Ryd op i fællesrummet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. We gebruikten de gemeenschappelijke ruimte een tijdje.

   Vi brugte fællesrummet et stykke tid.

   We

   vi

   gebruikten

   brugte

   gemeenschappelijke

   fælles

   ruimte

   rum; lokale

   een tijdje

   et stykke tid

   Uddybende forklaring

   We betyder her “vi” og er den nederlandske personlige form for første person flertal. Den kan bruges som subjekt for flere personer, uden at teksten her angiver præcist, hvem de er. gebruikten betyder her “brugte”. Det er datidsformen af gebruiken (“at bruge”): ik gebruik = “jeg bruger”, wij gebruiken = “vi bruger”, wij gebruikten = “vi brugte”. Formen gebruikten er præteritum i flertal; den viser altså, at handlingen fandt sted tidligere. I denne sætning er We subjektet, og gebruikten er det finitte verbum. gemeenschappelijke betyder “fælles” i betydningen noget, der deles af flere. Grundformen er gemeenschappelijk. Her står adjektivet foran substantivet og får endelsen -e: de gemeenschappelijke ruimte. Denne endelse hører til adjektivet, ikke til ruimte. Eksempel: een gemeenschappelijke keuken = “et fælles køkken”. ruimte betyder her “rum” eller “lokale”. Det er substantivet i forbindelsen de ruimte (“rummet/lokalet”), og det betegner et fysisk område. Eksempel: De ruimte is groot. = “Rummet er stort.” een tijdje betyder “et stykke tid”. tijd betyder “tid”, mens tijdje er en diminutivform, der her indgår i den faste, naturlige tidsangivelse een tijdje. een er den ubestemte artikel; i denne forbindelse angiver hele udtrykket en uspecificeret periode, ikke et bestemt antal. Sætningen bygges sådan op: We er subjektet, gebruikten angiver en tidligere handling, og de gemeenschappelijke ruimte er det, der blev brugt. een tijdje angiver handlingens varighed. Samlet betyder den: “Vi brugte fællesrummet et stykke tid.”

2. Laten we opruimen voordat we weggaan.

   Lad os rydde op, før vi går.

   Laten we

   lad os

   opruimen

   rydde op

   voordat

   før

   weggaan

   gå væk; tage af sted

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion, der bruges til at foreslå eller opfordre til noget sammen: “lad os …”. we betyder “vi”, og laten står her i en konstruktion med et efterfølgende infinitiv. Mønstret er Laten we + infinitiv, for eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” opruimen betyder her at rydde op. Det er infinitiven, som følger efter Laten we; den beskriver den handling, talerne foreslår at udføre sammen. Det adskiller sig fra opruimen i en almindelig nutidsform med et bestemt subjekt: We ruimen op. — “Vi rydder op.” Her er verbet et separabelt verbum: op står efter ruimen i denne hovedsætning, mens infinitiven skrives samlet som opruimen. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Det, der står efter voordat, angiver en handling, som skal ske senere end eller som grænse for den foreslåede handling. Eksempel: Was je handen voordat je eet. — “Vask dine hænder, før du spiser.” weggaan betyder “at gå væk” eller “at tage af sted”. Det er et separabelt verbum dannet af weg og gaan; infinitiven skrives samlet. I den underordnede sætning voordat we weggaan står verbet til sidst, sådan som det er almindeligt i nederlandske underordnede sætninger. Formen weggaan er her nutid med we; den er stavemæssigt identisk med infinitiven. Til sammenligning hedder det ik ga weg — “jeg tager af sted”, men we gaan weg — “vi tager af sted”. Samlet består udsagnet af opfordringen Laten we opruimen — “lad os rydde op” — og tidsledsætningen voordat we weggaan — “før vi tager af sted”. Hele betydningen er derfor: “Lad os rydde op, før vi går.”

3. Ik zet de stoelen terug waar ze stonden.

   Jeg sætter stolene tilbage, hvor de stod.

