Vælg en aktivitet efter vejret | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Zullen we morgen iets binnen of buiten doen?

   Skal vi lave noget indendørs eller udendørs i morgen?

   Zullen we

   Skal vi …?

   morgen

   i morgen

   iets

   noget

   binnen

   indendørs

   of

   eller

   buiten

   udendørs

   doen

   lave

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en fast, genanvendelig måde at foreslå noget på: “Skal vi …?” Zullen er nutidsformen af zullen med we som subjekt; i denne konstruktion står det først, fordi hele ytringen er et spørgsmål. Det efterfølgende hovedverbum står i infinitiv. Eksempel: Zullen we gaan? — “Skal vi gå?” morgen betyder her “i morgen” og angiver tidspunktet. Det står uden præposition. Eksempel: Ik werk morgen. — “Jeg arbejder i morgen.” iets betyder “noget” og bruges om en uspecificeret ting eller aktivitet. Det er ikke det samme som niets (“ingenting”). Eksempel: Wil je iets drinken? — “Vil du drikke noget?” binnen betyder her “indendørs” eller “indenfor”. Som adverbium beskriver det, at aktiviteten foregår inde. Eksempel: We blijven binnen. — “Vi bliver indendørs.” of forbinder alternativer og betyder “eller”. Her forbinder det de to muligheder binnen og buiten. buiten betyder her “udendørs” eller “udenfor” og fungerer som adverbium for, hvor aktiviteten foregår. Eksempel: De kinderen spelen buiten. — “Børnene leger udenfor.” doen er infinitiven af doen, “at gøre/lave”. Efter zullen bruges infinitiven doen; i denne ytring er den ikke bøjet efter we. Doen kan også indgå i faste forbindelser, for eksempel sport doen — “dyrke sport”. Samlet spørger Zullen we ... doen? om et fælles forslag: “Skal vi lave/gøre noget?” iets binnen of buiten doen specificerer de to mulige steder eller måder at gennemføre aktiviteten på, og morgen placerer den i morgen. Hele ytringen betyder derfor: “Skal vi lave noget indendørs eller udendørs i morgen?”

2. Bekijk de weersvoorspelling voordat we beslissen.

   Tjek vejrudsigten, før vi beslutter os.

   Bekijk

   tjek

   weersvoorspelling

   vejrudsigt

   voordat

   før

   we

   vi

   beslissen

   beslutte

   Uddybende forklaring

   Bekijk er imperativformen af bekijken, “at se på” eller “at tjekke”. Den henvender sig direkte til én eller flere personer. Grundformen er bekijken, ikke kijken i denne sammensætning. Eksempel: Bekijk deze kaart. — “Se på dette kort.” weersvoorspelling er et sammensat substantiv: weer betyder “vejr”, og voorspelling betyder “prognose/forudsigelse”. Hele ordet betegner en vejrudsigt. I den fulde sætning står det med den bestemte artikel de: de weersvoorspelling. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i denne ledsætning. Mønstret kan genbruges som voordat + subjekt + verbum: Voordat we vertrekken, drinken we koffie. — “Før vi tager af sted, drikker vi kaffe.” we er et personligt pronomen, der betyder “vi” og fungerer som subjekt. Det er den ubetonede form; den betonede form er wij, som kan bruges ved kontrast eller særlig fremhævelse. Formen we omfatter taleren og mindst én anden person. beslissen betyder “at beslutte”. Formen er her nutid efter we; for dette verbum er 1. og 3. person flertal beslissen, mens ental har andre former, for eksempel ik beslis og hij/zij beslist. Her står verbet uden et direkte objekt, så betydningen er “vi beslutter”. Hele strukturen er Bekijk [de weersvoorspelling] [voordat [we beslissen]]: en opfordring til at tjekke vejrudsigten, før vi beslutter os. Den danske oversættelse gengiver beslissen naturligt som “beslutter os”, men det nederlandske verbum står her som beslissen uden et refleksivt ons.

