Brug af planen i vaskerummet | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Brug af planen i vaskerummet kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

De gedeelde wasruimte is vandaag druk.

Də ghədeel-də vasrym-tə is fan-daakh dryk. Det fælles vaskerum er travlt i dag.

Zet je naam op het rooster voordat je een was start.

Zæt jə naam op ət roostər voordat jə ən vas start. Skriv dit navn på planen, før du starter en vask.

Er is later vanmiddag een wasmachine vrij.

Ær is laater van-midakh ən vas-mə-sjiinə vræj. Der er en ledig vaskemaskine senere i eftermiddag.

Stel een timer in.

Stel ən tæjmər in. Sæt en timer.

Zodat de volgende persoon niet hoeft te wachten.

Zoodat də volghəndə pərsoon niet hooft tə vakhtən. Så den næste person ikke bliver nødt til at vente.

Moet ik mijn kleren eruit halen zodra het programma klaar is?

Moet ik mæjn kleerən erøjt haalən zoodra ət proghraama klaar is? Skal jeg tage mit tøj ud, så snart programmet er slut?

Doe dat alsjeblieft; natte kleren die in een machine blijven zitten, houden iedereen op.

Doe dat alsjəblieft; natə kleerən die in ən mə-sjiinə blæjvən zitən, hautən iedər-een op. Gør det endelig; vådt tøj, der bliver efterladt i en maskine, forsinker alle.

Ik breng mijn mand naar beneden voordat het programma klaar is.

Ik bræŋ mæjn mant naar bəneedən voordat ət proghraama klaar is. Jeg tager min kurv med ned, før programmet er færdigt.

Dan zou alles soepel moeten blijven lopen.

Dan zau alles supəl moetən blæjvən loopən. Det burde få det hele til at køre problemfrit.

Ord for ord

De “De” står foran “gedeelde wasruimte” og markerer det bestemte navneord i denne sætning. Det kan genbruges i mønsteret de + navneord.

gedeelde “gedeelde” betyder fælles og beskriver, at vaskerummet bruges af flere personer. Her står det foran “wasruimte” i udtrykket “gedeelde wasruimte”; samme type placering bruges i de + tillægsord + navneord.

wasruimte “wasruimte” betyder vaskerum, altså rummet hvor man vasker tøj. Det er et sammensat navneord, som kan bruges sammen med en beskrivelse af rummets tilgængelighed eller travlhed.

is “is” betyder er og forbinder “wasruimte” med beskrivelsen “druk”. Formen bruges til at sige, hvad noget er eller hvordan noget er.

vandaag “vandaag” betyder i dag og angiver, hvornår vaskerummet er travlt. Det kan genbruges som tidsangivelse for noget, der sker på denne dag.

druk “druk” betyder travl i “De gedeelde wasruimte is vandaag druk.” Her beskriver det, at der er meget aktivitet i vaskerummet. Det kan bruges efter “is” til at beskrive en travl situation.

Zet “Zet” er en opfordring til at placere eller skrive noget et bestemt sted. I “Zet je naam op het rooster” bruges det sammen med objektet “je naam” og placeringen “op het rooster”.

je “je” betyder din i “je naam” og viser, hvem navnet tilhører. Det kan genbruges foran et navneord i mønsteret je + navneord.

naam “naam” betyder navn, her det navn der skal skrives på planen. Det bruges i udtrykket “je naam” og kan genbruges med et ejestedord foran.

op “op” angiver her, at navnet skal placeres på planen, som en del af “Zet je naam op het rooster”. Det kan genbruges i mønsteret iets op een rooster eller op en liste zetten.

het “het” står foran “rooster” i “het rooster” og markerer det bestemte navneord. Det kan genbruges foran navneord, der hører sammen med het.

rooster “rooster” betyder plan eller skema, her planen for brugen af vaskerummet. Det bruges med “op” i “op het rooster”, når noget skal skrives på skemaet.

voordat “voordat” betyder før og indleder den handling, der skal ske tidligere: “voordat je een was start”. Det kan genbruges foran en hel sætning om noget, der sker før en anden handling.

een “een” betyder en eller et og viser her, at der er tale om en ubestemt vask. Det står foran “was” i mønsteret een + navneord.

was “was” betyder en vask eller en omgang vasketøj i “een was start”. Det kan bruges som objekt for en handling, for eksempel når en vask startes.

start “start” betyder starter i “je een was start” og beskriver begyndelsen på en vask. Det kan genbruges med en aktivitet som objekt, for eksempel en vask, der begynder.

