Siddestilling og rygsmerter | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn rugpijn wordt erger na lange vergaderingen.

   Mine rygsmerter bliver værre efter lange møder.

   Mijn

   min

   rugpijn

   rygsmerter

   wordt

   bliver

   erger

   værre

   na

   efter

   lange

   lange

   vergaderingen

   møder

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder „min” og er et possessivt ord for første person ental. Det knytter rugpijn til taleren. I denne brug ændrer mijn ikke form efter det ejede ord; andre possessive former er for eksempel jouw („din”) og zijn („hans”). rugpijn betyder „rygsmerter” i denne sætning. Det er et nederlandsk sammensat substantiv: rug betyder „ryg”, og pijn betyder „smerte”, men rugpijn fungerer som ét ord. Det bruges normalt som et tilstands- eller massenavn, så formen her er ikke en almindelig flertalsform. Eksempel: Ik heb rugpijn. — „Jeg har rygsmerter.” wordt er nutidsformen af worden („blive”) med et entalsgrundled i denne sætning. Her udtrykker den en forandring: rygsmerterne bliver værre. Ved et flertalsgrundled bruges normalt worden. Eksempel: De pijn wordt minder. — „Smerterne bliver mindre.” erger er komparativformen af erg („slem” eller „alvorlig”) og betyder her „værre”. Den sammenligner tilstanden med en tidligere eller underforstået mindre alvorlig tilstand. En nyttig kæde er erg — erger — ergst: „slem” — „værre” — „værst”. Eksempel: De pijn wordt erger. — „Smerterne bliver værre.” na er en præposition, der betyder „efter”, når noget sker senere end en periode eller begivenhed. Her indleder den tidsleddet na lange vergaderingen, som angiver, hvornår forværringen sker. Den modsatte tidsrelation kan ofte udtrykkes med voor („før”). lange er den bøjede form af adjektivet lang („lang”). Her står det foran vergaderingen, som er flertal, og får derfor endelsen -e: lange vergaderingen. Formen lange kan også forekomme i andre grammatiske sammenhænge, så endelsen alene viser ikke altid bestemthed. I denne sætning er der ingen artikel, og nominalgruppen er et ubestemt/bart flertal: „lange møder”. Eksempel: lange dagen betyder „lange dage”. vergaderingen er flertalsformen af vergadering („møde”, især et formelt eller organiseret møde). Flertalsdannelsen er vergadering → vergaderingen. Sammen med lange betyder gruppen lange vergaderingen her „lange møder”. Hvis man ville sige „de lange møder”, ville nederlandsk have den bestemte gruppe de lange vergaderingen; den form står ikke i den faste sætning. Samlet er Mijn rugpijn („mine rygsmerter”) det, der ændrer sig; wordt erger betyder „bliver værre”; og na lange vergaderingen angiver den tidsmæssige omstændighed „efter lange møder”. Hele udsagnet betyder derfor: „Mine rygsmerter bliver værre efter lange møder.”

2. Je stoel helpt je misschien niet om een goede houding te behouden.

   Din stol hjælper dig måske ikke med at holde en god kropsholdning.

   Je stoel

   din stol

   helpt

   hjælper

   misschien

   måske

   niet

   ikke

   om … te

   for at

   een

   en

   goede

   god

   houding

   kropsholdning

   behouden

   bevare

   Uddybende forklaring

   Je stoel betyder her “din stol”. je er den ubetonede possessive form for “din/dit” og kan stå foran et navneord; den mere betonede form er jouw. stoel er et navneord med betydningen “stol”. Possessivet angiver ejeren, mens stoel er det ejede. helpt kommer fra verbet helpen (“at hjælpe”). Formen helpt er nutid i 3. person ental, fordi stoel er subjektet: “stolen hjælper”. Sammenlign med ik help (“jeg hjælper”) og hij helpt (“han hjælper”). misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller tentativt. Det ændrer ikke selve handlingen, men viser, at hjælpen ikke fremstilles som sikker. niet er nægtelsen “ikke”. Her nægtes forbindelsen mellem stolen og den efterfølgende handling: stolen hjælper måske ikke med at bevare en god kropsholdning. om ... te er en konstruktion, der forbinder hjælp med formålet eller handlingen, som hjælpen vedrører. I denne sætning står delene adskilt: om kommer før den infinitte verbalkonstruktion, og te står lige foran infinitiven behouden. Et genanvendeligt mønster er iemand helpt om iets te doen — “nogen hjælper med at gøre noget”. een er den ubestemte artikel foran et entalstælleligt navneord. Den svarer her til “en” i betydningen “en god kropsholdning”, men artiklen alene fastslår ikke et bestemt antal i situationen. goede betyder her “god”. Grundformen er goed; foran et navneord i denne type nominalgruppe får adjektivet formen goede: een goede houding. Det er goede, ikke houding, der bærer denne adjektivform. Et enkelt eksempel er een goede stoel — “en god stol”. houding betyder “kropsholdning” i den faste oversættelse og er navneordet for den holdning eller position, kroppen har. een houding er ental; flertalsformen er houdingen. I denne sætning er det den ønskede kropsholdning, der skal bevares. behouden er infinitiven “at bevare/holde fast i”. Den står efter te i konstruktionen om ... te behouden. Den finitte verbform er behoudt, som i Hij behoudt zijn houding — “Han bevarer sin kropsholdning”; infinitiven behouden bruges efter te. Samlet forbindes Je stoel (din stol) med helpt (hjælper), mens misschien niet gør hjælpen mulig, men ikke sikker: “måske ikke hjælper”. Konstruktionen om een goede houding te behouden angiver handlingen, som hjælpen skulle støtte. Hele udsagnet betyder derfor: Din stol hjælper dig måske ikke med at holde en god kropsholdning.

