10 minutter gratis hver dag
Fortsæt lydlektionerne i appen
Ordforklaringer vises automatisk i takt med lyden.
Intet login · synkroniserede oversættelser · afspilning med låst skærm
Vælg dit læringssprog, og åbn denne lektion i appen.
Om denne lektion
Med At vælge et onlinekursus kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.
Dialog
Ik wil een online taalcursus kiezen.
ik vil en ån-lajn taal-kyr-sys kizen Jeg vil gerne vælge et online sprogkursus.Vergelijk het rooster, de beoordelingen en de lesstijl.
ver-ghe-læjk et roos-ter, de be-oor-de-ling-en en de les-stæjl Sammenlign tidsplanen, anmeldelserne og undervisningsstilen.Deze cursus is korter, maar heeft minder lessen.
dee-ze kyr-sys is korter, maar heeft min-der les-en Dette kursus er kortere, men har færre lektioner.De andere cursus lijkt beter voor beginners.
de an-de-re kyr-sys læjkt be-ter voor be-ghin-ers Det andet kursus virker bedre for begyndere.Ik kan alleen in het weekend studeren.
ik kan al-leen in et vee-kent sty-deer-en Jeg kan kun studere i weekenden.Kies dan de cursus met lessen in het weekend.
kis dan de kyr-sys met les-en in et vee-kent Så vælg kurset med undervisning i weekenden.De beoordelingen zeggen dat de docent duidelijk uitlegt.
de be-oor-de-ling-en zæ-ghen dat de do-sent døj-de-lek øj-tle-kht Anmeldelserne siger, at læreren forklarer tydeligt.Dat is belangrijker dan een kortere cursus.
dat is be-lang-gh-ræj-ker dan en korter kyr-sys Det er vigtigere end et kortere kursus.Sætningsforklaringer
Ik wil een online taalcursus kiezen.
Jeg vil gerne vælge et online sprogkursus.
- Ik wil
- jeg vil
- online
- online
- taalcursus
- sprogkursus
- kiezen
- vælge
Uddybende forklaring
Ik wil: Ik betyder “jeg” og er 1. person ental. wil er nutidsformen af willen (“ville”) med ik; den udtrykker her et ønske eller en intention. Efter wil står normalt et infinitiv, altså grundformen af det næste verbum: Ik wil leren = “Jeg vil gerne lære”. online: Her fungerer online som en ubøjet beskrivelse foran substantivet. Det betyder, at sprogkurset foregår eller tilbydes via internettet. Det ændrer ikke form efter ental eller flertal: een online cursus og online cursussen. taalcursus: Dette er et sammensat substantiv: taal betyder “sprog”, og cursus betyder “kursus”. Sammen betyder taalcursus “sprogkursus”. I nederlandsk står hoveddelen normalt sidst i sammensatte substantiver; her er cursus derfor den del, der angiver, hvilken slags ting det er. Et eksempel er een taalschool = “en sprogskole”. kiezen: kiezen er infinitiven (“vælge”). Efter wil bruges denne grundform uden et ekstra infinitivmærke: Ik wil kiezen = “Jeg vil gerne vælge”. Den kan ikke erstattes af en bøjet nutidsform i denne konstruktion. Samlet består sætningen af subjektet Ik, ønsket eller intentionen wil, det ubøjede beskriverord online, substantivet taalcursus med den ubestemte artikel een og infinitiven kiezen: “Jeg vil gerne vælge et online sprogkursus.”
Vergelijk het rooster, de beoordelingen en de lesstijl.
Sammenlign tidsplanen, anmeldelserne og undervisningsstilen.
