Mærkning af mad i fælleskøleskabet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik deze soep in de gedeelde koelkast zetten?

   Må jeg sætte denne suppe i fælleskøleskabet?

   Mag ik

   Må jeg

   deze

   denne

   soep

   suppe

   gedeelde

   fælles

   koelkast

   køleskab

   zetten

   sætte

   Uddybende forklaring

   Mag ik er den faste spørgeform her: mag er 1. person ental af mogen i nutid, og ik er subjektet “jeg”. Sammen betyder det “må jeg …?” og spørger om tilladelse. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet. Sammenlign: Ik mag … = “Jeg må …”. deze betyder “denne” og står her foran soep. Formen bruges med et entalsord af de-typen; soep er de soep. Ved et het-ord i ental bruges normalt dit, mens flertal bruger deze, uanset køn: dit boek, deze boeken. soep betyder “suppe”. Det er et tælleligt navneord i denne betydning og har bestemt artikel de: de soep. I spørgmålet er det den ting, der skal sættes et sted. gedeelde betyder her “fælles” eller “delt”. Det er den bøjede form af gedeeld, som hænger sammen med verbet delen (“at dele”). Foran et de-ord i ental får denne beskrivende form endelsen -e: de gedeelde koelkast. Den beskriver, at køleskabet er fælles, ikke at suppen er delt. koelkast betyder “køleskab”. Det er et sammensat navneord af koel (“kold”) og kast (“skab”), men det bruges som ét ord: de koelkast. I gedeelde koelkast er det køleskabet, der beskrives som fælles. zetten er infinitiven “at sætte”. Her bruges den efter mag, fordi et modalverb står sammen med en infinitiv; i en hovedsætning står infinitiven typisk sidst: Ik mag de soep zetten. Zetten beskriver placering af noget, mens staan i den følgende kontekst beskriver, at noget bliver stående. Et kort eksempel: Mag ik de tas hier zetten? = “Må jeg sætte tasken her?” Hele konstruktionen er Mag ik + deze soep + in de gedeelde koelkast + zetten?. Spørgsmålsordstillingen markerer tilladelsesspørgsmålet, deze soep er det, der skal flyttes, in de gedeelde koelkast angiver destinationen, og zetten angiver handlingen. Derfor betyder hele sætningen: “Må jeg sætte denne suppe i fælleskøleskabet?”

2. Plak een label op de bak voordat je hem daar laat staan.

   Sæt en label på beholderen, før du lader den stå der.

   Plak

   sæt fast / klæb

   label

   mærkat / etiket

   op

   på

   bak

   beholder

   voordat

   før

   hem

   den

   daar

   der

   laat staan

   lader stå

   Uddybende forklaring

   Plak er imperativ af plakken og betyder her “sæt fast” eller “klæb”. Imperativ bruges til en direkte instruktion. Sammenlign: Ik plak een label. = “Jeg sætter en mærkat fast.” label er et substantiv for en mærkat eller etiket. Det er et de-ord; den ubestemte artikel er een, som her ikke i sig selv angiver et bestemt antal. op betyder her “på” og viser, hvor mærkaten skal placeres. Mønstret iets op iets plakken kan bruges om at sætte noget fast på en overflade. bak er et substantiv for en beholder, kasse eller bakke, afhængigt af den konkrete genstand. I denne sætning er den tilsigtede betydning beholderen. een bak er ubestemt, mens de bak er bestemt. voordat er en underordnende forbindelse med betydningen “før”. Den indleder handlingen, der skal ske senere i forhold til hovedhandlingen: først mærkaten, derefter det at lade beholderen stå. hem er et direkte objektspronomen i ental med betydningen “den” om den allerede nævnte beholder. Det er formen, der bruges for et hankønnet eller fælleskønnet entalsobjekt; andre referenter kan kræve andre pronominer. Her understøtter oversættelsen, at hem henviser til beholderen. daar er et stedadverbium og betyder “der”. Det peger på et sted, som er identificerbart i situationen, uden at sætningen selv specificerer stedet nærmere. laat staan består her af laat, en bøjet form af laten, og staan, “stå”. Sammen betyder konstruktionen “lader stå” eller “efterlader stående”. I je laat er laat nutidsformen for anden person ental af laten: je laat. Det er ikke den separate betydning af laat staan som “for slet ikke at tale om”. Hele strukturen er Plak een label op de bak + voordat je hem daar laat staan: “Sæt en mærkat på beholderen, før du lader den stå der.” Første del er instruktionen; voordat forbinder den med den efterfølgende handling, hvor je er den, der lader beholderen stå på det angivne sted.

