Brug af planen i vaskerummet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De gedeelde wasruimte is vandaag druk.

   Det fælles vaskerum er travlt i dag.

   gedeelde

   fælles

   wasruimte

   vaskerum

   is

   er

   vandaag

   i dag

   druk

   travl

   Uddybende forklaring

   gedeelde betyder her “fælles” og står foran wasruimte. Det er den bøjelige adjektiviske form af gedeeld; med et de-ord som wasruimte får den her endelsen -e. Den samme form kan bruges i andre beskrivelser, for eksempel: de gedeelde keuken — “det fælles køkken”. wasruimte betyder “vaskerum”. Det er et sammensat substantiv: was henviser til vask/tøjvask, og ruimte betyder “rum”. I nederlandsk står hovedleddet normalt sidst, så ruimte bestemmer, at hele ordet er et rum. is er nutidsformen af zijn (“at være”) for tredje person ental. Her forbinder den subjektet de gedeelde wasruimte med beskrivelsen druk. Eksempel: De keuken is klein. — “Køkkenet er lille.” vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet for udsagnet. Det kan stå forskellige steder i sætningen, men her står det efter is og før beskrivelsen druk. druk betyder her “travl” om vaskerummet, altså at der er meget aktivitet eller mange, der bruger det. Det er et adjektiv, der står efter is som prædikativ, og derfor har det her ikke -e: De ruimte is druk. — “Rummet er travlt.” Foran et de-ord får adjektivet normalt -e, som i een drukke ruimte — “et travlt rum”. Hele sætningen bygges sådan op: De gedeelde wasruimte er subjektet, is betyder “er”, vandaag placerer tilstanden i dag, og druk beskriver tilstanden. Derfor betyder De gedeelde wasruimte is vandaag druk. “Det fælles vaskerum er travlt i dag.”

2. Zet je naam op het rooster voordat je een was start.

   Skriv dit navn på planen, før du starter en vask.

   Zet

   sæt; placér

   naam

   navn

   op het rooster

   på planen

   voordat

   før

   was

   vask

   start

   starter; begynder

   Uddybende forklaring

   Zet er imperativ af zetten (“at sætte, placere”). Formen bruges her som en direkte instruktion til den person, der tiltales; subjektet je står ikke i selve imperativen. Sammenlign Zet de tas daar. — “Sæt tasken dér.” naam betyder “navn”. Flertalsformen er namen; vokalskiftet er en del af den almindelige bøjningsform og skal læres sammen med entalsformen. I je naam er je ejestedordet “dit”, mens naam er det, der placeres. op het rooster betyder her “på planen/skemaet”. op angiver placering på en overflade eller i en plan, og het er bestemt artikel foran rooster. I denne vaskerumskontekst forstås rooster som en plan eller tidsoversigt, ikke som en fysisk rist. Et genbrugeligt mønster er iets op het rooster zetten — “at sætte noget på planen”. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Det, der sker efter voordat, angiver den handling, som skal finde sted senere i rækkefølgen. I en hel sætning står verbet i den underordnede sætning typisk sidst: voordat je vertrekt — “før du tager af sted”. was betyder her “vask”, forstået som en omgang tøj, der skal vaskes. Det er et navneord, ikke verbet wassen (“at vaske”). een was betegner en ikke nærmere specificeret vask i denne situation. start er nutidsformen af starten efter je: je start — “du starter/begynder”. Den samme form kan stå efter andre entalspronominer, for eksempel hij start — “han starter”; person og betydning bestemmes derfor også af subjektet. Her er je subjektet i den underordnede sætning. Samlet er strukturen Zet je naam op het rooster + voordat je een was start: først en instruktion om at skrive eller placere sit navn på planen, derefter tidsbetingelsen “før du starter en vask”. Hele ytringen betyder: “Skriv dit navn på planen, før du starter en vask.”

3. Er is later vanmiddag een wasmachine vrij.

   Der er en ledig vaskemaskine senere i eftermiddag.

