Tjek en e-mail før afsendelse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je deze e-mail controleren voordat ik hem verstuur?

   Kan du tjekke denne e-mail, før jeg sender den?

   Kun je

   kan du …?

   deze

   denne

   e-mail

   e-mail

   controleren

   tjekke; kontrollere

   voordat

   før

   ik

   jeg

   hem

   den

   verstuur

   sender

   Uddybende forklaring

   Kun je er en høflig, uformel måde at spørge én person på: “kan du …?” Det er en omvendt spørgende ordstilling med kun som bøjet form af modalverbet kunnen og je som “du”. Efter modalverbet står det andet verbum normalt i infinitiv: Kun je ... controleren? = “Kan du ... tjekke?” deze betyder “denne” og står her foran e-mail. Formen bruges med et de-ord i ental eller med ord i flertal. Den peger på den konkrete e-mail, som anmodningen gælder. e-mail er et navneord for en elektronisk meddelelse. På nederlandsk har det bestemt kendeord de: deze e-mail = “denne e-mail”. controleren er infinitiven “at kontrollere, tjekke”. Efter kun bruges infinitiven uden te. Sammenlign: Ik controleer de e-mail. = “Jeg tjekker e-mailen.” Her er controleer den bøjede form, mens controleren er grundformen. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I sådan en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum typisk sidst. ik betyder “jeg” og er subjektet i ledsætningen. Det viser, hvem der udfører handlingen efter voordat. hem er objektformen “ham/den” for ental. Her henviser den, i overensstemmelse med oversættelsen og den efterfølgende kontekst, til e-mailen: “den”. Som objektpronomen står hem foran det bøjede verbum i denne ledsætning. verstuur er første person ental i nutid af versturen, “at sende”. ik verstuur betyder “jeg sender”. I ledsætningen voordat ik hem verstuur står verstuur til sidst; hem er det, der bliver sendt. Hele opbygningen er Kun je + deze e-mail + controleren + voordat + ik hem verstuur?: “Kan du tjekke denne e-mail, før jeg sender den?” Spørgsmålet beder altså den anden person om at kontrollere e-mailen, og tidsleddet angiver, at afsenderens sending kommer bagefter.

2. Ik kan hem controleren. Wat moet ik eerst controleren?

   Jeg kan tjekke den. Hvad skal jeg tjekke først?

   Ik kan

   jeg kan

   hem

   den

   controleren

   tjekke

   Wat moet ik

   hvad skal jeg

   eerst

   først

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. kan er nutidsformen af kunnen for ik og bruges her som modalverbum foran infinitiven controleren: Ik kan ... = “Jeg kan ...”. Eksempel: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” Modalverbet bøjes, mens det følgende verbum står i infinitiv. hem betyder her “den” og henviser med den givne kontekst til e-mailen, der skal kontrolleres. hem er den hollandske objektsform af det personlige pronomen for ental; formen viser altså pronomenets grammatiske rolle som genstandsled, ikke en dansk kønsbestemmelse. Eksempel: Ik zie hem. — “Jeg ser ham.” I den faste sætning er referencen dog den nævnte e-mail, som også gengives med “den” i oversættelsen. controleren betyder “at tjekke” eller “at kontrollere”. Det er infinitiven, grundformen, og den står efter modalverbet kan. Det samme verbum bruges i spørgsmålet senere: Wat moet ik eerst controleren? — “Hvad skal jeg tjekke først?” Wat moet ik betyder “hvad skal jeg”. wat spørger efter det, der skal kontrolleres, mens moet er nutidsformen af moeten for ik; moeten udtrykker her nødvendighed eller en opgave. I et spørgsmål står modalverbet foran subjektet: Wat moet ik doen? — “Hvad skal jeg gøre?” eerst betyder “først” og angiver rækkefølge: noget skal ske før det øvrige. Eksempel: Ik lees eerst de e-mail. — “Jeg læser e-mailen først.” Hele første sætning er Ik kan hem controleren. = “Jeg kan tjekke den.” Rækkefølgen er subjektet Ik, modalverbet kan, objektet hem og infinitiven controleren. Hele spørgsmålet er Wat moet ik eerst controleren? = “Hvad skal jeg tjekke først?” Her spørger wat efter objektet, moet ik udtrykker hvad taleren skal gøre, eerst markerer prioritet, og controleren er den handling, der skal udføres.