- Vergelijk
- sammenlign
- het rooster
- tidsplanen
- de beoordelingen
- anmeldelserne
- de lesstijl
- undervisningsstilen
Uddybende forklaring
Vergelijk er imperativ af det nederlandske verbum vergelijken – at sammenholde to eller flere ting for at se forskelle eller ligheder. Imperativen bruges her som en direkte opfordring til den person, der læser eller hører sætningen. I en almindelig hovedsætning kan verbet bøjes sådan: ik vergelijk (jeg sammenligner), jij vergelijkt (du sammenligner). Eksempel: Vergelijk de prijzen. – Sammenlign priserne. het rooster betyder her et skema eller en tidsplan, for eksempel en oversigt over undervisningens tidspunkter. Rooster er et intetkønsord og får derfor artiklen het i ental. Flertalsformen er roosters: de roosters – skemaerne. Eksempel: Het rooster verandert. – Skemaet ændrer sig. de beoordelingen er flertal af de beoordeling, en vurdering eller anmeldelse. Endelsen -en markerer her flertal: beoordeling → beoordelingen. Den bestemte artikel er de både ved ental og flertal for dette ord: de beoordeling – vurderingen; de beoordelingen – vurderingerne/anmeldelserne. Eksempel: Ik lees de beoordelingen. – Jeg læser anmeldelserne. de lesstijl er et sammensat navneord: les (undervisningstime eller lektion) + stijl (stil), altså undervisningsstil. Det er et fælleskønsord og har derfor de i ental. Flertalsformen er lesstijlen med -en: de lesstijlen – undervisningsstilene. Eksempel: De lesstijl is duidelijk. – Undervisningsstilen er tydelig. Sætningen består af imperativen Vergelijk efterfulgt af tre genstande, der forbindes med en: het rooster, de beoordelingen og de lesstijl. Den samlede betydning er derfor: Sammenlign tidsplanen, anmeldelserne og undervisningsstilen. Den kan bruges som en generel opfordring, når man skal vurdere flere sider af et online sprogkursus.
Deze cursus is korter, maar heeft minder lessen.
Dette kursus er kortere, men har færre lektioner.
- Deze
- denne
- cursus
- kursus
- is
- er
- korter
- kortere
- maar
- men
- heeft
- har
- minder
- færre
- lessen
- lektioner
Uddybende forklaring
Deze betyder her “dette” og peger på cursus. Formen deze bruges med entalssubstantiver med de-ord samt med flertal; den modsvarer dit ved et entalssubstantiv med het. Eksempel: Deze les is kort. — “Denne lektion er kort.” Cursus betyder “kursus”. Det er et de-ord: de cursus; derfor passer deze cursus sammen. Flertalsformen er cursussen, som i De cursussen zijn interessant. — “Kurserne er interessante.” Is er nutidsformen af zijn (“at være”) for tredje person ental. Her forbinder den subjektet deze cursus med egenskaben korter. Eksempel: De cursus is duidelijk. — “Kurset er tydeligt.” Korter er komparativ af tillægsordet kort (“kort”): kort → korter (“kortere”) → kortst (“kortest”). Komparativen bruges her til en sammenligning, selv om det, der sammenlignes med, ikke nævnes i denne sætning. Eksempel: Deze tekst is korter. — “Denne tekst er kortere.” Maar betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast. Før maar beskrives kursets længde; efter maar kommer en anden sammenlignende oplysning. Heeft er tredje person ental i nutid af hebben (“at have”). Subjektet er stadig deze cursus, så formen er heeft; med flertal ville man sige hebben, for eksempel De cursussen hebben meer lessen. — “Kurserne har flere lektioner.” Minder betyder her “færre” foran det tællelige flertal lessen. Det er den sammenlignende mængdeform, som svarer til “mindre/færre”; modstykket er meer (“mere/flere”). Eksempel: Deze klas heeft minder studenten. — “Denne klasse har færre studerende.” Lessen betyder “lektioner”. Det er flertal af les (“lektion”). Endelsen -en markerer her flertal: één les, men twee lessen. Eksempel: De lessen beginnen vroeg. — “Lektionerne begynder tidligt.” Samlet består udsagnet af Deze cursus is korter (“Dette kursus er kortere”) og heeft minder lessen (“har færre lektioner”), bundet sammen af maar (“men”). Hele betydningen er derfor: “Dette kursus er kortere, men har færre lektioner.”
De andere cursus lijkt beter voor beginners.
Det andet kursus virker bedre for begyndere.
- andere
- anden
- cursus
- kursus
- lijkt
- virker
- beter
- bedre
- voor
- for
- beginners
- begyndere
Uddybende forklaring
andere betyder her “anden” og står foran cursus. Ordet cursus er et de-ord, og i denne bestemte entalsforbindelse får ander formen andere: de andere cursus. Sammenlign med een andere cursus (“et andet kursus”). Formen ander bruges blandt andet foran et het-ord i ental efter een, som i een ander boek (“en anden bog”). cursus betyder “kursus”. Flertal er cursussen: de cursus → de cursussen. Her er cursus subjektet, altså det, som beskrives som bedre. lijkt er tredje person ental af lijken, “at virke” eller “at synes”. I nutid hedder det ik lijk, jij lijkt, hij/zij/het lijkt; flertal har lijken, som i de cursussen lijken .... Konstruktionen lijken + bijvoeglijk naamwoord svarer til “virke + tillægsord”: Het lijkt moeilijk. = “Det virker svært.” beter er komparativ af goed: goed → beter → het best (“god” → “bedre” → “bedst”). Det er altså beter, ikke cursus, der udtrykker sammenligningen. beter angiver her, at kurset virker bedre end et sammenligningsgrundlag, som ikke er nævnt direkte. voor betyder her “for” og indleder den gruppe, der angiver, hvem kurset er beregnet til eller relevant for. Den samme præposition kan bruges i eksemplet Dit boek is voor studenten. = “Denne bog er for studerende.” beginners betyder “begyndere”. Entalsformen er beginner, og flertallet dannes her med -s: een beginner → beginners. Efter voor står substantivet i denne flertalsform uden en artikel, fordi der tales generelt om begyndere. Samlet bliver strukturen de andere cursus (“det andet kursus”) + lijkt beter (“virker bedre”) + voor beginners (“for begyndere”). Hele ytringen betyder derfor: “Det andet kursus virker bedre for begyndere.”