   Er is

   der er

   later vanmiddag

   senere i eftermiddag

   wasmachine

   vaskemaskine

   vrij

   ledig

   Uddybende forklaring

   Er is er en fast konstruktion til at præsentere, at noget findes eller er tilgængeligt et sted eller på et tidspunkt. Her betyder den “der er”; er er ikke et personligt stedord med en bestemt referent. Konstruktionen står ofte foran en ubestemt nominalgruppe: Er is een stoel vrij. = “Der er en ledig stol.” later vanmiddag angiver tidspunktet “senere i eftermiddag”. vanmiddag betyder “i eftermiddag”, mens later flytter tidspunktet til et senere tidspunkt inden for den relevante eftermiddag. Eksempel: Ik bel je later vanmiddag. = “Jeg ringer til dig senere i eftermiddag.” wasmachine er substantivet “vaskemaskine”. Det er et sammensat ord, hvor was har forbindelse til vask, og machine betyder maskine; som helhed skal ordet læres som betegnelsen for en maskine, der vasker tøj. Flertalsformen er wasmachines: Twee wasmachines zijn vrij. = “To vaskemaskiner er ledige.” vrij betyder her “ledig” eller “tilgængelig”, altså ikke optaget. Formen står efter zijn og beskriver vaskemaskinens aktuelle status. Som prædikativt adjektiv står den her som vrij; foran et substantiv får adjektivet ofte formen vrije, for eksempel een vrije stoel = “en ledig stol”. Samlet består udsagnet af tidsangivelsen later vanmiddag, eksistenskonstruktionen Er is, den ubestemte nominalgruppe een wasmachine og beskrivelsen vrij: “Der er en ledig vaskemaskine senere i eftermiddag.”

4. Stel een timer in.

   Sæt en timer.

   Stel … in

   indstil

   timer

   timer

   Uddybende forklaring

   Stel ... in betyder her “indstil”. Det er imperativ af det adskillelige nederlandske verbum instellen (“at indstille”). I denne verbform står første del først, mens in står sidst: Stel de timer in. = “Indstil timeren.” I en hovedsætning med en bøjet verbform deles verbet også ofte: Ik stel de timer in. = “Jeg indstiller timeren.” I infinitiv står det samlet: instellen. timer betyder her en timer, altså en funktion eller anordning, der måler et tidsrum eller udløser noget efter et tidsrum. Flertalsformen er timers: twee timers = “to timere”. Hele sætningen består af imperativen Stel ... in og genstanden een timer. een er en ubestemt artikel; den gør ikke i sig selv et bestemt antal til en del af udsagnet. Samlet betyder Stel een timer in. derfor “Sæt en timer.”

5. Zodat de volgende persoon niet hoeft te wachten.

   Så den næste person ikke bliver nødt til at vente.

   Zodat

   så at

   volgende

   næste

   persoon

   person

   niet

   ikke

   hoeft

   behøver

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   Zodat indleder en ledsætning, der angiver en ønsket virkning eller et formål: “så at”. Her forklarer det, hvad formålet med den foregående handling er. Efter zodat står verbet normalt senere i ledsætningen end i en hovedsætning. Eksempel: Ik loop snel, zodat ik de bus haal. — “Jeg går hurtigt, så jeg når bussen.” volgende betyder “næste” her. Det er adjektivet volgend med endelsen -e, fordi det står foran substantivet persoon i gruppen de volgende persoon. Eksempel: De volgende trein vertrekt om acht uur. — “Det næste tog afgår klokken otte.” persoon betyder “person”. Det er et fælleskønsord og kombineres derfor her med den bestemte artikel de: de volgende persoon. Flertalsformen er personen. Eksempel: De personen wachten buiten. — “Personerne venter udenfor.” niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter det kombinationen hoeft te wachten, altså at personen behøver eller er nødt til at vente. hoeft er 3. person ental i nutid af hoeven. Med nægtelse bruges niet hoeven te + infinitiv, som betyder “ikke behøve at” eller “ikke være nødt til at”. Eksempel: Zij hoeft niet te komen. — “Hun behøver ikke at komme.” Formen hoeft passer til det entallige subjekt de volgende persoon. wachten er infinitiven “vente”. Efter hoeven står den i konstruktionen hoeven te wachten. Eksempel: Wij hoeven niet te wachten. — “Vi behøver ikke at vente.” Sætningen bygges således: zodat indleder ledsætningen; de volgende persoon er den person, som ikke behøver at vente; og niet hoeft te wachten betyder “ikke behøver at vente”. Samlet betyder sætningen: “Så den næste person ikke bliver nødt til at vente.” Mønstret kan genbruges som zodat + subjekt + niet hoeft te + infinitiv, for eksempel Ik maak ruimte, zodat jij niet hoeft te staan. — “Jeg gør plads, så du ikke behøver at stå.”

