Ik
„Ik“ betyder „jeg“ og er den person, der har opgaverne i dialogen. Det bruges som subjekt, for eksempel i mønstret „Ik heb ...“, når man fortæller, hvad man har.
heb
„heb“ betyder „har“ i „Ik heb vanochtend te veel taken“. Det er formen, der bruges sammen med „Ik“; mønstret „Ik heb ...“ bruges, når man fortæller om noget, man har.
vanochtend
„vanochtend“ betyder „i morges“ og angiver tidspunktet for opgaverne. Det bruges som tidsangivelse, som i „Ik heb vanochtend ...“, når man fortæller, hvornår noget sker.
te
„te“ betyder her „for“ og gør sammen med „veel“ udtrykket „te veel“ til „for mange“. Mønstret „te veel + substantiv“ bruges, når mængden er større, end det er passende eller ønskeligt.
veel
„veel“ angiver en stor mængde; her betyder „te veel taken“ „for mange opgaver“. Det står foran et substantiv i mønstret „te veel + substantiv“ og bruges til at beskrive mængde.
taken
„taken“ betyder „opgaver“ i „te veel taken“. Det er flertalsformen af „taak“ og bruges om arbejdsopgaver, der kan prioriteres og udføres.
Zet
„Zet“ er en direkte opfordring til at placere eller ordne noget, her opgaverne i en bestemt rækkefølge. Det bruges i begyndelsen af en instruktion, som i „Zet ze eerst ...“, når man beder nogen organisere noget.
ze
„ze“ betyder „dem“ og henviser her til opgaverne. Det står efter „Zet“ i „Zet ze eerst ...“ og bruges som pronomen for noget, der allerede er nævnt.
eerst
„eerst“ betyder „først“ og angiver, at opgaverne skal ordnes som det første. Det bruges til at markere rækkefølge, som i „Zet ze eerst ...“ og „Beantwoord dan eerst ...“.
op
„op“ indgår her i udtrykket „op volgorde van prioriteit“ og viser, at noget ordnes efter en bestemt rækkefølge. Mønstret „op volgorde van ...“ bruges, når man sorterer noget efter et kriterium.
volgorde
„volgorde“ betyder „rækkefølge“ i „op volgorde van prioriteit“. Det bruges sammen med „op“ i mønstret „op volgorde van ...“, når man beskriver, hvordan noget skal ordnes.
van
„van“ betyder her „efter“ i „van prioriteit“ og angiver det kriterium, som rækkefølgen bygger på. Mønstret „volgorde van + kriterium“ bruges til at angive, hvad noget ordnes efter.
prioriteit
„prioriteit“ betyder „prioritet“ og angiver, hvad der bestemmer opgavernes rækkefølge. Det bruges i udtrykket „op volgorde van prioriteit“, når man organiserer opgaver efter vigtighed eller hast.
Deze
„Deze“ betyder „denne“ og peger på den e-mail, der omtales lige nu. Det står foran „e-mail“ i „Deze e-mail ...“ og bruges til at udpege noget bestemt tæt på samtalen eller situationen.
e-mail
„e-mail“ betyder „e-mail“ og er den besked, der beskrives som presserende. Det bruges som substantiv efter „Deze“ i „Deze e-mail is dringend“ og efter artiklen i „de dringende e-mail“.
is
„is“ betyder „er“ og forbinder e-mailen med egenskaben „dringend“. Det bruges i mønstret „[subjekt] is [beskrivelse]“, når man beskriver noget.
dringend
„dringend“ betyder „haster“ eller „presserende“ og beskriver e-mailens betydning i „Deze e-mail is dringend“. Formen står efter „is“, når egenskaben beskrives direkte.
Het
„Het“ er den bestemte artikel foran „rapport“ i „Het rapport is belangrijk“. Det bruges til at tale om en bestemt rapport, som samtalen allerede handler om.
rapport
„rapport“ betyder „rapport“ og er den opgave, der skal være færdig inden en bestemt tid. Det bruges efter „Het“ i „Het rapport ...“, når man taler om den bestemte rapport.
belangrijk
„belangrijk“ betyder „vigtig“ og beskriver rapporten i „Het rapport is belangrijk“. Det bruges efter „is“ i mønstret „[subjekt] is belangrijk“, når man vurderer noget som vigtigt.