3. Begin alsjeblieft met de onderwerpregel.

   Start venligst med emnelinjen.

   Begin

   begynd

   alsjeblieft

   venligst

   met

   med

   onderwerpregel

   emnelinje

   Uddybende forklaring

   Begin er imperativ af beginnen og betyder her “begynd”. Infinitiven er beginnen; imperativen bruges til en direkte opfordring. Eksempel: Begin vandaag. — “Begynd i dag.” alsjeblieft gør opfordringen høfligere og svarer her til “venligst”. Det er en fast høflighedsmarkør, ikke en del af selve verbets betydning. Eksempel: Wacht alsjeblieft. — “Vent venligst.” met er en præposition, der her betyder “med” og angiver det udgangspunkt, man begynder ved. I mønstret beginnen met + substantiv følger det, man starter med. Eksempel: Ik begin met de eerste vraag. — “Jeg begynder med det første spørgsmål.” onderwerpregel betyder “emnelinje”, altså linjen med meddelelsens emne, typisk i en e-mail. Det er et sammensat substantiv af onderwerp (“emne”) og regel (“linje”); i nederlandsk bestemmes sammensatte substantivers betydning af helheden, så ordet betyder ikke blot en vilkårlig linje om et emne. Formen har artiklen de: de onderwerpregel. I den efterfølgende kontekst beskrives denne emnelinje som tydelig. Samlet følger sætningen mønstret Begin + alsjeblieft + met + de onderwerpregel: “Begynd venligst med emnelinjen.” Imperativen Begin giver opfordringen, alsjeblieft gør den høflig, og met de onderwerpregel angiver, hvad man skal tage først.

4. De onderwerpregel is duidelijk, maar het onderwerp van de vergadering zou helpen.

   Emnelinjen er tydelig, men emnet for mødet ville hjælpe.

   onderwerpregel

   emnelinje

   duidelijk

   tydelig

   onderwerp

   emne

   vergadering

   møde

   zou helpen

   ville hjælpe

   Uddybende forklaring

   onderwerpregel betyder her “emnelinje”. Det er et sammensat nederlandsk substantiv: onderwerp + regel. I en e-mail er det den linje, der viser meddelelsens emne. Eksempel: De onderwerpregel is kort. — “Emnelinjen er kort.” duidelijk betyder “tydelig” eller “klar”. Det er et adjektiv, som her beskriver de onderwerpregel. Eksempel: De uitleg is duidelijk. — “Forklaringen er tydelig.” onderwerp betyder her “emne”. Det kan også bruges om et tema eller om et grammatisk subjekt, så den præcise betydning kommer fra sammenhængen. Her fastlægger oversættelsen betydningen som emnet for mødet. Eksempel: Wat is het onderwerp? — “Hvad er emnet?” vergadering betyder “møde”. Konstruktionen het onderwerp van de vergadering betyder “emnet for mødet”: van forbinder emnet med det møde, som emnet hører til. Eksempel: De vergadering begint om tien uur. — “Mødet begynder klokken ti.” zou helpen betyder “ville hjælpe”. zou er en form af zullen, som sammen med infinitiven helpen bruges til en hypotetisk eller betinget formulering. helpen er verbets grundform, mens zou bærer den bøjede del. Eksempel: Een korte uitleg zou helpen. — “En kort forklaring ville hjælpe.” Hele sætningen består af en konstatering og en kontrast: De onderwerpregel is duidelijk betyder “Emnelinjen er tydelig”, og maar betyder “men”. Derefter siger het onderwerp van de vergadering zou helpen, at “emnet for mødet ville hjælpe”. Samlet bliver betydningen derfor: “Emnelinjen er tydelig, men emnet for mødet ville hjælpe.”

5. Is het juiste bestand bijgevoegd?

   Er den rigtige fil vedhæftet?