3. Moet ik de datum er ook op schrijven?

   Skal jeg også skrive datoen på den?

   Moet ik

   skal jeg

   datum

   dato

   ook

   også

   er … op

   på den/det

   schrijven

   skrive

   Uddybende forklaring

   Moet ik står først som et spørgsmålsmønster. moet er nutidsformen af moeten; formen bruges blandt andet med ik og med entalssubjekter, mens flertal normalt har moeten. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum før subjektet: Moet ik ...? = “Skal jeg ...?” Efter et modalverb står det næste verbum normalt i infinitiv. datum betyder “dato”. I den fulde frase de datum står navneordet med bestemt artikel. Flertalsformerne er datums og også data i relevant brug. Her er det datoen, der skal skrives. ook betyder “også”. Det føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant; det ændrer ikke, hvem der skriver eller hvad der skrives. er ... op er en delt konstruktion. Sammen svarer den her til “på den/det”: er viser til en allerede forstået ting, og op angiver forbindelsen “på”. I denne sætning står ook mellem delene. Man kan også møde den sammenhængende form erop, men placeringen af ook giver her den viste opdeling og fremhæver betydningen “også”. Den tidligere nævnte beholder i konteksten giver en naturlig forståelse af, hvad der menes med “den”. schrijven er infinitiven af verbet schrijven, “at skrive”. Efter moeten står infinitiven uden te: Ik moet schrijven = “Jeg skal skrive”. I denne spørgsmålssætning står infinitiven til sidst. Samlet bygges sætningen sådan op: Moet ik spørger, om taleren skal gøre noget; de datum angiver, hvad der skal skrives; ook betyder, at datoen skal med ud over noget andet; er ... op angiver, at det skal skrives på den allerede forståede ting; og schrijven fuldfører handlingen. Hele betydningen er: “Skal jeg også skrive datoen på den?”

4. Zo weten mensen hoe lang het erin staat.

   Så kan folk se, hvor længe den har stået derinde.

   Zo

   Så

   weten

   vide

   mensen

   folk

   hoe lang

   hvor længe

   erin

   derinde

   staat

   står

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “således/derfor” og knytter denne sætning til formålet med det, der blev nævnt før: på den måde kan man få oplysninger om varigheden. Det er ikke en del af betydningen “vide”, men angiver sammenhængen. weten er grundformen “vide”. I den viste sætning står formen uden personendelse efter subjektet mensen: mensen weten = “folk ved/kan se”. Et nyttigt eksempel er Ik weet het. — “Jeg ved det.” mensen betyder “mennesker” eller, som i den faste oversættelse, “folk”. Det er flertal og fungerer som den, der ved noget. Entalsformen er mens: Een mens weet het niet altijd. — “Et menneske ved det ikke altid.” hoe lang spørger om varighed: “hvor længe”. Det er en fast spørgende kombination, ikke blot et spørgsmål om fysisk længde i denne sætning. Sammenlign Hoe lang duurt het? — “Hvor længe varer det?” erin betyder her “derinde/i det” og består i nederlandsk af det henvisende element er plus in. Det peger på, at noget befinder sig inde i et allerede relevant sted eller en beholder. I denne sætning hører erin sammen med staat, så betydningen er, at den omtalte genstand står derinde. staat er nutidsformen af staan, “stå”. Her beskriver den en fortsat placering eller tilstand: noget står inde et sted. Staan bruges altså ikke kun om selve handlingen at komme op at stå; det kan også beskrive, hvor noget er placeret. Eksempel: De fles staat op tafel. — “Flasken står på bordet.” Samlet er mønstret Zo weten mensen hoe lang ...: “Så ved folk, hvor længe ...”. Inde i den underordnede del spørger hoe lang til varigheden af den tilstand, som beskrives med het erin staat. Hele ytringen betyder derfor: “Så kan folk se, hvor længe den har stået derinde.” Den nederlandske nutidsform staat fremstiller tilstanden som gældende nu, mens den danske oversættelse naturligt udtrykker den allerede forløbne varighed med “har stået”.

5. Welke plank is voor je eigen eten?

   Hvilken hylde er til din egen mad?

