Voordat
Voordat betyder «før» i «Voordat we gaan koken» og indleder det, der skal ske først. Det bruges foran en hel sætning, for eksempel i mønsteret «Voordat» + sætning, når man angiver rækkefølge.
we
We betyder «vi» i «Voordat we gaan koken» og «We hebben tomaten». Formen bruges som den, der udfører handlingen eller har noget. Den står normalt foran verbet i en almindelig hovedsætning.
gaan
Gaan betyder her «skal til at» eller «går i gang med» i «we gaan koken». Sammen med infinitiven «koken» angiver det, at madlavningen skal begynde. Mønstret «gaan» + infinitiv kan bruges om noget, man er på vej til at gøre.
koken
Koken betyder «lave mad» eller «koge» i «gaan koken». Det står efter «gaan» som den handling, der skal begynde. Det kan bruges efter «gaan» om at begynde at lave mad.
welke
Welke betyder «hvilke» i spørgsmålet «welke ingrediënten hebben we?». Det står foran navnet på de ting, man spørger efter. Mønstret «welke» + navneord bruges, når man spørger, hvilke bestemte ting der menes.
ingrediënten
Ingrediënten betyder «ingredienser» i «welke ingrediënten». Det er de madvarer, som opskriften bruger, og her spørges der, hvilke ingredienser de har. Ordet bruges som navnet på det, man har eller mangler til madlavning.
hebben
Hebben betyder «have» i «welke ingrediënten hebben we?». Formen bruges sammen med «we» for at spørge, hvilke ingredienser der er til rådighed. Mønstret «iets hebben» bruges om at sige, at man har noget.
Het
Het betyder «den» eller «det» som bestemt kendeord i «Het recept». Her står det foran «recept» og peger på den bestemte opskrift. Mønstret «het» + navneord bruges med ord som «recept».
recept
Recept betyder «opskrift» i «Het recept heeft uien en tomaten nodig». Det er den tekst eller plan, som angiver ingredienserne til retten. Det bruges naturligt i mønstret «het recept».
heeft
Heeft er formen af «hebben», der bruges med «Het recept» i «Het recept heeft uien en tomaten nodig». Sammen med «nodig» udtrykker «heeft ... nodig», at opskriften kræver eller har brug for noget. Mønstret «iets nodig hebben» bruges om et behov.
uien
Uien betyder «løg» i «uien en tomaten» og senere «geen uien meer». Det er de løg, som opskriften har brug for, og som de er løbet tør for. Ordet kan bruges efter «nodig hebben» eller efter «kopen» om løg.
en
En betyder «og» og forbinder «uien» og «tomaten» i «uien en tomaten». Det føjer to ingredienser sammen i samme opremsning. Det bruges mellem ord eller led, der skal nævnes samlet.
tomaten
Tomaten betyder «tomater» i «uien en tomaten» og «We hebben tomaten». Her er de ingredienser, som de allerede har. Ordet bruges som det, man kan have, bruge eller nævne sammen med andre ingredienser.
nodig
Nodig betyder «nødvendig» eller «der er brug for» i udtrykket «heeft uien en tomaten nodig». Det er sammen med «heeft» hele udtrykket «heeft ... nodig», der betyder, at opskriften kræver ingredienserne. Mønstret «iets nodig hebben» bruges om noget, man har brug for.
maar
Maar betyder «men» i «We hebben tomaten, maar we hebben geen uien meer». Det markerer kontrasten mellem at have tomater og ikke have flere løg. Det bruges til at forbinde to udsagn, der står i modsætning til hinanden.
geen
Geen betyder «ingen» eller «ikke nogen» i «geen uien meer». Det gør navneleddet «uien» negativt og viser, at der ikke er nogen løg tilbage. Mønstret «geen» + navneord bruges til at sige, at man ikke har noget af det pågældende.
meer
Meer betyder her «flere» eller «mere» i «geen uien meer», altså at der ikke er flere løg tilbage. Sammen med «geen» viser det, at noget, der tidligere kunne have været til rådighed, nu er opbrugt. Mønstret «geen ... meer» bruges om, at noget ikke længere findes eller er til rådighed.
Kunnen
Kunnen betyder «kan» i spørgsmålet «Kunnen we ... gebruiken?». Formen står med «we» og spørger, om de har mulighed for at bruge noget. Mønstret «kunnen» + infinitiv bruges til at spørge om mulighed eller evne.
in
In indgår i udtrykket «in plaats daarvan», som her betyder «i stedet for det». Ordet bidrager til den faste formulering om at vælge en erstatning. Brug hele mønstret «in plaats daarvan», når noget skal bruges i stedet for noget andet.
plaats
Plaats betyder «sted» i den faste formulering «in plaats daarvan», men hele formuleringen betyder «i stedet for det». Her handler den om at bruge forårsløg som erstatning for løg. Mønstret «in plaats daarvan» bruges, når man vælger en anden mulighed.
daarvan
Daarvan betyder her «af det» eller «i stedet for det» i «in plaats daarvan». Sammen med «in plaats» henviser det til løgene, som bosuitjes skal erstatte. Udtrykket «in plaats daarvan» kan bruges, når man vælger en erstatning uden at gentage det, der erstattes.
bosuitjes
Bosuitjes betyder «forårsløg» eller «grønne løg» i «bosuitjes gebruiken». De foreslås som en mulig erstatning for løg i opskriften. Ordet bruges her som det, man kan bruge i en ret.
gebruiken
Gebruiken betyder «bruge» i «bosuitjes gebruiken». Det står efter «Kunnen we» og angiver den handling, der spørges om, nemlig at anvende forårsløg. Mønstret «iets gebruiken» bruges om at anvende en ting eller ingrediens.
