En tid hos lægen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik hoest en voel me vandaag moe.

   Jeg hoster og føler mig træt i dag.

   hoest

   hoster

   voel

   føler

   me

   mig

   vandaag

   i dag

   moe

   træt

   Uddybende forklaring

   hoest betyder her, at taleren hoster. Grundformen er hoesten; hoest er nutidsformen med ik: ik hoest. Sammenlign for eksempel: Ik hoest veel. — »Jeg hoster meget.« voel er nutidsformen af voelen i ik-formen. Her betyder det ikke blot at røre ved noget, men at mærke en fysisk tilstand. Eksempel: Ik voel pijn. — »Jeg mærker smerte.« me er den ubetonede form af første persons pronomen i konstruktionen zich voelen: ik voel me ... — »jeg føler mig ...«. Den betonede form er mij, som bruges, når pronomenet skal fremhæves. me angiver ikke selv køn; det viser her, at den person, der føler tilstanden, er taleren. vandaag er et tidsadverbium og betyder »i dag«. Det kan stå forskellige steder i sætningen, for eksempel: Vandaag werk ik thuis. — »I dag arbejder jeg hjemme.« moe er et beskrivende adjektiv, der betyder »træt«. I voel me moe beskriver det talerens tilstand; det er ikke et verbum. Efter voelen står adjektivet prædikativt, og moe får her ikke en særskilt køns- eller flertalsform. Eksempel: Zij voelt zich moe. — »Hun føler sig træt.« Samlet forbinder en de to udsagn: Ik hoest + voel me moe. vandaag angiver, hvornår tilstanden gælder. Hele betydningen er derfor: »Jeg hoster og føler mig træt i dag.« Mønstret Ik + verballed en voel me + adjektiv + tidsudtryk kan genbruges, for eksempel Ik werk en voel me vandaag rustig. — »Jeg arbejder og føler mig rolig i dag.«

2. Je moet de kliniek bellen en om een afspraak vragen.

   Du bør ringe til klinikken og bede om en tid.

   Je moet

   du skal

   kliniek

   klinik

   bellen

   ringe

   om een afspraak vragen

   bede om en tid

   Uddybende forklaring

   Je moet betyder her, at den tiltalte bør eller skal udføre handlingen. moeten er grundformen; efter et modalverbum står det følgende verbum normalt i infinitiv: Je moet bellen = »Du skal ringe«. Formen moet er nutidsformen til je (og også til hij/zij/het), mens grundformen er moeten. Det er ikke selve je, der viser handlingens nødvendighed; det er moet. kliniek betyder »klinik«. Den bestemte form står i den fulde sætning som de kliniek: de markerer her en bestemt klinik, mens kliniek er substantivets grundform. Eksempel: De kliniek is open. — »Klinikken er åben.« bellen betyder »ringe«, her at ringe telefonisk. Det er infinitiven efter moet; den samme form bruges også som opslagsform. Eksempel: Ik ga morgen bellen. — »Jeg ringer i morgen.« om een afspraak vragen er en genbrugelig konstruktion med betydningen »bede om en aftale/tid«. vragen er grundformen »bede om, spørge efter«, og een afspraak betyder »en aftale eller tid«, afhængigt af situationen. I denne konstruktion står om foran det, man beder om: om hulp vragen = »bede om hjælp«. Eksempel: Ik vraag om een afspraak. — »Jeg beder om en tid.« Sætningen bygges således: Je moet + de kliniek bellen + en + om een afspraak vragen. Først gives et råd eller en opfordring til den tiltalte, derefter nævnes det telefoniske mål, og til sidst forbindes en anden handling med en: at bede klinikken om en tid. Samlet betyder den: »Du bør ringe til klinikken og bede om en tid.«

3. Wat moet ik zeggen als ik bel?

   Hvad skal jeg sige, når jeg ringer?

