At finde vej på klinikken | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, waar is de wachtkamer?

   Undskyld, hvor er venteværelset?

   Pardon

   Undskyld

   waar is

   hvor er

   wachtkamer

   vente værelse

   Uddybende forklaring

   Pardon bruges som en høflig indledning, når man henvender sig til nogen. Her svarer det til »undskyld«. Eksempel: Pardon, kunt u mij helpen? – »Undskyld, kan De hjælpe mig?« waar is betyder her »hvor er«. waar spørger om et sted, og is er nutidsformen af zijn (»at være«) i tredje person ental. Et nyttigt mønster er Waar is ...? – »Hvor er ...?« Eksempel: Waar is het station? – »Hvor er stationen?« wachtkamer er et sammensat navneord, der betyder »venteværelse«. Det hænger sammen med wachten (»vente«) og kamer (»værelse«); den observerede form er dog det samlede ord wachtkamer. I de wachtkamer viser de, at navneordgruppen er bestemt. de udtrykker her ikke et bestemt antal. Eksempel: De wachtkamer is klein. – »Venteværelset er lille.« Samlet består sætningen af den høflige indledning Pardon, stedsspørgsmålet waar is og den bestemte betegnelse de wachtkamer: »Undskyld, hvor er venteværelset?«

2. Loop voorbij de receptie.

   Gå forbi receptionen.

   Loop

   gå

   voorbij

   forbi

   receptie

   reception

   Uddybende forklaring

   Loop er imperativ af lopen (at gå/gå til fods). I denne sætning er formen en direkte opfordring til én person: “gå”. Den samme form kan også være nutidsformen for “jeg går” i en anden sammenhæng, men her viser den direkte instruktion og den faste oversættelse imperativ brug. Eksempel: Loop naar de deur. — “Gå hen til døren.” voorbij angiver bevægelse forbi eller længere end et bestemt punkt. Sammen med loop danner det mønstret loop voorbij ...: “gå forbi ...”. Eksempel: Loop voorbij de ingang. — “Gå forbi indgangen.” receptie er substantivet “reception”. Formen står her i ental, og de foran den danner den bestemte nominalgruppe de receptie, “receptionen”. receptie er et de-ord; artiklen er derfor de, ikke het. Samlet betyder Loop voorbij de receptie. “Gå forbi receptionen.” Loop giver instruktionen, voorbij angiver ruten forbi et punkt, og de receptie er det punkt, man skal passere.

3. Die is aan je linkerkant.

   Den er til venstre for dig.

   Die

   den

   is

   er

   aan

   ved/på

   je

   din

   linkerkant

   venstre side

   Uddybende forklaring

   Die er et selvstændigt henvisende stedord. Her betyder det “den” og henviser til noget, der allerede er identificerbart i situationen; den konkrete genstand bliver ikke navngivet i den faste sætning. I nederlandsk bruges die typisk om ental med et de-ord eller om flertal. Det står ikke her som bestemmende ord foran et navneord. is er nutidsformen af verbet zijn (“at være”) i tredje person ental. Den bruges til at beskrive en placering eller tilstand: Het boek is hier. = “Bogen er her.” aan er en stedpræposition. I denne konstruktion angiver den placering ved en bestemt side: aan de rechterkant = “på højre side”. Den præcise betydning kommer fra hele præpositionsforbindelsen, ikke fra aan alene. je er her det ubetonede possessive ord “din/dit” foran linkerkant. Det ejerord ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug. je kan også have andre funktioner i nederlandsk, blandt andet som “dig” eller “du” i bestemte konstruktioner, så funktionen afgøres af placeringen og sammenhængen. linkerkant er et sammensat navneord: linker + kant, altså “venstre side”. linker er den attributive form af links (“venstre”); endelsen gør det ikke til en komparativ form. Den modsatte retningsangivelse er rechterkant (“højre side”). Mønstret aan je linkerkant betyder “på/til venstre for dig” og angiver en placering i forhold til den person, som je henvender sig til. Hele sætningen samler stedordet Die, verbet is og placeringsforbindelsen: “Den er til venstre for dig.”

4. Moet ik me aanmelden voordat ik ga zitten?

   Skal jeg tjekke ind, før jeg sætter mig?