3. Zal ik meer korte pauzes nemen?

   Skal jeg holde flere korte pauser?

   Zal ik

   skal jeg

   meer

   flere

   korte

   korte

   pauzes

   pauser

   nemen

   holde

   Uddybende forklaring

   Zal ik står først som et spørgsmålsmønster: zal er 1. person ental af zullen, og inversionen zal ik betyder her, at taleren spørger, om han eller hun skal gøre noget. Det er ikke en påstand om, at handlingen allerede er besluttet. Mønsteret kan genbruges sådan: Zal ik ...? = »Skal jeg ...?«. meer betyder her »flere« og står foran flertalsudtrykket korte pauzes. Det angiver en større mængde end tidligere eller end en underforstået normalmængde; det angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal. Ved en entalsmængde bruges ofte meer i betydningen »mere«, for eksempel meer tijd = »mere tid«. korte er adjektivet kort (»kort«) i den form, der står foran dette flertalsnavneord. Sammenlign kort, korter, kortst: »kort«, »kortere«, »kortest«. I korte pauzes beskriver det pausernes varighed, ikke deres antal; meer angiver den større mængde. pauzes er flertal af pauze (»pause«). Flertalsformen ender her på -s: een pauze = »en pause«, pauzes = »pauser«. Det er dette navneord, der gør det klart, hvad der skal tages flere af. nemen er infinitiven af nemen (»tage«). Sammen med zal står den i infinitiv og kommer efter subjektet i denne spørgsmålskonstruktion. På nederlandsk bruges nemen i den faste forbindelse een pauze nemen, selv om dansk naturligt siger »holde en pause« eller »holde pauser«. Eksempel: Ik neem een pauze. = »Jeg holder en pause.« Samlet består spørgsmålet af Zal ik + meer korte pauzes + nemen: »Skal jeg holde flere korte pauser?« Det er et spørgsmål, hvor taleren foreslår eller overvejer at tage flere pauser, og korte præciserer, at pauserne er korte.

4. Korte pauzes kunnen helpen.

   Korte pauser kan hjælpe.

   Korte

   korte

   pauzes

   pauser

   kunnen

   kan

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Korte betyder her “korte” og beskriver pauzes. Det er flertalsformen af adjektivet kort; i denne form har adjektivet endelsen -e. Sammenlign: een korte pauze = “en kort pause”, men korte pauzes = “korte pauser”. pauzes betyder “pauser”. Det er flertal af substantivet pauze: een pauze = “en pause”, twee pauzes = “to pauser”. kunnen betyder her “kan” og udtrykker mulighed eller evne. Det er infinitiven af kunnen, men den bøjede form er også kunnen med flertalsgrundleddet korte pauzes. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum står som infinitiv til sidst. Eksempel: Pauzes kunnen helpen. = “Pauser kan hjælpe.” helpen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven af helpen; efter kunnen bruges denne form uden te. Eksempel: Rust kan helpen. = “Hvile kan hjælpe.” Sætningen bygges således: Korte pauzes er grundleddet, kunnen angiver muligheden, og helpen er den handling, der kan finde sted. Hele udsagnet betyder derfor: “Korte pauser kan hjælpe.”

5. Sta op en rek je voorzichtig uit.

   Rejs dig op, og stræk dig forsigtigt.

