En rolig snak om høj musik | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De muziek bij de buren heeft me de laatste tijd meerdere nachten wakker gehouden.

   Musikken hos naboen har holdt mig vågen flere nætter på det seneste.

   muziek

   musik

   bij de buren

   hos naboen

   heeft

   har

   me

   mig

   de laatste tijd

   på det seneste

   meerdere

   flere

   nachten

   nætter

   wakker

   vågen

   gehouden

   holdt

   Uddybende forklaring

   muziek betyder her “musik”. Det er et fælles navneord; med bestemt artikel bliver det de muziek (“musikken”). Et nyttigt eksempel er Ik luister naar muziek. — “Jeg lytter til musik.” bij de buren angiver stedet eller tilknytningen: “hos naboen/naboerne”. bij kan bruges om at være hos nogen eller ved et sted. de buren betyder “naboerne”; buren er flertal af buur (“nabo”), og de bruges her med dette flertalsnavneord. heeft er nutidsformen af hebben (“at have”) for tredje person ental: hij/zij/het heeft, men zij hebben betyder “de har”. Her fungerer heeft som hjælpeverbum i perfektum sammen med participiet gehouden. me er et ubetonet objektspronomen og betyder “mig”. Den betonede form er mij; me er almindelig i neutral, daglig tale. I denne sætning er “mig” den person, som musikken har holdt vågen. de laatste tijd er et fast tidsudtryk for “på det seneste” eller “den sidste tid”. laatste er superlativformen af laat (“sen”): laat — “sen”, later — “senere”, laatste — “sidst/senest”. Her beskriver udtrykket en nyere periode, ikke et bestemt antal dage. meerdere betyder “flere” og står foran flertalsnavneordet nachten. Det angiver et antal større end én uden at specificere tallet. Et eksempel er meerdere mensen wachten buiten. — “Flere mennesker venter udenfor.” nachten betyder “nætter” og er flertal af nacht (“nat”). Formen nachten viser altså mere end én nat. meerdere nachten betyder “flere nætter”. wakker betyder “vågen”. Det er et beskrivende ord, der her angiver den tilstand, som me befinder sig i. Konstruktionen iemand wakker houden betyder “at holde nogen vågen”; et eksempel er De hond hield mij wakker. — “Hunden holdt mig vågen.” gehouden er perfektum participium af verbet houden (“at holde”). I denne konstruktion står det sammen med heeft: heeft ... gehouden betyder “har holdt”. Det er houden, ikke wakker, der har formen gehouden; wakker beskriver resultatet eller tilstanden. Samlet bygges sætningen sådan op: De muziek bij de buren er det, der udfører handlingen; heeft ... gehouden danner perfektum og betyder “har holdt”; me er den påvirkede person; wakker beskriver den tilstand, personen blev holdt i; og de laatste tijd meerdere nachten angiver perioden og det uspecificerede antal nætter. Hele betydningen er derfor: “Musikken hos naboen har holdt mig vågen flere nætter på det seneste.”

2. Dan moeten we met hen praten voordat het een groter conflict wordt.

   Så bør vi tale med dem, før det bliver en større konflikt.

