Tjek ingredienser før madlavning | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Voordat we gaan koken, welke ingrediënten hebben we?

   Før vi begynder at lave mad, hvilke ingredienser har vi?

   Voordat

   før

   we

   vi

   gaan koken

   skal lave mad

   welke

   hvilke

   ingrediënten

   ingredienser

   hebben

   har

   Uddybende forklaring

   Voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning: noget sker før en anden handling. I nederlandsk står verballeddet i sådan en ledsætning typisk samlet sidst: Voordat we gaan koken. we er pronomenet for “vi” og fungerer her som subjekt for gaan koken. Det angiver deltagerne uden at specificere, hvem de er; den faste oversættelse giver ikke yderligere identifikation. gaan koken er en almindelig konstruktion med gaan + infinitiven koken. Her bruges den om en handling, man skal til at udføre: “skal/begynde at lave mad”. gaan er den bøjede form i nutid efter we; grundformen er også gaan. koken er infinitiv og betyder “lave mad” eller “koge” afhængigt af sammenhængen. Eksempel: We gaan eten. — “Vi skal spise.” welke betyder “hvilke” og står foran det substantiv, som spørgsmålet gælder. I welke ingrediënten viser flertalsformen ingrediënten, at der spørges til flere ingredienser. welke bruges også foran substantiver, der grammatisk behandles som de-ord, både i ental og flertal; ved et entals het-ord bruges ofte welk. ingrediënten er flertal af ingrediënt, “ingrediens”. Det er det, der spørges efter. Eksempel: Welke ingrediënten heb je nodig? — “Hvilke ingredienser har du brug for?” hebben betyder “har” og er her den bøjede nutidsform af hebben, “at have”. I spørgsmålet står verbet før subjektet we: hebben we svarer til “har vi”. Eksempel: Hebben we tomaten? — “Har vi tomater?” Samlet består spørgsmålet af tidsleddet Voordat we gaan koken — “før vi skal til at lave mad” — efterfulgt af spørgsmålet welke ingrediënten hebben we? — “hvilke ingredienser har vi?”. Hele ytringen betyder derfor: “Før vi begynder at lave mad, hvilke ingredienser har vi?”

2. Het recept heeft uien en tomaten nodig.

   Opskriften kræver løg og tomater.

   recept

   opskrift

   heeft … nodig

   har brug for

   uien

   løg

   tomaten

   tomater

   Uddybende forklaring

   recept betyder her “opskrift”. Ordet er et intetkønsord: het recept. Flertal er recepten. Eksempel: Het recept is eenvoudig. — “Opskriften er enkel.” heeft og nodig danner den almindelige konstruktion iets nodig hebben: “at have brug for noget” eller “at kræve noget”. heeft er tredje person ental af hebben; grundformen er hebben. I denne konstruktion står nodig efter det, man har brug for, og her er det genstandene uien og tomaten, der kommer imellem verbet og nodig. Eksempel: Ik heb water nodig. — “Jeg har brug for vand.” uien betyder “løg”. Det er flertal af ui (“løg” i ental). Eksempel: Ik snijd een ui. — “Jeg skærer et løg.” tomaten betyder “tomater”. Det er flertal af tomaat (“tomat” i ental). Eksempel: We kopen twee tomaten. — “Vi køber to tomater.” Samlet er Het recept subjektet, og heeft ... nodig siger, hvad opskriften kræver. uien en tomaten er to genstande, der forbindes med en (“og”): “Opskriften kræver løg og tomater.”

3. We hebben tomaten, maar we hebben geen uien meer.

   Vi har tomater, men vi har ikke flere løg.

   We hebben

   vi har

   tomaten

   tomater

   maar

   men

   geen

   ingen

   uien

   løg

   meer

   flere

   Uddybende forklaring

   We hebben betyder her “vi har”. we er et ubetonet subjektpronomen for første person flertal; den betonede variant er wij. hebben er nutidsformen af hebben (“at have”) med we/wij: ik heb, men we/wij hebben. Eksempel: We hebben brood. — “Vi har brød.” tomaten betyder her “tomater”. Formen er flertal af tomaat; flertalsformen har endelsen -en. I denne sætning står flertallet uden bestemt artikel, fordi der tales om tomater som en ubestemt mængde eller bestanddel. Eksempel: Ik koop tomaten. — “Jeg køber tomater.” maar betyder “men” og forbinder her to udsagn med en kontrast: først hvad der er til rådighed, derefter hvad der ikke længere er til rådighed. geen betyder her “ikke nogen/ingen” foran uien. Det er den almindelige nægtelse af et ubestemt substantiv eller et substantiv uden artikel; det udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign We hebben uien. — “Vi har løg” med We hebben geen uien. — “Vi har ingen løg.” uien betyder “løg”. Det er flertal af ui; stavningen ændrer sig i flertallet fra ui til uien. Eksempel: Er liggen uien op tafel. — “Der ligger løg på bordet.” meer betyder grundlæggende “mere/flere”. Efter nægtelsen i geen uien meer får det betydningen “flere ... længere” eller naturligt “flere ... tilbage”: der er ikke flere løg tilbage nu. Det er ikke uien, der bøjes for at vise denne betydning; meer tilføjer selv idéen om fortsat eller resterende mængde. Eksempel: Ik heb geen tijd meer. — “Jeg har ikke mere tid.” Samlet er strukturen We hebben X, maar we hebben geen Y meer: “Vi har X, men vi har ikke flere Y.” Her siger taleren derfor, at der er tomater til rådighed, mens der ikke længere er løg til rådighed. maar markerer kontrasten mellem de to dele.