   Moet ik

   Skal jeg

   me aanmelden

   tilmelde mig; tjekke ind

   voordat

   før

   ga zitten

   sætter mig

   Uddybende forklaring

   Moet ik betyder her “skal jeg?”. moet er nutidsformen af modalverbet moeten for både ik og hij/zij/het; formen viser derfor ikke alene, hvem der handler. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik ...? svarer til Ik moet ... i en almindelig hovedsætning. Eksempel: Moet ik wachten? = “Skal jeg vente?” me aanmelden betyder her “tilmelde/checke mig ind”. Verbet er zich aanmelden; me er den refleksive form, der passer til ik. I andre personer ændres pronomenet: je meldt je aan = “du tilmelder dig”, mens ik meld me aan = “jeg tilmelder mig”. aanmelden kan bruges om registrering eller check-in; den faste oversættelse viser, at betydningen her er at tjekke ind. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. Det forbinder den krævede handling med det, der skal ske bagefter i sætningen. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. = “Ring til mig, før du tager af sted.” ga zitten betyder “sætter mig” eller mere direkte “går hen og sætter mig”. ga er nutidsformen af gaan med ik, og zitten står som infinitiv efter gaan. Sammen bruges de til at beskrive, at man begynder at sidde eller sætter sig; zitten er ikke her et refleksivt verbum. Eksempel: Ik ga zitten. = “Jeg sætter mig.” Samlet spørger taleren, om det er nødvendigt at tjekke ind først: Moet ik me aanmelden + voordat + ik ga zitten? Derfor bliver hele betydningen: “Skal jeg tjekke ind, før jeg sætter mig?”

5. Vul eerst dit formulier in.

   Udfyld først denne formular.

   Vul … in

   udfyld

   eerst

   først

   dit

   denne

   formulier

   formular

   Uddybende forklaring

   Vul ... in er den adskilte form af det nederlandske verbum invullen, «at udfylde». I denne sætning er Vul imperativformen, altså en opfordring eller anvisning til at udfylde noget. Ved adskillelige verber står partiklen ofte sidst i en hovedsætning: Vul het formulier in. = «Udfyld formularen.» I andre former kan verbet stå samlet, for eksempel Ik vul het formulier in og Ik heb het formulier ingevuld = «Jeg udfylder formularen» og «Jeg har udfyldt formularen». Her hører in sammen med Vul, selv om de står hver for sig. eerst betyder «først» og angiver rækkefølgen: denne handling skal ske før den næste relevante handling. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på Vul. dit betyder «denne/dette» og står her foran formulier. Formen dit bruges foran et intetkønsord i ental; formulier er et sådant het-ord. Den anden almindelige entalsform er deze, som bruges foran et de-ord, for eksempel deze brief = «dette brev». dit angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den entalsform, som dets grammatiske brug viser. formulier betyder «formular». Flertalsformen er formulieren: twee formulieren = «to formularer». I den faste sætning er det den formular, som modtageren skal udfylde; den efterfølgende kontekst omtaler den derefter som noget, der gives til receptionen. Samlet bliver mønstret Vul eerst dit formulier in: imperativet Vul ... in giver anvisningen om at udfylde, eerst placerer handlingen først, og dit formulier angiver formularen. Hele ytringen betyder derfor «Udfyld først denne formular.»

6. Geef het daarna aan de receptie.

   Giv den så til receptionen.

   Geef

   giv

   het

   den

   daarna

   derefter

   aan

   til

   de receptie

   receptionen

   Uddybende forklaring

   Geef er imperativformen af geven (“at give”). Den bruges her som en direkte opfordring, hvor subjektet normalt er underforstået som “du”. I nutid hedder formen derimod geeft med jij/je: Je geeft het formulier aan de medewerker. — “Du giver formularen til medarbejderen.” het er her et selvstændigt stedord med betydningen “den/det” og står for det, der gives. I den medfølgende sammenhæng henviser det til formularen fra dit formulier; formulier er et intetkønsord, hvilket forklarer formen het. Formen kan også bruges om andre entydigt identificerede intetkønsord. daarna er et tidsadverbium: “derefter” eller “så”. Det angiver, at handlingen kommer efter noget tidligere nævnt. I sammenhængen udfyldes formularen først, og den gives derefter videre. aan er en præposition, der her markerer modtageren eller den instans, noget gives til: “til”. Mønstret er iets aan iemand/een instantie geven — “at give noget til nogen/en instans”. de receptie betyder “receptionen”. receptie er et de-ord, så bestemt ental har artiklen de: de receptie. Her angiver forbindelsen receptionen som stedet eller den instans, som formularen gives til; sætningen identificerer ikke en bestemt medarbejder. Samlet består sætningen af imperativen Geef, genstanden het, tidsangivelsen daarna og modtagerleddet aan de receptie: “Giv den derefter til receptionen.” Et genbrugeligt mønster er Geef [iets] daarna aan [een ontvanger of instantie] — “Giv [noget] derefter til [en modtager eller instans].”

7. Zal iemand me roepen als ik aan de beurt ben?

   Vil nogen kalde på mig, når det er min tur?