Er “Er” betyder der i “Er is later vanmiddag een wasmachine vrij” og bruges til at præsentere, at noget findes eller er tilgængeligt. Et almindeligt mønster er Er is + navneord.

later “later” betyder senere og angiver et tidspunkt efter nu. Her står det sammen med “vanmiddag” i “later vanmiddag” og kan bruges som tidsangivelse.

vanmiddag “vanmiddag” betyder i eftermiddag. I “later vanmiddag” præciserer det, hvilken del af dagen det senere tidspunkt ligger i.

wasmachine “wasmachine” betyder vaskemaskine, her den maskine der er ledig. Det kan genbruges med en beskrivelse af, om maskinen er fri eller optaget.

vrij “vrij” betyder ledig i “een wasmachine vrij”, altså at vaskemaskinen kan bruges. Det kan genbruges efter “is” for at sige, at noget er tilgængeligt.

Stel “Stel” er en opfordring til at indstille noget, her en timer. I “Stel een timer in” hører det sammen med partiklen “in” og objektet “een timer”.

timer “timer” betyder timer og henviser her til en indstilling, der kan minde personen om at hente tøjet. Det bruges i mønsteret een timer instellen.

in “in” er partiklen i “Stel een timer in” og er med til at give verbet betydningen indstille. Den skal her forstås sammen med “Stel”, ikke som en selvstændig betydning af at være inde.

Zodat “Zodat” betyder så at og indleder formålet med at indstille timeren: den næste person skal ikke vente. Det kan genbruges foran en sætning, der forklarer det ønskede resultat.

volgende “volgende” betyder næste og beskriver den person, der kommer efter den nuværende bruger. Det står foran “persoon” i “de volgende persoon”.

persoon “persoon” betyder person, her den næste bruger af vaskemaskinen. Det kan genbruges med et beskrivende ord foran, som i “de volgende persoon”.

niet “niet” betyder ikke og benægter her, at personen skal vente. Det står i udtrykket “niet hoeft te wachten” og kan genbruges foran det, der nægtes.

hoeft “hoeft” betyder behøver i “niet hoeft te wachten”; sammen med “niet” betyder det, at personen ikke behøver at vente. Et genbrugeligt mønster er niet hoeven te + udsagnsord.

te “te” markerer infinitiven efter “hoeft” i “hoeft te wachten”. Det bruges her i mønsteret hoeven te + udsagnsord.

wachten “wachten” betyder vente og står efter “te” i “te wachten”. Det bruges om at vente på, at noget bliver muligt eller færdigt.

Moet “Moet” bruges her i spørgsmålet “Moet ik mijn kleren eruit halen?” for at spørge, om taleren skal gøre noget. Det kan genbruges i spørgsmål om nødvendighed eller forventet handling.

ik “ik” betyder jeg og viser, at taleren selv skal udføre handlingen. Det bruges som subjekt foran verbet i mønsteret ik + udsagnsord.

mijn “mijn” betyder min eller mit og viser, at tøjet tilhører taleren. Det står foran “kleren” i mønsteret mijn + navneord.

kleren “kleren” betyder tøj, her det tøj der skal tages ud af maskinen. Det bruges i “mijn kleren” og kan være objekt for en handling.

eruit “eruit” betyder ud af den pågældende maskine i “mijn kleren eruit halen”. Det bruges sammen med “halen” i mønsteret iets eruit halen.

halen “halen” betyder tage eller hente, men sammen med “eruit” betyder “eruit halen” tage ud. Et genbrugeligt mønster er iets eruit halen, hvor objektet står før udtrykket.

zodra “zodra” betyder så snart og indleder tidspunktet for at tage tøjet ud. Det kan genbruges foran en sætning om en handling, der sker umiddelbart efter en anden.

programma “programma” betyder program eller cyklus, her vaskemaskinens vaskeprogram. Det står i “het programma” og kan bruges som noget, der bliver færdigt.

klaar “klaar” betyder færdig i “het programma klaar is”. Her beskriver det, at vaskeprogrammet er afsluttet. Det kan genbruges efter “is” om noget, der er færdigt.