   Ik

   jeg

   zet

   sætter

   stoelen

   stolene

   terug

   tilbage

   waar

   hvor

   ze

   de

   stonden

   stod

   Uddybende forklaring

   Ik er 1. person ental og betyder “jeg”. Det er subjektformen, altså den form der bruges om taleren. Eksempel: Ik lees. — “Jeg læser.” zet er 1. person ental i nutid af zetten og betyder her “sætter” eller “placerer”. Sammen med terug danner det det delbare verbum terugzetten — “sætte tilbage”. I en hovedsætning står verbets to dele adskilt: Ik zet de stoel terug. — “Jeg sætter stolen tilbage.” stoelen betyder “stolene”. Grundformen er stoel, og flertalsformen er stoelen; den bestemte betydning kommer her fra de. Den samme flertalsendelse ses i et enkelt eksempel som twee stoelen — “to stole”. terug betyder “tilbage”. Her er det den anden del af terugzetten, så det angiver, at stolene placeres på deres tidligere sted. Det er ikke i sig selv et selvstændigt udsagn om handlingen; betydningen bliver præcis sammen med zet. waar betyder “hvor” og indleder her en underordnet stedssætning. Mønstret ... terug waar ... kan bruges til at sige, at noget sættes tilbage på det sted, hvor det var før. Eksempel: Leg het boek terug waar het lag. — “Læg bogen tilbage, hvor den lå.” ze er et pronomen i flertal og betyder her “de”; med den faste oversættelse henviser det til stolene. Formen ze bruges som subjektform i flertal, også når referenten er en gruppe ting. Eksempel: De boeken zijn oud. Ze liggen op tafel. — “Bøgerne er gamle. De ligger på bordet.” stonden er datid i flertal af staan — “stå”. Her beskriver den, hvor stolene stod tidligere. I nederlandsk har staan formerne staat i nutid ental og stonden i datid flertal: De stoelen staan hier. — “Stolene står her”; De stoelen stonden daar. — “Stolene stod der.” Samlet består udsagnet af subjektet Ik, verbet zet, genstanden de stoelen og den adskilte del terug. Den efterfølgende sætning waar ze stonden angiver det tidligere sted: “hvor de stod”. Hele betydningen er derfor, at taleren sætter stolene tilbage på det sted, hvor de stod før. Konstruktionen er neutral og kan genbruges om andre genstande ved at skifte substantivet og eventuelt pronomenet.

4. Ik ruim het afval van de tafels op.

   Jeg rydder skraldet af bordene.

   Ik

   jeg

   ruim … op

   rydder ... væk

   afval

   affald

   tafels

   borde

   Uddybende forklaring

   Ik betyder "jeg" og er den nederlandske personlige form for den talende. Den står som subjekt i sætningen. I andre eksempler skifter subjektet, for eksempel Wij ruimen op = "Vi rydder op"; verbets form følger her subjektet. ruim ... op er den delte form af det separable verbum opruimen, "at rydde op" eller "at fjerne og bringe i orden". I nutid med ik står den bøjede del som ruim, mens partiklen op står senere i hovedsætningen: Ik ruim de kamer op = "Jeg rydder værelset op". Formen ruim hører altså til verbet opruimen; den er ikke en form af det nærliggende navneord. afval betyder "affald" i denne sætning. Det bruges ofte som et stof- eller massesubstantiv og har her ikke en synlig flertalsendelse. Et nyttigt eksempel er Ik gooi het afval weg = "Jeg smider affaldet ud". Her er afval stadig navnet på det, der smides ud, mens weggooien er et andet verbum. tafels betyder "borde". Det er flertal af tafel = "bord; endelsen -s markerer flertal i denne form. Entalsformen er tafel, mens de tafels betyder "bordene". I van de tafels viser van relationen "fra" eller "af", og de hører til den bestemte nominalgruppe; selve flertalsformen ligger i tafels`. Samlet betyder Ik ruim het afval van de tafels op: "Jeg rydder skraldet af bordene." Ik angiver den handlende, ruim ... op udtrykker oprydningen, het afval er det, der ryddes, og van de tafels angiver, hvor affaldet kommer fra. Den foregående sætning bruger også Ik om den talende, men denne sætning beskriver specifikt oprydning af affald fra bordene.

5. Zullen we de lichten ook uitdoen?

   Skal vi også slukke lyset?