   Dan

   så

   moeten we

   bør vi

   met hen

   med dem

   praten

   tale

   voordat

   før

   het

   det

   groter

   større

   conflict

   konflikt

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til den foregående situation: “så bør …”. Det kan også betyde “dengang/derpå” i andre sammenhænge, men her er den konsekutive betydning den relevante. moeten we består af modalverbet moeten og subjektet we (“vi”). Moeten i nutid kan udtrykke nødvendighed eller en anbefaling; sammen med den danske oversættelse er betydningen her “bør”. Ved begyndelse med Dan står verbet før subjektet: Dan moeten we .... Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv, som i moeten ... praten. met hen betyder “med dem”. hen er den hollandske objektsform efter præpositionen met; den bruges om personer i flertal. Den faste oversættelse støtter betydningen “dem”, men identificerer ikke nærmere, hvem referenten er. praten er infinitiven “at tale”. Den står efter modalverbet moeten: we moeten praten = “vi bør tale”. Et eksempel: We moeten morgen praten. — “Vi bør tale i morgen.” voordat er en underordnende konjunktion med betydningen “før” eller “inden”. Den indleder her den tidslige ledsætning voordat het ... wordt. I en hollandsk ledsætning står det bøjede verbum typisk sidst. het er her subjektet i ledsætningen og svarer til “det” i oversættelsen. Det er et hollandsk personligt pronomen; den faste tekst identificerer ikke et bestemt navneord, som det henviser til. Her peger det på den situation eller udvikling, der beskrives i resten af ledsætningen. groter er komparativformen af adjektivet groot (“stor”): groot → groter (“større”) → grootst (“størst”). Her beskriver groter substantivet conflict i den attributive nominalgruppe een groter conflict. Fordi conflict er et intetkønsord i ental, og nominalgruppen er ubestemt, står adjektivet uden -e: een groter conflict. Komparativen får her ikke en særskilt køns- eller flertalsendelse. conflict er substantivet “konflikt”. I den faste sætning står det efter den ubestemte artikel een og adjektivet groter, altså i udtrykket een groter conflict (“en større konflikt”). Et eksempel: Het conflict wordt groter. — “Konflikten bliver større.” wordt er nutidsformen af worden (“at blive”) for tredje person ental. Sammen med het danner den het wordt = “det bliver”. Wordt er ikke en form af conflict; det er verbet, som angiver forandringen. Et eksempel: Het wordt rustig. — “Det bliver roligt.” Hele strukturen er Dan moeten we met hen praten voordat het een groter conflict wordt: “Så bør vi tale med dem, før det bliver en større konflikt.” Først kommer anbefalingen Dan moeten we ... praten; derefter angiver voordat den tidsmæssige grænse for handlingen, og ledsætningen beskriver, hvad der ikke bør ske først.

3. Ik wil niet dramatisch klinken, want misschien beseffen ze niet dat de muziek hard staat.

   Jeg vil ikke lyde dramatisk, for de er måske ikke klar over, at musikken er høj.

   Ik wil

   jeg vil

   niet

   ikke

   dramatisch

   dramatisk

   klinken

   lyde

   want

   for

   misschien

   måske

   beseffen

   indse; være klar over

   ze

   de

   dat

   at

   muziek

   musik

   hard

   højt

   staat

   står; er

   Uddybende forklaring

   Ik wil er en nyttig konstruktion for “jeg vil/jeg ønsker”. wil er nutidsformen af willen med ik; andre nutidsformer er for eksempel jij wilt og hij/zij wil. Efter willen står ofte et andet verbum i infinitiv: Ik wil rusten. = “Jeg vil hvile.” Her står infinitiven klinken senere i sætningen. niet er den almindelige nægtelse “ikke”. Her nægter det ønsket om at lyde dramatisk: Ik wil niet ... = “Jeg vil ikke ...”. dramatisch beskriver den måde, taleren kan komme til at lyde på. Det kan også stå foran et navneord, for eksempel een dramatische film = “en dramatisk film”. Her står ordet efter klinken og beskriver den lyd eller det indtryk, som stemmen giver. klinken betyder “lyde” og er infinitiven af klinken. Efter wil bruges denne grundform uden personendelse: Ik wil rustig klinken. = “Jeg vil lyde rolig.” Konstruktionen klinken + beskrivende ord handler om, hvilket indtryk en persons stemme eller formulering giver. want forbinder her en begrundelse med det foregående: “for”. Det indleder forklaringen på, hvorfor taleren ikke vil lyde dramatisk. Det er anderledes end omdat, som også betyder “fordi”, men normalt indleder en ledsætning med en anden ordstilling. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert. Det ændrer ikke betydningen af ze; det markerer kun, at taleren ikke er sikker på, om de er klar over situationen. beseffen betyder her “indse” eller “være klar over”. Formen er både infinitiv og nutidsform for flertal: ze beseffen. I ental har verbet andre former, for eksempel ik besef og jij beseft. Eksempel: Ze beseffen het probleem. = “De er klar over problemet.” ze er her et personligt pronomen i flertal og betyder “de”. Det er subjekt for beseffen. Formen angiver flertal, mens den konkrete gruppe ikke identificeres yderligere i den faste sætning. dat betyder her “at” og indleder ledsætningen med det indhold, som de måske ikke er klar over: Ik weet dat hij komt. = “Jeg ved, at han kommer.” muziek er et navneord, “musik”. Det står som subjekt i ledsætningen efter dat. Her omtales musik som en samlet lyd- eller kunstform, ikke som flere særskilte musikværker. hard betyder her “højt” om lydstyrke, ikke “hård”. Eksempel: De radio staat hard. = “Radioen er skruet højt op.” staat er nutidsformen af staan med subjektet de muziek, som er ental. I udtrykket de muziek staat hard bruges staan om en lydkildes indstilling; betydningen er derfor, at musikken er skruet højt op, ikke at musikken bogstaveligt står. Sammenlign De muziek staat zacht. = “Musikken er skruet lavt ned.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ik wil niet dramatisch klinken betyder “Jeg vil ikke lyde dramatisk”. want introducerer begrundelsen, og misschien beseffen ze niet dat ... betyder “for de er måske ikke klar over, at ...”. I den indlejrede ledsætning står muziek hard staat; ordstillingen med det finitte verbum til sidst er den relevante ledsætningsordstilling her. Hele meningen er derfor: “Jeg vil ikke lyde dramatisk, for de er måske ikke klar over, at musikken er høj.”

