Pardon
“Pardon” betyder “undskyld” og bruges som høflig indledning, når man henvender sig til en fremmed. Det passer her, fordi den besøgende spørger receptionen om vej.
waar
“waar” spørger om et sted og betyder “hvor” i “waar is de wachtkamer?”. Det bruges typisk i spørgsmål om, hvor noget eller nogen befinder sig.
is
“is” betyder “er” og forbinder spørgsmålet med stedet i “waar is de wachtkamer?”. Formen bruges sammen med et sted eller en ting, man spørger til.
de
“de” er den bestemte artikel i “de wachtkamer” og svarer her til “det” i “venteværelset”. Den står foran navneordet i den bestemte form.
wachtkamer
“wachtkamer” betyder “venteværelse”, altså rummet hvor man venter på klinikken. Det bruges her sammen med “de” i udtrykket “de wachtkamer”.
Loop
“Loop” er en direkte opfordring til at gå i “Loop voorbij de receptie”. Det bruges, når man giver en person en enkel anvisning om at bevæge sig et sted hen.
voorbij
“voorbij” angiver, at man bevæger sig forbi noget, her i “Loop voorbij de receptie”. Det kan genbruges foran det sted eller den genstand, man skal gå forbi.
receptie
“receptie” betyder “reception” og betegner her skranken eller området ved klinikkens modtagelse. I dialogen står det som “de receptie” efter “voorbij”.
Die
“Die” henviser tilbage til venteværelset i “Die is aan je linkerkant” og betyder her “det”. Det bruges til at pege tilbage på noget, der allerede er nævnt.
aan
“aan” bidrager i “aan je linkerkant” til angivelsen af, hvor noget befinder sig, her “på din venstre side”. Det kan bruges i faste stedangivelser sammen med en side eller placering.
je
“je” betyder “din” i “je linkerkant” og viser, hvem venstresiden hører til. Det står her foran navneordet for at angive ejerskab.
linkerkant
“linkerkant” betyder “venstre side” og bruges i “aan je linkerkant” til at angive retningen. Udtrykket kan bruges, når man beskriver, hvor noget er i forhold til en person.
Moet
“Moet” betyder “skal” eller “er nødt til” i spørgsmålet “Moet ik me aanmelden?”. Det bruges her til at spørge, om en handling er nødvendig før man sætter sig.
ik
“ik” betyder “jeg” og er den person, der stiller spørgsmålet i “Moet ik me aanmelden?”. Det bruges som subjekt for den handling, taleren spørger om.
me
“me” betyder “mig” og viser, at taleren selv skal melde sig i “me aanmelden”. Det står foran “aanmelden” som en del af udtrykket for at melde sig selv.
aanmelden
“aanmelden” betyder her “melde sig” eller “checke ind” på klinikken i “me aanmelden”. Det bruges sammen med “me”, når man registrerer sig selv ved en reception.
voordat
“voordat” betyder “før” og forbinder den nødvendige registrering med handlingen i “voordat ik ga zitten”. Det bruges til at angive, at én handling skal ske tidligere end en anden.
ga
“ga” betyder her “går” i konstruktionen “ga zitten”, som beskriver, at man går i gang med at sætte sig. Formen står efter “ik” i “ik ga zitten”.
zitten
“zitten” betyder “sidde” og indgår efter “ga” i “ga zitten”, hvor hele konstruktionen betyder “sætte sig”. Det står her som den handling, man vil udføre efter indtjekningen.
Vul
“Vul” er en opfordring til at udfylde noget i “Vul eerst dit formulier in”. Sammen med “in” danner det den fulde opfordring om at udfylde formularen.
eerst
“eerst” betyder “først” og viser, at formularen skal udfyldes før det næste trin. I dialogen står det i “Vul eerst dit formulier in”.
dit
“dit” betyder “dette” i “dit formulier” og peger på den formular, der ligger foran personen. Det står foran navneordet for at udpege en bestemt formular tæt på samtalen.
formulier
“formulier” betyder “formular”, altså dokumentet som den besøgende skal udfylde. Det bruges her som objekt i “Vul eerst dit formulier in”.
in
“in” er den partikel, der sammen med “Vul” fuldender udtrykket “Vul eerst dit formulier in”. Her hører den altså sammen med udfyldningshandlingen og står til sidst i sætningen.
