At lade en anden komme foran i køen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, je mag voor mij gaan.

   Undskyld, du må gerne gå foran mig.

   Pardon

   Undskyld

   je mag

   du må gerne

   voor mij

   for mig

   gaan

   gå

   Uddybende forklaring

   Pardon er en kort høflig undskyldning eller indledning, svarende til "undskyld" i denne situation. Det er en fast høflighedsform og ændrer ikke resten af sætningens grammatik. je mag består af pronomenet je ("du") og nutidsformen mag af verbet mogen. Her udtrykker mogen tilladelse: "må gerne". Formen mag bruges i nutid med flere subjekter, for eksempel ik mag ("jeg må gerne"), je mag ("du må gerne") og hij mag ("han må gerne"). Det er ikke det samme som moeten, der udtrykker nødvendighed eller "skal". voor mij betyder ordret "for mig". Sammen med gaan får forbindelsen i denne sætning betydningen "foran mig" eller "forud for mig". mij er objektsformen af pronomenet "jeg"; subjektsformen er ik. Betydningen "foran mig" kommer altså her fra forbindelsen mellem voor mij og bevægelsen udtrykt ved gaan, ikke fra voor mij alene i alle sammenhænge. gaan betyder "gå" eller mere generelt "bevæge sig". Efter et modalverb som mag står det som infinitiv: je mag gaan betyder "du må gå". Sammenlign ik ga ("jeg går") med ik mag gaan ("jeg må gå"): ga er en bøjet nutidsform, mens gaan bevarer infinitivformen efter mag. Hele sætningen bygges således: Pardon markerer høflighed, je mag giver tilladelse, voor mij angiver sammen med gaan, at personen må gå forud for taleren, og gaan er selve handlingen. Den samlede betydning er derfor: "Undskyld, du må gerne gå foran mig."

2. Weet je het zeker? Ik wil jouw plek niet innemen.

   Er du sikker? Jeg vil ikke tage din plads.

   Weet je

   ved du

   zeker

   sikker

   Ik wil

   jeg vil

   jouw

   din

   plek

   plads

   innemen

   tage eller indtage

   Uddybende forklaring

   Weet je er en fast spørgekonstruktion med verbet weten i 2. person ental: "ved du …?". weet er nutidsformen af weten for je; je er subjektet "du". Eksempel: Weet je waar hij woont? — "Ved du, hvor han bor?" zeker betyder her "sikker" og beskriver, hvor sikker personen er. Det er et adjektiv; grundformen er også zeker. I spørgsmålet spørger taleren, om modtageren er sikker på noget. Eksempel: Ik ben zeker. — "Jeg er sikker." Ik wil betyder "jeg vil" i betydningen "jeg ønsker" eller "jeg har til hensigt". wil er nutidsformen af det uregelmæssige modalverbum willen for ik; det er altså wil, der bøjes, ikke ik. Eksempel: Ik wil helpen. — "Jeg vil gerne hjælpe." Her gør niet senere i sætningen ønsket negativt: taleren vil ikke gøre det. jouw er et ejestedord, der betyder "din" og viser, at noget hører til den person, der tiltales. Det står foran et navneord, her plek. I nederlandsk findes også je som en kortere form for "din" i mange sammenhænge, men jouw fremhæver ejerskabet tydeligere. Eksempel: Waar is jouw tas? — "Hvor er din taske?" plek er et navneord for en plads eller et sted. I denne sætning er det en plads, som tilhører den person, der tiltales. Eksempel: Deze plek is vrij. — "Denne plads er ledig." innemen betyder her "tage en plads" eller "indtage en plads". Det er et sammensat nederlandsk verbum: in + nemen, men i denne infinitiv skrives det samlet. Grundformen er innemen; i en hovedsætning kan det bøjes, for eksempel Ik neem de plek in. — "Jeg tager pladsen." Ved willen står det efterfølgende verbum normalt i infinitiv, derfor står innemen her efter wil. Samlet består utterancen af spørgsmålet Weet je het zeker? — "Er du sikker?" — efterfulgt af Ik wil jouw plek niet innemen. Ik wil angiver talerens ønske eller hensigt, niet nægter dette, og jouw plek innemen betyder at tage den anden persons plads. Hele betydningen er derfor: "Jeg vil ikke tage din plads."

3. Dat is oké, je tassen zien er zwaar uit.

   Det er i orden, dine tasker ser tunge ud.