   Sta op

   rejs dig op

   rek … uit

   stræk ... ud

   je

   dig

   voorzichtig

   forsigtigt

   Uddybende forklaring

   Sta op er en uformel entalsimperativ af det adskillelige verbum opstaan — “at rejse sig”. I imperativ står verbet først, mens partiklen op står direkte efter verbet. Mønstret kan genbruges i Sta stil — “Stå stille”. rek ... uit hører sammen som det adskillelige verbum uitrekken — “at strække ud”. rek er imperativformen af rekken; uit flyttes til slutningen i denne konstruktion. Her betyder verbet at strække kroppen ud. Eksempel: Ik rek mijn benen uit. — “Jeg strækker mine ben ud.” je er et uformelt pronomen, der her fungerer som refleksivt objekt: den person, der skal rejse sig, skal også strække sig selv. I imperativen er subjektet underforstået som “du”. Je bruges både som uformelt “du” og “dig”; funktionen afgøres af placeringen og konstruktionen. Det formelle pronomen er u. voorzichtig er et adverbium, der beskriver måden: handlingen skal udføres forsigtigt. Det ændrer ikke den grammatiske person eller tal på den, der udfører handlingen. Som adjektiv kan voorzichtig også beskrive et substantiv, for eksempel een voorzichtige beweging — “en forsigtig bevægelse”. Hele sætningen består af to imperativer forbundet med en: Sta op (“rejs dig op”) og rek je ... uit (“stræk dig ud”). Voorzichtig angiver, hvordan den anden handling skal udføres. Derfor bliver den samlede betydning: “Rejs dig op, og stræk dig forsigtigt.”

6. Ik moet ook de hoogte van mijn scherm aanpassen.

   Jeg skal også justere højden på min skærm.

   Ik moet

   jeg skal

   ook

   også

   hoogte

   højde

   mijn

   min

   scherm

   skærm

   aanpassen

   justere

   Uddybende forklaring

   Ik moet betyder her “jeg skal”. Det er første person ental af verbet moeten (“at skulle / være nødt til”): ik moet, jij moet, men wij moeten. Efter moeten står det næste verbum normalt i infinitiv, som i aanpassen her. ook betyder “også” og føjer dette punkt til noget andet, der allerede er relevant. Placeringen kan ændre sig i andre sætninger, men her står ordet efter Ik moet. hoogte betyder “højde”. Det er navneordet hoogte, dannet ud fra hoog (“høj”), men det betegner selve målet eller dimensionen, ikke noget der er højt. Det er et de-ord: de hoogte; flertal er hoogtes. mijn betyder “min” og viser ejerskab eller tilknytning. I mijn scherm knytter det skærmen til taleren. mijn bruges foran både de- og het-ord i ental og ændres ikke efter grammatisk køn; flertal har også mijn, for eksempel mijn schermen. scherm betyder “skærm”. Det er et het-ord i ental: het scherm; i flertal er det schermen. Her er det det konkrete objekt, hvis højde skal justeres. aanpassen betyder “justere” eller “tilpasse”. Det er infinitiven af det separable verbum aanpassen. I en hovedsætning uden hjælpeverbum kan det deles: Ik pas mijn scherm aan — “Jeg justerer min skærm.” Efter moet bliver infinitiven stående samlet til sidst: Ik moet mijn scherm aanpassen. Samlet betyder Ik moet + ook + de hoogte van mijn scherm + aanpassen: “Jeg skal også justere højden på min skærm.” Mønstret kan genbruges som Ik moet ook [noget] aanpassen — “Jeg skal også justere [noget].”

7. Dat kan je helpen om comfortabeler te zitten.

   Det kan hjælpe dig med at sidde mere behageligt.

   Dat

   det

   kan

   kan

   je

   dig

   helpen

   hjælpe

   om … te

   for at

   comfortabeler

   mere behageligt

   zitten

   sidde

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen. I denne brug er formen neutrum ental; den angiver dog ikke alene præcist, hvad der henvises til. Den betonede modsætning er typisk dit i et substantivled, mens dat står selvstændigt her. kan er nutidsformen af kunnen og udtrykker her mulighed eller evne: “kan”. I hovedsætningen står det finitte modalverbum på anden plads, og infinitiven helpen kommer senere. Eksempel: Dat kan werken. = “Det kan fungere.” je betyder her “dig” og er den ubundne, ubetonede form af det personlige pronomen. Formen kan også bruges som subjekt; funktionen afhænger af sætningen. Den betonede objektform er jou. helpen betyder “hjælpe”. Efter kunnen står det som infinitiv uden te: kan helpen = “kan hjælpe”. Som selvstændigt mønster kan man sige Ik help je. = “Jeg hjælper dig.” om ... te indleder her den infinitiviske konstruktion om comfortabeler te zitten. Den angiver, hvad hjælpen vedrører eller gør muligt, omtrent “for at” eller “med at”. te står umiddelbart foran infinitiven zitten. comfortabeler betyder her “mere behageligt”. Det er komparativformen af comfortabel: comfortabel → comfortabeler (“behagelig” → “mere behagelig”). Formen fungerer her adverbialt og beskriver måden at sidde på. Komparativen sammenligner med en mindre behagelig måde at sidde på, uden at sammenligningsgrundlaget angives præcist. zitten betyder “sidde”. Det er infinitiven efter te: te zitten = “at sidde”. Eksempel: Ik wil zitten. = “Jeg vil sidde.” Samlet består sætningen af Dat kan je helpen (“Det kan hjælpe dig”) og om comfortabeler te zitten (“med at sidde mere behageligt”). Hele betydningen er derfor: “Det kan hjælpe dig med at sidde mere behageligt.”