Doe “Doe” er en opfordring til at gøre det, der netop er blevet foreslået. I “Doe dat alsjeblieft” henviser “dat” til den tidligere handling.

dat “dat” betyder det og henviser her til at tage tøjet ud, som den anden person spurgte om. Det bruges i udtrykket “Doe dat” for at gentage en allerede nævnt handling uden at gentage hele handlingen.

alsjeblieft “alsjeblieft” betyder vær venlig og gør opfordringen mere høflig. Det kan bruges sammen med en anmodning som “Doe dat alsjeblieft”.

natte “natte” betyder våde og beskriver tøjet i “natte kleren”. Formen står foran navneordet og kan genbruges i samme mønster med et beskrivende ord foran tøj.

die “die” betyder som eller der og indleder den del af sætningen, der beskriver “natte kleren”. Det kan genbruges i mønsteret navneord + die + beskrivende sætning.

machine “machine” betyder maskine, her den maskine som tøjet bliver liggende i. Det bruges i “in een machine” med “in” for at angive, hvor noget befinder sig.

blijven “blijven” betyder forblive eller blive ved med og bruges her sammen med “zitten” i “blijven zitten”. Sammen beskriver de, at tøjet bliver liggende i maskinen.

zitten “zitten” betyder sidde, men i “blijven zitten” betyder det her blive eller forblive i en position. Det kan genbruges om noget, der bliver liggende eller bliver på samme sted.

houden I “houden iedereen op” er “houden ... op” et samlet udtryk, der betyder forsinke eller holde nogen tilbage. “houden” er verbdelen, mens “op” fuldender betydningen; mønsteret kan genbruges med en person eller gruppe som objekt.

iedereen “iedereen” betyder alle eller enhver og er den gruppe, der bliver forsinket i “houden iedereen op”. Det kan genbruges som objekt for en handling, der påvirker alle personer.

breng “breng” betyder bringer i “Ik breng mijn mand naar beneden” og beskriver, at taleren tager kurven med ned. Det kan genbruges i mønsteret iets naar beneden brengen.

mand “mand” betyder kurv, her kurven til tøjet. Det bruges i “mijn mand” og kan kombineres med en retning i “mijn mand naar beneden brengen”.

naar “naar” angiver retning i “naar beneden” og viser, at kurven bevæger sig nedad. Det kan genbruges foran et sted eller en retning.

beneden “beneden” betyder ned eller nedenunder. Sammen med “naar” i “naar beneden” angiver det bevægelse ned til et lavere sted.

Dan “Dan” betyder så eller da og viser her resultatet af den foreslåede plan. Det står først i “Dan zou alles soepel moeten blijven lopen” og kan genbruges til at indlede en konsekvens.

zou “zou” udtrykker her en forventet eller sandsynlig konsekvens: alt skulle gerne fortsætte problemfrit. Det bruges sammen med “moeten” i “zou alles soepel moeten blijven lopen”.

alles “alles” betyder alt og henviser her til hele forløbet i vaskerummet. Det er subjekt for “moeten blijven lopen” og kan genbruges som noget, der fungerer eller sker samlet.

soepel “soepel” betyder smidigt eller problemfrit i “alles soepel moeten blijven lopen”. Det beskriver, hvordan forløbet fortsætter, og kan bruges til at beskrive en proces, der fungerer uden problemer.

moeten “moeten” betyder skulle eller burde og viser her, hvad der forventes at ske. I “zou ... moeten blijven lopen” står det efter “zou” og før den fortsatte handling.

lopen “lopen” betyder her fungere eller køre, ikke at gå, i “alles soepel moeten blijven lopen”. Sammen med “soepel” beskriver det, at hele forløbet fortsætter uden problemer.

Grammatikpunkter

voordat/zodra + bijzin: het werkwoord staat achteraan

Voordat de was start, stel je de timer in.

Voordat də vas start, stel jə də tæjmər in.

Før vasken starter, indstiller du timeren.

I en ledsætning med voordat eller zodra står verbet til sidst.

Scheidbare werkwoorden: stel ... in, haal ... eruit

Stel de timer in en haal de natte kleren eruit.

Stel də tæjmər in ən haal də natə kleerən erøjt.

Indstil timeren, og tag det våde tøj ud.

Ved adskillelige verber står præfikset ofte sidst i hovedsætningen.

Nederlandsk Ordforråd

druk Adjektiv

dryk travl

gedeelde Adjektiv

ghədeel-də fælles

de gedeelde wasruimte

later Adverbium

laater senere

naam Substantiv

naam navn

rooster Substantiv

roostər plan eller oversigt

start Verbum

start starter

vandaag Adverbium

fan-daakh i dag

voordat Konjunktion

voordat før

was Substantiv

vas vask

wasmachine Substantiv

vas-mə-sjiinə vaskemaskine

wasruimte Substantiv

vasrym-tə vaskerum

zet Verbum

zæt sæt eller skriv

Zet je naam op het rooster

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Det fælles vaskerum er travlt i dag.

Vis Svar

De gedeelde wasruimte is vandaag druk.

Sæt en timer.

Vis Svar

Stel een timer in.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

starter

Vis Svar

start

travl

Vis Svar

druk

fælles

Vis Svar

gedeelde

før

Vis Svar

voordat