3. Er staat dat het 's ochtends zonnig wordt.

   Der står, at det bliver solrigt om morgenen.

   Er staat dat

   Der står, at

   's ochtends

   om morgenen

   zonnig

   solrig

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Er staat dat er en genanvendelig nederlandsk konstruktion med betydningen “der står, at” eller “det står, at”. Her er staat nutidsformen af staan; i denne konstruktion handler det ikke om fysisk at stå, men om at noget skriftligt angiver en oplysning. Er fungerer som et formelt “der/det”, mens dat indleder den efterfølgende ledsætning. Eksempel: Er staat dat de winkel om acht uur opent. — “Der står, at butikken åbner klokken otte.” 's ochtends betyder “om morgenen”. Det er et fast tidsudtryk; apostroffen er en del af den forkortede form, så skriv ikke apostroffen væk. Sammenlign med 's avonds — “om aftenen”. zonnig er et beskrivende tillægsord, “solrig” eller “med sol”. Det beskriver vejret og står her uden bøjning. Et nyttigt modstykke er bewolkt — “skyet”. Eksempel: Het is vandaag zonnig. — “Det er solrigt i dag.” wordt er nutidsformen af worden for tredje person ental. Sammen med zonnig udtrykker det, at vejret bliver solrigt; formen markerer altså en overgang til en tilstand, ikke blot egenskaben “solrig” alene. Worden bruges også som hjælpeverbum i andre konstruktioner, men her er det det selvstændige verbum “blive”. Eksempel: Het wordt koud. — “Det bliver koldt.” Samlet bygges sætningen sådan op: Er staat dat indfører den oplysning, der står et sted; het er subjektet i ledsætningen; 's ochtends angiver tidspunktet; og zonnig wordt siger, at vejret bliver solrigt. I den underordnede sætning står det finitte verbum wordt til sidst. Hele betydningen er derfor: “Der står, at det bliver solrigt om morgenen.”

4. Dan kunnen we voor de lunch een wandeling maken.

   Så kan vi gå en tur før frokost.

   Dan

   så

   kunnen we

   kan vi

   voor

   før

   lunch

   frokost

   wandeling

   gåtur

   maken

   lave eller gøre

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter denne mulighed til det, der allerede er nævnt. Som genanvendeligt mønster kan dan stå først: Dan ga ik naar huis. — “Så går jeg hjem.” kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we. Kunnen betyder “kunne” og udtrykker her mulighed eller evne; we er den korte, almindelige form af wij, “vi”. I en hovedsætning står modalverbet før subjektet, når sætningen begynder med et andet led: Dan kunnen we ... — “Så kan vi ...”. Efter kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen wachten. — “Vi kan vente.” voor betyder her “før” i tidsmæssig betydning. Sammen med et tidspunkt eller en aktivitet kan det angive, at noget sker tidligere: voor de les — “før undervisningen”. Det er den tidslige relation, der er relevant i denne sætning. lunch er et navneord for “frokost”. Det bruges her i udtrykket voor de lunch, “før frokosten”. I nederlandsk står den bestemte artikel de foran lunch, når den nævnes i denne bestemte tidsramme. wandeling er navneordet “gåtur” eller “vandretur”. Det hænger sammen med verbet wandelen, “at gå en tur/vandre”, men wandeling er selve navneordet. Eksempel: We maken een wandeling. — “Vi går en tur.” maken betyder grundlæggende “lave” eller “gøre”. I forbindelsen een wandeling maken betyder det ikke, at man fysisk fremstiller en gåtur; hele forbindelsen betyder “at gå en tur”. Maken står her i infinitiv, fordi det følger efter modalverbet kunnen. Eksempel: We kunnen een plan maken. — “Vi kan lave en plan.” Hele mønstret er Dan kunnen we ...: “Så kan vi ...”. Derefter kommer tidsleddet voor de lunch, “før frokosten”, og handlingen een wandeling maken, “gå en tur”. Derfor betyder hele sætningen: “Så kan vi gå en tur før frokost.”