   Wat

   hvad

   moet ik

   skal jeg

   zeggen

   sige

   als

   når

   bel

   ringer

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og spørger efter det indhold, taleren skal sige. Det står først som spørgeord. Et nyttigt mønster er Wat ...? for at spørge om en ting, information eller formulering. moet ik består af moeten (“at skulle / være nødt til”) i formen moet og pronomenet ik (“jeg”). Moet er nutidsformen ved dette subjekt; i et spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik ...? I en almindelig hovedsætning står rækkefølgen typisk Ik moet .... Eksempel: Ik moet gaan. — “Jeg skal gå.” Her udtrykker konstruktionen, hvad taleren skal gøre, ikke et konstateret antal. zeggen betyder “at sige”. Det er infinitiven, som følger efter modalverbet moet: moet ... zeggen svarer til “skal ... sige”. Den bøjede form i en hovedsætning er ik zeg — “jeg siger”. Eksempel: Wat moet ik doen? — “Hvad skal jeg gøre?” als betyder her “når” og indleder en tidsledsætning. Det forbinder spørgsmålet med det tidspunkt, hvor taleren ringer. I denne betydning kan als ofte bruges i et genanvendeligt mønster som als ik ... — “når jeg ...”. bel er første persons nutidsform af verbet bellen, “at ringe”, altså “jeg ringer”. Det er netop bel, der bærer bøjningen for ik; infinitiven er bellen. Eksempel: Ik bel morgen. — “Jeg ringer i morgen.” Samlet bliver Wat + moet ik zeggen til “Hvad skal jeg sige?”, og als ik bel til “når jeg ringer”. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Hvad skal jeg sige, når jeg ringer?” Det er en almindelig måde at spørge efter en passende formulering i en telefonsamtale.

4. Zeg dat je je niet goed voelt en graag een dokter wilt zien.

   Sig til dem, at du har det dårligt og gerne vil se en læge.

   Zeg

   sig

   je je niet goed voelt

   har det dårligt

   graag

   gerne

   dokter

   læge

   wilt zien

   vil se

   Uddybende forklaring

   Zeg betyder her “sig” og er bydeform af zeggen (“at sige”). Formen bruges som en direkte opfordring til adressaten; den angiver ikke i sig selv, om adressaten er ental eller flertal. Her indleder den sammen med dat det indhold, der skal siges. Eksempel: Zeg dat je komt. — “Sig, at du kommer.” je je niet goed voelt betyder her “at du har det dårligt”. Det første je er subjektet “du”, og det andet je er et refleksivt pronomen, som knytter følelsen til subjektet selv. voelt er nutidsformen af voelen (“at føle”) med je som subjekt; niet goed gør betydningen negativ. I denne ledsætning står voelt til sidst. Eksempel: Ik voel me niet goed. — “Jeg har det ikke godt.” graag betyder “gerne”. Det er et adverbium, ikke selve verbet “ville”; her viser det, at ønsket om at se en læge udtrykkes som noget, personen gerne vil. Eksempel: Ik help je graag. — “Jeg hjælper dig gerne.” dokter betyder “læge” og er et navneord. I den fulde ytring står det efter den ubestemte artikel een, så een dokter betyder “en læge”, altså en ikke nærmere identificeret læge. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal som undervisningspointe. wilt zien betyder “vil se”. wilt er nutidsformen af willen (“at ville”) med je som subjekt, og zien er infinitiven (“at se”). Ved modalverbet willen står den ønskede handling i infinitiv. Eksempel: Je wilt een arts zien. — “Du vil se en læge.” Her bærer wilt personbøjningen, mens zien ikke ændres efter personen. Samlet er strukturen Zeg dat ... (“Sig, at ...”) efterfulgt af je je niet goed voelt (“du har det dårligt”) og en graag een dokter wilt zien (“og gerne vil se en læge”). en forbinder de to oplysninger, der skal siges. Hele ytringen betyder: “Sig til dem, at du har det dårligt og gerne vil se en læge.”

5. Ik wil ook vragen welke tijden vrij zijn.

   Jeg vil også spørge, hvilke tider der er ledige.