   Zullen we

   skal vi …?

   lichten

   lys

   ook

   også

   uitdoen

   slukke

   Uddybende forklaring

   Zullen we indleder her et forslag eller en fælles beslutning: “skal vi …?” zullen er formen af zullen, og sammen med we bruges konstruktionen til at spørge, om taleren og den eller de tiltalte skal gøre noget. Det er ikke selve verbet “slukke”; handlingen kommer senere i sætningen. Eksempel: Zullen we beginnen? = “Skal vi begynde?” lichten betyder her lysene, altså flere lamper eller lyskilder. Det er flertal af licht; den bestemte form i den samlede nominalgruppe er de lichten. Flertallet står derfor på substantivet, ikke på de. Eksempel: De lichten zijn aan. = “Lysene er tændt.” ook betyder “også” og føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant. Dets placering lige før uitdoen viser, at det knytter “også” til den foreslåede handling i denne sætning. Eksempel: Zullen we ook de deur sluiten? = “Skal vi også lukke døren?” uitdoen er infinitiven af det adskillelige verbum uitdoen, “slukke” eller mere bogstaveligt “gøre slukket”. I en konstruktion med zullen står infinitiven samlet til sidst: Zullen we de lichten uitdoen? I en direkte opfordring deles verbet derimod: Doe de lichten uit. = “Sluk lysene.” Samlet består sætningen af forslagskonstruktionen Zullen we, genstanden de lichten, tilføjelsen ook og infinitiven uitdoen. Den spørger derfor, om man også skal slukke lysene: “Skal vi også slukke lyset?”

6. Doe de lichten uit.

   Sluk lyset.

   Doe … uit

   sluk

   lichten

   lys

   Uddybende forklaring

   Doe ... uit er den adskillelige del af det nederlandske verbum uitdoen: her at slukke noget; i andre sammenhænge kan uitdoen også betyde at tage noget af. Doe er imperativformen af doen (at gøre). Ved et adskilleligt verbum står partiklen uit her sidst, mens Doe ... uit tilsammen betyder »sluk«. Mønsteret kan genbruges: Doe het licht uit. — Sluk lyset. lichten betyder her lysene og er flertal af navneordet licht (lys). Med ental kan man sige het licht — lyset; i den faste sætning står der derimod de lichten. Den danske oversættelses ental kan derfor gengive lysene samlet som lyset uden at ændre den tilsigtede handling. Samlet er Doe de lichten uit. en direkte opfordring eller ordre: Sluk lysene. Strukturen er imperativ + genstand + den adskilte partikel: Doe [genstanden] uit.

7. Sluit de ramen voordat we afsluiten.

   Luk vinduerne, før vi låser af.

   Sluit

   luk

   ramen

   vinduer

   voordat

   før

   we

   vi

   afsluiten

   låse af

   Uddybende forklaring

   Sluit er imperativ af det regelmæssige verbum sluiten (”at lukke”). Formen bruges her som en direkte opfordring til én eller flere personer: ”Luk …”. I andre sammenhænge kan man møde former som ik sluit (”jeg lukker”) og wij sluiten (”vi lukker”); imperativen har her ikke et synligt subjekt. ramen betyder ”vinduer” i denne sætning. Entalsformen er raam, og ramen er flertal. Et nyttigt genbrugsmønster er het raam (”vinduet”) over for de ramen (”vinduerne”). Artiklen og flertalsformen skal læres sammen med substantivet, fordi hollandsk bruger forskellige bestemte artikler. voordat betyder ”før” og indleder her en ledsætning om tidspunkt. I ledsætningen står verbet afsluiten efter subjektet we: voordat we afsluiten. Det er et almindeligt hollandsk mønster, hvor det bøjede eller finitte verbum placeres sidst i en sådan ledsætning. we betyder ”vi” og er den almindelige ub betonede form af pronomenet wij. Det henviser her til taleren sammen med mindst én anden person, men den præcise gruppe identificeres ikke yderligere af sætningen. Som eksempel: We sluiten de deur. — ”Vi lukker døren.” afsluiten betyder her ”lukke af” eller ”låse af”, altså afslutte lukningen af et rum eller område. Det er et sammensat verbum med infinitivformen afsluiten; i andre sætningsformer kan verbet deles, for eksempel We sluiten de ruimte af. — ”Vi lukker rummet af.” Her står infinitiven samlet efter voordat, som hollandsk ledsætningsordstilling kræver. Samlet består sætningen af opfordringen Sluit de ramen (”Luk vinduerne”) og tidsledsætningen voordat we afsluiten (”før vi låser af”). Hele betydningen er derfor: ”Luk vinduerne, før vi låser af.”