   Dat

   det

   is oké

   er i orden

   je

   dine

   tassen

   tasker

   zien … er … uit

   ser ud

   zwaar

   tunge

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” som et selvstændigt henvisende pronomen. Den neutrale form kan pege på en allerede forstået situation eller vurdering; de givne tekster fastslår ikke mere præcist, hvad dat henviser til. Sammenlign dit foran et intetkønsord og deze/die i andre demonstrative mønstre; vælg ikke form ud fra dansk alene. is oké bruger is, nutidsformen af zijn (“at være”), med det entalspronominale subjekt dat. oké er et ubøjet adjektivisk udtryk med betydningen “i orden” eller “okay”. Mønstret X is oké kan genbruges, for eksempel: Alles is oké. — “Alt er i orden.” je står her foran et substantiv og betyder “din/dine”; i denne position er det et possessivt pronomen, ikke et subjekt. je er den almindelige ubetonede form for “din/dine” og ændres ikke efter det efterfølgende substantivs tal: je tas — “din taske”, je tassen — “dine tasker”. Den betonede possessive form er ofte jouw, som i den foregående sætning. tassen betyder “tasker” i denne sætning. Entalsformen er tas, og tassen er flertal. Det er tas, der får flertalsendelsen; je ændrer ikke form, fordi substantivet står i flertal. zien ... uit er den adskilte form af verbet uitzien, her med betydningen “se ud” eller “virke”. I den tilsvarende konstruktion står verbets dele ikke nødvendigvis sammen: De tas ziet er zwaar uit. — “Tasken ser tung ud.” I den faste sætning står zien først, mens uit står senere. zien er nutidsformen med flertalsgrundlaget tassen; ental har for eksempel ziet i De tas ziet .... er ... uitzien er altså en samlet “se ud”-konstruktion, ikke blot almindeligt zien efterfulgt af en løs præposition. zwaar betyder “tung”. Her beskriver det, hvordan tassen ser ud, og det står som et prædikativt adjektiv efter zien er ... uit. I denne brug får det ikke en særlig flertalsendelse: De tassen zijn zwaar. — “Taskerne er tunge.” Hele sætningen samles sådan: Dat is oké betyder “Det er i orden”. Derefter angiver je tassen ejerskab og substantivets flertal, mens zien er zwaar uit siger, at taskerne ser tunge ud. Den samlede betydning er derfor: “Det er i orden, dine tasker ser tunge ud.”

4. Dat waardeer ik.

   Det sætter jeg pris på.

   Dat

   det

   waardeer

   sætter pris på

   ik

   jeg

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her «det» og er det, der bliver værdsat. Som selvstændigt pronomen kan det henvise til noget, der allerede er kendt eller lige er nævnt; sætningen specificerer ikke nærmere, hvad det er. waardeer er nutid, 1. person ental, af verbet waarderen — «at værdsætte» eller «at sætte pris på». I denne sætning passer formen sammen med grundleddet ik. Formen alene identificerer ikke hele grundleddet; det er pronomenet ik, der gør personen tydelig her. Sammenlign ik waardeer med jij waardeert i en almindelig hovedsætning. Et kort eksempel er: Ik waardeer je hulp. — «Jeg sætter pris på din hjælp.» ik betyder «jeg» og er grundleddet. I denne sætning kommer det efter verbet, fordi Dat står først som fremhævet led. Hollandske hovedsætninger har normalt verbet på anden plads: Dat waardeer ik kan derfor bruges som mønsteret «Det sætter jeg pris på», mens Ik waardeer dat har samme grundbetydning med grundleddet først. Samlet er strukturen Dat + waardeer + ik: først nævnes det, der værdsættes, derefter verbet og til sidst den talende som den, der værdsætter det. Hele ytringen betyder: «Det sætter jeg pris på.»

5. Ik ben maar een minuut bij de balie.

   Jeg er kun et øjeblik ved disken.

