Vælg et sted til frokost | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Welke plek zullen we kiezen voor de lunch?

   Hvilket sted skal vi vælge til frokost?

   Welke

   hvilket

   plek

   sted

   zullen we

   skal vi

   kiezen

   vælge

   voor

   til

   lunch

   frokost

   Uddybende forklaring

   Welke betyder her “hvilket” i den faste oversættelse. Det står foran plek for at spørge, hvilket sted der menes. På nederlandsk bruges welke med de-ord og flertal; den tilsvarende form med et entals het-ord er welk. Eksempel: Welke tafel? – “Hvilket bord?” plek betyder “sted” og er et de-ord: de plek. Flertalsformen er plekken. Her spørges der efter det sted, der skal vælges til frokosten. zullen we består af zullen og subjektet we (“vi”). Sammen bruges det her til at spørge, hvad vi skal gøre: “skal vi …?” I et ja/nej-spørgsmål kan Zullen we også stå først, som i Zullen we gaan? – “Skal vi gå?” kiezen betyder “vælge”. Det er infinitiven efter zullen: zullen we kiezen – “skal vi vælge”. I dette hovedspørgsmål står det finitte zullen før subjektet we, mens infinitiven kiezen kommer senere. voor betyder her “til” i forbindelsen voor de lunch: stedet er bestemt til frokosten eller skal bruges i forbindelse med den. Det er ikke den samme betydning som dansk “for” i alle sammenhænge. lunch betyder “frokost”. Ordet kan betegne selve måltidet, som her. Eksempel: We eten lunch. – “Vi spiser frokost.” Samlet er strukturen Welke plek zullen we kiezen voor de lunch?: Welke plek spørger, hvilket sted der menes, zullen we kiezen spørger, hvilket sted vi skal vælge, og voor de lunch angiver, hvad stedet skal bruges til. Hele betydningen er: “Hvilket sted skal vi vælge til frokost?”

2. Laten we een plek dichtbij kiezen die handig is.

   Lad os vælge et sted tæt på, som er praktisk.

   Laten we

   lad os …

   plek

   sted

   dichtbij

   tæt på

   kiezen

   vælge

   handig

   praktisk

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion til et forslag eller en opfordring: “lad os …”. we er subjektet, og det efterfølgende verbum står i infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” plek betyder her “sted”. Det er et substantiv: de plek i bestemt form og een plek i ubestemt form. een angiver, at stedet introduceres som ubestemt; det udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: We zoeken een plek. — “Vi leder efter et sted.” dichtbij betyder “tæt på” eller “i nærheden”. Her står det efter plek og beskriver, hvilken slags sted der ønskes: et sted i nærheden. Det kan også bruges selvstændigt, for eksempel De winkel is dichtbij. — “Butikken er tæt på.” kiezen betyder “vælge” og står her i infinitiv efter Laten we. Den vigtigste bøjningsrække er kiezen — koos — gekozen: infinitiv, datidsform i ental og perfektum participium. Eksempel: Ik kies een tafel. — “Jeg vælger et bord.” handig betyder her “praktisk” eller “bekvemt”. Det er et beskrivende adjektiv. I die handig is står adjektivet efter verbet og får derfor ikke en særskilt attributiv endelse. Eksempel: Deze stoel is handig. — “Denne stol er praktisk.” I den sidste del henviser die til plek, og is er tredje person ental af zijn (“at være”): zijn — is — geweest. Konstruktionen die handig is betyder derfor “som er praktisk”. Samlet bygges sætningen sådan: Laten we (“lad os”) + een plek dichtbij (“et sted tæt på”) + kiezen (“vælge”) + die handig is (“som er praktisk”). Hele betydningen er: “Lad os vælge et sted tæt på, som er praktisk.”

3. De plek in deze straat heeft een eenvoudig lunchmenu.

   Stedet på denne gade har en enkel frokostmenu.