Ik kan alleen in het weekend studeren.
Jeg kan kun studere i weekenden.
- Ik kan
- jeg kan
- alleen
- kun
- weekend
- weekend
- studeren
- studere
Uddybende forklaring
Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik (“jeg”) og den bøjede form kan af kunnen (“kunne”). Kan udtrykker her mulighed: taleren har mulighed for at studere på et bestemt tidspunkt. På nederlandsk står infinitiven efter modalverbet: Ik kan studeren = “Jeg kan studere”. Et andet eksempel er Ik kan morgen komen. — “Jeg kan komme i morgen.” alleen begrænser udsagnet til weekenden: “kun”. Det står foran tidsudtrykket in het weekend, så muligheden for at studere begrænses til denne tidsperiode. Alleen kan i andre sammenhænge også betyde “alene”, men den betydning passer ikke her. Et nyttigt modsætningsord er samen (“sammen”). weekend er substantivet “weekend”. Det indgår her i tidsudtrykket in het weekend, “i weekenden”. Het er den bestemte artikel, og in indleder tidsudtrykket. Et genbrugeligt mønster er in het weekend: Ik werk in het weekend. — “Jeg arbejder i weekenden.” studeren er infinitiven “studere”. Den står efter kan, fordi kunnen er et modalverbum; modalverbet er bøjet, mens det følgende verbum står i infinitiv. Studeren er også grundformen og viser ikke selv person eller tal i denne konstruktion. Sammenlign Ik studeer — “Jeg studerer”, hvor studeer er nutidsformen af studeren uden modalverbum. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik kan (“jeg kan”) + alleen (“kun”) + in het weekend (“i weekenden”) + studeren (“studere”). Hele betydningen er derfor: “Jeg kan kun studere i weekenden.” Sætningen angiver en begrænsning af, hvornår taleren har mulighed for at studere.
Kies dan de cursus met lessen in het weekend.
Så vælg kurset med undervisning i weekenden.
- Kies
- vælg
- dan
- så
- cursus
- kursus
- lessen
- lektioner
- weekend
- weekend
Uddybende forklaring
Kies betyder her “vælg”. Det er imperativ af kiezen (“at vælge”) og udtrykker en direkte opfordring. Formen kan bruges, når man henvender sig til én person; i andre sammenhænge kan imperativen også bruges i en mere formel eller flertydig henvendelse. Inflektionsrækken er kiezen – kiest (“du vælger”) – kies (“vælg!”). Eksempel: Kies een boek. – “Vælg en bog.” dan betyder her “så” og knytter valget til det, der allerede er sagt: “så vælg …”. Det kan også betyde “derefter”, når det angiver rækkefølge, men her markerer det en følge eller konklusion. cursus betyder “kursus”. Det er et de-ord: de cursus. Flertal er cursussen. Eksempel: De cursus begint maandag. – “Kurset begynder mandag.” lessen betyder her “lektioner” eller “undervisningstimer”. Det er flertal af les (“lektion”); den bestemte flertalsform er de lessen. I denne sætning angiver lessen, hvad kurset tilbyder eller indeholder. weekend betyder “weekend”. I in het weekend betyder hele tidsudtrykket “i weekenden”. het er den bestemte artikel, der bruges med weekend i denne formulering. Eksempel: Ik werk in het weekend. – “Jeg arbejder i weekenden.” Samlet består udsagnet af imperativen Kies, forbindelsesordet dan og objektet de cursus. met lessen in het weekend præciserer, hvilket kursus der menes: et kursus med lektioner i weekenden. Hele betydningen er derfor: “Så vælg kurset med undervisning i weekenden.”
De beoordelingen zeggen dat de docent duidelijk uitlegt.
Anmeldelserne siger, at læreren forklarer tydeligt.