Misschien
Misschien betyder «måske» i «Misschien, maar de smaak wordt anders». Det viser, at taleren ikke giver et sikkert ja, men kun foreslår en mulig løsning. Det kan stå først i et svar, når man vil udtrykke usikkerhed eller mulighed.
de
De betyder «den» eller «det» som bestemt kendeord i «de smaak». Her står det foran «smaak» og viser, at der tales om den bestemte smag. Mønstret «de» + navneord bruges med ord som «smaak».
smaak
Smaak betyder «smag» i «de smaak wordt anders». Det er den egenskab ved retten, som muligvis ændrer sig, hvis man bruger andre løg. Ordet bruges her som det, der kan blive anderledes.
wordt
Wordt er formen af «worden», der bruges med «de smaak» i «de smaak wordt anders». Sammen med «anders» siger det, at smagen bliver eller vil være anderledes. Mønstret «worden» + en beskrivelse bruges om en ændring.
anders
Anders betyder «anderledes» i «de smaak wordt anders». Det beskriver resultatet af ændringen i smagen, hvis de bruger bosuitjes. Det kan stå efter «wordt» for at beskrive, hvordan noget bliver.
Dan
Dan betyder «så» eller «derefter» i «Dan koop ik uien». Det viser, at købet er en følge af beslutningen om ikke at bruge den foreslåede erstatning. Det bruges ofte først i et udsagn om det næste skridt eller resultat.
koop
Koop betyder «køber» i «Dan koop ik uien». Formen beskriver talerens beslutning om at købe løg. Mønstret «iets kopen» bruges om at købe en bestemt ting.
ik
Ik betyder «jeg» i «koop ik uien» og «Ik meet genoeg rijst af». Det er den person, der køber eller måler risen. Det står normalt foran verbet i en almindelig hovedsætning, men efter verbet her, fordi «Dan» står først.
bij
Bij betyder her «hos» eller «i» i «bij de winkel op de hoek» og angiver den butik, hvor købet foretages. Det knytter handlingen til et sted eller en forretning. Mønstret «bij» + sted eller person bruges til at angive, hvor man er eller handler.
winkel
Winkel betyder «butik» i «de winkel op de hoek». Det er stedet, hvor taleren vil købe løgene. Det bruges her i mønstret «de winkel» sammen med en nærmere beskrivelse af placeringen.
op
Op indgår i stedsudtrykket «op de hoek», som her betyder «på hjørnet» eller «ved hjørnet». Det beskriver, hvor butikken ligger. Mønstret «op de hoek» bruges til at angive en butik eller et sted ved et gadehjørne.
hoek
Hoek betyder «hjørne» i «op de hoek». Sammen med «op» angiver det butikkens placering. Udtrykket «op de hoek» bruges om et sted, der ligger ved et hjørne.
moeten
Moeten betyder «skal» eller «er nødt til at» i «We moeten de rijst nog afmeten». Det viser, at det stadig er nødvendigt at måle risen. Mønstret «moeten» + infinitiv bruges om en nødvendig handling.
rijst
Rijst betyder «ris» i «de rijst nog afmeten» og «genoeg rijst». Det er den ingrediens, der mangler at blive målt af. Ordet bruges her som det, man måler en passende mængde af.
nog
Nog betyder «stadig» i «de rijst nog afmeten». Det viser, at målingen endnu ikke er gjort, men fortsat mangler. Det kan stå sammen med en handling, der endnu skal udføres.
afmeten
Afmeten betyder «måle af» eller «måle en bestemt mængde ud» i «de rijst nog afmeten». Det står efter «moeten» og beskriver den handling, der mangler. Mønstret «iets afmeten» bruges, når man måler en bestemt mængde af noget.
meet
Meet betyder «måler» i «Ik meet genoeg rijst af». Det er talerens handling, hvor en bestemt mængde ris måles ud. Sammen med «af» danner det den adskilte form af «afmeten».
genoeg
Genoeg betyder «nok» i «genoeg rijst». Det angiver, at mængden af ris skal være tilstrækkelig. Det står foran det, man har eller måler nok af, som i mønstret «genoeg» + navneord.
af
Af er den adskilte partikel fra «afmeten» i «Ik meet genoeg rijst af». Den viser sammen med «meet», at risen bliver målt ud i en bestemt mængde. Ved en almindelig hovedsætning kan denne partikel stå efter objektet.
voor
Voor betyder «til» eller «for» i «voor vier mensen». Det angiver, hvem den målte mængde ris er beregnet til. Mønstret «voor» + personer bruges til at angive, hvem noget er til.
mensen
Mensen betyder «mennesker» eller «personer» i «voor vier mensen». Det angiver de fire personer, som risen er beregnet til. Ordet bruges her efter et tal og «voor».
als
Als betyder «når» i «als ik terug ben». Her angiver det tidspunktet for målingen: den sker, når taleren er tilbage. Mønstret «als» + sætning bruges til at knytte en handling til et tidspunkt eller en betingelse.
terug
Terug betyder «tilbage» i «ik terug ben». Sammen med «ben» betyder «terug zijn», at taleren er kommet tilbage. Udtrykket kan bruges, når man fortæller, at man igen er på det tidligere sted.
ben
Ben er formen af «zijn», der bruges med «ik» i «ik terug ben». Sammen med «terug» udtrykker «ik terug ben», at taleren er tilbage. Mønstret «ik ben» bruges til at beskrive talerens tilstand eller placering.