Kun
«Kun» udtrykker her en høflig mulighed eller anmodning: om personen kan hjælpe. Det er en form af «kunnen» og bruges ofte først i et spørgsmål, for eksempel «Kun je me helpen…?». Du kan bruge det, når du beder nogen om hjælp på en venlig måde.
je
«Je» betyder «du» og er personen, som bliver bedt om at hjælpe. Det står efter «Kun» i spørgsmålet «Kun je me helpen…?». Brug «je» i uformelle spørgsmål og samtaler med én person.
me
«Me» betyder «mig» og viser, hvem hjælpen er rettet mod i «me helpen». Det er den korte, ubetonede form, som står foran verbet «helpen». Mønstret «Kun je me helpen…?» kan bruges, når du beder nogen om hjælp.
helpen
«Helpen» betyder at hjælpe; her beder taleren den anden om at hjælpe med at kontrollere rejsedokumenterne. Det står i konstruktionen «me helpen de reisdocumenten te controleren». Brug det med en person, der modtager hjælpen, og eventuelt med «met» om det, der skal hjælpes med.
de
«De» er det bestemte kendeord i «de reisdocumenten», hvor der tales om bestemte rejsedokumenter. Det står foran navneordet og gør udtrykket bestemt. Brug «de» sammen med et bestemt navneord som i «de hotelreservering».
reisdocumenten
«Reisdocumenten» betyder rejsedokumenter og henviser her til de papirer, der skal kontrolleres før afrejse. Det står efter «de» i «de reisdocumenten». Du kan bruge ordet, når du taler om pas, boardingkort eller andre dokumenter til en rejse.
te
«Te» markerer infinitiven i «te controleren» efter «helpen». Her forbinder det hjælpen med den handling, der skal udføres. Et genanvendeligt mønster er «helpen … te» efterfulgt af en handling.
controleren
«Controleren» betyder at kontrollere eller tjekke, og her gælder det rejsedokumenterne. Det står efter «te» i «te controleren». Brug det om at undersøge, om noget er korrekt eller til stede, for eksempel dokumenter før en rejse.
voordat
«Voordat» betyder «før» og indleder her tidspunktet for afrejsen: dokumenterne kontrolleres, før de rejser. Det står foran ledsætningen «voordat we vertrekken». Brug «voordat» til at forbinde en handling med noget, der skal ske senere.
we
«We» betyder «vi» og er subjektet i «we vertrekken». Det omfatter taleren og mindst én anden person, som skal rejse. Brug «we» foran en handling, som gruppen udfører sammen.
vertrekken
«Vertrekken» betyder at tage af sted eller forlade et sted; her bruges formen i «we vertrekken» om afrejsen. Det står sidst i ledsætningen efter «voordat». Brug ordet, når du taler om at tage af sted, for eksempel før en rejse.
Laten
«Laten» indgår i forslaget «Laten we beginnen», som betyder «lad os begynde». Her skal hele konstruktionen forstås som en fælles opfordring, ikke kun ordet alene. Brug «Laten we» for at foreslå en handling, som taleren og den anden skal udføre sammen.
beginnen
«Beginnen» betyder at begynde eller starte; her foreslår taleren at starte kontrollen med pas og boardingkort. Det står efter «Laten we» i «Laten we beginnen». Brug det med «met» for at angive, hvad man starter med.
met
«Met» betyder «med» og viser her, hvilke dokumenter kontrollen skal starte med: «met je paspoort en instapkaart». Det står efter «beginnen» i konstruktionen «beginnen met». Brug mønstret «beginnen met» foran en person, ting eller aktivitet.
paspoort
«Paspoort» betyder pas og er det første dokument, der nævnes i «je paspoort». Det står efter ejestedordet «je» og før «en instapkaart». Brug ordet, når du taler om det officielle dokument, man bruger ved rejser.
en
«En» betyder «og» og forbinder «paspoort» med «instapkaart» i opremsningen af to dokumenter. Det bruges til at føje et andet led til det første. Brug «en» mellem ord eller sætninger, der hører sammen.
instapkaart
«Instapkaart» betyder boardingkort og er det andet dokument, som skal kontrolleres. Det står efter «en» i «je paspoort en instapkaart». Brug ordet, når du taler om kortet, der bruges ved ombordstigning på et fly.
Mijn
«Mijn» betyder «min» og viser, at passet tilhører taleren i «Mijn paspoort». Det står foran navneordet «paspoort». Brug «mijn» foran noget, du selv ejer eller har, for eksempel «mijn telefoon».
zit
«Zit» betyder her, at noget befinder sig et bestemt sted: passet er i inderlommen. Det står i «Mijn paspoort zit in de binnenzak». Brug mønstret «iets zit in …» om en genstand, der ligger eller befinder sig inde i noget.
in
«In» betyder «i» og angiver her, at passet befinder sig inde i inderlommen. Det står mellem «zit» og «de binnenzak». Brug «in» foran et sted eller en beholder, hvor noget befinder sig.
binnenzak
«Binnenzak» betyder inderlomme og er det sted, hvor passet befinder sig. Det står efter «in de» i «in de binnenzak». Brug ordet, når du beskriver en lomme på indersiden af et stykke tøj eller en taske.
