We
“We” betyder “vi” og er den, der udfører handlingen i “We moeten een cadeau voor onze collega kiezen.” Det bruges som subjekt foran verbet, for eksempel når flere personer taler om noget, de skal gøre sammen.
moeten
“moeten” betyder her “skal” eller “er nødt til at” i “We moeten een cadeau voor onze collega kiezen.” Det står sammen med infinitiven “kiezen”, og mønsteret bruges til nødvendighed eller en opgave, der skal udføres.
een
“een” betyder “en” eller “et” og introducerer den gave, der skal vælges, i “een cadeau”. Det bruges foran et navneord, når man taler om én uspecificeret ting.
cadeau
“cadeau” betyder “gave” og er den ting, som kollegaen skal have. I dialogen står det både i “een cadeau” og “het cadeau”, så ordet kan bruges sammen med en ubestemt eller bestemt bestemmelse.
voor
“voor” betyder her “til” i “een cadeau voor onze collega” og viser, hvem gaven er bestemt til. Mønsteret “iets voor iemand” bruges om noget, der er beregnet til en person.
onze
“onze” betyder “vores” og viser, at kollegaen hører til den gruppe, der taler, i “onze collega”. Det står foran navneordet og kan bruges til at angive fællesskab eller tilhørsforhold.
collega
“collega” betyder “kollega” og betegner den person, som gaven er til. I “onze collega” bruges det efter et ejestedord for at identificere personen på arbejdspladsen.
kiezen
“kiezen” betyder “vælge” og er handlingen, gruppen skal udføre i “moeten ... kiezen”. Det står som infinitiv efter “moeten”; mønsteret bruges, når man skal vælge mellem muligheder eller en bestemt ting.
Moet
“Moet” betyder her “skal” i spørgsmålet “Moet het nuttig of meer persoonlijk zijn?” Det står først, fordi hele spørgsmålet undersøger, hvilken egenskab gaven skal have.
het
“het” betyder her “det” og henviser til gaven, der allerede tales om, i “Moet het nuttig of meer persoonlijk zijn?” Det bruges som pronomen for den ting, hvis egenskab man spørger til.
nuttig
“nuttig” betyder “nyttig” og beskriver i “het nuttig ... zijn”, om gaven er praktisk at bruge. Det kan genbruges i mønsteret “iets is nuttig”, når man vurderer en tings praktiske værdi.
of
“of” betyder “eller” og forbinder de to mulige beskrivelser “nuttig” og “meer persoonlijk”. Det bruges til at stille et valg mellem to muligheder.
meer
“meer” betyder “mere” i “meer persoonlijk” og gør sammenligningen med personlighed stærkere. Mønsteret “meer + tillægsord” bruges, når noget beskrives som mere af en egenskab.
persoonlijk
“persoonlijk” betyder “personlig” og beskriver her den type gave, man overvejer, i “meer persoonlijk”. Det bruges også i “voelt persoonlijk”, hvor en gave vurderes ud fra, om den virker personlig.
zijn
“zijn” betyder “være” i “Moet het nuttig of meer persoonlijk zijn?” Det står efter “moet” og forbinder “het” med beskrivelserne “nuttig” og “meer persoonlijk”; mønsteret bruges til at beskrive, hvad noget skal være.
Ze
“Ze” betyder “hun” og er subjektet i “Ze houdt van thee”. Det bruges her om den kvindelige kollega, som gaven skal gives til.
houdt
“houdt” bidrager sammen med “van” til betydningen “kan lide” i “Ze houdt van thee”. Udtrykket “houdt van” bruges foran det, en person kan lide.
van
“van” er den del af udtrykket “houdt van thee”, der forbinder “houdt” med det, personen kan lide. I denne brug står “van” foran selve tingen eller aktiviteten, som man kan lide.
thee
“thee” betyder “te” og er det, kollegaen kan lide i “Ze houdt van thee”. Det står efter “houdt van” som den ting, der er tale om.
dus
“dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder hendes interesse for te med forslaget om et tesæt i “dus een theeset zou kunnen werken”. Det bruges til at vise en konklusion eller følge af det, der lige er sagt.
theeset
“theeset” betyder “tesæt” og er den konkrete gave, der foreslås i dialogen. Det bruges som navnet på en samlet ting, der har forbindelse til te.
zou
“zou” gør forslaget i “zou kunnen werken” hypotetisk og mindre sikkert: tesættet kunne måske fungere som gave. Det bruges her sammen med “kunnen” til at formulere en mulighed eller et forsigtigt forslag.
kunnen
“kunnen” betyder “kunne” og viser mulighed i “zou kunnen werken”. Det står sammen med infinitiven “werken”; mønsteret bruges, når noget muligvis kan lade sig gøre eller fungere.
werken
“werken” betyder her “fungere” eller “virke” i “zou kunnen werken”, ikke nødvendigvis “arbejde”. Det beskriver, at forslaget kan være en passende løsning, og bruges til at vurdere, om en idé fungerer.