   plek

   sted

   deze

   denne

   straat

   gade

   heeft

   har

   eenvoudig

   enkel

   lunchmenu

   frokostmenu

   Uddybende forklaring

   plek betyder her et sted eller en lokation. Grundformen er plek; flertal er plekken. I de plek står substantivet med bestemt artikel. Eksempel: De plek is dichtbij. — Stedet er tæt på. deze betyder her “denne” og står foran straat i deze straat. Formen deze bruges ved et entalssubstantiv med de og ved flertal. Ved et entalssubstantiv med het bruges normalt dit, for eksempel dit menu — denne menu — eller dit café — denne café. I den faste sætning er deze straat den relevante kombination. straat betyder “gade”. Det er et de-substantiv: de straat, flertal straten. Sammen med in danner det stedangivelsen in deze straat, som her betyder “på denne gade” på dansk. heeft er nutidsformen af hebben (“at have”) i tredje person ental. Formen bruges her, fordi subjektet de plek er ental: De plek heeft .... Eksempel: Het café heeft een menu. — Caféet har en menu. eenvoudig beskriver her lunchmenu som enkelt eller ukompliceret. Grundformen er eenvoudig. I een eenvoudig lunchmenu står adjektivet uden endelsen -e, fordi lunchmenu er et intetkønsord i ental efter den ubestemte artikel een: het lunchmenu, men een eenvoudig lunchmenu. Een angiver her ikke i sig selv et bestemt antal; det markerer den ubestemte nominalgruppe. lunchmenu betyder “frokostmenu”. Det er et sammensat substantiv af lunch og menu, og ordets køn følger den sidste del: het menu, derfor het lunchmenu. Flertalsformen er lunchmenu's. Samlet er opbygningen De plek (“stedet”) + in deze straat (“på denne gade”) + heeft (“har”) + een eenvoudig lunchmenu (“en enkel frokostmenu”). Hele ytringen betyder derfor: “Stedet på denne gade har en enkel frokostmenu.”

4. Het café bij het park is misschien rustiger.

   Caféen nær parken er måske roligere.

   café

   café

   bij

   nær, ved

   park

   park

   is

   er

   misschien

   måske

   rustiger

   roligere

   Uddybende forklaring

   café betyder her en café. Det er et intetkønsord, så det bestemte kendeord er het: het café. Flertal er cafés. Eksempel: Het café is open. – Caféen er åben. bij betyder “nær” eller “ved” og forbinder stedet med det, der fungerer som stedreference: bij het park – nær parken. Det er en præposition; bij ændrer ikke form efter køn eller tal. Eksempel: De winkel is bij het station. – Butikken ligger nær stationen. park betyder “park”. I den observerede form står ordet efter het, altså het park; park er et intetkønsord. Eksempel: Het park is groot. – Parken er stor. is er entalsformen i nutid af verbet zijn (“at være”): ik ben, jij bent, hij/zij/het is, wij zijn. Her passer is til det entallige subjekt het café. Eksempel: Het café is rustig. – Caféen er rolig. misschien er et adverbium, der udtrykker mulighed: “måske”. Det gælder her hele vurderingen af, at caféen er roligere; det fastslår ikke, at den med sikkerhed er det. Eksempel: Misschien komt hij morgen. – Måske kommer han i morgen. rustiger betyder “roligere” eller, i denne sammenhæng, “mere stille”. Det er komparativformen af adjektivet rustig (“rolig/stille”): rustig → rustiger → het rustigst (“mest rolig/stille”). Komparativen bruges ved en sammenligning, også når det, der sammenlignes med, ikke siges direkte. Eksempel: Deze straat is rustiger. – Denne gade er roligere. Sætningen bygges sådan: Het café er subjektet, bij het park præciserer hvilket sted caféen ligger nær, is er verbet, misschien markerer usikkerhed, og rustiger beskriver caféen som roligere end et underforstået sammenligningsgrundlag. Hele betydningen er derfor: “Caféen nær parken er måske roligere.”

5. Maar het is verder weg.

   Men det ligger længere væk.

   Maar

   men

   het is

   det er

   verder

   længere

   weg

   væk

   Uddybende forklaring

   Maar betyder “men” og markerer en kontrast til noget, der allerede er sagt. Det er en bindeform, som kan stå først i en sætning: Het is klein, maar het is verder weg. – “Det er lille, men det ligger længere væk.” het is består af det neutrale pronomen het og nutidsformen is af verbet zijn (“at være”). is bruges med et entals-subjekt; formen ændres ikke efter grammatisk køn. I denne sætning gengives het som “det”, mens den konkrete ting, der omtales, må forstås ud fra samtalen. verder er komparativformen af ver (“langt”): ver – verder – verst (“langt” – “længere” – “længst”). Her beskriver verder større afstand, ikke en mere fremskreden placering i en rækkefølge. Eksempel: De winkel is verder. – “Butikken ligger længere væk.” weg betyder “væk” og fungerer her som et adverbium. Sammen med afstandsudtrykket verder danner det verder weg, “længere væk”. weg kan også bruges uden denne sammenligning, for eksempel Hij is weg. – “Han er væk.” Samlet består sætningen af kontrastmarkøren Maar, udsagnet het is og afstandsudtrykket verder weg. Den betyder derfor: “Men det ligger længere væk.”