4. Begin met te zeggen dat de muren dun zijn en dat je vroeg moet slapen.

   Begynd med at sige, at væggene er tynde, og at du har brug for at sove tidligt.

   Begin met te zeggen

   begynd med at sige

   de muren

   væggene

   dun

   tynde

   zijn

   er

   je

   du

   vroeg

   tidligt

   moet

   har brug for at

   slapen

   sove

   Uddybende forklaring

   Begin met te zeggen er en opfordring: “begynd med at sige”. Begin er imperativ af beginnen (“at begynde”). Mønsteret beginnen met te + infinitiv bruges, når man angiver den handling, man starter med: Begin met te lezen. — “Begynd med at læse.” Her er zeggen infinitiv (“at sige”), og te markerer infinitiven i denne konstruktion. de muren betyder “væggene”. de er bestemt artikel; muren er flertal af muur (“væg”). I nederlandsk har flertal normalt samme bestemte artikel de som mange entalsord med fælleskøn, men artiklen alene angiver ikke tallet; her viser formen muren, at der er tale om flere vægge. dun betyder her “tynde”. Det er et prædikativt adjektiv efter zijn og står derfor uden den endelse, som nogle attributive adjektiver kan få foran et substantiv. Grundformen er dun; sammenlign dunne muren — “tynde vægge”, hvor adjektivet står foran substantivet og får -e. zijn betyder her “er”. Det er flertalformen af zijn (“at være”) i nutid, fordi subjektet er de muren: de muur is, men de muren zijn. Formen zijn kan også være infinitiv, men her er den et bøjet udsagnsord. je betyder “du” i denne sætning. Det er den uformelle andenpersonsform og er subjekt for moet slapen. Den samme form kan i andre sammenhænge også være objektsform, så dens grammatiske rolle bestemmes af sætningen; her udfører je handlingen. vroeg betyder her “tidligt”. Det er et tidsadverbium, der fortæller, hvornår man skal sove, ikke et adjektiv, der beskriver je. Som adverbium står det her før moet slapen; i en anden sætning kan vroeg også beskrive et tidspunkt, for eksempel Ik kom vroeg. — “Jeg kommer tidligt.” moet udtrykker nødvendighed: “skal” eller, i den faste oversættelses betydning her, “har brug for at”. Det er nutidsformen af moeten for ik, jij/je og hij/zij/het; derfor hedder det je moet, ikke en særskilt form kun for je. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt som infinitiv uden te: Je moet slapen. — “Du skal sove.” slapen betyder “at sove”. Det er infinitiven af slapen og står efter moet: moet slapen. I den underordnede del dat je vroeg moet slapen står det bøjede modalverbum moet før infinitiven slapen, mens denne verbgruppe samlet betyder, at du skal eller har brug for at sove tidligt. Samlet er Begin met te zeggen en opfordring til at starte med at sige noget. Det første indhold er dat de muren dun zijn — “at væggene er tynde”; zijn står i flertal, fordi subjektet er de muren. Det andet er dat je vroeg moet slapen — “at du har brug for at sove tidligt”. De to dat-dele er parallelle indhold til zeggen, og i begge underordnede sætninger står verbet til sidst i verbgruppen. Hele ytringen betyder derfor: “Begynd med at sige, at væggene er tynde, og at du har brug for at sove tidligt.”

5. Moeten we de regels van het gebouw over de stille uren noemen?

   Skal vi nævne reglerne i bygningen om stilleperioder?