Dat
“Dat” betyder “det” og henviser til tesættet eller forslaget i “Dat voelt persoonlijk”. Det bruges som subjekt, når man reagerer på noget, der lige er blevet nævnt.
voelt
“voelt” betyder “føles” i “Dat voelt persoonlijk” og beskriver, hvordan gaven virker oplevelsesmæssigt. Mønsteret “iets voelt + tillægsord” bruges til at beskrive, hvordan noget opleves.
maar
“maar” betyder “men” og skaber en kontrast mellem “persoonlijk” og “nog steeds nuttig”. Det bruges til at føje en begrænsning eller en anden side til det, der allerede er sagt.
is
“is” betyder “er” i “het is nog steeds nuttig” og forbinder gaven med egenskaben “nuttig”. Mønsteret “het is + tillægsord” bruges til at beskrive en ting.
nog
“nog” indgår i “nog steeds” og bidrager til betydningen “stadig”, altså at gaven fortsat er nyttig. Det bruges her sammen med “steeds” om en egenskab, der stadig gælder.
steeds
“steeds” indgår i “nog steeds” og betyder sammen med “nog” “stadig”. Udtrykket bruges, når en tilstand fortsætter, selv om der også er sket eller nævnes noget andet.
Laten
“Laten” betyder her “lad” i forslaget “Laten we ook een klein kaartje bij doen.” Sammen med “we” bruges det til at foreslå en fælles handling; mønsteret er “Laten we + infinitiv”.
er
“er” henviser i “Laten we er ook een klein kaartje bij doen” til det, som kortet føjes til, her gaven. Det er en del af tilføjelsesstrukturen og gør det muligt at henvise til den allerede nævnte ting.
ook
“ook” betyder “også” og viser, at kortet skal føjes til gaven som et ekstra element. Det bruges til at tilføje noget til en allerede nævnt handling eller samling.
klein
“klein” betyder “lille” og beskriver kortet i “een klein kaartje”. Det står foran navneordet og bruges til at angive en lille størrelse.
kaartje
“kaartje” betyder her “kort” eller “lille kort” og er det ekstra kort, som gruppen vil lægge ved gaven. Formen er en diminutiv af “kaart” og bruges her om et lille kort.
bij
“bij” betyder her, at kortet føjes til noget andet, i “bij doen”. Sammen med “doen” bruges det til at udtrykke, at man tilføjer eller lægger noget med.
doen
“doen” betyder sammen med “bij” “tilføje” i “bij doen”, ikke blot “gøre” i almindelig forstand. I dialogen beskriver “bij doen”, at kortet lægges sammen med gaven.
Iedereen
“Iedereen” betyder “alle” eller “enhver” og er den gruppe, der kan underskrive kortet i “Iedereen kan het kaartje ondertekenen”. Det bruges om alle personer i en relevant gruppe samlet.
kan
“kan” betyder “kan” og viser mulighed eller tilladelse i “Iedereen kan het kaartje ondertekenen”. Det står foran infinitiven “ondertekenen”; mønsteret bruges til at sige, hvad nogen har mulighed for at gøre.
ondertekenen
“ondertekenen” betyder “underskrive” og beskriver handlingen i “het kaartje ondertekenen”. Det bruges om at skrive sin underskrift på et dokument eller kort.
voordat
“voordat” betyder “før” eller “inden” og indleder tidspunktet for underskriften i “voordat we haar het cadeau geven”. Det bruges foran en ledsætning for at vise, at én handling sker tidligere end en anden.
haar
“haar” betyder “hende” i “we haar het cadeau geven” og angiver modtageren af gaven. Det står mellem “we” og “het cadeau” som den person, der får noget.
geven
“geven” betyder “give” i “we haar het cadeau geven” og beskriver handlingen, hvor kollegaen modtager gaven. Det står til sidst i ledsætningen efter “voordat”.