   Is het

   er …?

   juiste

   rigtige

   bestand

   fil

   bijgevoegd

   vedhæftet

   Uddybende forklaring

   Is het indleder et ja/nej-spørgsmål. Her står is før hele subjektet het juiste bestand; het er den bestemte artikel til substantivet bestand, ikke et selvstændigt pronomen. I en hovedsætning uden spørgsmål står rækkefølgen sådan: Het juiste bestand is bijgevoegd. — “Den rigtige fil er vedhæftet.” juiste betyder her “rigtige” og beskriver bestand. Grundformen er juist — “rigtig/korrekt”. juiste er den attributive form foran et substantiv i en bestemt nominalgruppe, her het juiste bestand. Sammenlign een juist bestand — “en korrekt fil” — med het juiste bestand — “den rigtige fil”. Endelsen hører til adjektivet juiste, ikke til substantivet bestand. bestand er et intetkønsord, som får den bestemte artikel het: het bestand — “filen”. Flertalsformen er bestanden — “filer”. Her er det substantivet i nominalgruppen het juiste bestand. bijgevoegd betyder her “vedhæftet”. Det er perfektum participium af det adskillelige verbum bijvoegen — “at vedhæfte/tilføje”. Efter is beskriver formen her filens tilstand: Het bestand is bijgevoegd. — “Filen er vedhæftet.” En aktiv formulering kan være Ik voeg het bestand bij. — “Jeg vedhæfter filen.” Hele spørgsmålet bygges således op: Is + subjektet het juiste bestand + bijgevoegd. Den samlede betydning er: “Er den rigtige fil vedhæftet?”

6. Ja, de definitieve versie is bijgevoegd.

   Ja, den endelige version er vedhæftet.

   Ja

   ja

   definitieve

   endelig

   versie

   version

   bijgevoegd

   vedhæftet

   Uddybende forklaring

   Ja betyder her “ja” og bekræfter, at den nævnte version er vedhæftet. Det kan bruges alene eller foran et udsagn: Ja, het bestand is bijgevoegd. — “Ja, filen er vedhæftet.” definitieve betyder her “endelige”. Grundformen er definitief; formen bliver definitieve, fordi adjektivet står attributivt foran versie i den bestemte nominalgruppe de definitieve versie. Det er altså adjektivet definitief, ikke substantivet, der har denne form. Med et ubestemt intetkønssubstantiv i ental står grundformen fx i een definitief antwoord — “et endeligt svar”. versie betyder “version”. Det er et substantiv med de: de versie. Flertal er versies: de definitieve versies — “de endelige versioner”. bijgevoegd betyder her “vedhæftet”. Det er perfektum participium af verbet bijvoegen (“at vedlægge” eller “at tilføje”) og står sammen med is i en passiv konstruktion: Het bestand is bijgevoegd. — “Filen er vedhæftet.” Formen bijgevoegd ændres ikke her efter versie. Samlet bygges udsagnet sådan op: Ja bekræfter udsagnet, de definitieve versie betyder “den endelige version”, og is bijgevoegd betyder “er vedhæftet”. Hele betydningen er derfor: “Ja, den endelige version er vedhæftet.”

7. Heb ik iedereen die deze e-mail nodig heeft, toegevoegd?

   Har jeg inkluderet alle, der skal have denne e-mail?

   Heb ik

   har jeg …?