6. Moeten we voor de plek in de buurt reserveren?

   Skal vi reservere bord på stedet i nærheden?

   Moeten we

   skal vi

   voor

   til / for

   plek

   sted

   in de buurt

   i nærheden

   reserveren

   reservere

   Uddybende forklaring

   Moeten we består af modalverbet moeten og subjektpronomenet we (vi). Her står moeten i nutid, 1. person flertal, og i et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet. Grundformen er moeten; med et entals-subjekt hedder det for eksempel Moet ik gaan? — »Skal jeg gå?« Med we får man Moeten we ...? — »Skal vi ...?« voor er en præposition, som her knytter reservationen til det sted, der nævnes bagefter. Den kan ofte oversættes med »for« eller »til«, men den præcise danske gengivelse afhænger af forbindelsen. Eksempel: Ik reserveer voor morgen. — »Jeg reserverer til i morgen.« plek betyder »sted« eller »plads«. Det er et navneord med den bestemte form de plek; flertalsformen er plekken. I denne sætning handler det om et sted eller en plads, ikke nødvendigvis om et bestemt bord; betydningen »bord« kommer fra den faste danske oversættelse og situationen, ikke fra selve ordet plek. in de buurt er et fast udtryk, der betyder »i nærheden« eller »i området«. buurt betyder et nærliggende område eller kvarter. Eksempel: Er is een apotheek in de buurt. — »Der er et apotek i nærheden.« reserveren er infinitivformen »at reservere«. Efter et modalverbum som moeten står det andet verbum normalt som infinitiv, og i denne ja/nej-sætning står infinitiven til sidst: Moeten we reserveren? — »Skal vi reservere?« Uden modalverbet kan man sige Wij reserveren een tafel. — »Vi reserverer et bord.« Samlet bliver mønstret Moeten we voor ... reserveren?: »Skal vi reservere til/for ...?« Her udfylder de plek in de buurt pladsen efter voor, så hele spørgsmålet betyder: »Skal vi reservere bord på stedet i nærheden?«

7. Waarschijnlijk niet. Rond deze tijd kunnen we meestal een tafel vinden.

   Sandsynligvis ikke. På denne tid kan vi som regel finde et bord.

   Waarschijnlijk

   sandsynligvis

   niet

   ikke

   Rond deze tijd

   på denne tid

   kunnen we

   kan vi

   meestal

   som regel

   tafel

   bord

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Waarschijnlijk betyder her “sandsynligvis”. Det er et adverbium, som viser, at taleren vurderer noget som sandsynligt, men ikke sikkert. Det kan stå først: Waarschijnlijk komt hij morgen. — “Han kommer sandsynligvis i morgen.” niet er den almindelige nederlandske nægtelse, “ikke”. Sammen med Waarschijnlijk danner det den korte første sætning Waarschijnlijk niet: “Sandsynligvis ikke.” Her er det, der nægtes, udeladt, fordi det allerede kan forstås af situationen; i den givne samtale svarer det på spørgsmålet om reservation. Rond deze tijd betyder “på denne tid” eller mere bogstaveligt “omkring dette tidspunkt”. rond kan bruges om et omtrentligt tidspunkt eller en omtrentlig periode. deze betyder “denne” og står her foran tijd; formen passer til dette substantiv i denne konstruktion. kunnen we indeholder verbet kunnen, “at kunne”, i nutidsformen for we (“vi”). Den samme form er kunnen med we, jullie og ze; med ental får man for eksempel ik kan — “jeg kan” og hij kan — “han kan”. Fordi Rond deze tijd står først, kommer det finitte verbum før subjektet i den følgende hovedsætning: kunnen we. meestal betyder “som regel” eller “for det meste”. Det er et adverbium, der angiver, hvad der normalt sker, uden at gøre det absolut. We vinden meestal een tafel. betyder “Vi finder som regel et bord.” tafel betyder “bord”. Den ubestemte form er een tafel, “et bord”; een angiver her en ubestemt genstand, ikke nødvendigvis tallet én. Den bestemte form er de tafel, “bordet”, og flertallet er tafels, “borde”. vinden betyder “at finde”. Det er infinitiven efter modalverbet kunnen: we kunnen vinden — “vi kan finde”. I nutid er formerne for eksempel ik vind — “jeg finder” og wij vinden — “vi finder”. Efter kunnen står det andet verbum i infinitiv, så kunnen ... vinden udtrykker “kan ... finde”. Samlet betyder Rond deze tijd kunnen we meestal een tafel vinden: “På denne tid kan vi som regel finde et bord.” Rond deze tijd angiver tidspunktet, kunnen we siger, at dette er muligt for “vi”, meestal begrænser udsagnet til det normale tilfælde, og een tafel vinden er det, man normalt kan gøre. Hele ytringen består derfor af en sandsynlig nægtende vurdering efterfulgt af forklaringen på, hvad der normalt er muligt på dette tidspunkt.