   Zal iemand

   vil nogen ...?

   me

   mig

   roepen

   kalde på

   als

   når

   ik

   jeg

   aan de beurt

   på tur

   ben

   er

   Uddybende forklaring

   Zal iemand danner et ja/nej-spørgsmål: zal er nutidsformen af hjælpeverbet zullen i 3. person ental og udtrykker her en forventet eller mulig fremtidig handling, omtrent “vil”. iemand betyder “nogen” og er den, der skal udføre handlingen. I et spørgsmål står hjælpeverbet foran subjektet: Zal iemand ...? Sammenlign med den almindelige rækkefølge Iemand zal ... — “Nogen vil ...”. me er den ubetonede objektsform af “jeg”: “mig”. Den betonede form er mij, for eksempel i kontrasten Mij roepen ze, niet jou. — “De kalder på mig, ikke på dig.” Her er me den person, som der skal kaldes på. roepen er infinitiven af roepen, “at kalde” eller “at råbe”. Efter et bøjet hjælpeverbum som zal står hovedverbet i infinitiv: zal roepen — “vil kalde”. I denne sætning passer betydningen “kalde på nogen”; i andre sammenhænge kan roepen også betyde at råbe eller kalde nogen ved navn. als betyder her “når” og indleder en tidsbisætning. Det kan også betyde “hvis” i en betingelse, så betydningen afgøres af sammenhængen. Eksempel: Bel me als je thuis bent. — “Ring til mig, når du er hjemme.” ik er første person ental, “jeg”, og er subjektet i bisætningen. Det er den samme taler, som omtales med me i hovedsætningen, men rollerne er forskellige: ik udfører eller har tilstanden i bisætningen, mens me er objektet for roepen. aan de beurt er et fast udtryk, der betyder “på tur” eller “det er ens tur”. Det bruges normalt sammen med verbet zijn, som i Ik ben aan de beurt. — “Det er min tur.” Udtrykket angiver ikke i sig selv, hvem der kommer efterfølgende; det beskriver blot, hvis tur det er. ben er nutidsformen af zijn for første person ental: ik ben — “jeg er”. I kombinationen aan de beurt ben står det finitte verbum sidst i bisætningen, hvilket giver mønsteret als + subjekt + ... + verbum: als ik aan de beurt ben — “når det er min tur”. Hele utterancen følger mønsteret Zal + subjekt + object + infinitiv + als + bisætning?: Zal iemand me roepen betyder “Vil nogen kalde på mig”, og als ik aan de beurt ben tilføjer tidspunktet “når det er min tur”. Samlet bliver betydningen derfor: “Vil nogen kalde på mig, når det er min tur?”

8. Een verpleegkundige zal zo je naam afroepen.

   En sygeplejerske vil snart kalde dit navn.

   verpleegkundige

   sygeplejerske

   zal

   vil

   zo

   snart

   je

   din

   naam

   navn

   afroepen

   kalde navnet op

   Uddybende forklaring

   verpleegkundige betyder her en sygeplejerske. Ordet er kønsneutralt på nederlandsk; det kan altså bruges om en person uden at angive personens køn. Eksempel: De verpleegkundige helpt de patiënt. — Sygeplejersken hjælper patienten. zal er her den entalsform af zullen, der bruges med et subjekt i tredje person ental, og det står foran infinitiven afroepen. Formen zal bruges også med første person ental; personens rolle i denne sætning bestemmes af subjektet Een verpleegkundige. Her bidrager zal til betydningen vil komme til at. Eksempel: Zij zal morgen komen. — Hun kommer i morgen. zo betyder i denne sætning snart eller om lidt. Det står efter zal og præciserer tidspunktet for den kommende handling. Ordet kan også have betydningen sådan eller på denne måde i andre sammenhænge, så betydningen afhænger af konteksten. Eksempel: Ik kom zo. — Jeg kommer om lidt. je betyder her din og er den ubetonede possessive form foran et substantiv. Den tilsvarende betonede form jouw bruges, når man vil fremhæve eller kontrastere ejerskabet. Eksempel: Is dit je tas? — Er det din taske? naam betyder navn. Flertalsformen er namen. I je naam står substantivet i ental og er bestemt gennem den possessive bestemmelse je: det betyder dit navn. Eksempel: Mijn naam staat hier. — Mit navn står her. afroepen er et separabelt verbum, som her betyder at råbe eller kalde et navn op. Efter hjælpeverbet zal står det som infinitiv samlet i slutningen af sætningen. I en hovedsætning uden dette hjælpeverbum skilles det typisk ad: De verpleegkundige roept je naam af. — Sygeplejersken kalder dit navn op. Formen roept ... af viser, at afroepen har fået nutidsformen af verbet roepen, mens partiklen af står længere fremme. Hele sætningen bygges sådan op: Een verpleegkundige er en ubestemt sygeplejerske som subjekt; den ubestemte artikel een angiver ikke i sig selv et bestemt antal. zal + zo viser, at handlingen vil ske snart. je naam er det, der kaldes op, og afroepen er infinitiven efter hjælpeverbet. Samlet betyder Een verpleegkundige zal zo je naam afroepen: En sygeplejerske vil snart kalde dit navn op.