   Moeten we

   skal vi

   regels

   regler

   gebouw

   bygning

   over

   om; angående

   stille

   stille

   uren

   timer; perioder

   noemen

   nævne

   Uddybende forklaring

   Moeten we betyder her “skal vi?”. moeten er den finitte nutidsform i flertal med subjektet we; formen er identisk med infinitiven moeten, men her fungerer den som verbet i spørgsmålet. Mønstret Moeten we ...? kan genbruges, når man spørger, om man skal eller bør gøre noget. regels betyder “regler”. Det er flertal af regel; entalsformen er regel, og flertallet dannes her med -s. de regels betyder “reglerne”, altså bestemte regler. gebouw betyder “bygning”. Det er et intetkønsord: het gebouw i ental og de gebouwen i flertal. I van het gebouw knytter van reglerne til bygningen. Den faste danske oversættelse gengiver denne relation som “reglerne i bygningen”. over betyder her “om” eller “angående”. Det markerer emnet for reglerne: de handler om de stille timer eller perioder. stille betyder “stille” og beskriver uren. Grundformen er stil; foran dette bestemte flertalsnavneord står tillægsordet med endelsen -e: stille uren. Et genbrugeligt eksempel er een stille straat — “en stille gade”. uren betyder her “timer” eller, i den faste oversættelse, “stilleperioder”. Det er flertal af uur; entalsformen er uur, og flertalsformen er uren. noemen betyder “nævne”. Det er infinitiven efter modalverbet moeten, som i mønstret moeten ... noemen betyder “skal ... nævne”. Her handler noemen om at nævne reglerne, ikke om at give noget et navn. Samlet er strukturen Moeten we [de regels van het gebouw] [over de stille uren] noemen?: “Skal vi nævne reglerne i bygningen om stilleperioder?” moeten spørger om nødvendighed eller tilrådelighed, we er subjektet, de regels er det, der nævnes, van het gebouw knytter reglerne til bygningen, og over de stille uren angiver reglernes emne.

6. Alleen als ze niet willen meewerken. In het begin is een vriendelijke herinnering redelijker.

   Kun hvis de nægter at samarbejde. En venlig påmindelse er mere rimelig til at begynde med.

   Alleen als

   kun hvis

   ze

   de

   niet

   ikke

   willen

   vil

   meewerken

   samarbejde

   In het begin

   i begyndelsen

   is

   er

   vriendelijke

   venlig

   herinnering

   påmindelse

   redelijker

   mere rimelig

   Uddybende forklaring

   Alleen als betyder “kun hvis” og indleder en betingelse: resten af den første sætning gælder kun under denne betingelse. Mønstret alleen als + sætning kan genbruges, for eksempel: Ik kom alleen als je belt. — “Jeg kommer kun, hvis du ringer.” ze betyder her “de” og fungerer som subjekt. Ifølge den faste oversættelse er det flertallet “de”, ikke ental “hun”. Den ubetonede form ze kan i andre sammenhænge have en anden funktion, så betydningen her kommer også fra den faste oversættelse og sammenhængen. niet er nægtelsen “ikke”. Den står her foran verballeddet willen meewerken og gør hele handlingen nægtet. willen er nutidsformen af willen i denne ledsætning med subjektet ze; formen er samtidig identisk med infinitiven. Som modalverbum står det foran infinitiven meewerken: ze willen meewerken — “de vil samarbejde”. I andre personer kan nutidsformen ændre sig, for eksempel ik wil, men efter ze bruges willen. meewerken betyder “samarbejde” eller “medvirke”. Det er infinitiven efter willen; derfor står det ikke med te. I en hovedsætning kan verbet optræde som et separabelt verbum: Ze werken mee. — “De samarbejder.” Her bevares infinitiven samlet efter modalverbet. In het begin betyder “i begyndelsen” eller “til at begynde med”. Det er et tidsudtryk, som placerer den følgende vurdering i den indledende fase. Det kan genbruges sådan: In het begin is alles moeilijk. — “I begyndelsen er alt svært.” is er nutidsformen af zijn — “at være” — med det entalslige subjekt een vriendelijke herinnering. Her fungerer det som forbindelsesverbum mellem subjektet og vurderingen redelijker. vriendelijke betyder “venlig”. Adjektivets grundform er vriendelijk. I een vriendelijke herinnering står adjektivet foran substantivet herinnering og får endelsen -e; det skyldes den relevante kombination af attributiv placering og substantivets grammatiske type, ikke blot at een står foran. herinnering er et de-ord: de herinnering, så man siger også de vriendelijke herinnering. herinnering betyder “påmindelse”. Det er et substantiv, og den bestemte form er de herinnering; den ubestemte form i teksten er een herinnering. Een angiver her en ikke nærmere bestemt påmindelse, men fastslår ikke i sig selv et bestemt numerisk antal. redelijker betyder “mere rimelig”. Grundformen er redelijk, og komparativen dannes som redelijker. Endelsen hører til adjektivet redelijk, ikke til substantivet herinnering. Komparativen sammenligner graden af rimelighed med et sammenligningspunkt, som her ikke behøver at blive nævnt direkte. Samlet betyder første del Alleen als ze niet willen meewerken: “Kun hvis de nægter at samarbejde.” In het begin angiver derefter tidspunktet, een vriendelijke herinnering er det vurderede forslag, og is redelijker siger, at dette er mere rimeligt. Hele ytringen betyder derfor: “Kun hvis de nægter at samarbejde. En venlig påmindelse er mere rimelig til at begynde med.”