8. Laten we dan de plek in deze straat kiezen.

   Så lad os vælge stedet på denne gade.

   Laten we

   lad os

   dan

   så / derefter

   plek

   sted

   in

   i

   deze

   denne

   straat

   gade

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion til at foreslå en fælles handling: “lad os …”. laten er grundformen, og we betyder “vi/os” her. Efter konstruktionen står normalt et infinitiv, for eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Konstruktionen udtrykker et forslag, ikke en beskrivelse af noget, der allerede sker. dan betyder her “så” og forbinder forslaget med det foregående: “så lad os …”. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge, men i denne sætning er den naturlige betydning “så”. plek er et substantiv, der her betyder “sted” eller mere konkret “plads”. Det står efter artiklen de, så det er et de-ord. Et nyttigt nært ord er plaats, som også kan betyde “sted” eller “plads”, men det er ikke den form, der står i den faste sætning. Eksempel: We zoeken een plek. — “Vi leder efter et sted.” in er præpositionen “i” og angiver her, hvor stedet ligger. Den efterfølges af den gruppe, der præciserer stedet. deze betyder “denne” og står foran et entalsord af de-typen i denne brug. Det peger på noget bestemt i den aktuelle sammenhæng. I hollandsk bruges dit i stedet foran et entalsord af het-typen; valget afhænger altså af substantivets grammatiske artikeltype, ikke blot af betydningen “denne”. straat betyder “gade”. Det er et entalsord af de-typen, hvilket forklarer deze straat — “denne gade”. Eksempel: Deze straat is rustig. — “Denne gade er rolig.” kiezen er infinitiven “vælge”. Efter Laten we bruges infinitiven uden te: Laten we kiezen — “lad os vælge”. En vigtig kontrast er we kiezen, som betyder “vi vælger” i en almindelig nutidsform; laten we kiezen gør det til et forslag om en fælles handling. Hele opbygningen er Laten we + dan + de plek + in deze straat + kiezen: “Så lad os vælge stedet på denne gade.” de plek in deze straat er den bestemte plads eller det bestemte sted, som skal vælges, og in deze straat præciserer, hvor stedet ligger.

9. Dan hebben we meer tijd om te eten.

   Så har vi mere tid til at spise.

   Dan

   så

   hebben we

   har vi

   meer

   mere

   tijd

   tid

   om te eten

   for at spise

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det foregående valg. Det kan også betyde “så” i andre sammenhænge, men her handler det om rækkefølge eller følge. hebben we består af verbet hebben (“at have”) og pronomenet we (“vi”). hebben er nutidsformen for “vi” af hebben; rækkefølgen hebben we kommer, fordi Dan står først, mens det finitte verbum stadig står på anden plads: Dan hebben we .... Som almindeligt udsagn kan man også sige We hebben .... meer betyder “mere” og er sammenligningsformen af veel (“meget/mange”): veel – meer – meest. Her sammenlignes mængden af tid med en anden, ikke nærmere angivet mængde. tijd betyder “tid”. Det er et navneord; i bestemt form er det de tijd. I denne sætning angiver tijd det, som man har mere af. om te eten er en infinitivkonstruktion med formålet “for at spise”. eten er infinitiven “at spise”, og te står foran infinitiven i denne konstruktion. Et eksempel er We hebben tijd om te praten. — “Vi har tid til at tale.” Samlet betyder Dan hebben we meer tijd om te eten: “Så har vi mere tid til at spise.” Først markeres følgen med Dan, derefter siges det, hvem der har noget med hebben we, og meer tijd angiver den større mængde. Den afsluttende om te eten forklarer, hvad tiden skal bruges til.