4. Kunnen we in plaats daarvan bosuitjes gebruiken?

   Kan vi bruge forårsløg i stedet?

   Kunnen we

   kan vi

   in plaats daarvan

   i stedet

   bosuitjes

   forårsløg

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kunnen we står først som et ja/nej-spørgsmål. kunnen er nutid af kunnen og bruges her med we om mulighed: “kan vi …?”. I et nederlandsk spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Kunnen we ...? Sammenlign den almindelige rækkefølge We kunnen ... — “Vi kan ...”. Efter modalverbet kunnen står det følgende handlingsverbum i infinitiv. in plaats daarvan er en fast konstruktion, der betyder “i stedet”. daarvan henviser her til det, som de foreslåede forårsløg skal erstatte; sammenhængen peger på løg. Et genbrugeligt mønster er Kunnen we X in plaats daarvan gebruiken? — “Kan vi bruge X i stedet?” bosuitjes betyder “forårsløg” her. Det er flertal af bosuitje: bosuitje — “forårsløg” (ental), bosuitjes — “forårsløg” (flertal). Endelsen -jes er flertalsformen af et ord, der ender på -je. gebruiken betyder “bruge” og står i infinitiv efter modalverbet kunnen: kunnen gebruiken — “kunne bruge”. Det er gebruiken, ikke bosuitjes, der betegner handlingen. Eksempel: We kunnen deze kruiden gebruiken. — “Vi kan bruge disse krydderurter.” Samlet er mønstret Kunnen we + in plaats daarvan + bosuitjes + gebruiken?: “Kan vi bruge forårsløg i stedet?” I den givne sammenhæng foreslås forårsløg som erstatning for løg.

5. Misschien, maar de smaak wordt anders.

   Måske, men smagen bliver anderledes.

   Misschien

   måske

   maar

   men

   smaak

   smag

   wordt

   bliver

   anders

   anderledes

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert uden at gøre det til en sikker påstand. Det står ofte først i sætningen, men kan også placeres andre steder: Misschien komt hij morgen. — “Måske kommer han i morgen.” maar betyder “men” og forbinder her to dele med en kontrast: først en mulighed, derefter en anden oplysning. Det ændrer ikke i sig selv sikkerhedsgraden i Misschien. smaak betyder “smag” i denne sætning. Det er et navneord, som her står med den bestemte artikel de: de smaak. Flertal er smaken, mens ental ubestemt er een smaak. Eksempel: De smaak is sterk. — “Smagen er kraftig.” wordt er nutidsformen af worden for tredje person ental. Her betyder worden “blive” som forbindelsesverbum, ikke “blive gjort” i en passiv konstruktion. Formen bruges, fordi subjektet de smaak er ental: De smaak wordt .... Sammenlign De smaken worden anders. — “Smagene bliver anderledes.” Her er worden flertalsformen. anders betyder “anderledes” og beskriver her, hvordan smagen bliver. Det er et selvstændigt adjektiv og ikke en bøjningsform af ander; det bruges til at sige, at noget afviger fra noget andet eller fra det forventede. Det står efter wordt, fordi det fungerer som beskrivelse efter “blive”. Samlet består sætningen af Misschien (“måske”), maar (“men”), de smaak (“smagen”), wordt (“bliver”) og anders (“anderledes”): “Måske, men smagen bliver anderledes.” Sætningen udtrykker dermed, at den foreslåede mulighed måske kan bruges, men at smagen i så fald vil afvige.

6. Dan koop ik uien bij de winkel op de hoek.

   Så køber jeg løg i butikken på hjørnet.