5. Als het later regent, kunnen we naar een café gaan.

   Hvis det regner senere, kan vi gå på café.

   Als

   hvis

   het

   det

   later

   senere

   regent

   regner

   kunnen we

   kan vi

   naar

   til

   café

   café

   gaan

   gå

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. Mønstret Als ... , ... kan bruges til en betingelse: Als ik tijd heb, kom ik. — “Hvis jeg har tid, kommer jeg.” I en ledsætning står det finitte verbum normalt senere i sætningsleddet, som i Als het later regent. het er her det upersonlige pronomen, der bruges i nederlandsk om vejret. Det peger ikke på en bestemt ting eller person: het regent betyder “det regner”. Det samme pronomen ses for eksempel i Het sneeuwt. — “Det sner.” later er et tidsadverbium og betyder “senere”. Det placerer regnen på et senere tidspunkt uden at angive præcis hvornår. Et nyttigt modstykke er eerder — “tidligere”. regent er nutidsformen af regenen, “at regne”, med subjektet het: het regent. Formen beskriver vejret i betingelsen; den betyder ikke i sig selv, at det allerede regner. Eksempel: Morgen regent het. — “I morgen regner det.” kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we, “vi”. kunnen betyder her “at kunne” i betydningen mulighed eller mulighed for at gøre noget; nutidsformen med we er kunnen, mens kan bruges med blandt andet ik og hij/zij/het: we kunnen, ik kan. Rækkefølgen kunnen we er ikke nødvendigvis et spørgsmål. Her kommer den, fordi hovedsætningen følger efter den indledende betingelsesledsætning, så verbet står før subjektet: Als ..., kunnen we .... naar er en præposition, der angiver retning mod et sted eller en destination. naar huis betyder for eksempel “hjem”, og naar een café betyder “til en café”. café er et substantiv for en café. een foran det betyder en ubestemt café, ikke nødvendigvis et angivet antal. I denne sætning er café målet for bevægelsen, men teksten specificerer ikke hvilken café. gaan er infinitiven “at gå”. Efter modalverbet kunnen står det andet verbum i infinitiv: we kunnen gaan — “vi kan gå”. Det er altså kunnen, der bøjes, mens gaan beholder infinitivformen. gaan kan bruges både om at gå til fods og mere generelt om at tage til et sted; her viser naar een café, hvilket sted bevægelsen går mod. Samlet består sætningen af betingelsen Als het later regent — “Hvis det regner senere” — og hovedsætningen kunnen we naar een café gaan — “kan vi gå til en café”. Den samlede betydning er derfor: “Hvis det regner senere, kan vi gå på café.” Det er en mulig plan under en bestemt vejr-betingelse, ikke en påstand om, at det faktisk kommer til at regne.

6. Zo houden we het plan flexibel.

   Så holder vi planen fleksibel.

   Zo

   sådan

   houden

   holder/bevarer

   we

   vi

   plan

   plan

   flexibel

   fleksibel

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “sådan” eller “på den måde”. Det peger på den måde, handlingen udføres på. Et genbrugeligt mønster er zo + verballed: Zo werkt het. – “Sådan fungerer det.” houden betyder her “holde” i betydningen at bevare noget i en bestemt tilstand. Formen er infinitiven houden; i nutid er den også formen efter we: we houden. Sammenlign med ental: ik houd og hij houdt. I konstruktionen iets flexibel houden står flexibel for den tilstand, som noget bevares i. we er første person flertal og betyder “vi”. Det er subjektet for houden, så we houden betyder “vi holder”. Pronomenet angiver taleren sammen med mindst én anden, men sætningen specificerer ikke, hvem de øvrige personer er. plan betyder “plan”. I denne sætning står det som het plan, altså med bestemthedselementet het, og det er det, der holdes fleksibelt. Flertal er plannen: De plannen veranderen. – “Planerne ændrer sig.” flexibel betyder “fleksibel”. Her beskriver adjektivet den tilstand, som planen holdes i. Det står efter verbet i konstruktionen iets + houden + bijvoeglijk naamwoord, og i denne brug har det formen flexibel; det er ikke en bøjning af plan. Som selvstændigt eksempel: We houden de planning flexibel. – “Vi holder planlægningen fleksibel.” Samlet består sætningen af Zo (“på den måde”) + houden we (“holder vi”) + het plan flexibel (“planen fleksibel”). Den betyder derfor: “Sådan holder vi planen fleksibel.” Det beskriver, at planen bevares åben for ændringer frem for at blive fastlåst. Konstruktionen iets + flexibel houden kan genbruges med andre konkrete eller abstrakte ting, når man vil sige, at de bevares fleksible.