6. Moet ik mijn kleren eruit halen zodra het programma klaar is?

   Skal jeg tage mit tøj ud, så snart programmet er slut?

   Moet ik

   skal jeg

   mijn

   mit/min

   kleren

   tøj

   eruit halen

   tage ud

   zodra

   så snart

   programma

   program

   klaar

   færdig

   Uddybende forklaring

   Moet ik står først som et spørgsmålsmønster. moet er nutidsformen af moeten for entalssubjektet ik; som modalverb betyder det her “skal” eller “er nødt til”. I et ja/nej-spørgsmål står modalverbet før subjektet: Moet ik ...? Til sammenligning står subjektet normalt først i en meddelelsessætning: Ik moet ... = “Jeg skal ...”. mijn betyder “min/mit” og angiver, hvem tøjet tilhører eller forbindes med. Formen mijn ændrer sig ikke efter ental/flertal eller grammatisk køn på det følgende substantiv. Eksempel: mijn jas = “min jakke”, mijn schoenen = “mine sko”. kleren er flertalsformen, der betyder “tøj” i denne sammenhæng. Det er dette substantiv, der står i flertal; mijn får ikke en særskilt flertalsform. Eksempel: De kleren zijn nat. = “Tøjet er vådt.” eruit halen er en genanvendelig kombination med betydningen “tage/få noget ud”. eruit betyder “ud derfra/ud af den relevante beholder eller maskine”, mens halen er verbet “hente, få eller tage”. Efter modalverbet står infinitiven halen; derfor får man Moet ik ... eruit halen? Eksempel: Ik haal de was eruit. = “Jeg tager vasketøjet ud.” zodra indleder en tidsledsætning og betyder “så snart”. Det forbinder handlingen med det tidspunkt, hvor den anden begivenhed er afsluttet. I en nederlandsk ledsætning efter zodra står det finitte verb normalt sidst: zodra het programma klaar is. programma betyder “program” her, nærmere bestemt maskinens vaske- eller tørreprogram. Det er et substantiv; den bestemte form i denne sætning er het programma, ikke blot programma alene. Eksempel: Het programma duurt een uur. = “Programmet varer en time.” klaar er et adjektiv med betydningen “færdig” eller “afsluttet”. Her beskriver det programmets tilstand. I klaar is fungerer is som formen af zijn (“er”), mens klaar er selve beskrivelsen; klaar er ikke en form af zijn. Eksempel: De was is klaar. = “Vasketøjet er færdigt.” Hele strukturen er Moet ik [mijn kleren eruit halen] [zodra het programma klaar is]? Det betyder: “Skal jeg tage mit tøj ud, så snart programmet er slut?” Modalspørgsmålet spørger, om handlingen er nødvendig eller forventet. zodra præciserer, at tøjet skal tages ud på det tidspunkt, hvor programmet er færdigt. I den givne situation handler eruit om at tage tøjet ud af maskinen.

