En plads i køen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je me een kleine gunst doen?

   Kan du gøre mig en lille tjeneste?

   Kun je

   kan du

   me

   mig

   kleine

   lille

   gunst

   tjeneste

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Kun je består af verbet kunnen og pronomenet je. Kun er nutidsformen for 2. person ental, og ved et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Kun je ...? betyder “kan du ...?”. Efter kunnen står det følgende verbum i infinitiv uden te. Eksempel: Kun je wachten? — “Kan du vente?” me er en ubetonet objektsform af det personlige pronomen “jeg” og betyder “mig” her. Det markerer den person, som tjenesten gøres for. Eksempel: Kun je me helpen? — “Kan du hjælpe mig?” kleine betyder “lille” her og beskriver gunst. Grundformen er klein. Adjektivet får endelsen -e, fordi gunst er et de-ord; ved et singularisord af denne type står adjektivet med -e, også efter den ubestemte artikel een. Eksempel: een kleine tas — “en lille taske”. gunst er substantivet “tjeneste”, her i betydningen en hjælp, som man beder en anden om. Det er et de-ord: de gunst. Det bruges blandt andet i kombinationen iemand een gunst doen, som betyder “gøre nogen en tjeneste”. doen er infinitiven “gøre”. Her fuldender den konstruktionen een kleine gunst doen; efter kunnen bruges den uden te. Eksempel: Kun je komen? — “Kan du komme?” Hele sætningen samler delene sådan: Kun je (“kan du”) + me (“mig”) + een kleine gunst doen (“gøre en lille tjeneste”). Den samlede betydning er: “Kan du gøre mig en lille tjeneste?” Konstruktionen kan genbruges til en direkte forespørgsel: Kun je + infinitiv ...?.

2. Wat heb je nodig?

   Hvad har du brug for?

   Wat

   hvad

   heb je

   har du

   nodig

   brug for

   Uddybende forklaring

   Wat spørger efter en ting eller noget, som ikke er specificeret. Det er et spørgende pronomen og betyder her “hvad”. Sammenlign med wie = “hvem”, når der spørges efter en person. heb je består af verbet heb og pronomenet je. Grundformen er hebben = “at have”. I en almindelig hovedsætning hedder det je hebt; i dette spørgsmål står verbet før subjektet, og formen bliver heb je. Det er den omvendte rækkefølge, der normalt bruges i et ja/nej-spørgsmål eller et spørgsmål med et spørgeord. nodig betyder her “brug for” i den faste konstruktion nodig hebben = “at have brug for”. Det er altså konstruktionen med hebben, der udtrykker behovet; nodig alene betyder ikke “have”. Eksempel: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” Hele spørgsmålet følger mønstret Wat + [verb] + [subjekt] + nodig?: Wat heb je nodig? betyder “Hvad har du brug for?” Wat spørger efter det, der mangler, heb je angiver “har du”, og nodig fuldender udtrykket for at have brug for noget.

3. Kun je mijn plek in de rij vrijhouden terwijl ik naar de wc ga?

   Kan du holde min plads, mens jeg går på toilettet?

   Kun je

   kan du

   mijn

   min

   plek

   plads

   in de rij

   i køen

   vrijhouden

   holde fri

   terwijl

   mens

   ik

   jeg

   naar de wc

   på toilettet

   ga

   går

   Uddybende forklaring

   Kun je er en høflig, direkte måde at spørge “kan du …?” på. kunnen er grundformen; kun er her 2. person ental i en ja/nej-spørgsmålskonstruktion, hvor je står efter verbet. I en almindelig hovedsætning står subjektet normalt før verbet: Je kunt .... mijn betyder “min” og viser ejerskab. Formen står her foran entalsordet plek; den samme form bruges også i flere andre sammenhænge, blandt andet foran flertal, så formen alene angiver ikke et bestemt grammatisk køn eller et bestemt antal. plek betyder en plads eller et sted. Grundformen er plek, og flertallet er plekken. Her er det den konkrete plads, som taleren har i køen. in de rij betyder “i køen”. rij er et navneord for en kø eller række, og de er den bestemte artikel, der bruges med dette ord. Sammen med plek afgrænser udtrykket hvilken plads der menes: mijn plek in de rij = “min plads i køen”. vrijhouden betyder at holde noget ledigt eller reserveret. Det er et sammensat, separabelt verbum: vrij + houden; grundformen skrives samlet. Efter modalverbet i Kun je ...? står det som infinitiv til sidst i hoveddelen. I en anden konstruktion kan den adskilte form ses sådan: Ik houd de stoel vrij. = “Jeg holder stolen ledig.” terwijl betyder “mens” og indleder en ledsætning, der angiver noget, der foregår samtidig med hovedhandlingen. Det efterfølgende subjekt er ik, som betyder “jeg”. naar de wc betyder “på toilettet” i dette faste hverdagsudtryk. wc er en forkortelse, der bruges som navneord, og naar ... gaan udtrykker at gå hen til et sted. Et genanvendeligt eksempel er Ik ga naar de wc. = “Jeg går på toilettet.” ga er formen af grundverbet gaan (“at gå”), her i nutid med subjektet ik: ik ga. Den må ikke forveksles med infinitiven gaan, som ses efter et andet verbum, for eksempel Ik wil naar de wc gaan. = “Jeg vil gå på toilettet.” Hele konstruktionen spørger, om modtageren kan holde talerens plads i køen ledig, mens taleren går på toilettet. Kun je danner spørgsmålet, mijn plek in de rij vrijhouden angiver den ønskede handling, og terwijl ik naar de wc ga angiver, hvornår den skal foregå. Udtrykket er almindeligt og uformelt i en hverdagssituation.

