Tjek af rejsedokumenter | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je me helpen de reisdocumenten te controleren voordat we vertrekken?

   Kan du hjælpe mig med at tjekke rejsedokumenterne, før vi tager af sted?

   Kun je

   Kan du

   helpen

   hjælpe

   reisdocumenten

   rejsedokumenter

   controleren

   tjekke

   voordat

   før

   vertrekken

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Kun je er et spørgsmålsmønster med kunnen i nutid og je som personligt pronomen, her som subjekt. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Kun je helpen? — “Kan du hjælpe?” Her udtrykker kun mulighed eller evne; det betyder ikke i sig selv tilladelse. helpen er infinitiven af helpen og betyder “hjælpe”. Efter modalverbet kunnen står hovedverbet i infinitiv. me angiver den person, der modtager hjælpen, mens de reisdocumenten te controleren angiver, hvad hjælpen består i. Et nyttigt mønster er iemand helpen iets te doen: Kun je me helpen de tas te dragen? — “Kan du hjælpe mig med at bære tasken?” reisdocumenten er et sammensat navneord: reis (“rejse”) + documenten (“dokumenter”). documenten er flertal af document; derfor er reisdocumenten flertal af reisdocument. Her henviser formen til rejsedokumenterne som en gruppe. Eksempel: Ik heb mijn reisdocument bij me. — “Jeg har mit rejsedokument med mig.” controleren er infinitiven af controleren og betyder her “tjekke” eller “kontrollere”. Konstruktionen te controleren består af te plus infinitiv og gør handlingen til indholdet af hjælpen: me helpen de reisdocumenten te controleren betyder “hjælpe mig med at tjekke rejsedokumenterne”. Eksempel: Zij probeert het formulier te controleren. — “Hun prøver at tjekke formularen.” voordat er en underordnende forbindelse, der betyder “før”. Den indleder en tidsledsætning. I ledsætningen står vertrekken efter subjektet we: voordat we vertrekken — “før vi tager af sted”. vertrekken er infinitiven af vertrekken og betyder her “tage af sted” eller “rejse”. Med subjektet we er den finitte nutidsform også vertrekken: we vertrekken — “vi tager af sted”. Eksempel: We vertrekken om acht uur. — “Vi tager af sted klokken otte.” Hele sætningen samles sådan: Kun je me helpen spørger, om du kan hjælpe mig; de reisdocumenten te controleren angiver selve opgaven; og voordat we vertrekken sætter en tidsgrænse. Den samlede betydning er: “Kan du hjælpe mig med at tjekke rejsedokumenterne, før vi tager af sted?”

2. Laten we beginnen met je paspoort en instapkaart.

   Lad os begynde med dit pas og dit boardingkort.

   Laten we

   lad os

   beginnen

   begynde

   je

   dit

   paspoort

   pas

   instapkaart

   boardingkort

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion til et forslag om en fælles handling: “lad os …”. laten er grundformen, og efter we står det følgende verbum i infinitiv. Eksempel: Laten we gaan. — “Lad os gå.” we omfatter taleren og mindst én anden person. beginnen betyder her “begynde”. Det er infinitivformen, som bruges efter Laten we: Laten we beginnen — “Lad os begynde”. Med met kan man angive det, man begynder med: We beginnen met de les. — “Vi begynder med lektionen.” je betyder her “dit” og står som ubetonet possessivt pronomen foran et navneord. je er den ubetonede form for anden person og kan bruges, når ejeren er én eller flere personer; formen ændrer sig ikke efter det ejede navneords køn eller tal. Den betonede form jouw betyder også “dit” eller “jeres” og fremhæver ejerskabet eller sætter det i kontrast. Eksempel: Is dit je tas? — “Er det din tas?” paspoort betyder “pas”. Det er et navneord; nederlandsk bruger blandt andet het paspoort med bestemt artikel. Efter possessivet je står det her uden en separat artikel: je paspoort. Flertalsformen er paspoorten: De paspoorten zijn klaar. — “Passene er klar.” instapkaart betyder “boardingkort”. Det er et navneord, der kan forstås som sammensætningen instap + kaart, men det er hele ordet instapkaart, der betyder boardingkort. Flertalsformen er instapkaarten: Ik heb mijn instapkaart. — “Jeg har mit boardingkort.” Sætningen samles sådan: Laten we beginnen betyder “lad os begynde”, og met angiver det, man begynder med. je paspoort en instapkaart betyder “dit pas og boardingkort”; possessivet je står én gang foran den samordnede navneordsgruppe og gælder for begge navneord. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os begynde med dit pas og dit boardingkort.”