7. Misschien kunnen we voorstellen dat ze later op de avond een koptelefoon gebruiken als we de volgende dag moeten werken.

   Måske kan vi foreslå, at de bruger høretelefoner senere på aftenen, når vi skal arbejde næste dag.

   Misschien

   måske

   kunnen we

   kan vi

   voorstellen

   foreslå

   later

   senere

   avond

   aften

   koptelefoon

   høretelefon

   gebruiken

   bruge

   als

   når

   volgende

   næste

   dag

   dag

   moeten

   skal

   werken

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og gør udsagnet forsigtigt: taleren fremsætter et muligt forslag, ikke en sikker påstand. kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we (“vi”). kunnen bruges her om mulighed eller evne, men i denne sætning handler det om, at “vi” muligvis kan gøre noget. I en nederlandsk hovedsætning står det finitte verbum på anden plads: Misschien kunnen we .... Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål, selv om verbet står før subjektet. Eksempel: We kunnen morgen komen. — “Vi kan komme i morgen.” voorstellen betyder her “foreslå”. Det er et selvstændigt verbum, hvis grundform er voorstellen; efter kunnen står det i infinitiv. Mønstret voorstellen dat ... svarer til “foreslå, at ...”: We stellen voor dat hij wacht. — “Vi foreslår, at han venter.” later betyder “senere” og placerer handlingen på et senere tidspunkt end et allerede relevant tidspunkt. Sammen med op de avond bliver betydningen “senere på aftenen”. avond er substantivet “aften”; det har her bestemt artikel i den fulde gruppe de avond. Eksempel: Later op de avond wordt het rustig. — “Senere på aftenen bliver der roligt.” koptelefoon betyder “høretelefon”. Den observerede nederlandske gruppe er een koptelefoon; substantivet står i ental, mens den faste danske oversættelse naturligt bruger flertal, “høretelefoner”. een skal her ikke læses som en særskilt påstand om et bestemt antal, men som den ubestemte artikel i den nederlandske nominalgruppe. gebruiken betyder “bruge” og står i infinitiv efter modalverbet kunnen. I denne sætning er det høretelefonerne, som de skal bruge. Eksempel: Je kunt deze app gebruiken. — “Du kan bruge denne app.” als betyder i denne sætning “når” og indleder en tidsledsætning: betingelsen/tidspunktet er als we de volgende dag moeten werken. Den danske oversættelse fastlægger den tidslige læsning her; als kan i andre sammenhænge også indlede en betingelse, men det er ikke betydningen i denne sætning. volgende betyder “næste” og beskriver dag. Formen er den nederlandske attributive form i de volgende dag; den ændres ikke til en anden form i denne konkrete gruppe. Eksempel: de volgende week — “den næste uge”. dag betyder “dag”. Sammen med volgende danner det de volgende dag, “den næste dag”. Det handler her om dagen efter den aften, der omtales, ikke om et selvstændigt nyt tidspunkt uden forbindelse til aftenen. moeten er modalverbet “skulle” eller “være nødt til”. Med we udtrykker det her, at “vi” skal arbejde næste dag. Formen moeten er også infinitiven, men i denne underordnede sætning fungerer den som modalverbum for subjektet we; werken kommer bagefter som den handling, der er nødvendig. Eksempel: We moeten vertrekken. — “Vi skal af sted.” werken betyder “arbejde” og står i infinitiv efter moeten. Konstruktionen moeten werken betyder derfor “skal arbejde”, ikke blot “skal” uden angivet handling. Samlet følger sætningen mønstret Misschien kunnen we voorstellen dat ... als ...: “Måske kan vi foreslå, at ... når ...”. Efter dat kommer indholdet af forslaget: ze bruger senere på aftenen en høretelefon. als-leddet angiver tidspunktet for den relevante situation: vi skal arbejde den næste dag. Hele betydningen er derfor: “Måske kan vi foreslå, at de bruger høretelefoner senere på aftenen, når vi skal arbejde næste dag.”