4. Dat kan ik, maar kom alsjeblieft snel terug als de rij begint te bewegen.

   Det kan jeg, men kom hurtigt tilbage, hvis køen begynder at bevæge sig.

   Dat kan ik

   Det kan jeg

   maar

   men

   kom

   kom

   alsjeblieft

   venligst

   snel

   hurtigt

   terug

   tilbage

   als

   hvis

   rij

   kø

   begint

   begynder

   bewegen

   bevæge sig

   Uddybende forklaring

   Dat kan ik betyder her “det kan jeg”. Dat står først som det, der omtales, mens ik er subjektet. Kan er nutidsformen af kunnen (“kunne”) og betyder her, at taleren er i stand til noget; kan bruges blandt andet med ik og hij/zij/het. Ordstillingen viser inversion efter det foranstillede Dat: verbet står før subjektet. Et genbrugeligt mønster er Dat kan ik (“Det kan jeg”) og Dat kan hij (“Det kan han”). Maar betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast. Det ændrer ikke i sig selv ordstillingen i den næste hovedsætning. Kom er imperativ af komen (“komme”). Her er det en direkte opfordring til den person, som taleren henvender sig til. Imperativformen kan også bruges i en opfordring til flere personer; formen alene angiver derfor ikke nødvendigvis antal. Eksempel: Kom hier! betyder “Kom her!”. Alsjeblieft er en høflig måde at sige “venligst” på. Her gør det opfordringen venligere; det ændrer ikke selve handlingens direkte karakter. Snel betyder “hurtigt” og beskriver her, hvordan handlingen skal udføres. I denne brug fungerer det som adverbium. Eksempel: Kom snel. betyder “Kom hurtigt.” Terug betyder “tilbage”. Sammen med kom danner det her betydningen “kom tilbage”. I det adskillelige verbum terugkomen står terug efter verbet i imperativ: Kom terug! betyder “Kom tilbage!”. Als betyder her “hvis” og indleder betingelsen for opfordringen. Det kan i andre sammenhænge også svare til “når”, men den faste oversættelse viser her en betingelse. Rij betyder “kø”. I de rij bruges det bestemte kendeord de sammen med substantivet. Eksempel: De rij is lang. betyder “Køen er lang.” Begint er nutidsformen af beginnen (“begynde”) i tredje person ental. Den viser her, at køen begynder en handling. Eksempel: Het begint. betyder “Det begynder.” Bewegen betyder “bevæge sig” eller “flytte sig”. Efter te står det som infinitiv i mønstret beginnen te + infinitiv, der betyder “begynde at ...”. Eksempel: De trein begint te bewegen. betyder “Toget begynder at bevæge sig.” Hele sætningen bygges sådan: Dat kan ik (“Det kan jeg”), maar (“men”) og derefter opfordringen kom alsjeblieft snel terug (“kom venligst hurtigt tilbage”). Betingelsen als de rij begint te bewegen betyder “hvis køen begynder at bevæge sig”. Samlet bliver betydningen: “Det kan jeg, men kom hurtigt tilbage, hvis køen begynder at bevæge sig.”

5. Ik ben zo terug.

   Jeg er straks tilbage.

   Ik ben

   jeg er

   zo

   straks

   terug

   tilbage

   Uddybende forklaring

   Ik ben betyder her “jeg er”. ben er nutidsformen af verbet zijn (“at være”) med ik: ik ben, jij bent, hij/zij is. Eksempel: Ik ben thuis. — “Jeg er hjemme.” zo betyder her “straks” i forbindelsen zo terug: det angiver, at personen vender tilbage om meget kort tid. Det er ikke den anden almindelige brug “sådan” eller “så”. Eksempel: Ik kom zo. — “Jeg kommer straks.” terug betyder “tilbage” og bruges her om at være tilbage efter at have været et andet sted. Eksempel: Kom je terug? — “Kommer du tilbage?” Samlet består ytringen af Ik ben + zo + terug: “Jeg er straks tilbage.” Den naturlige betydning er, at taleren snart vil være tilbage. Udtrykket bruges ofte, når taleren går væk i kort tid, men selve ytringen angiver først og fremmest den snart forventede tilbagevenden.