3. Mijn paspoort zit in de binnenzak.

   Mit pas er i den indvendige lomme.

   Mijn

   min

   paspoort

   pas

   zit

   er / befinder sig

   in

   i

   binnenzak

   indvendig lomme

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder “min/mit” her og står foran substantivet paspoort. Det er et possessivt ord, som angiver ejerskab; formen mijn bruges også med andre ental- og flertalsord, så den følger ikke køn eller tal på det ejede ord. paspoort betyder “pas”. Det er et intetkønsord på nederlandsk: het paspoort; flertal er paspoorten. Eksempel: Mijn paspoort is geldig. — “Mit pas er gyldigt.” zit er nutidsformen af zitten for ental, og her betyder den “befinder sig” eller “ligger/opbevares”, ikke nødvendigvis at passet bogstaveligt sidder. Nederlandsk bruger ofte zitten om noget, der er placeret i eller befinder sig et sted. Eksempel: De sleutel zit in mijn tas. — “Nøglen er i min taske.” in betyder “i” og angiver her placeringen inde i noget. Det kan også bruges om bevægelse ind i noget, men i denne sætning beskriver det en fast placering. binnenzak betyder “indvendig lomme”. Det er et sammensat substantiv af binnen (“indre/indvendig”) og zak (“lomme” eller “pose”); i dette ord er betydningen den indvendige lomme i for eksempel et stykke tøj. Eksempel: De telefoon zit in de binnenzak. — “Telefonen er i den indvendige lomme.” Samlet består sætningen af ejeren Mijn, genstanden paspoort, placeringsverbet zit og stedleddet in de binnenzak: “Mit pas befinder sig i den indvendige lomme.” Mønstret kan genbruges som Mijn [ting] zit in [sted] om at fortælle, hvor en bestemt ting er.

4. Heb je de hotelreservering ook bevestigd?

   Har du også bekræftet hotelreservationen?

   Heb je

   har du

   de hotelreservering

   hotelreservationen

   ook

   også

   bevestigd

   bekræftet

   Uddybende forklaring

   Heb je: Dette er spørgsmålsrækkefølgen af je hebt (“du har”): i et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum heb før subjektet je. Hebben er grundformen, og je hebt er nutid i 2. person ental; i inversion bliver rækkefølgen heb je. Eksempel: Heb je tijd? — “Har du tid?” de hotelreservering: Det betyder “hotelreservationen”. Reservering er hovedordet, mens hotel præciserer typen; tilsammen danner de sammensætningen hotelreservering. Den bestemte artikel er de, så de hotelreservering betyder en bestemt hotelreservation, ikke en ubestemt reservation. Eksempel: De hotelreservering is bevestigd. — “Hotelreservationen er bekræftet.” ook: Dette adverbium betyder “også” og føjer hotelreservationen til noget, der allerede er relevant i situationen. Det står her efter objektet, men dets præcise placering kan variere efter, hvad man vil fremhæve. Eksempel: Heb je ook de bevestigingsmail gelezen? — “Har du også læst bekræftelsesmailen?” bevestigd: Dette er perfektum participium af grundformen bevestigen (“bekræfte”). Sammen med hjælpeverbet heb danner det en perfektumskonstruktion: hebben + participium. Formen bevestigd ændres ikke her for person; personen vises af heb je. Eksempel: Ik heb de reservering bevestigd. — “Jeg har bekræftet reservationen.” Samlet består spørgsmålet af heb je (“har du”), objektet de hotelreservering (“hotelreservationen”), ook (“også”) og participiet bevestigd (“bekræftet”). Den nederlandske ja/nej-spørgsmålsstruktur placerer heb foran je, mens bevestigd står til sidst: “Har du også bekræftet hotelreservationen?”