   Welke

   hvilken

   plank

   hylde

   is

   er

   voor

   til

   je

   din

   eigen

   egen

   eten

   mad

   Uddybende forklaring

   Welke spørger efter et valg blandt personer eller ting og står her foran substantivet plank: “hvilken hylde?”. I nederlandsk bøjes welke ikke efter ental/flertal i denne brug: welke plank og welke planken. Et genbrugeligt eksempel er: Welke stoel neem je? — “Hvilken stol tager du?” plank betyder her en hylde, altså en vandret del af et skab eller en reol. Flertalsformen er planken. Eksempel: De plank is bovenaan. — “Hylden er øverst.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Den bruges her, fordi spørgsmålet handler om én hylde: de plank is. Andre nutidsformer er blandt andet ik ben (“jeg er”) og wij zijn (“vi er”). Eksempel: De plank is vrij. — “Hylden er ledig.” voor betyder her “til” og angiver, hvem eller hvad noget er bestemt til. Det er ikke det samme som den tidslige betydning “før”; betydningen følger sammenhængen. Eksempel: Dit bord is voor jou. — “Dette bord er til dig.” je er den tryksvage possessive form, der betyder “din” foran et substantiv. Formen ændres ikke efter, om det ejede substantiv er ental eller flertal: je plank og je planken. Den trykstærke form jouw kan bruges, når ejerskabet skal fremhæves. Her er je den tiltale persons ejerskab, som også fremgår af oversættelsen “din”. eigen betyder “egen” og fremhæver, at maden tilhører den person, der tiltales, snarere end er fælles. Udtrykket je eigen svarer derfor til “din egen”. Eksempel: Neem je eigen tas. — “Tag din egen tas.” eten betyder her “mad” og er et substantiv, ikke verbet “at spise”. Som substantiv bruges det ofte som en massebetegnelse og har normalt ikke artikel i denne type ejerskabsudtryk: je eigen eten — “din egen mad”. Verbet eten har samme skriftlige form i infinitiv, men funktionen ses af placeringen og sammenhængen; Ik wil eten betyder “Jeg vil spise”. Samlet består spørgsmålet af Welke plank (“hvilken hylde”) og is voor je eigen eten (“er til din egen mad”). Hele betydningen er derfor: “Hvilken hylde er til din egen mad?”

6. Gebruik de bovenste plank, weg van de spullen die we delen.

   Brug den øverste hylde, væk fra de fælles madvarer.

   Gebruik

   brug

   bovenste

   øverste

   plank

   hylde

   weg van

   væk fra

   spullen

   madvarer

   delen

   dele

   Uddybende forklaring

   Gebruik er her en imperativ af gebruiken (at bruge): en direkte opfordring til at bruge noget. Imperativen har her samme form som stammen i ental; subjektet er udeladt, så formen kan henvende sig til én eller flere personer. Eksempel: Gebruik deze sleutel. – Brug denne nøgle. bovenste betyder “øverste” og står foran plank. Det er den positionsangivende superlativform, der svarer til boven “over/oppe”: boven – bovenste. Formen beskriver den hylde, der er øverst, ikke en sammenligning af selve hyldens størrelse. Eksempel: De bovenste doos is leeg. – Den øverste kasse er tom. plank betyder “hylde” i denne sammenhæng. Grundformen er plank, og flertallet er planken. Sammen med de bovenste bliver det en bestemt nominalgruppe: “den øverste hylde”. weg van er en fast, genanvendelig præpositionsforbindelse med betydningen “væk fra”. Den angiver, at noget skal være adskilt fra eller placeres længere væk fra det, der følger efter forbindelsen. Eksempel: Zet de tas weg van de deur. – Stil tasken væk fra døren. spullen er flertal af spul og betyder almindeligvis “ting” eller “sager”. I denne sætning er den tilsigtede betydning ifølge oversættelsen fælles madvarer/forsyninger. Flertalsformen passer til flere genstande eller en samling af ting; den siger ikke i sig selv præcist, hvor mange der er. delen er den almindelige grundform af verbet “at dele”. I die we delen står det som nutidsform med subjektet we “vi”; for denne pluralform er skrivemåden den samme som infinitiven delen. Eksempel: We delen de kosten. – Vi deler udgifterne. die we delen er en relativsætning, hvor die knytter beskrivelsen til spullen, og we delen betyder “vi deler”. Den samlede del de spullen die we delen betyder derfor “de fælles madvarer” i den angivne betydning. Her er we den, der deler, mens spullen er det, der deles. Hele ytringen bygges sådan op: imperativen Gebruik efterfølges af genstanden de bovenste plank, altså “brug den øverste hylde”. Derefter angiver weg van de spullen die we delen, hvad hylden skal være væk fra: de ting eller, i den fastlagte oversættelse, de fælles madvarer. Den samlede betydning er: “Brug den øverste hylde, væk fra de fælles madvarer.”

