, om personen virkelig er sikker. Det er en form af “weten”, og vendingen bruges, når man vil kontrollere, om nogen er sikker på en beslutning eller oplysning.
het
“het” betyder her “det” og peger på sagen eller tilbuddet, som personen skal være sikker på i “Weet je het zeker?”. Det står mellem “je” og “zeker” i denne faste spørgekonstruktion, som bruges til at bede om bekræftelse.
zeker
“zeker” betyder “sikker” i “Weet je het zeker?”, altså sikker på, at tilbuddet virkelig gælder. Sammen med “het” beskriver det graden af sikkerhed, og udtrykket bruges, når man vil sikre sig, at den anden mener det.
Ik
“Ik” og “ik” betyder “jeg” og angiver den person, der taler, vil noget, er et sted eller værdsætter noget. “Ik” står med stort begyndelsesbogstav først i sætningen, mens “ik” står med lille bogstav i “Dat waardeer ik”; formen bruges til at markere talerens eget perspektiv.
wil
“wil” betyder “vil” eller “ønsker” i “Ik wil jouw plek niet innemen”. Det er en form af “willen” og står sammen med infinitiven “innemen”; her bruges det til høfligt at sige, hvad taleren ikke ønsker at gøre.
jouw
“jouw” betyder “din” i “jouw plek” og viser, at pladsen tilhører den anden person. Det står foran navneordet “plek”, og denne rækkefølge bruges til at knytte en person til en bestemt ting eller plads.
plek
“plek” betyder “plads”, her den plads i køen, som tilhører den anden person. I “jouw plek niet innemen” er det den plads, som taleren ikke vil tage, og ordet kan bruges om en fysisk plads, som nogen har eller optager.
niet
“niet” gør udsagnet negativt i “Ik wil jouw plek niet innemen”: taleren vil ikke tage pladsen. Det står her foran “innemen”, og det bruges til at afvise eller benægte den handling, som verbet beskriver.
innemen
“innemen” betyder her “tage eller indtage” en plads, nemlig “jouw plek”. Det står efter “wil” og “niet” i “Ik wil jouw plek niet innemen”; konstruktionen bruges, når man taler om at tage en bestemt plads eller position.
Dat
“Dat” betyder “det” i både “Dat is oké” og “Dat waardeer ik” og henviser til situationen eller tilbuddet, der allerede er nævnt. Som begyndelse i “Dat is oké” bruges det til at berolige den anden, mens det i “Dat waardeer ik” er det, taleren sætter pris på.
is
“is” betyder “er” i “Dat is oké” og forbinder “Dat” med vurderingen “oké”. Det er en form af “zijn” og bruges her til at beskrive, hvordan den nævnte situation vurderes.
oké
“oké” betyder “okay” eller “i orden” i “Dat is oké”. Det står efter “is” som vurderingen af situationen og bruges her til at berolige den anden og acceptere, at vedkommende går foran.
tassen
“tassen” betyder “tasker” i “je tassen zien er zwaar uit”. Det er flertalsformen af “tas”, og ordet bruges her som det, hvis udseende forklarer, hvorfor personen får lov til at gå foran.
zien
“zien” betyder her “ser ud” som del af konstruktionen “zien er zwaar uit”, ikke blot at se på noget. I “je tassen zien er zwaar uit” beskriver konstruktionen taskernes udseende, og den bruges til at give en vurdering af, hvordan nogen eller noget fremstår.
er
“er” er her en del af udtrykket “zien er zwaar uit”, som betyder “ser tunge ud”. Det hjælper med at danne udtrykket sammen med “zien” og “uit”, mens egenskaben står mellem “er” og “uit”; konstruktionen bruges til at beskrive udseende.
zwaar
“zwaar” betyder “tung” i “zien er zwaar uit” og beskriver taskernes vægt. Det står som egenskaben i udtrykket “je tassen zien er zwaar uit”, som kan bruges, når noget ser ud til at have betydelig vægt.
uit
“uit” afslutter konstruktionen “zien er zwaar uit”, hvor hele udtrykket betyder “ser tung ud”. Her skal “uit” forstås som en del af udtrykket sammen med “zien” og “er”, og konstruktionen bruges til at beskrive fremtoning.
waardeer
“waardeer” betyder “sætter pris på” i “Dat waardeer ik”, altså at taleren værdsætter den andens venlighed. Det er en form af “waarderen”, og i denne sætning står “ik” efter verbet; udtrykket bruges som tak eller anerkendelse.
ben
“ben” betyder “er” eller “befinder mig” i “Ik ben maar een minuut bij de balie”. Det er en form af “zijn” og står sammen med et tidsudtryk og et sted for at forklare, hvor længe taleren er ved skranken.
maar
“maar” betyder her “kun” eller “bare” i “maar een minuut” og begrænser den forventede tid. Det står foran tidsudtrykket og bruges til at berolige den anden om, at ekspeditionen bliver kort.
een
“een” betyder her “en” i “een minuut” og angiver én minut som den forventede varighed. Det står foran navneordet “minuut”, og denne rækkefølge bruges til at angive en bestemt lille mængde eller varighed.
minuut
“minuut” betyder “minut” i “maar een minuut”. Det angiver, hvor kort tid taleren forventer at være ved skranken, og ordet bruges her som en tidsangivelse.
bij
“bij” betyder “ved” i “bij de balie” og angiver stedet, hvor taleren befinder sig. Det står foran “de balie” og bruges til at beskrive, at man er ved eller i nærheden af et bestemt sted.
de
“de” er den bestemte artikel i “de balie” og står foran navneordet, der betegner skranken. Sammen gør “de balie” det klart, at der henvises til den konkrete skranke i situationen.
balie
“balie” betyder “disk” eller “skranke”, her stedet hvor personen skal ekspederes. I “bij de balie” bruges ordet efter præpositionen “bij” til at angive placeringen i køsituationen.
kan
“kan” betyder “kan” og viser mulighed i “Ik kan nog wat langer wachten”. Det er en form af “kunnen” og står foran “wachten”; her bruges det til at tilbyde, at taleren kan fortsætte med at vente.
nog
“nog” betyder her “endnu” eller “stadig” og viser, at ventetiden kan fortsætte lidt ud over det allerede forventede. I “nog wat langer wachten” står det foran udtrykket for en længere varighed og bruges til at gøre tilbuddet fleksibelt.
wat
“wat” betyder her “lidt” i “wat langer” og gør forlængelsen mindre præcis og mindre stor. Sammen med “langer” bruges det til at tilbyde lidt ekstra tid på en naturlig måde.
langer
“langer” betyder “længere” i “wat langer wachten” og angiver en ventetid, der fortsætter ud over den nuværende. Det er den sammenlignende form af “lang” og bruges her sammen med “wachten” om varigheden af at vente.
wachten
“wachten” betyder “vente” i “Ik kan nog wat langer wachten”. Det står efter “kan” som den handling, taleren tilbyder at fortsætte med, og ordet bruges i situationer, hvor man bliver et sted, indtil noget sker.
zorg
“zorg” betyder her “sørger for” i “Ik zorg dat ik je niet ophoud”. Det er en form af “zorgen” og indleder konstruktionen “ik zorg dat ...”, som bruges til at love eller sikre, at noget bestemt sker.
ophoud
“ophoud” betyder her “forsinker” eller “holder tilbage” en person i “je niet ophoud”. Det er en form af “ophouden” og står til sidst i ledsætningen efter “niet”; med “je” som den berørte person bruges det her til at love, at taleren ikke vil forsinke den anden.