Wanneer
„Wanneer“ betyder „hvornår“ og indleder spørgsmålet om rapportens deadline. Det står først i „Wanneer moet het rapport af zijn?“ og bruges til at spørge om et tidspunkt.
moet
„moet“ udtrykker her, hvad der skal være tilfældet med rapporten inden deadline. Det bruges sammen med „af zijn“ i „moet het rapport af zijn“ og står foran den efterfølgende verbalkonstruktion.
af
„af“ betyder her „færdig“ som del af udtrykket „af zijn“. Mønstret „af zijn“ bruges om noget, der skal være færdigt, for eksempel „het rapport af zijn“.
zijn
„zijn“ betyder „være“ og indgår sammen med „af“ i „af zijn“ for at udtrykke, at rapporten skal være færdig. Efter „moet“ står denne form i konstruktionen „moet ... af zijn“.
morgenmiddag
„morgenmiddag“ betyder „i morgen eftermiddag“ og angiver, hvornår rapporten skal være færdig. Det bruges som tidsangivelse i „Het moet morgenmiddag af zijn“, når man angiver en deadline.
Beantwoord
„Beantwoord“ er en direkte opfordring til at besvare e-mailen. Det står først i „Beantwoord dan eerst de dringende e-mail“ og bruges i instruktioner om, hvad nogen skal gøre.
dan
„dan“ betyder her „så“ og viser, at svaret på e-mailen følger af den netop nævnte deadline. Det står før „eerst“ i „Beantwoord dan eerst ...“ og bruges til at forbinde en betingelse eller konklusion med den næste handling.
de
„de“ er den bestemte artikel foran „dringende e-mail“ i „de dringende e-mail“. Den gør det klart, at der er tale om den bestemte e-mail, som allerede blev nævnt.
dringende
„dringende“ betyder „presserende“ og beskriver e-mailen i „de dringende e-mail“. Formen står foran substantivet efter „de“ og bruges, når en egenskab knyttes direkte til et substantiv.
Daarna
„Daarna“ betyder „derefter“ og angiver, at den næste handling sker efter besvarelsen af e-mailen. Det står først i „Daarna ga ik ...“ og bruges til at markere rækkefølge mellem handlinger.
ga
„ga“ betyder her ikke blot „går“, men indgår i „ga ik aan het rapport werken“ for at udtrykke, at taleren derefter går i gang med rapporten. Konstruktionen „ga ik ... werken“ bruges til at angive en planlagt eller kommende handling.
aan
„aan“ indgår i udtrykket „aan het rapport werken“ og knytter arbejdet til rapporten. Mønstret „aan + substantiv + werken“ bruges, når man fortæller, hvad man arbejder på.
werken
„werken“ betyder „arbejde“ og er handlingen, som taleren vil gå i gang med i „aan het rapport werken“. Det bruges efter „ga ...“ i konstruktionen „ga ... werken“ for at beskrive en kommende aktivitet.
Dat
„Dat“ betyder „det“ og henviser her til planen om først at besvare den presserende e-mail. Det står først i „Dat zou je moeten helpen ...“ og bruges til at henvise til en tidligere nævnt handling eller situation.
zou
„zou“ udtrykker her en forventning eller forsigtig vurdering af, at planen vil hjælpe. Det bruges sammen med „moeten helpen“ i „zou je moeten helpen“, når man siger, hvad der sandsynligvis bør ske.
je
„je“ betyder „dig“ i „zou je moeten helpen“ og er den person, der forventes at få hjælp. Det står efter „zou“ og før „moeten helpen“ i denne konstruktion.
moeten
„moeten“ udtrykker her „burde“ i „zou je moeten helpen“ og viser, hvad planen forventes at gøre. Det står efter „zou“ og foran „helpen“ i mønstret „zou ... moeten + verb“.
helpen
„helpen“ betyder „hjælpe“ og beskriver den forventede virkning af planen i „zou je moeten helpen“. Det bruges med personen efter verbet i konstruktionen „iemand helpen“.
om
„om“ indleder sammen med „te voelen“ den del, der beskriver, hvad hjælpen består i: „om je minder gestrest te voelen“. Mønstret „helpen om ... te + verb“ bruges til at angive den handling eller tilstand, som hjælpen gør mulig.
minder
„minder“ betyder „mindre“ og beskriver, at personen forventes at føle mindre stress. Det står foran „gestrest“ i „minder gestrest“ og bruges til at sammenligne graden af en følelse eller tilstand.
gestrest
„gestrest“ betyder „stresset“ og beskriver den følelse, som personen forventes at have mindre af. Det står efter „minder“ i „minder gestrest te voelen“ og bruges til at beskrive en persons tilstand eller følelse.
voelen
„voelen“ betyder „føle“ og indgår i „je minder gestrest te voelen“, altså at føle sig mindre stresset. Det bruges efter „te“ i konstruktionen „om ... te voelen“, når man beskriver den ønskede følelse eller tilstand.