Heb
«Heb» er formen af «hebben» i begyndelsen af spørgsmålet «Heb je de hotelreservering ook bevestigd?». Her bruges det til at spørge, om en handling allerede er udført. Brug «Heb je …?» til at spørge én person, om vedkommende har gjort noget.
hotelreservering
«Hotelreservering» betyder hotelreservation eller hotelbooking og er det, der skal være bekræftet. Det står efter «de» som objekt i spørgsmålet. Brug ordet, når du taler om en reservation på et hotel.
ook
«Ook» betyder «også» og tilføjer hotelreservationen til de andre ting, der allerede er blevet kontrolleret. Det står i spørgsmålet «Heb je de hotelreservering ook bevestigd?». Brug «ook» for at føje en ekstra person, ting eller handling til.
bevestigd
«Bevestigd» betyder bekræftet; her spørges der, om hotelreservationen er blevet bekræftet. Det står sammen med «Heb» i «Heb je … bevestigd?». Brug mønstret «iets bevestigen», når du taler om at bekræfte en reservation eller en aftale.
bevestigingsmail
«Bevestigingsmail» betyder en e-mail med en bekræftelse, og her er det hotelreservationens bekræftelsesmail. Det står som subjekt i «De bevestigingsmail is … opgeslagen». Brug ordet om en e-mail, der dokumenterer, at noget er bekræftet.
is
«Is» er formen af «zijn» i «De bevestigingsmail is … opgeslagen». Her forbinder det bekræftelsesmailen med dens gemte placering eller tilstand. Brug «is» med et entals-subjekt, når du beskriver, hvor noget er, eller hvilken tilstand det er i.
op
«Op» betyder her «på» og angiver placeringen «op mijn telefoon». Det viser, at bekræftelsesmailen er gemt på telefonen. Brug mønstret «op mijn telefoon», når du taler om noget, der findes eller er gemt på din telefon.
telefoon
«Telefoon» betyder telefon og er her det apparat, hvor bekræftelsesmailen er gemt. Det står efter «mijn» i «mijn telefoon». Brug ordet, når du taler om en telefon som genstand eller som stedet for gemte oplysninger.
opgeslagen
«Opgeslagen» betyder gemt eller lagret; her er bekræftelsesmailen gemt på telefonen. Det står sammen med «is» i «is op mijn telefoon opgeslagen». Brug «iets opslaan», når du taler om at gemme en fil, besked eller e-mail.
een
«Een» betyder her «en» i «een geprinte kopie» og introducerer én ikke nærmere bestemt kopi. Det står foran «geprinte kopie». Brug «een» foran et navneord, når du nævner én ting uden at gøre den bestemt.
geprinte
«Geprinte» betyder printet eller udskrevet og beskriver her kopien i «een geprinte kopie». Det står foran navneordet «kopie». Brug formen i en beskrivelse af en kopi, der allerede er printet.
kopie
«Kopie» betyder kopi og henviser her til en papirversion af dokumentet. Det står i udtrykket «een geprinte kopie». Brug ordet, når du taler om en gengivelse af et dokument eller en anden ting.
als
«Als» betyder «hvis» i «als je telefoon uitvalt» og indleder en mulig situation. Her forklarer ledsætningen, hvornår den printede kopi kan være nyttig. Brug «als» foran en betingelse, for eksempel når noget kun gælder under en bestemt omstændighed.
uitvalt
«Uitvalt» betyder her, at telefonen holder op med at virke eller svigter. Det står i ledsætningen «als je telefoon uitvalt». Brug mønstret «als … uitvalt», når du taler om, hvad der sker, hvis et apparat ikke længere fungerer.
Ik
«Ik» betyder «jeg» og er subjektet i «Ik heb er een geprint». Det viser, at taleren selv har printet en kopi. Brug «ik» foran en handling, som du selv udfører.
er
«Er» betyder her «af det» eller «deraf» og viser, at taleren har printet én kopi af noget, der allerede er kendt fra samtalen. Det står i «Ik heb er een geprint», hvor «er een» undgår at gentage «kopie». Brug «er een» til at omtale ét eksemplar af noget, der allerede er nævnt.
geprint
«Geprint» betyder printet eller udskrevet og beskriver den kopi, som taleren har lavet. Det står efter «heb» i «Ik heb er een geprint». Brug mønstret «Ik heb … geprint», når du fortæller, at du har printet noget.
map
«Map» betyder mappe og er her det sted, hvor den printede kopi er lagt. Det står efter «in de» i «in de map». Brug ordet om en mappe, der bruges til at opbevare dokumenter.
gedaan
«Gedaan» betyder her lagt eller puttet, fordi kopien er blevet placeret i mappen. Det står i «in de map gedaan» sammen med «heb». Brug mønstret «iets in iets doen», når du fortæller, at du putter noget i en beholder eller mappe.
Dan
«Dan» betyder «så» eller «derefter» og markerer konklusionen efter dokumentkontrollen. Det står først i «Dan hebben we alles wat we nodig hebben». Brug «dan» til at vise en følge eller konklusion efter det, der lige er sket.
hebben
«Hebben» betyder «have» og bruges her om, at de har alt, hvad de behøver. Det står efter «Dan» i «Dan hebben we alles …». Brug «hebben» om at have noget til rådighed eller om at have brug for noget.
alles
«Alles» betyder «alt» og samler her alle de nødvendige rejsedokumenter og kopier. Det står foran «wat we nodig hebben» i «alles wat we nodig hebben». Brug mønstret «alles wat …» for at specificere, hvad «alt» omfatter.
wat
«Wat» betyder her «som» eller «det, som» og indleder den del, der forklarer, hvad «alles» henviser til. Det står i «alles wat we nodig hebben». Brug «wat» efter «alles» for at tilføje en beskrivelse af det, der er nødvendigt.
nodig
«Nodig» betyder «nødvendig» eller «behøvet» i udtrykket «nodig hebben». Her siger taleren, at de har alt, hvad de har brug for. Brug det faste mønster «iets nodig hebben», når du fortæller, at du har brug for noget.