   Dan

   så

   koop

   køber

   ik

   jeg

   uien

   løg

   bij

   ved

   winkel

   butik

   hoek

   hjørne

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter handlingen til det, der netop er sagt. Det kan stå først i sætningen: Dan koop ik .... koop er nutidsformen af kopen (“at købe”) for ik: ik koop. Den samme form bruges også med andre entals-subjekter, men ikke med jij/je i en almindelig hovedsætning: ik koop – “jeg køber”, jij koopt – “du køber”. ik betyder “jeg” og er subjektformen for den talende. Den står efter verbet her, fordi Dan står først: Dan koop ik .... Det er en almindelig nederlandsk hovedsætningsregel: når noget andet end subjektet står først, kommer verbet stadig på anden plads, og subjektet følger efter verbet. uien betyder “løg”. Det er flertalsformen af ui (“løg”): één ui, twee uien. I den faste sætning er det den ting, der købes. Eksempel: Ik snijd uien. – “Jeg skærer løg.” bij betyder her “hos” eller “ved” og angiver det sted eller den forretning, hvor købet foregår. I bij de winkel betyder det naturligt “i butikken” på dansk; den nederlandske præposition er altså ikke altid bedst oversat med det danske ved. winkel betyder “butik” eller “forretning”. Formen i teksten er ental; de winkel betyder “butikken”, mens flertallet er winkels (“butikker”). de er den bestemte artikel, så udtrykket peger på en bestemt butik. hoek betyder “hjørne”. I op de hoek står det med præpositionen op og den bestemte artikel de: “på hjørnet”. op beskriver her placering, ikke en bevægelse opad. Eksempel: De winkel is op de hoek. – “Butikken ligger på hjørnet.” Sammen danner bij de winkel op de hoek stedleddet “i butikken på hjørnet”. op de hoek beskriver, hvilken butik der menes. Hele strukturen er Dan + verb + subjekt + det, der købes + sted: Dan koop ik uien bij de winkel op de hoek. Det betyder: “Så køber jeg løg i butikken på hjørnet.”

7. We moeten de rijst nog afmeten.

   Vi skal stadig måle risene.

   We moeten

   vi skal

   nog

   stadig

   rijst

   ris

   afmeten

   måle af

   Uddybende forklaring

   We moeten betyder her “vi skal”. we er subjektet “vi”, og moeten er nutidsformen af moeten med subjektet we. Her udtrykker det en nødvendig eller planlagt opgave. Infinitiven afmeten står samlet efter modalverbet. Eksempel: We moeten vertrekken. — “Vi skal af sted.” nog betyder her “stadig” og viser, at opgaven endnu ikke er udført. Eksempel: Ik ben nog thuis. — “Jeg er stadig hjemme.” rijst betyder “ris”. Det er et stofnavneord, som normalt ikke får flertalsendelse, når man taler om ris som mad eller om en mængde. I de rijst gør den bestemte artikel de udtrykket bestemt; den ændrer ikke selve navneordet. Eksempel: Ik koop rijst. — “Jeg køber ris.” afmeten betyder “måle en bestemt mængde af” og er et separabelt verbum. I en hovedsætning med et finit verbum skilles af normalt fra: Ik meet genoeg rijst af. — “Jeg måler nok ris af.” Efter et modalverbum står infinitiven samlet: We moeten de rijst afmeten. Samlet betyder We moeten de rijst nog afmeten. “Vi skal stadig måle risene.” We moeten angiver nødvendigheden eller planen, de rijst er den bestemte ris, nog viser, at opgaven ikke er udført endnu, og afmeten angiver, at man måler en bestemt mængde af.

8. Ik meet genoeg rijst af voor vier mensen als ik terug ben.

   Jeg måler nok ris af til fire personer, når jeg er tilbage.

   meet … af

   måle af

   genoeg

   nok

   rijst

   ris

   voor

   til

   vier

   fire

   mensen

   mennesker

   als

   når

   terug

   tilbage

   ben

   er

   Uddybende forklaring

   meet … af er den adskilte form af verbet afmeten, som her betyder «måle af» en bestemt mængde. I nutid står den bøjede del meet efter subjektet ik, mens partiklens af står senere i hovedsætningen. I en ledsætning bliver verbets dele ofte samlet: omdat ik genoeg rijst afmeet = «fordi jeg måler nok ris af». Eksempel: Ik meet de bloem af. — «Jeg måler melet af.» genoeg betyder «nok» eller «tilstrækkeligt». Det kan stå foran et stof- eller mængdeord: genoeg water = «nok vand». Her beskriver det mængden af rijst, ikke handlingens sikkerhed eller nødvendighed. rijst betyder «ris». Det er normalt et stofnavn og står derfor ofte uden flertalsendelse, når man taler om ris som en mængde eller ingrediens. Eksempel: Ik kook rijst. — «Jeg koger ris.» voor betyder her «til» i betydningen beregnet til eller til brug for nogen. voor vier mensen angiver altså, hvem den afmålte mængde er beregnet til. Eksempel: Dit is voor mijn gezin. — «Dette er til min familie.» vier er tallet «fire» og angiver her udtrykkeligt antallet af personer. mensen er flertalsformen af mens («menneske/person»): één mens, men vier mensen. Eksempel: Vier mensen eten samen. — «Fire mennesker spiser sammen.» als indleder her en tidsledsætning og betyder «når». I en sådan ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: als ik terug ben = «når jeg er tilbage». als kan også bruges i betingelser, men den faste oversættelse i denne sætning er tidsbetydningen «når». terug betyder «tilbage» og beskriver her, at subjektet er tilbage et sted eller i en tidligere situation. ben er første person ental nutid af zijn («at være»): ik ben, jij bent, hij/zij is. Sammen med terug giver ik ben terug betydningen «jeg er tilbage». Eksempel: Ik ben morgen terug. — «Jeg er tilbage i morgen.» Hele sætningen kan samles sådan: Ik meet genoeg rijst af = «Jeg måler nok ris af», voor vier mensen = «til fire personer», og als ik terug ben = «når jeg er tilbage». Den samlede betydning er derfor: «Jeg måler nok ris af til fire personer, når jeg er tilbage.»