7. Ik laat hem daar staan en neem hem binnenkort mee naar huis.

   Jeg lader den stå der og tager den snart med hjem.

   laat

   lader

   hem

   den

   daar

   der

   staan

   stå

   neem … mee

   tage med

   binnenkort

   snart

   huis

   hjem

   Uddybende forklaring

   laat betyder her “lader” og er 1. person ental i nutid af laten: ik laat. I mønstret laten + objekt + infinitiv får eller tillader taleren, at objektet befinder sig i den angivne tilstand. Eksempel: Ik laat de deur open. — “Jeg lader døren stå åben.” hem er den nederlandske objektsform, der her gengives som “den”. I første del er hem objekt for laat, og den samme form bruges igen som objekt for neem. Den skal ikke forveksles med subjektformen hij (“han/den” som subjekt). Eksempel: Ik zie hem. — “Jeg ser ham/den.” daar betyder “der” og angiver stedet. Sammen med staan beskriver det, hvor genstanden skal stå: daar staan — “stå der”. staan betyder “stå” og er infinitivformen. Efter laat står verbet i infinitiv: ik laat hem daar staan — “jeg lader den stå der”. Her beskriver staan genstandens placering eller tilstand. neem ... mee hører sammen som det adskillelige verbum meenemen, “tage med”. neem er 1. person ental i nutid, og mee står senere i sætningen. Det genbrugelige mønster er ik neem ... mee: “jeg tager ... med”. Eksempel: Ik neem mijn tas mee. — “Jeg tager min taske med.” binnenkort betyder “snart” eller “inden længe”. Det angiver nær fremtid uden at fastsætte et bestemt klokkeslæt. huis betyder “hus” eller “hjem”. I forbindelsen naar huis betyder det idiomatisk “hjem”; naar angiver retningen. Eksempel: Wij gaan naar huis. — “Vi går hjem.” Samlet siger Ik laat hem daar staan, at taleren lader genstanden stå dér. Derefter siger en neem hem binnenkort mee naar huis, at taleren snart tager den samme genstand med hjem. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg lader den stå der og tager den snart med hjem.”

8. Zo raakt de koelkast niet vol met oud eten.

   På den måde bliver køleskabet ikke fyldt med gammel mad.

   Zo

   på den måde

   raakt

   bliver

   koelkast

   køleskab

   niet

   ikke

   vol

   fuld

   oud

   gammel

   eten

   mad

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “på den måde” og peger på den måde, noget bliver gjort eller opnås på. Det er ikke det samme som et tidsord som “så” i betydningen “derefter”. Eksempel: Zo werkt het beter. — “På den måde virker det bedre.” raakt er nutidsformen af raken for et subjekt i ental, tredje person. Her betyder raken “blive” eller “komme til at være” og står foran en tilstandsbeskrivelse: raken + tillægsord. Det beskriver en overgang til en tilstand, mens blijven betyder, at en tilstand fortsætter. Eksempel: De kamer raakt leeg. — “Værelset bliver tomt.” koelkast betyder “køleskab”. Formen er et navneord; de foran viser, at dette er et de-ord, men de angiver ikke i sig selv et bestemt antal. I sætningen er de koelkast det, der kommer i den beskrevne tilstand. niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter den, at køleskabet bliver fyldt: raakt ... niet vol betyder “bliver ikke fuldt”. Dens præcise placering i en nederlandsk sætning kan afhænge af, hvad der nægtes, så den bør læres sammen med den samlede struktur her. vol er tillægsordet “fuld”. I raken + vol beskriver det den tilstand, som køleskabet kommer i. Det kan også bruges efter andre verber: De tas is vol. — “Tasken er fuld.” oud er tillægsordet “gammel”. Her beskriver det eten, altså maden: oud eten betyder “gammel mad”. Tillægsordet står foran navneordet i denne navneordsgruppe. Det modsatte er nieuw i betydningen “ny”: nieuw eten — “ny mad”. eten betyder her “mad” og fungerer som navneord i udtrykket met oud eten. Formen eten kan også være verbet “at spise”, men i denne sætning er den et navneord, fordi den betegner det, som køleskabet kan blive fyldt med. Eksempel: Er is eten op tafel. — “Der er mad på bordet.” Samlet består sætningen af Zo (“på den måde”), raakt de koelkast (“bliver køleskabet”), niet vol (“ikke fuldt”) og met oud eten (“med gammel mad”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “På den måde bliver køleskabet ikke fyldt med gammel mad.” Strukturen iets raakt + tillægsord kan genbruges til at beskrive, at noget kommer i en ny tilstand.