7. Laten we een wandeling in de ochtend plannen.

   Lad os planlægge at gå en tur om morgenen.

   Laten we

   lad os

   wandeling

   gåtur

   ochtend

   morgen

   plannen

   planlægge

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion til at foreslå noget sammen: “lad os …”. we er subjektet, og det efterfølgende verbum står i infinitiv. Konstruktionen kan genbruges sådan: Laten we + infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” wandeling er et substantiv, der her betyder “gåtur”. Flertalsformen er wandelingen. I en anden sætning kan man fx sige: We maken een wandeling. — “Vi går en tur.” ochtend betyder “morgen”, altså den del af dagen, som normalt forbindes med tiden før middag. Flertalsformen er ochtenden. Udtrykket in de ochtend betyder “om morgenen”; præpositionen in og artiklen de danner her tidsudtrykket. plannen er infinitiven af verbet plannen, “planlægge”. Formen bruges efter Laten we, fordi konstruktionen kræver et efterfølgende infinitivverbum. I nutid kan man fx sige: We plannen een reis. — “Vi planlægger en rejse.” I hele ytringen foreslår taleren, at de sammen planlægger en gåtur, og tidsudtrykket placerer gåturen om morgenen: Laten we + een wandeling + in de ochtend + plannen. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Lad os planlægge at gå en tur om morgenen.”

8. We kunnen naar binnen gaan als het weer verandert.

   Vi kan gå ind, hvis vejret ændrer sig.

   We kunnen

   vi kan

   naar binnen

   indad

   gaan

   gå

   als

   hvis

   het weer

   vejret

   verandert

   ændrer sig

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan” og består af pronomenet we (“vi”) og verbet kunnen (“kunne”). kunnen er et modalverb; i nutid får det formen kunnen med we, og det efterfølges af et andet verbum i infinitiv. Eksempel: We kunnen wachten. — “Vi kan vente.” naar binnen betyder “indad/indenfor” og angiver retningen mod det indre. Det er ikke selve bevægelsesverbet; det beskriver, hvor bevægelsen går hen. Eksempel: Zij loopt naar binnen. — “Hun går indenfor.” gaan er infinitiven af gaan (“gå”) og betyder her at bevæge sig. Sammen med modalverbet bruges infinitiven uden te: We kunnen gaan — “Vi kan gå.” als betyder her “hvis” og indleder en betingelsesledsætning. Det skal ikke forstås som det tidslige “når” i denne faste betydning, fordi den danske oversættelse angiver en betingelse. I en sådan underordnet sætning står det bøjede verbum normalt sidst: als het weer verandert. het weer betyder “vejret”. het er den bestemte artikel, der hører til dette selvstændige navneord; den angiver ikke et antal. Eksempel: Het weer is koud. — “Vejret er koldt.” verandert er nutidsformen af veranderen (“ændre sig/forandre sig”). Formen ender på -t, fordi subjektet i denne ledsætning er tredje person ental, het weer. Det er altså veranderen, ikke weer, der bøjes. Eksempel: Het weer verandert snel. — “Vejret ændrer sig hurtigt.” Samlet består hovedsætningen af We kunnen + naar binnen gaan: “Vi kan gå indenfor.” als tilføjer betingelsen, og i als het weer verandert står verandert sidst: “hvis vejret ændrer sig.” Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan gå ind, hvis vejret ændrer sig.”