8. Ik ga deze veranderingen deze week proberen.

   Jeg vil prøve disse ændringer i denne uge.

   Ik ga

   jeg vil

   deze

   disse / denne

   veranderingen

   ændringer

   week

   uge

   proberen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Ik ga står her sammen med infinitiven proberen og udtrykker en plan eller hensigt: “jeg vil prøve”. gaan kan også betyde “at gå”, men i mønstret gaan + infinitiv handler det her om en kommende handling. Eksempel: Ik ga morgen bellen. — “Jeg vil ringe i morgen.” deze står foran veranderingen og betyder “disse”. Formen deze bruges foran flertalsord og foran entalsord med de; foran et entalsord med het bruges dit. I denne sætning er flertalsformen understøttet af veranderingen. veranderingen betyder “ændringer” og er flertal af verandering (“ændring”). Den almindelige flertalsform dannes her med endelsen -en: verandering → veranderingen. Eksempel: De veranderingen zijn nuttig. — “Ændringerne er nyttige.” week betyder “uge”. Det er et entalsord med de: de week. I udtrykket deze week betyder det “denne uge”. Eksempel: Deze week werk ik thuis. — “Denne uge arbejder jeg hjemme.” proberen betyder “at prøve” og står i infinitiv. Efter ga bruges infinitiven uden te: Ik ga ... proberen. Den samme infinitiv kan bruges efter andre hjælpe- eller modalverber, for eksempel Ik wil proberen. — “Jeg vil prøve.” Hele sætningen bygges sådan: Ik ga markerer talerens plan, deze veranderingen er det, der skal prøves, deze week angiver tidspunktet, og proberen afslutter infinitivkonstruktionen. Samlet betyder Ik ga deze veranderingen deze week proberen.: “Jeg vil prøve disse ændringer i denne uge.”

9. Neem contact op met een zorgprofessional als de pijn aanhoudt.

   Kontakt en sundhedsprofessionel, hvis smerterne fortsætter.

   Neem contact op

   tag kontakt

   zorgprofessional

   sundhedsprofessionel

   als

   hvis

   pijn

   smerte

   aanhoudt

   fortsætter

   Uddybende forklaring

   Neem contact op er en fast konstruktion, der betyder at tage kontakt. Neem er imperativ af nemen (at tage): infinitiv nemen, nutid ik neem, og bydeform neem. I konstruktionen contact opnemen met iemand står met for den person eller instans, man kontakter. Her fortsætter konstruktionen med een zorgprofessional. zorgprofessional er et sammensat navneord: zorg henviser til omsorg eller sundhedspleje, og professional til en fagperson. Her betyder hele ordet en sundhedsprofessionel. Artiklen een markerer et ubestemt navneord; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Bel een arts. – Ring til en læge. als indleder her en betingelsesledsætning og betyder »hvis«. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning, som i als de pijn aanhoudt. pijn betyder smerte. I den faste sætning står det som de pijn, altså med bestemt artikel, og det er subjektet for aanhoudt. På nederlandsk er pijn her grammatisk ental, selv om den danske oversættelse bruger smerterne; den tilsigtede betingelse er den samme. Eksempel: De pijn vermindert. – Smerten bliver mindre. aanhoudt er nutidsformen af det adskillelige verbum aanhouden i tredje person ental: de pijn houdt aan bliver til de pijn aanhoudt i ledsætningen. Her betyder aanhouden »fortsætte« eller »vare ved«, ikke blot »holde« i fysisk forstand. Eksempel: Als de koorts aanhoudt, bel dan een arts. – Hvis feberen fortsætter, så ring til en læge. Samlet bygges udsagnet sådan op: imperativen Neem contact op met ... giver rådet om at kontakte nogen, een zorgprofessional angiver hvem, og als de pijn aanhoudt angiver betingelsen. Den samlede betydning er: »Kontakt en sundhedsprofessionel, hvis smerterne fortsætter.«