5. De bevestigingsmail is op mijn telefoon opgeslagen.

   Bekræftelsesmailen er gemt på min telefon.

   bevestigingsmail

   bekræftelsesmail

   is … opgeslagen

   er gemt

   op

   på

   mijn

   min

   telefoon

   telefon

   Uddybende forklaring

   bevestigingsmail betyder her “bekræftelsesmail”. Det er et sammensat nederlandsk substantiv: bevestiging (“bekræftelse”) + mail (“mail”). Det første led præciserer, hvilken slags mail der er tale om. Som genbrugeligt mønster kan man danne andre sammensætninger på samme måde, men den konkrete mail her er bekræftelsesmailen. is opgeslagen betyder “er gemt”. is er nutidsformen af zijn (“at være”) for ental, og opgeslagen er perfektum participium af opslaan (“at gemme”). Sammen udtrykker de her en passiv eller resultativ tilstand: mailen befinder sig i gemt tilstand. Det er ikke den almindelige aktive formulering “jeg har gemt mailen”; den ville have en anden struktur og en tydeligt angivet handlingstager. Et nyttigt mønster er iets is opgeslagen = “noget er gemt”. Eksempel: Het document is opgeslagen. — “Dokumentet er gemt.” Her er document blot et nyt eksempel og ikke en del af den faste sætning. op betyder her “på” og angiver placeringen i forbindelsen med telefoon. Det er en præposition, hvis betydning afhænger af den konkrete stedforbindelse; her beskriver den, hvor den digitale mail er gemt. mijn betyder “min” og viser, at telefonen tilhører eller hører sammen med taleren. Det er et nederlandsk possessivt ord, som står foran substantivet. Formen mijn ændres ikke efter det efterfølgende substantivs grammatiske køn eller tal i denne konstruktion. telefoon betyder “telefon”. I denne sætning er det den enhed, som mailen er gemt på. Eksempel: Mijn telefoon is uit. — “Min telefon er slukket.” Her bruges det samme substantiv i en ny, selvstændig eksempelbetydning. Samlet består sætningen af substantivet de bevestigingsmail, tilstands-/passivkonstruktionen is opgeslagen og placeringsleddet op mijn telefoon. Derfor betyder hele utterancen: “Bekræftelsesmailen er gemt på min telefon.”

6. Heb je een geprinte kopie als je telefoon uitvalt?

   Har du en printet kopi, hvis din telefon løber tør for strøm?

   Heb je

   har du

   een

   en

   geprinte

   printet

   kopie

   kopi

   als

   hvis

   je

   din

   telefoon

   telefon

   uitvalt

   løber tør for strøm

   Uddybende forklaring

   Heb je står først som et spørgsmål med omvendt ordstilling: heb er nutidsformen af hebben (at have), og je er subjektet (du). I en almindelig hovedsætning står subjektet normalt før verbet: Je hebt ...; i dette ja/nej-spørgsmål står verbet først. Eksempel: Heb je tijd? — Har du tid? een er den ubestemte artikel foran ental. Den svarer her til dansk en i betydningen en kopi, men artiklen udtrykker ikke nødvendigvis et præcist tal som en fremhævet optælling. geprinte beskriver kopie og betyder, at kopien er printet. Grundformen er printen; den relevante participiumform er geprint, og som attributivt adjektiv får den her -e: geprinte kopie. Eksempel: een geprinte pagina — en printet side. kopie betyder kopi. Det er et substantiv i ental; flertalsformen er kopieën. Sammen med een danner det den ubestemte nominalgruppe een geprinte kopie — en printet kopi. als indleder her en betingelsesledsætning og betyder hvis. Mønstret kan genbruges som als ... for en betingelse: Als het regent, blijf ik thuis. — Hvis det regner, bliver jeg hjemme. je betyder her din foran substantivet telefoon: det er en possessiv bestemmelse, ikke subjektet i denne ledsætning. I nederlandsk kan je både være et personligt pronomen (du eller dig, afhængigt af funktionen) og en possessiv bestemmelse (din/dit); funktionen afgøres af placeringen og konstruktionen. telefoon betyder telefon. Her er det substantivet, som je bestemmer: je telefoon — din telefon. Det er telefonen, der er subjekt for verbet uitvalt. uitvalt kommer af det adskillelige verbum uitvallen og betyder her, at telefonen går ud eller løber tør for strøm. Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er telefoon: de telefoon valt uit; i ledsætningen står den samlede verbale form uitvalt til sidst. uitvallen kan også bruges i andre sammenhænge om noget, der svigter, men her fastlægger oversættelsen betydningen som at løbe tør for strøm. Hele spørgsmålet samler sig sådan: Heb je een geprinte kopie betyder Har du en printet kopi, og als je telefoon uitvalt betyder hvis din telefon løber tør for strøm. Den samlede betydning er derfor: Har du en printet kopi, hvis din telefon løber tør for strøm?