9. Moet ik mijn verzekeringspas klaarhouden?

   Skal jeg have mit sygesikringskort klar?

   Moet ik

   skal jeg

   mijn

   min/mit

   verzekeringspas

   sygesikringskort

   klaarhouden

   have klar

   Uddybende forklaring

   Moet ik står først som et spørgsmål med verbet moet og subjektet ik. moet er nutidsformen af moeten for både ik og flere andre subjekter; her udtrykker det, hvad taleren skal gøre. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verb først, så Moet ik ...? svarer til mønstret “Skal jeg ...?”. Sammenlign: Ik moet wachten. = “Jeg skal vente.” mijn betyder “min/mit” og står foran det ejede navneord. Formen er den samme foran ental og flertal og markerer ikke dansk køn på samme måde som min og mit. Eksempel: mijn kaart = “mit kort”, og mijn kaarten = “mine kort”. verzekeringspas er et sammensat navneord: verzekering betyder “forsikring”, og pas betyder “kort” eller “adgangskort” afhængigt af sammenhængen. Her er den faste betydning et forsikringskort, nærmere bestemt det sygesikringskort, som den danske oversættelse angiver. Sammensatte navneord skrives normalt som ét ord på nederlandsk. klaarhouden betyder at holde eller have noget klar til brug. Det er her en infinitiv efter modalverbet moet, så det ændrer ikke form efter personen: Moet ik ... klaarhouden? Det sammensatte verbum kan i andre konstruktioner skilles ad: Ik houd mijn pas klaar. = “Jeg holder mit kort klar.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Moet ik (“skal jeg”) + mijn verzekeringspas (“mit sygesikringskort”) + klaarhouden (“have klar”). Derfor betyder Moet ik mijn verzekeringspas klaarhouden? “Skal jeg have mit sygesikringskort klar?”

10. Houd hem bij de hand voor het geval de receptie hem weer nodig heeft.

    Hav det ved hånden, hvis receptionen får brug for det igen.

    Houd

    hav / hold

    hem

    det

    bij de hand

    ved hånden

    voor het geval

    hvis / i tilfælde af

    receptie

    reception

    weer

    igen

    nodig heeft

    får brug for

    Uddybende forklaring

    Houd er imperativformen af houden (“at holde/opbevare”). Den bruges her som en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke udtrykt i imperativen. Eksempel: Houd de deur open. — “Hold døren åben.” hem er et objektspronomen. I denne sætning svarer det ifølge den faste oversættelse til “det”, altså den ting, der skal være ved hånden. Formen hem bruges ikke kun om en mandlig person; den kan også bruges som objekt for visse entalsord, så den danske oversættelse kan være “ham” eller “det” alt efter den fastlagte reference. bij de hand er et fast udtryk, bogstaveligt “ved hånden”. Det betyder, at noget er let tilgængeligt. Eksempel: Houd je paspoort bij de hand. — “Hav dit pas ved hånden.” voor het geval introducerer en betingelse eller mulighed og betyder “i tilfælde af” eller i denne sammenhæng “hvis”. Mønstret voor het geval + underordnet sætning kan bruges om noget, man gør på forhånd, fordi en bestemt situation muligvis opstår. receptie betyder “reception” eller “receptionsskranke”. Med de står det som subjekt i den efterfølgende sætning: receptionen er den, der eventuelt får brug for genstanden. weer betyder “igen” og viser, at behovet allerede har været aktuelt tidligere eller kan blive aktuelt på ny. Det ændrer ikke selve handlingens tid. nodig heeft bygger på det faste udtryk nodig hebben, “at have brug for”. nodig betyder “nødvendig/behøvet” i udtrykket, mens heeft er tredje person ental i nutid af hebben (“at have”). I den underordnede sætning står verbet heeft til sidst: de receptie ... nodig heeft. Eksempel: Zij heeft hulp nodig. — “Hun har brug for hjælp.” Hele opbygningen er: imperativen Houd, objektet hem, stedudtrykket bij de hand og derefter betingelsesleddet voor het geval .... Den sidste del siger, at receptionen igen får brug for det. Samlet betyder sætningen derfor: “Hav det ved hånden, hvis receptionen får brug for det igen.”