8. Dat zou een praktisch compromis zijn zonder hen direct te beschuldigen.

   Det ville være et praktisk kompromis uden at beskylde dem direkte.

   Dat

   det

   zou

   ville

   een

   et/en

   praktisch

   praktisk

   compromis

   kompromis

   zijn

   være

   zonder

   uden

   hen

   dem

   direct

   direkte

   te beschuldigen

   at beskylde

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her "det" og står som sætningens subjekt. I denne sammenhæng peger det på den foreslåede løsning eller fremgangsmåde, ikke på et bestemt navngivet substantiv i selve sætningen. zou er en bøjet form af zullen og udtrykker her en hypotetisk eller forsigtigt vurderet mulighed: "ville". Sammen med infinitiven zijn danner det mønstret zou ... zijn = "ville være". Andre former af samme verbum er for eksempel zal = "vil" i ental og zullen = "vil" i flertal. een er den ubestemte artikel foran praktisch compromis. Den markerer ikke i sig selv et bestemt antal; her introducerer den et ubestemt kompromis. praktisch betyder "praktisk" her. Adjektivet står foran compromis og får ingen -e i denne kombination, fordi compromis er et intetkønsord i ental efter den ubestemte artikel een. Sammenlign mønstret een praktisch plan med de praktische oplossing, hvor adjektivet får -e. compromis betyder "kompromis". Det er et substantiv, og flertalsformen er compromissen. I sætningen er det den løsning, som vurderes som praktisk. zijn er infinitiven "at være". Her står den efter zou, så den danner prædikativet "ville være" i stedet for at blive bøjet som nutidsformen is. zonder betyder "uden". Her indleder det konstruktionen zonder te ... = "uden at ...", som angiver en handling, der ikke udføres som del af den beskrevne mulighed. hen betyder "dem" her og er objektformen for de personer, der ikke skal beskyldes direkte. Efter en egentlig præposition bruges hen, mens hun blandt andet bruges som indirekte objekt uden præposition. Det skal ikke forveksles med zij eller ze, som kan betyde "hun". direct er et adverbium og betyder "direkte". Det beskriver måden, som beskyldningen skulle fremsættes på, og står her efter hen. te beschuldigen betyder "at beskylde". beschuldigen er infinitiven, mens te markerer infinitiven i konstruktionen efter zonder. Et genbrugeligt mønster er zonder iemand te beschuldigen = "uden at beskylde nogen". Samlet bygges sætningen sådan op: Dat zou ... zijn = "Det ville være ...", een praktisch compromis = "et praktisk kompromis", og zonder hen direct te beschuldigen = "uden at beskylde dem direkte". Hele betydningen er derfor: "Det ville være et praktisk kompromis uden at beskylde dem direkte."

9. Ik kan vanavond een rustig moment kiezen om met hen te praten.

   Jeg kan vælge et roligt tidspunkt i aften til at tale med dem.