   Ik wil

   jeg vil

   ook

   også

   vragen

   spørge

   welke

   hvilke

   tijden

   tider

   vrij

   ledige

   zijn

   være; er

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil” og udtrykker talerens ønske eller hensigt. wil er nutidsformen af willen ved ental i første og tredje person; infinitiven er willen. Efter wil står et andet verbum normalt i infinitiv: Ik wil komen. — “Jeg vil komme.” ook betyder “også” og føjer dette ønske til noget, der allerede er nævnt. Dets placering lige efter den finitte verbform er almindelig, men adverbets placering kan variere efter fokus. vragen betyder “spørge”. Her er det infinitivformen efter wil; den finitte form er vraag ved “jeg” eller “du”, og vraagt ved “han/hun”. Ik wil iets vragen. — “Jeg vil spørge om noget.” welke bruges til at spørge, hvilken eller hvilke bestemte muligheder man mener. Her står det foran flertalsordet tijden, så den danske betydning er “hvilke”. Det er ikke selv et verbum og ændres ikke her for at vise flertal; flertallet fremgår af sammenhængen og af tijden. tijden betyder her “tider”, altså tidspunkter eller tidsrum, der kan være ledige. Entalsformen er tijd, og flertallet tijden har vokalskifte. Welke tijden passen jou? — “Hvilke tidspunkter passer dig?” vrij betyder her “ledig” om de nævnte tider. Som prædikativt tillægsord står det efter det, som beskrives, og det får ikke en særlig flertalsform her: De tijden zijn vrij. — “Tiderne er ledige.” I andre sammenhænge kan vrij også betyde “fri”, men den relevante betydning her er tilgængelig eller ikke optaget. zijn betyder “være”. I den indlejrede spørgesætning er det den finitte form ved flertal, mens den tilhørende infinitiv også er zijn. I en hollandsk indirekte spørgesætning står den finitte verbform typisk sidst: Ik weet welke tijden vrij zijn. — “Jeg ved, hvilke tider der er ledige.” Samlet bygges betydningen sådan op: Ik wil angiver ønsket, ook vragen angiver den handling, taleren vil udføre, og welke tijden vrij zijn er det indhold, der skal spørges om. Den indlejrede del bruger altså mønstret welke + navneord + beskrivende ord + finit verbum, hvilket giver betydningen “hvilke tider der er ledige”.

6. Dat helpt hen om een afspraak te vinden die jou uitkomt.

   Det vil hjælpe dem med at finde en tid, der passer dig.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   hen

   dem

   een afspraak

   en aftale

   vinden

   finde

   die jou uitkomt

   der passer dig

   Uddybende forklaring

   Dat står som subjekt og betyder her “det”. Det er et demonstrativt pronomen; dets konkrete henvisning er ikke navngivet i selve sætningen. I nederlandsk kan dat også være et forbindelsesord i andre konstruktioner, men her står det foran det finitte verbum og fungerer som subjekt. helpt er nutidsformen af helpen (“at hjælpe”). Formen er tredje person ental, fordi subjektet er dat; nutid kan på nederlandsk også gengives med dansk fremtid, når situationen ligger fremme i tiden. Her passer den faste danske oversættelse derfor med “vil hjælpe”. hen er tredje person flertal som direkte objekt: “dem”. I nederlandsk bruges hen typisk som direkte objekt eller efter en præposition, mens hun typisk bruges som indirekte objekt. Her er de personer, der modtager hjælpen, det direkte objekt for helpt. een afspraak betyder “en aftale” eller i denne sammenhæng en aftalt tid. afspraak er et de-ord: de afspraak. Artiklen een er ubestemt; den fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. Et genbrugeligt mønster er een afspraak maken (“lave en aftale”) og een afspraak vinden (“finde en aftale/tid”), afhængigt af sammenhængen. vinden er infinitiven af vinden (“at finde”). Den står i mønstret om ... te vinden, som udtrykker formålet med hjælpen: at finde en aftale. I nederlandsk står te foran infinitiven, mens om markerer formålsleddet i denne konstruktion. die jou uitkomt er en relativsætning, der beskriver een afspraak: “som passer dig”. die bruges her som relativt pronomen med et entals de-ord som antecedent; ved et entals het-ord ville den tilsvarende form normalt være dat. jou er pronomenet “dig” som objektform. Den mindre betonede form je kan ofte bruges i stedet, men jou kan fremhæve den person, som tidspunktet skal passe. uitkomt kommer af det separable verbum uitkomen, som i denne betydning betyder “passe” eller “være belejligt”. Det er nutid, tredje person ental, og i denne underordnede relativsætning står den sammensatte form til sidst: die jou uitkomt. I en hovedsætning ses den adskilte rækkefølge, for eksempel: Die afspraak komt jou uit. — “Den aftale passer dig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dat helpt hen = “Det hjælper dem”, om een afspraak te vinden = “med at finde en aftale/tid”, og die jou uitkomt = “som passer dig”. Hele betydningen er derfor: “Det vil hjælpe dem med at finde en tid, der passer dig.”

