Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den, der sover i “Ik slaap de laatste tijd niet goed.” Formen står normalt foran verbet, når man fortæller om sig selv. Den bruges for eksempel til at beskrive egne vaner eller tilstande.
slaap
“slaap” betyder her “sover” i “Ik slaap de laatste tijd niet goed.” Det er formen af “slapen”, der bruges i denne sætning med “Ik”. Et nyttigt mønster er “Ik slaap ...” om ens søvn.
de
“de” er den bestemte artikel i “de laatste tijd” og er med til at danne udtrykket for “på det sidste”. Den står foran “laatste tijd” i denne tidsangivelse. Udtrykket “de laatste tijd” bruges, når man taler om den seneste periode.
laatste
“laatste” betyder “sidste” i “de laatste tijd” og beskriver den seneste periode. Formen står foran “tijd” i dette faste tidsudtryk. “De laatste tijd” kan bruges, når man beskriver noget, der er sket for nylig.
tijd
“tijd” betyder “tid” i udtrykket “de laatste tijd”, som her betyder “på det sidste”. Ordet bruges sammen med “de laatste” for at angive en nyere periode. “De laatste tijd” er en nyttig tidsangivelse ved ændringer eller vaner.
niet
“niet” gør udsagnet negativt i “Ik slaap de laatste tijd niet goed”: personen sover ikke godt. Det står her foran “goed”, som beskriver måden at sove på. Mønstret “niet + beskrivelse” bruges til at afvise eller negere en egenskab eller måde.
goed
“goed” betyder her “godt” i “niet goed” og beskriver, hvordan personen sover. Sammen med “slapen” bruges det til at tale om god eller dårlig søvn. Udtrykket “goed slapen” er nyttigt, når man beskriver søvn.
Misschien
“Misschien” betyder “måske” og gør forslaget i “Misschien moet je je avondroutine veranderen” mindre sikkert eller mere forsigtigt. Det står først i sætningen og ændrer hele udsagnets tone. Det bruges ofte, når man giver et forsigtigt råd eller nævner en mulighed.
moet
“moet” betyder her “skal” i “moet je je avondroutine veranderen”: aftenrutinen har brug for at blive ændret. Formen hører sammen med “veranderen” i mønstret “moet ... veranderen”. Det bruges, når man taler om noget, der er nødvendigt eller bør gøres.
je
“je” betyder “du” i “moet je ... veranderen” og “din” i “je avondroutine”. Den præcise betydning afhænger derfor af dens plads i sætningen. I dialogen bruges den både om den person, der skal ændre noget, og om dennes aftenrutine.
avondroutine
“avondroutine” betyder “aftenrutine” i “je avondroutine” og henviser til de vaner, man har om aftenen. Det er et sammensat ord, der bruges som navnet på rutinen før sengetid. Det kan sættes sammen med et ejestedord som i “je avondroutine”.
veranderen
“veranderen” betyder “ændre” i “moet je je avondroutine veranderen”. Det står efter “moet” som den handling, der bør udføres. Mønstret “moet + veranderen” kan bruges, når man siger, at noget skal ændres.
gebruik
“gebruik” betyder “bruger” i “Ik gebruik mijn telefoon”. Det beskriver, hvad personen gør med telefonen i den nuværende rutine. Formen bruges med et objekt, her “mijn telefoon”, når man fortæller, hvad man anvender.
mijn
“mijn” betyder “min” i “mijn telefoon” og viser, hvem telefonen tilhører. Det står lige foran navneordet “telefoon”. Mønstret “mijn + navneord” bruges til at tale om noget, man ejer eller har.
telefoon
“telefoon” betyder “telefon” i “mijn telefoon”, som er det, personen bruger om aftenen. Ordet står som objekt efter “gebruik”. Det kan bruges med et ejestedord som i den præcise kombination “mijn telefoon”.
vlak
“vlak” betyder her “lige” eller “umiddelbart” i “vlak voor het slapengaan”. Det gør tidsafstanden til sengetid meget kort. Mønstret “vlak voor + tidspunkt eller begivenhed” bruges om noget, der sker umiddelbart før.
voor
“voor” betyder “før” i “vlak voor het slapengaan”. Det angiver, at telefonen bruges før det at gå i seng. Mønstret “voor + begivenhed eller tidspunkt” bruges til at placere noget tidligere i tiden.
het
“het” er den bestemte artikel i “het slapengaan”. Sammen med “slapengaan” henviser det til den bestemte aktivitet eller situation, nemlig det at gå i seng. Artiklen står direkte foran navneordet i dette udtryk.
slapengaan
“slapengaan” betyder “det at gå i seng” eller “sengetid” i “het slapengaan”. Ordet bruges her som den begivenhed, som noget sker lige før. Udtrykket “voor het slapengaan” er nyttigt, når man taler om vaner før sengetid.
Minder
“Minder” betyder “mindre” i “Minder schermtijd” og angiver en mindre mængde skærmtid. Det står foran “schermtijd” og gør forslaget konkret. Mønstret “minder + mængde eller aktivitet” bruges, når man anbefaler at reducere noget.
schermtijd
“schermtijd” betyder “skærmtid” i “Minder schermtijd”. Det henviser til den tid, man bruger foran en skærm, og er det, der foreslås reduceret. Ordet kan bruges efter en mængdeangivelse som i “Minder schermtijd”.
kan
“kan” betyder her “kan” eller “kan muligvis” i “kan je misschien helpen ontspannen”. Det udtrykker, at mindre skærmtid muligvis har denne virkning. Formen står sammen med et efterfølgende udsagnsord som “helpen”.
helpen
“helpen” betyder “hjælpe” i “kan je misschien helpen ontspannen”. Det viser, at mindre skærmtid kan støtte personen i at slappe af. Mønstret “iemand helpen + handling” bruges, når man beskriver hjælp til en aktivitet.
ontspannen
“ontspannen” betyder “slappe af” i “helpen ontspannen”. Det er den handling, som personen kan få hjælp til at udføre. Udtrykket “helpen ontspannen” bruges, når noget bidrager til, at en person bliver mere afslappet.