8. De ruimte lijkt klaar voor de volgende groep.

   Rummet ser ud til at være klar til den næste gruppe.

   ruimte

   rum

   lijkt

   ser ud til

   klaar

   klar

   voor

   til

   volgende

   næste

   groep

   gruppe

   Uddybende forklaring

   ruimte betyder her “rum”. Det er et de-ord: de ruimte; flertal er ruimtes. Eksempel: De ruimte is groot. — “Rummet er stort.” lijkt er nutidsformen i 3. person ental af lijken (“at se ud til” eller “at virke”). Subjektet er de ruimte, så formen bliver lijkt. Konstruktionen iets lijkt + bijvoeglijk naamwoord bruges til “noget ser ud til at være …”. Eksempel: Het lijkt moeilijk. — “Det ser svært ud.” klaar betyder her “klar” eller “parat”. Som prædikativt tillægsord står det uden endelsen -e: De ruimte lijkt klaar. Eksempel: Ik ben klaar. — “Jeg er klar.” voor betyder her “til” i betydningen “beregnet til” eller “for”. Eksempel: Dit cadeau is voor jou. — “Denne gave er til dig.” volgende betyder “næste”. Det er den bøjede form af tillægsordet volgend foran det bestemte navneord groep: de volgende groep. Eksempel: de volgende dag — “den næste dag”. groep betyder “gruppe”. Det er et de-ord i ental: de groep; flertal er groepen. Eksempel: De groep wacht. — “Gruppen venter.” Sammen består udsagnet af De ruimte (“rummet”), lijkt klaar (“ser ud til at være klar”) og voor de volgende groep (“til den næste gruppe”). Hele betydningen er derfor: “Rummet ser ud til at være klar til den næste gruppe.”

9. Dan kunnen we de deur op slot doen en weggaan.

   Så kan vi låse døren og gå.

   Dan

   så

   kunnen we

   kan vi

   deur

   dør

   op slot doen

   låse

   weggaan

   gå væk eller gå derfra

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter handlingen til den tidligere situation. Det kan stå først i en hovedsætning: Dan gaan we. = “Så går vi.” kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we. Når et adverbium står først i en nederlandsk hovedsætning, står det finitte verbum normalt på anden plads: Dan kunnen we .... kunnen betyder her, at det er muligt for “os” at gøre noget; we betyder “vi” og er første person flertal. Eksempel: We kunnen morgen komen. = “Vi kan komme i morgen.” Efter kunnen står det andet verbum i infinitiv. deur betyder “dør”. I de deur viser den bestemte artikel de, at der henvises til en bestemt dør; artiklen angiver ikke i sig selv et antal. Flertalsformen er deuren: De deuren zijn open. = “Dørene er åbne.” op slot doen er en almindelig nederlandsk konstruktion, der betyder “at låse” en dør. I denne sætning står doen i infinitiv efter kunnen, mens op slot er den faste del af konstruktionen. Eksempel: Ik doe de deur op slot. = “Jeg låser døren.” weggaan betyder “at gå væk” eller “at gå derfra”. Det er et sammensat verbum; i andre finitte former kan delene skilles ad, for eksempel We gaan weg. = “Vi går væk.” Her står weggaan i infinitiv, fordi det er samordnet med op slot doen efter kunnen. Samlet betyder Dan kunnen we de deur op slot doen en weggaan: “Så kan vi låse døren og gå.” Dan angiver næste trin, kunnen we gør handlingerne mulige, og op slot doen samt weggaan er to infinitiver, der forbindes med en. Forbindelsen med en nævner begge handlinger, men fastslår ikke i sig selv en bestemt tidsmæssig rækkefølge. Sætningen er almindelig og neutral i daglig nederlandsk.