7. Ik ga de kliniek nu bellen.

   Jeg vil nu ringe til klinikken.

   Ik ga

   jeg vil

   kliniek

   klinik

   nu

   nu

   bellen

   ringe

   Uddybende forklaring

   Ik ga betyder her, at taleren har til hensigt at gøre noget nu eller om lidt. Det er første person ental af gaan (at gå), men sammen med et efterfølgende verbum bruges konstruktionen ik ga + infinitiv ofte til en nær fremtid eller en plan: Ik ga koken. — “Jeg vil lave mad.” Den konkrete handling kommer i bellen, så Ik ga alene betyder ikke “jeg vil ringe”. kliniek er et substantiv for en klinik. I den faste sætning står det med bestemt artikel: de kliniek — “klinikken”. Artiklen de hører sammen med substantivet i denne nominalgruppe; kliniek er ikke selv bestemt. Et genanvendeligt eksempel er de school — “skolen”. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det står mellem hjælpe-/fremtidskonstruktionen og infinitiven: Ik ga nu bellen — “Jeg vil ringe nu.” bellen er infinitiven af bellen, “at ringe”. Her betyder det at ringe til klinikken, hvilket fremgår af kombinationen med de kliniek; verbet står efter ga i konstruktionen gaan + infinitiv. Eksempel: Ik ga mijn vriend bellen. — “Jeg vil ringe til min ven.” Samlet består sætningen af Ik ga + de kliniek + nu + bellen: “Jeg vil nu ringe til klinikken.” Den angiver talerens plan eller hensigt om at foretage opkaldet på dette tidspunkt. Konstruktionen er almindelig og neutral i daglig nederlandsk.

8. Schrijf je symptomen op, zodat je ze duidelijk kunt uitleggen.

   Skriv dine symptomer ned, så du kan forklare dem tydeligt.

   Schrijf … op

   skriv ... ned

   symptomen

   symptomer

   zodat je … kunt

   så du kan

   ze

   dem

   duidelijk

   tydeligt

   uitleggen

   forklare

   Uddybende forklaring

   Schrijf ... op er en opfordring. Det er den adskillelige konstruktion opschrijven (“skrive ned”): i imperativ står schrijf først, mens partiklen op står senere i sætningen. Eksempel: Schrijf het adres op. — “Skriv adressen ned.” symptomen betyder her “symptomer”. Grundformen er symptoom; flertalsformen er symptomen. Endelsen -en markerer dette flertal. Eksempel: De symptomen zijn duidelijk. — “Symptomerne er tydelige.” zodat je ... kunt indleder en ledsætning med resultat eller formål: “så du kan ...”. je er her subjektet “du”. kunt er en bøjet form af modalverbet kunnen (“kunne”); sammen med infinitiven bagefter udtrykker det mulighed eller evne. I denne konstruktion står modalverbet kunt før infinitiven. Eksempel: Je kunt dit uitleggen. — “Du kan forklare dette.” ze er objektpronomenet “dem” og henviser i den faste oversættelse til symptomerne. Det står foran den anden verbdel i denne ledsætning. Eksempel: Ik zie ze. — “Jeg ser dem.” duidelijk betyder her “tydeligt” og beskriver måden at forklare på. Formen bruges her adverbielt; den står ikke som en beskrivelse af et navneord. Eksempel: Leg het duidelijk uit. — “Forklar det tydeligt.” uitleggen er infinitiven “forklare”. Den består ikke her af en bøjet form; efter modalverbet kunt står den som infinitiv. Det adskiller den fra den bøjede form legt uit i en hovedsætning, som også hører til det adskillelige verbum uitleggen. Eksempel: Zij legt de regel uit. — “Hun forklarer reglen.” Samlet betyder Schrijf je symptomen op “Skriv dine symptomer ned”. zodat forbinder dette med det tilsigtede resultat, je ze duidelijk kunt uitleggen: “så du kan forklare dem tydeligt”. Hele ytringen er derfor: “Skriv dine symptomer ned, så du kan forklare dem tydeligt.”