Geef
“Geef” er en opfordring til at give noget videre i “Geef het daarna aan de receptie”. Det bruges her til at bede den besøgende aflevere den udfyldte formular til receptionen.
het
“het” betyder “det” og henviser i “Geef het daarna aan de receptie” til formularen, der netop blev nævnt. Her fungerer det som stedord for den ting, der skal afleveres.
daarna
“daarna” betyder “derefter” og angiver, at afleveringen sker efter udfyldningen. Det bruges til at vise rækkefølgen mellem to handlinger.
Zal
“Zal” betyder “vil” i spørgsmålet “Zal iemand me roepen?”. Det bruges her til at spørge, om nogen kommer til at kalde på den besøgende.
iemand
“iemand” betyder “nogen” og er den person, der eventuelt skal kalde i “Zal iemand me roepen?”. Det bruges, når personen ikke er specificeret.
roepen
“roepen” betyder “kalde” i “iemand me roepen” og handler her om at kalde på den besøgende. Det står efter “zal” som den handling, der spørges til.
als
“als” betyder her “når” og indleder betingelsen i “als ik aan de beurt ben”. Det forbinder opkaldet med det tidspunkt, hvor det er den besøgendes tur.
aan de beurt
“aan de beurt” betyder “at have tur” i “als ik aan de beurt ben”. “aan” indleder udtrykket, “de” er artiklen, og “beurt” betyder “tur”; tilsammen beskriver de, hvem der står for tur.
ben
“ben” betyder “er” i “ik aan de beurt ben” og fuldender udtrykket “aan de beurt ben”. Her beskriver det, at taleren er den person, hvis tur det er.
Een
“Een” betyder “en” i “Een verpleegkundige” og introducerer en ikke nærmere bestemt sygeplejerske. Det står foran navneordet som ubestemt artikel.
verpleegkundige
“verpleegkundige” betyder “sygeplejerske” og er den person, der snart skal kalde den besøgendes navn. Det bruges her efter “Een” i “Een verpleegkundige”.
zo
“zo” betyder “snart” eller “lige om lidt” i “zal zo je naam afroepen”. Det angiver, at sygeplejersken forventes at kalde navnet inden længe.
naam
“naam” betyder “navn” og er det, der bliver kaldt op i “je naam afroepen”. Det bruges her sammen med “je” for at angive den besøgendes navn.
afroepen
“afroepen” betyder “kalde op” eller annoncere højt, her i “je naam afroepen”. Det bruges især i denne situation, hvor en medarbejder kalder en persons navn, så personen ved, at det er blevet dennes tur.
mijn
“mijn” betyder “min” i “mijn verzekeringspas” og viser, at forsikringskortet tilhører den besøgende. Det står foran navneordet for at angive ejerskab.
verzekeringspas
“verzekeringspas” betyder “forsikringskort”, som den besøgende skal have klar ved receptionen. Det bruges her i den bestemte situation “mijn verzekeringspas”.
klaarhouden
“klaarhouden” betyder “holde klar”, altså sørge for at noget er parat til brug i “mijn verzekeringspas klaarhouden”. Det bruges sammen med den ting, man skal have klar, her et forsikringskort.
Houd
“Houd” er en opfordring til at holde noget tilgængeligt i “Houd hem bij de hand”. Sammen med resten af udtrykket beder det den besøgende om at have kortet lige ved hånden.
hem
“hem” betyder “den” eller “ham” og henviser her til forsikringskortet i “Houd hem bij de hand”. Det fungerer som objekt for “Houd” og erstatter navneordet, der allerede er nævnt.
bij de hand
“bij de hand” betyder “ved hånden” eller let tilgængelig i “Houd hem bij de hand”. “bij” angiver nærhed, “de” er artiklen, og “hand” betyder “hånd”; tilsammen beskriver de, at noget er nemt at tage frem.
voor het geval
“voor het geval” betyder “i tilfælde af at” i “voor het geval de receptie hem weer nodig heeft”. “voor” betyder “for”, “het” er artiklen, og “geval” betyder “tilfælde”; hele udtrykket indleder en mulig situation.
weer
“weer” betyder “igen” i “hem weer nodig heeft” og viser, at receptionen muligvis får brug for kortet endnu en gang. Det bruges til at beskrive en gentagelse.
nodig
“nodig” betyder “nødvendig” eller “have brug for” i forbindelsen med “nodig heeft”. Sammen med “heeft” betyder det her, at receptionen får brug for kortet igen.
heeft
“heeft” betyder “har” i “de receptie hem weer nodig heeft”. Sammen med “nodig” danner det udtrykket for, at receptionen har brug for kortet; i denne ledsætning står det til sidst.