7. Doe dat alsjeblieft; natte kleren die in een machine blijven zitten, houden iedereen op.

   Gør det endelig; vådt tøj, der bliver efterladt i en maskine, forsinker alle.

   Doe

   gør

   dat

   det

   alsjeblieft

   vær venlig

   natte

   våde

   kleren

   tøj

   machine

   maskine

   blijven zitten

   blive liggende

   iedereen

   alle

   houden … op

   forsinke

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativ af doen og betyder her “gør”. Imperativen bruges til en direkte opfordring til den person, der tales til. Formen doe er ikke infinitiven; infinitiven er doen. dat er et demonstrativt pronomen med betydningen “det” i denne sammenhæng. Sammen med Doe danner det mønsteret Doe dat = “Gør det”. Pronomenet henviser her til den handling, som samtalen handler om, uden at den konkrete handling gentages i denne sætning. alsjeblieft gør opfordringen høfligere: Doe dat alsjeblieft betyder “Gør det endelig” eller “Vær venlig at gøre det”. Det er en høflighedsmarkør, ikke en del af selve verbets betydning. natte er den bøjede form af adjektivet nat, “våd”. Adjektivet står foran flertalsordet kleren og får her endelsen -e: nat → natte. Eksempel: een natte jas = “en våd jakke”. kleren betyder “tøj” og er en flertalsform. I natte kleren beskriver det vådt tøj som den ting, der bliver i maskinen. Det er subjektet i den efterfølgende hovedsætning. machine betyder “maskine”. I in een machine betyder præpositionen in “i”, mens een er en ubestemt artikel; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: De kleren zitten in een machine. = “Tøjet er i en maskine.” blijven zitten er en kombination af blijven, “blive/forblive”, og zitten, “sidde” eller “være placeret”. Her betyder den samlet, at tøjet bliver liggende eller bliver efterladt i maskinen. Den kan genbruges om noget, der fortsat er på samme sted: Het boek blijft op tafel zitten er dog ikke naturligt i alle sammenhænge; med genstande vælges ofte et mere passende positionsudtryk. I denne sætning er kombinationens betydning fastlagt af maskinkonteksten. iedereen betyder “alle” eller “enhver” med henvisning til mennesker. Det er objektet for houden ... op: de våde klæder forsinker alle, ikke omvendt. Selvom iedereen grammatisk behandles som ental i mange nederlandske konstruktioner, er dets betydning kollektivt omfattende. houden og op står adskilt i sætningen, fordi houden ... op er et adskilleligt verbum med betydningen “forsinke” eller “holde tilbage”. Her er houden den bøjede verbumsdel, og op står til sidst: De kleren houden iedereen op = “Tøjet forsinker alle”. Infinitiven er ophouden, men ophouden har også andre betydninger, så betydningen må bestemmes af konstruktionen og konteksten. die forbinder den beskrivende del die in een machine blijven zitten med natte kleren. Det er et relativt pronomen for flertal her og kan gengives som “der”. Konstruktionen beskriver altså de våde klæder, som bliver i en maskine. Samlet bygges sætningen sådan op: Doe dat alsjeblieft er en høflig opfordring: “Gør det endelig”. Derefter beskriver natte kleren die in een machine blijven zitten vådt tøj, der bliver efterladt i en maskine. Hovedverbet houden ... op og objektet iedereen giver den samlede betydning: “Gør det endelig; vådt tøj, der bliver efterladt i en maskine, forsinker alle.”

8. Ik breng mijn mand naar beneden voordat het programma klaar is.

   Jeg tager min kurv med ned, før programmet er færdigt.