6. Als de rij opschuift, ga ik naar voren en houd ik je plek vrij.

   Hvis køen rykker sig, går jeg frem og holder din plads.

   rij

   kø

   opschuift

   rykker sig

   ga

   går

   naar voren

   fremad

   houd

   holder

   plek

   plads

   vrij

   ledig

   Uddybende forklaring

   rij betyder her “kø”, altså rækken af mennesker eller ting. Ordet er et fælleskønsord med artiklen de: de rij. Det kan også betyde en række i andre sammenhænge, men i denne sætning er kø-betydningen fastlagt af oversættelsen. opschuift kommer af opschuiven, “at rykke frem eller flytte sig frem”. Formen er nutid, 3. person ental: de rij schuift op bliver i denne ledsætning de rij opschuift. Verbet er deleligt i hovedsætninger, fx De rij schuift op — “Køen rykker frem.” I en ledsætning står verbets dele samlet til sidst: als de rij opschuift. ga er nutidsformen af gaan for 1. person ental: ik ga. Den bruges her om talerens bevægelse fremad. Eksempel: Ik ga naar voren. — “Jeg går frem.” naar voren er en fast retningsangivelse, “fremad” eller “frem”. naar viser retning, mens voren indgår i udtrykket naar voren; det skal ikke forstås som et selvstændigt dansk-lignende retningsord, der kan oversættes ord for ord i alle sammenhænge. houd kommer af houden, “at holde”. Her er det nutid, 1. person ental: ik houd. I kombination med vrij betyder iets vrijhouden “at holde noget ledigt”. Verbet kan derfor stå adskilt i hovedsætningen: Ik houd je plek vrij. — “Jeg holder din plads ledig.” plek betyder “plads”. Det er et fælleskønsord: de plek. I je plek står je som possessiv form og betyder “din”; den konkrete plads omtales som tilhørende den person, som taleren henvender sig til. vrij er et beskrivende adjektiv med betydningen “ledig” i denne sammenhæng. Det beskriver plek efter verbet houden: een vrije plek betyder “en ledig plads”, mens een plek vrijhouden betyder “at holde en plads ledig”. Her står adjektivet efter substantivet, fordi det er en del af denne verbkonstruktion. Hele sætningen består af betingelsen Als de rij opschuift — “Hvis køen rykker frem” — og hovedsætningen ga ik naar voren en houd ik je plek vrij — “går jeg frem og holder din plads ledig”. Efter en indledende als-ledsætning kommer verbet før subjektet i hovedsætningen: ga ik, ikke ik ga. Den samme rækkefølge gentages i den samordnede del houd ik. Sætningen udtrykker derfor, at taleren går frem og holder den henvendte persons plads ledig, hvis køen rykker frem.

7. Bedankt. Ik haast me en kom meteen terug.

   Tak. Jeg skynder mig og kommer direkte tilbage.

   Bedankt

   Tak

   haast me

   skynder mig

   kom

   kommer

   meteen

   straks

   terug

   tilbage

   Uddybende forklaring

   Bedankt bruges her som den faste, korte måde at sige “tak” på. Ordet hænger sammen med bedanken; i denne anvendelse er det ikke nødvendigt at analysere det som en almindelig verbalform for at forstå udtrykket. Eksempel: Bedankt voor je hulp. – “Tak for din hjælp.” haast me betyder her, at taleren skynder sig. Det står sammen med subjektet Ik: Ik haast me – “Jeg skynder mig.” zich haasten er et refleksivt verbum: ved første person ental bliver det ik haast me, mens anden person for eksempel kan være je haast je. Formen haast er nutid med subjektet ik; me viser, at handlingen retter sig tilbage mod taleren. kom er nutidsformen af komen med subjektet ik: ik kom – “jeg kommer”. I den faste sætning står kom efter en, men subjektet ik bliver ikke gentaget. Derfor forstås en kom som “og jeg kommer”, ikke som en ny ubestemt deltager. Eksempel: Ik werk en kom later. – “Jeg arbejder og kommer senere.” meteen betyder “straks” eller “med det samme”. Det angiver, at det at komme tilbage sker umiddelbart; det er ikke selve verbet kom og ændrer ikke dets person eller tid. terug betyder “tilbage”. Sammen med kom danner det betydningen “komme tilbage”: ik kom terug. terug beskriver retningen eller tilbagevendingen, mens kom bærer verbets person- og tidsform. Eksempel: Zij komt morgen terug. – “Hun kommer tilbage i morgen.” Hele utterancen bygges sådan op: Bedankt = “Tak”. Derefter forbinder en to handlinger med samme underforståede subjekt: Ik haast me (“jeg skynder mig”) + kom meteen terug (“kommer straks tilbage”). Den samlede betydning er derfor: “Tak. Jeg skynder mig og kommer direkte tilbage.”