7. Ik heb er een geprint en in de map gedaan.

   Jeg printede en og lagde den i mappen.

   Ik heb

   jeg har

   er een

   én af dem

   geprint

   printet

   in de map

   i mappen

   gedaan

   lagt

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her, at taleren bruger første person ental: ik = "jeg", og heb er nutidsformen af hebben = "at have". Sammen med et perfektum participium danner heb en fortidskonstruktion. Eksempel: Ik heb gewerkt. = "Jeg har arbejdet." På dansk gengives den faste sætning naturligt med datid: "Jeg printede ..." er een udtrykker "en af dem". er fungerer her som et pronomen for noget, der allerede er forstået i situationen, mens een angiver én genstand uden at gentage navnet. I den faste oversættelse er resultatet "en". Mønstret kan genbruges sådan: Ik neem er een. = "Jeg tager en af dem." geprint er perfektum participium af printen = "at printe". Formen bruges efter heb: heb geprint. Den beskriver her, at taleren har printet én genstand, ikke at geprint er et selvstændigt nutidsudsagn. Eksempel: Zij heeft het document geprint. = "Hun har printet dokumentet." in de map betyder "i mappen" og består af præpositionen in, den bestemte artikel de og substantivet map = "map". Her angiver udtrykket, hvor genstanden blev lagt. de hører til substantivet i denne form; artiklen er ikke i sig selv et taludtryk. Eksempel: Het papier ligt in de map. = "Papiret ligger i mappen." gedaan er perfektum participium af doen = "at gøre". I forbindelsen in de map gedaan får verbet den situationsbestemte betydning "lagt i mappen". Det er altså doen, der har formen gedaan, ikke map. Eksempel: Ik heb het boek in de tas gedaan. = "Jeg lagde bogen i tasken." Hele konstruktionen er Ik heb er een geprint en in de map gedaan. Efter heb kommer først geprint, og efter en kommer gedaan; hjælpeverbet gælder for begge perfektum participier. Meningen bliver derfor: "Jeg printede en og lagde den i mappen." Den første del identificerer én genstand som printet, og den anden del beskriver, at den blev lagt i mappen. en forbinder de to handlinger.

8. Dan hebben we alles wat we nodig hebben.

   Så har vi alt, hvad vi har brug for.

   Dan

   så; derefter

   hebben we

   har vi

   alles

   alt; alle ting

   wat we nodig hebben

   det, vi har brug for

   Uddybende forklaring

   Dan står først og betyder her “så” i betydningen et resultat eller næste trin. Det kan også bruges om “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge. Eksempel: Dan gaan we naar huis. – “Så går vi hjem.” hebben we består af verbet hebben og pronomenet we. Hebben er nutidsformen “har” for we/wij; infinitiven er også hebben. Efter det indledende Dan kommer verbet før subjektet: Dan hebben we .... Det er en almindelig ordstilling efter et indledende led og gør ikke sætningen til et spørgsmål. Sammenlign: We hebben alles. – “Vi har alt.” alles betyder “alt” eller “alle ting”. Det er et ubestemt pronomen, så det står her uden et efterfølgende navneord. Det skal ikke forveksles med alle, som normalt står sammen med et nævnt eller underforstået flertal, for eksempel alle boeken – “alle bøger”. wat we nodig hebben er en relativ del, der præciserer alles: “det, vi har brug for”. wat kan her knytte en beskrivelse til det foregående alles. Inde i delen er we subjektet, nodig betyder “nødvendig/nødvendigt”, og nodig hebben er den almindelige nederlandske konstruktion for “at have brug for”. I en ledsætning står verbet hebben til sidst: wat we nodig hebben. Eksempel: Ik neem wat ik nodig heb. – “Jeg tager det, jeg har brug for.” Her ændres hebben til heb efter ik. Samlet betyder Dan hebben we alles wat we nodig hebben. “Så har vi alt, hvad vi har brug for.” Dan markerer resultatet eller næste trin, hebben we siger “har vi”, alles er “alt”, og wat we nodig hebben afgrænser dette til det, vi har brug for.