   iedereen

   alle / enhver

   die

   som / der

   deze

   denne

   e-mail

   e-mail

   nodig heeft

   har brug for

   toegevoegd

   inkluderet / tilføjet

   Uddybende forklaring

   Heb ik indleder et ja/nej-spørgsmål med omvendt ordstilling: det finitte verbum heb står før subjektet ik. heb er nutidsformen af hebben for ik; her fungerer hebben som hjælpeverbum i perfektum sammen med toegevoegd, ikke som det selvstændige "have" i betydningen eje. iedereen betyder "alle" eller "enhver person". Det behandles grammatisk som ental, selv om betydningen kan omfatte mange personer. Derfor står verbet senere som heeft, ikke som en flertalsform. Et nyttigt mønster er iedereen die ... — "alle, som ...". die indleder her en relativsætning og henviser til iedereen: "som/der". I denne brug står die efter det ord, som relativsætningen beskriver. I iedereen die deze e-mail nodig heeft afgrænser relativsætningen, hvilke personer der menes. deze betyder "denne" og står foran e-mail som bestemmende ord. Formen deze bruges her med et de-ord i ental; den tilsvarende neutrale entalsform er ofte dit. Eksempel: deze lijst betyder "denne liste". e-mail er et navneord for en e-mail. I denne sætning er det det, personerne har brug for: deze e-mail betyder "denne e-mail". nodig heeft udtrykker "har brug for". nodig betyder her "nødvendig/behøvet", og heeft er entalsformen af hebben i relativsætningen. Kombinationen iets nodig hebben er et genanvendeligt mønster: Ik heb hulp nodig betyder "Jeg har brug for hjælp". Fordi relativsætningen har iedereen som grammatisk entalsantecedens, bliver formen heeft. toegevoegd er perfektum participium af toevoegen, "at tilføje" eller "at inkludere". Det står sammen med hjælpeverbet heb i perfektum: heb ... toegevoegd — "har ... tilføjet/inkluderet". Verbet toevoegen er et deleligt verbum; i participiet ses formen samlet som toegevoegd. Samlet er strukturen Heb ik [iedereen die deze e-mail nodig heeft] toegevoegd?: "Har jeg inkluderet alle, der skal have denne e-mail?". Spørgsmålet handler altså om, hvorvidt taleren har inkluderet alle de relevante personer, og ikke om, hvorvidt selve e-mailen er blevet tilføjet.

8. De lijst ziet er compleet uit.

   Listen ser komplet ud.

   lijst

   liste

   ziet … er … uit

   ser ud

   compleet

   komplet

   Uddybende forklaring

   lijst betyder her “liste”. Det er et navneord; flertalsformen er lijsten. Eksempel: De lijsten zijn compleet. = “Listerne er komplette.” ziet er uit er den bøjede, adskilte form af det nederlandske verbum eruitzien, som betyder “se ud”. ziet er nutid af zien og står her i 3. person ental, fordi subjektet de lijst er ental. I denne konstruktion står er og uit omkring beskrivelsen. Eksempel: De kamer ziet er rustig uit. = “Værelset ser roligt ud.” compleet betyder “komplet” eller “fuldstændig”. Det er et beskrivende adjektiv og ændrer ikke form efter ental eller flertal i denne prædikative brug efter ziet er ... uit. Samlet er De lijst “listen”, ziet er ... uit “ser ud”, og compleet “komplet”. Hele sætningen betyder derfor: “Listen ser komplet ud.”

9. Dan denk ik dat de e-mail klaar is om te versturen.

   Så tror jeg, den er klar til at blive sendt.

   Dan

   så

   denk

   tror

   de e-mail

   e-mailen

   klaar

   klar

   versturen

   sende

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til det foregående. Det kan også betyde “derefter” eller “på det tidspunkt”, men her er den naturlige betydning en konklusion: “så”. denk er første person ental i nutid af denken (“at tænke”): ik denk = “jeg tænker/jeg tror”. I denne konstruktion indleder denk ik en vurdering, der på dansk naturligt gengives med “tror jeg”. Andre nutidsformer er for eksempel jij denkt (“du tænker”) og wij denken (“vi tænker”). de e-mail er navneordsleddet “e-mailen”. e-mail er et de-ord på nederlandsk, så den bestemte artikel er de. Artiklen viser bestemthed; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. klaar betyder her “klar” eller “færdig”. Det beskriver e-mailens tilstand efter is: de e-mail is klaar = “e-mailen er klar”. Her står klaar som prædikativt adjektiv efter kopulaet is, og derfor har det ikke en attributiv endelse. Det er klaar, der er adjektivet, ikke e-mail. versturen er infinitiven “at sende”. Den betyder her handlingen at sende noget videre. Efter om te bruges infinitiven i mønstret klaar zijn om te + infinitiv: noget er klar til at blive sendt eller til at blive sendt videre, afhængigt af sammenhængen. te versturen er ikke en bøjet nutidsform; versturen er grundformen efter te. Hele opbygningen er Dan denk ik dat ...: “Så tror jeg, at ...”. Efter dat kommer indholdet af vurderingen, her de e-mail klaar is. I ledsætningen står is efter klaar, og derefter præciserer om te versturen, hvad e-mailen er klar til. Samlet bliver betydningen: “Så tror jeg, den er klar til at blive sendt.”