   Ik kan

   jeg kan

   vanavond

   i aften

   rustig

   rolig

   moment

   tidspunkt

   kiezen

   vælge

   met hen

   med dem

   om … te praten

   for at tale

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til at gøre noget. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen med ik; andre personer har for eksempel hij kan, mens flertal har wij kunnen. Et genanvendeligt mønster er Ik kan + infinitiv: Ik kan morgen komen — »Jeg kan komme i morgen«. vanavond er et tidsadverbium og betyder »i aften«. Det er skrevet som ét ord og angiver tidspunktet for handlingen: Ik werk vanavond — »Jeg arbejder i aften«. rustig beskriver her et moment som roligt eller uden forstyrrelser. Adjektivet kan også beskrive andre substantiver, for eksempel een rustige plaats — »et roligt sted«. Formen rustig står her efter een foran moment; i denne position får adjektivet ikke den samme -e-form som i een rustige plaats, fordi moment er et intetkønsord i denne ubestemte konstruktion. moment betyder her »tidspunkt«, altså et afgrænset tidspunkt og ikke nødvendigvis en hel periode. Flertalsformen er momenten: We kiezen twee momenten — »Vi vælger to tidspunkter«. kiezen er infinitiven »at vælge«. Den står efter modalverbet kan; i hovedsætningen placeres infinitiven normalt senere i sætningen: Ik kan een moment kiezen — »Jeg kan vælge et tidspunkt«. Nutidsformen i første person uden modalverbum er ik kies, mens infinitiven er kiezen. met hen betyder »med dem«. hen er den nederlandske objektsform, der bruges efter præpositionen met om flere personer; den peger her på de personer, som taleren vil tale med, i overensstemmelse med oversættelsen. Et tilsvarende mønster er Ik praat met hen — »Jeg taler med dem«. om ... te praten er konstruktionen »for at tale«. praten er infinitiven »at tale«, og te markerer infinitiven i denne formålsforbindelse. Ordene står ikke ved siden af hinanden her, fordi met hen kommer imellem: om met hen te praten — »for at tale med dem«. Et eksempel er Zij komt om te helpen — »Hun kommer for at hjælpe«. Samlet består sætningen af muligheden Ik kan, tidspunktet vanavond, det beskrevne tidspunkt een rustig moment og handlingen kiezen. Derefter angiver om met hen te praten, hvad valget af tidspunktet skal bruges til. Hele betydningen er derfor: »Jeg kan vælge et roligt tidspunkt i aften til at tale med dem.«

10. Een rustig moment voorkomt meestal dat een klein probleem persoonlijk wordt.

    Et roligt tidspunkt forhindrer som regel, at et lille problem bliver personligt.

    rustig

    rolig

    moment

    øjeblik

    voorkomt

    forhindrer

    meestal

    som regel

    klein

    lille

    probleem

    problem

    persoonlijk

    personligt

    wordt

    bliver

    Uddybende forklaring

    rustig betyder her “rolig” og står foran substantivet moment. Adjektivet står i den form, der bruges efter den ubestemte artikel een foran et intetkønsord: een rustig moment. Til sammenligning får det ofte endelsen -e i en bestemt nominalgruppe: het rustige moment. moment betyder “øjeblik” eller “tidspunkt”. Det er et intetkønsord: het moment. I den faste sætning bruges den ubestemte gruppe een rustig moment; een angiver her en ubestemt forekomst, ikke nødvendigvis tallet én. voorkomt er nutidsformen af voorkomen i 3. person ental og betyder her “forhindrer”. Formen kan genbruges med et entals-subjekt, for eksempel: Een plan voorkomt fouten. — “En plan forhindrer fejl.” Her er voorkomt det bøjede verbum i hovedsætningen. meestal betyder “som regel” eller “for det meste”. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter subjektet. I denne sætning gør det udsagnet mindre absolut: det rolige tidspunkt forhindrer normalt problemet, men udsagnet siger ikke, at det sker hver gang. klein betyder “lille” og beskriver probleem. Ligesom rustig står det uden -e i een klein probleem, fordi det står attributivt efter een foran intetkønsord. Med bestemt artikel bliver mønstret typisk het kleine probleem. probleem betyder “problem”. Det er et intetkønsord: het probleem. I den underordnede sætning er det subjektet for wordt: problemet er det, der bliver personligt. persoonlijk betyder her “personligt”, altså at problemet får en personlig karakter eller bliver opfattet på en personlig måde. Formen står efter wordt som prædikativ og får derfor ikke den attributive -e-endelse. Eksempel: Het gesprek wordt persoonlijk. — “Samtalen bliver personlig.” wordt er 3. person ental i nutid af worden. Her fungerer worden som “blive”, ikke som hjælpeverbum i en passiv konstruktion: een probleem wordt persoonlijk betyder “et problem bliver personligt”. En nyttig kontrast er Het probleem is persoonlijk — “Problemet er personligt” — hvor is beskriver en tilstand, mens wordt fremhæver overgangen til denne tilstand. Sætningen bygges sådan op: Een rustig moment er subjektet, og voorkomt betyder “forhindrer”. Meestal angiver, at det normalt gælder. Efter dat kommer den underordnede sætning een klein probleem persoonlijk wordt; her står verbet wordt til sidst, som det ofte gør i en nederlandsk ledsætning. Samlet betyder hele udsagnet: “Et roligt tidspunkt forhindrer som regel, at et lille problem bliver personligt.”