Zal
“Zal” betyder her “skal jeg” eller “vil jeg” i spørgsmålet “Zal ik in plaats daarvan een boek lezen?”. Det bruges til at foreslå en mulig handling og spørge, om den er passende. Mønstret “Zal ik + handling?” bruges, når man tilbyder eller foreslår noget.
in plaats daarvan
“in plaats daarvan” betyder “i stedet” i “Zal ik in plaats daarvan een boek lezen?”. “In” og “plaats” danner idéen om en anden plads eller mulighed, mens “daarvan” henviser tilbage til det, der erstattes. Udtrykket bruges, når man foreslår en alternativ handling.
een
“een” betyder “en” eller “et” som ubestemt artikel i “een boek” og “Een vaste routine”. Det står foran et navneord, når man nævner én ikke nærmere bestemt ting eller rutine. I dialogen ses både lille begyndelsesbogstav midt i sætningen og stort begyndelsesbogstav først i en sætning.
boek
“boek” betyder “bog” i “een boek lezen”. Det er den ting, personen foreslår at læse i stedet for at bruge telefonen. Mønstret “een boek lezen” bruges, når man taler om aktiviteten at læse en bog.
lezen
“lezen” betyder “læse” i “een boek lezen”. Det står efter “Zal ik” som den foreslåede handling. Mønstret “een boek lezen” er en almindelig måde at beskrive boglæsning på.
Kies
“Kies” betyder “vælg” i rådet “Kies iets rustigs en makkelijks”. Det henvender sig direkte til den anden person og beder denne vælge noget. Formen bruges i korte råd eller instruktioner om et valg.
iets
“iets” betyder “noget” i “Kies iets rustigs en makkelijks”. Det er det, personen skal vælge, uden at det bestemmes præcist på forhånd. Mønstret “iets + beskrivelse” bruges til at beskrive en ubestemt ting.
rustigs
“rustigs” betyder “noget roligt” i “iets rustigs”. Formen beskriver det ubestemte “iets” og får her endelsen “-s”. Udtrykket bruges, når man anbefaler noget, der har en rolig karakter.
en
“en” betyder “og” i “rustigs en makkelijks”. Det forbinder to beskrivelser af det, man skal vælge. Mønstret “X en Y” bruges til at føje to ligeværdige oplysninger sammen.
makkelijks
“makkelijks” betyder “noget nemt” i “iets rustigs en makkelijks”. Formen beskriver også “iets” og får derfor samme “-s”-form som “rustigs”. Udtrykket bruges, når man anbefaler noget, der ikke kræver stor indsats.
Zodat
“Zodat” betyder “sådan at” eller “så” i “Zodat je hoofd tot rust kan komen”. Det indleder formålet eller den ønskede følge af at vælge noget roligt og nemt. Mønstret “zodat + sætning” bruges til at forklare, hvad en handling skal føre til.
hoofd
“hoofd” betyder bogstaveligt “hoved”, men i “je hoofd tot rust kan komen” bruges det om sindet eller tankerne. Det er den del af personen, der skal falde til ro. Udtrykket bruges i forbindelse med mental ro og afslapning.
tot rust komen
“tot rust komen” betyder “falde til ro” i “je hoofd tot rust kan komen”. “Tot” angiver bevægelsen mod en tilstand, “rust” er ro, og “komen” betyder at komme; sammen danner de hele udtrykket. Det bruges om en person eller et sind, der bliver roligt efter aktivitet eller uro.
dat
“dat” betyder “det” i “Ik zal dat een paar nachten proberen” og henviser tilbage til forslaget om at vælge noget roligt og nemt. Det fungerer som det, personen vil prøve. Mønstret “dat proberen” bruges, når man vil afprøve noget, der allerede er nævnt.
paar
“paar” betyder her “et par” eller “nogle få” i “een paar nachten”. Det angiver et lille antal nætter, uden at der gives et præcist tal. Mønstret “een paar + flertalsord” bruges om en lille mængde eller et lille antal.
nachten
“nachten” betyder “nætter” i “een paar nachten”. Det er den tidsperiode, hvor personen vil prøve den nye vane. Formen er flertal af “nacht” og bruges her efter “een paar”.
proberen
“proberen” betyder “prøve” i “dat ... proberen”. Det beskriver, at personen vil afprøve forslaget i praksis. Mønstret “iets proberen” bruges, når man tester en handling, metode eller idé.
vaste
“vaste” betyder her “fast” eller “regelmæssig” i “een vaste routine”. Det beskriver en rutine, der er stabil og gentages på samme måde. Udtrykket “een vaste routine” bruges, når man taler om regelmæssige vaner.
routine
“routine” betyder “rutine” i “Een vaste routine”. Det henviser til en række vaner, der gentages regelmæssigt, her i forbindelse med søvn. Ordet bruges naturligt sammen med en beskrivelse som “vaste”.
verbeteren
“verbeteren” betyder “forbedre” i “kan je slaap verbeteren”. Det beskriver den positive ændring, som en fast rutine muligvis kan skabe for søvnen. Mønstret “iets verbeteren” bruges, når man siger, at noget gør en tilstand bedre.