   Ik ben

   jeg er

   maar

   kun

   minuut

   minut

   bij

   ved

   balie

   disk

   Uddybende forklaring

   Ik ben betyder her “jeg er”. ben er første person ental i nutid af zijn (“at være”): ik ben, jij bent, hij/zij is. Eksempel: Ik ben thuis. — “Jeg er hjemme.” maar betyder i denne sætning “kun” og begrænser varigheden. Det er altså ikke den kontrastive betydning “men”, som maar også kan have i andre sammenhænge. Eksempel: Ik blijf maar een dag. — “Jeg bliver kun én dag.” minuut er substantivet “minut”. Flertalsformen er minuten; den ubestemte entalsgruppe een minuut betyder “et minut”. Her angiver gruppen en varighed, mens maar begrænser den til denne varighed. Eksempel: Ik wacht een minuut. — “Jeg venter et minut.” bij er præpositionen “ved” og angiver her placering nær eller ved et sted. Eksempel: Zij staat bij de deur. — “Hun står ved døren.” balie betyder “disk” eller “skranke”, altså et sted, hvor man typisk henvender sig. Flertalsformen er balies. I den viste entalsform står substantivet med den bestemte artikel de; de bruges her med et fælleskønsord, mens het bruges med intetkønsord i ental. Denne nederlandske kønsmarkering skal ikke overføres som grammatisk køn til dansk. Eksempel: De balie is open. — “Disken er åben.” Samlet består sætningen af Ik ben (“jeg er”), maar een minuut (“kun et minut”) og bij de balie (“ved disken”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg er kun et øjeblik ved disken.”

6. Ik kan nog wat langer wachten.

   Jeg kan godt vente lidt længere.

   Ik kan

   jeg kan

   nog

   endnu

   wat langer

   lidt længere

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   Ik kan består af Ik, første persons entalspronomenet “jeg”, og kan, nutidsformen af kunnen for første person ental. Kunnen udtrykker her mulighed eller evne: “jeg kan”. På nederlandsk står subjektet normalt foran det finitte verbum i denne hovedsætning. nog betyder her “endnu” eller “stadig” og viser, at muligheden for at vente fortsat gælder. Det er ikke det samme som weer (“igen”): nog handler her om fortsættelse, ikke om gentagelse. wat langer betyder “lidt længere”. Langer er komparativformen af lang (“lang”): lang → langer (“længere”). Wat dæmper komparativen og betyder her omtrent “lidt” eller “noget”; det angiver ikke et bestemt antal. Eksempel: Ik blijf wat langer. — “Jeg bliver lidt længere.” wachten er infinitiven “at vente”. Efter et modalverbum som kan står infinitiven uden te: Ik kan wachten — “Jeg kan vente.” Verbet bøjes altså i kan, mens wachten bevarer infinitivformen. Samlet bliver mønstret Ik kan + nog + wat langer + wachten: “Jeg kan godt vente lidt længere.” Her udtrykker kan muligheden, nog at muligheden stadig gælder, og wat langer at ventetiden kan forlænges en smule.

7. Ik zorg dat ik je niet ophoud.

   Jeg skal nok sørge for ikke at forsinke dig.

   Ik zorg dat

   jeg sørger for, at

   je

   dig

   niet

   ikke

   ophoud

   forsinker

   Uddybende forklaring

   Ik zorg dat betyder her, at taleren sørger for, at noget bestemt sker. zorg er nutidsformen af zorgen i 1. person ental: ik zorg. Mønstret ik zorg dat + ledsætning kan genbruges om at sikre et resultat, for eksempel: Ik zorg dat hij op tijd komt. — Jeg sørger for, at han kommer til tiden. dat indleder ledsætningen, og i en nederlandsk ledsætning står verbet typisk til sidst. je er her den ubetonede objektsform af »du« og betyder »dig«: den person, som handlingen påvirker. Formen je kan også være subjekt i andre sætninger; dens rolle afgøres af placeringen og konstruktionen. Den betonede objektsform er jou, når »dig« skal fremhæves eller kontrasteres. niet er nægtelsen »ikke«. Her nægter den handlingen ophoud: taleren sørger for ikke at forsinke den person, som je henviser til. ophoud hører til verbet ophouden. I denne ledsætning står det som én samlet form sidst: ik ... ophoud. I en hovedsætning skilles verbet normalt ad: Ik houd je niet op. — Jeg forsinker dig ikke. ophouden kan i andre sammenhænge også betyde »holde op«, men i denne sætning er betydningen »forsinke/holde tilbage«, som den faste oversættelse viser. Samlet er strukturen Ik zorg dat + ik je niet ophoud: »Jeg sørger for, at jeg ikke forsinker dig.« Taleren udtrykker dermed en forsikring om at undgå at holde den anden person tilbage.