   Ik

   jeg

   breng

   bringer / tager med

   mijn

   min

   mand

   kurv

   naar beneden

   nedad / med ned

   voordat

   før

   programma

   program

   klaar

   færdig

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalsform. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Sammenlign med jij (“du”) i et eksempel som Jij brengt de mand naar beneden. — “Du tager kurven med ned.” breng er her formen af verbet brengen (“at bringe” eller “tage med”) efter ik. I denne sætning betyder det at tage kurven med ned. Nutidsformerne er blandt andet ik breng, jij brengt og wij brengen; endelsen ændres altså efter subjektet. Eksempel: Ik breng koffie. — “Jeg tager kaffe med.” mijn betyder “min” og viser ejerskab: kurven tilhører taleren. Formen står foran substantivet og bruges her med mand. Eksempel: mijn jas — “min jakke”. mand betyder “kurv”. Det er et substantiv; den bestemte form er de mand, og flertallet er manden. I den faste sætning er det den genstand, som taleren tager med ned. naar beneden betyder “ned” eller “nedad”. Sammen med brengen angiver det bevægelsens retning: taleren tager kurven med til et lavere sted. Eksempel: Zij loopt naar beneden. — “Hun går ned.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. Efter voordat placeres det finitte verbum normalt sidst i den nederlandske ledsætning. Her står is derfor efter klaar: voordat het programma klaar is. programma betyder “program”. Det er et substantiv; den bestemte form er het programma, og flertallet er programma’s. Her er det programmet, hvis afslutning bruges som tidspunkt for handlingen. klaar betyder her “færdig”. Som prædikativ beskriver det programmets tilstand. is er nutidsformen af zijn (“at være”) for ental, så het programma klaar is betyder “programmet er færdigt”. Klaar kan også betyde “klar” i andre sammenhænge, men den faste danske oversættelse viser betydningen “færdig” her. Hele sætningen bygges således op: Ik breng mijn mand naar beneden — “Jeg tager min kurv med ned” — efterfølges af tidsledsætningen voordat het programma klaar is — “før programmet er færdigt”. Samlet betyder den: “Jeg tager min kurv med ned, før programmet er færdigt.”

9. Dan zou alles soepel moeten blijven lopen.

   Det burde få det hele til at køre problemfrit.

   Dan

   så; i så fald

   zou

   ville

   alles

   alt

   soepel

   problemfrit; glat

   moeten

   skulle; burde

   blijven lopen

   fortsætte med at fungere

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til en betingelse eller situation, der allerede er underforstået. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke bedst her. zou er en form af zullen. Sammen med moeten danner det her en forsigtig forventning eller vurdering, svarende til “burde”. Mønstret zou(den) ... moeten ... kan bruges om noget, der efter omstændighederne forventes at være nødvendigt eller sandsynligt: Dat zou moeten werken. = “Det burde virke.” alles er pronomenet “alt” og henviser her samlet til det, der skal fungere; den konkrete rækkevidde bliver ikke specificeret yderligere i sætningen. Det er ikke det samme som iedereen, der betyder “alle” om personer. soepel betyder her “problemfrit” eller “glat”. I denne placering fungerer det som en beskrivelse af måden, noget forløber eller fungerer på. Det almindelige modsætningsord er moeizaam (“besværligt” eller “trægt”), men den modsætning er ikke en del af den faste sætning. moeten er infinitiven af moeten, “at skulle” eller “at være nødt til”. Efter zou står den i infinitiv: zou moeten svarer her til “burde”. Formen moeten viser ikke i sig selv, hvem der skal gøre noget; subjektet er alles. blijven lopen betyder her “fortsætte med at fungere”. blijven er infinitiven “at blive ved med”, og lopen er infinitiven af lopen. lopen kan i andre sammenhænge betyde “gå” eller “løbe”, men med alles og den faste oversættelse er funktionsbetydningen den relevante her. Mønstret blijven + infinitiv genbruges om en handling eller tilstand, der fortsætter: De machine blijft werken. = “Maskinen bliver ved med at fungere.” Hele sætningen bygges således op: Dan = “så”, zou ... moeten = “burde”, alles = “alt”, og soepel blijven lopen = “blive ved med at fungere problemfrit”. Den samlede betydning er: “Så burde det hele blive ved med at fungere problemfrit.”