- beoordelingen
- anmeldelser
- zeggen
- siger
- docent
- lærer
- duidelijk
- tydeligt
- uitlegt
- forklarer
Uddybende forklaring
beoordelingen betyder her «anmeldelser». Det er flertal af beoordeling; ental er beoordeling, og den bestemte form i flertal er de beoordelingen. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne vurderinger eller bedømmelser, men her er den relevante betydning anmeldelser. zeggen betyder «siger». Det er nutidsformen til flertals-subjektet de beoordelingen; infinitiven er også zeggen. Sammenlign den uregelmæssige entalsform zegt: de beoordeling zegt, men de beoordelingen zeggen. docent betyder «lærer» her. Det er et navneord med bestemt artikel de: de docent. Flertalsformen er docenten. Artiklen og navneordet angiver her en bestemt lærer, men sætningen giver ikke yderligere oplysninger om personen. duidelijk betyder «tydeligt» i denne sætning og beskriver måden, læreren forklarer på. Formen er den samme som adjektivet «tydelig»: een duidelijke uitleg betyder «en tydelig forklaring», mens duidelijk uitleggen betyder «forklare tydeligt». uitlegt betyder «forklarer» her. Grundformen er uitleggen. Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er de docent: de docent legt uit betyder «læreren forklarer». Uitleggen er et deleligt verbum; i en hovedsætning skilles uit fra legt, mens de i en ledsætning efter dat står samlet til sidst som uitlegt. Hele sætningen bygges sådan: De beoordelingen er subjektet, og zeggen er verbet. Dat indleder indholdet af det, anmeldelserne siger. I ledsætningen er de docent subjekt, duidelijk angiver måden, og uitlegt står til sidst, som det er almindeligt for verbet i en nederlandsk dat-ledsætning. Derfor betyder hele udsagnet: «Anmeldelserne siger, at læreren forklarer tydeligt.»
Dat is belangrijker dan een kortere cursus.
Det er vigtigere end et kortere kursus.
- Dat is
- Det er
- belangrijker
- vigtigere
- dan
- end
- kortere
- kortere
- cursus
- kursus
Uddybende forklaring
Dat is betyder her “det er”. Dat er et demonstrativt pronomen i neutrum ental og står som subjekt; den konkrete henvisning fremgår ikke entydigt af de givne oplysninger. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. Mønstret dat is ... kan genbruges, når man beskriver eller vurderer noget: Dat is goed. — “Det er godt.” belangrijker betyder her “vigtigere”. Det er komparativformen af adjektivet belangrijk (“vigtig”): belangrijk → belangrijker. Komparativ markerer en højere grad og står her før sammenligningen med dan. dan betyder “end” i denne sammenligning. Mønstret X is ...er dan Y svarer til “X er ...ere end Y”: Deze optie is goedkoper dan die. — “Denne mulighed er billigere end den.” kortere betyder her “kortere”. Det er komparativformen af kort (“kort”): kort → korter; i kortere cursus har adjektivet desuden -e foran substantivet cursus. cursus er et de-ord, så attributive adjektiver får denne form: een korte cursus — “et kort kursus”, een kortere cursus — “et kortere kursus”. cursus betyder “kursus”. Det er et substantiv; den bestemte form er de cursus, og flertallet er cursussen. Artiklen een foran cursus angiver ubestemthed, ikke i sig selv et bestemt antal. Samlet er strukturen Dat is + komparativ + dan + een + komparativt adjektiv + substantiv: Dat is belangrijker dan een kortere cursus. betyder “Det er vigtigere end et kortere kursus.”
Grammatikpunkter
korter + dan
korter dan
korter dankortere end
Ved sammenligning får adjektivet ofte -er, og dan bruges foran det, man sammenligner med.
kan + infinitief
kan duidelijk uitleggen
kan døj-de-lek øj-tle-ghenkan forklare tydeligt
Efter kan står hovedverbet i infinitiv, ofte sidst i sætningen.
Nederlandsk Ordforråd
de beoordelingen
Deze cursus is korter.
maar heeft minder lessen
Ik wil een online taalcursus kiezen.
Deze cursus is korter.
de lesstijl
minder lessen
een online taalcursus
het rooster
een online taalcursus
Vergelijk het rooster, de beoordelingen en de lesstijl.
Ik wil een online taalcursus kiezen.
Quiz
Omorganiser
Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.
Jeg vil gerne vælge et online sprogkursus.
Vis Svar
Ik wil een online taalcursus kiezen.Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
tidsplan
Vis Svar
roosterundervisningsstil
Vis Svar
lesstijlonline
Vis Svar
onlinekursus