En rolig snak om høj musik | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med En rolig snak om høj musik kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

De muziek bij de buren heeft me de laatste tijd meerdere nachten wakker gehouden.

Duh mu-zik bæj duh bøø-ren hæft muh duh laats-tuh tæjt meer-duh-ruh nakh-tuhn vak-ur how-dun. Musikken hos naboen har holdt mig vågen flere nætter på det seneste.

Dan moeten we met hen praten voordat het een groter conflict wordt.

Dahn moo-tun vuh met hen praatun voor-daht ut un khroo-tur kon-flikt vort. Så bør vi tale med dem, før det bliver en større konflikt.

Ik wil niet dramatisch klinken, want misschien beseffen ze niet dat de muziek hard staat.

Ihk vil niit dra-ma-tis klink-un, vant mis-skheen buh-sef-un zuh niit daht duh mu-zik hart staat. Jeg vil ikke lyde dramatisk, for de er måske ikke klar over, at musikken er høj.

Begin met te zeggen dat de muren dun zijn en dat je vroeg moet slapen.

Buh-khin met tuh zekh-un daht duh møø-run dun zæjn en daht yuh vrookh moet slaa-pun. Begynd med at sige, at væggene er tynde, og at du har brug for at sove tidligt.

Moeten we de regels van het gebouw over de stille uren noemen?

Moo-tun vuh duh rae-khuls van ut khuh-bow oo-vur duh stil-luh øø-run noo-mun? Skal vi nævne reglerne i bygningen om stilleperioder?

Alleen als ze niet willen meewerken. In het begin is een vriendelijke herinnering redelijker.

A-leen als zuh niit vil-lun mee-vur-kun. In ut buh-khin is un vræjn-duh-luh-kuh he-rin-nee-ring rae-duh-luh-kur. Kun hvis de nægter at samarbejde. En venlig påmindelse er mere rimelig til at begynde med.

Misschien kunnen we voorstellen dat ze later op de avond een koptelefoon gebruiken als we de volgende dag moeten werken.

Mis-skheen khun-un vuh voor-stel-un daht zuh laa-tur op duh aa-vunt un kop-tee-lee-foon khuh-brøj-kun als vuh duh vol-khun-duh dakh moo-tun ver-kun. Måske kan vi foreslå, at de bruger høretelefoner senere på aftenen, når vi skal arbejde næste dag.

Dat zou een praktisch compromis zijn zonder hen direct te beschuldigen.

Daht zow un prak-tis kom-pro-mis zæjn zon-dur hen di-rekt tuh buh-skøl-dun. Det ville være et praktisk kompromis uden at beskylde dem direkte.

Ik kan vanavond een rustig moment kiezen om met hen te praten.

Ihk kan vaa-noont un røs-tukh mo-ment khie-zun om met hen tuh praatun. Jeg kan vælge et roligt tidspunkt i aften til at tale med dem.

Een rustig moment voorkomt meestal dat een klein probleem persoonlijk wordt.

Un røs-tukh mo-ment voor-khoomt mee-staal daht un klæjn pro-bleem per-soon-luk vort. Et roligt tidspunkt forhindrer som regel, at et lille problem bliver personligt.

Ord for ord

De I dialogen betyder “De” det bestemte kendeord foran “muziek”: musikken. Det står med stort begyndelsesbogstav, fordi det står først i sætningen; den samme form bruges med lille begyndelsesbogstav i “de buren” og “de laatste tijd”.

muziek “muziek” betyder musik og er det, der har holdt taleren vågen. Ordet bruges her efter det bestemte kendeord “De”; det passer i en situation, hvor man taler om lyd eller musik i hjemmet.

bij I “bij de buren” betyder “bij” hos eller ved og angiver, hvor musikken kommer fra. Mønstret “bij” plus personer eller et sted bruges, når man taler om noget, der foregår hos nogen eller et bestemt sted.

buren “buren” betyder naboerne i “bij de buren”. Det er flertalsformen af “buur”, og ordet bruges naturligt, når man omtaler de mennesker, der bor ved siden af.

heeft “heeft” betyder har og fungerer her som hjælpeverbum i “heeft ... wakker gehouden”. Det bruges sammen med en anden verbalform, når man beskriver, at noget har haft en virkning på nogen.

me “me” betyder mig og er den person, som musikken har holdt vågen. Det er en kort objektsform, som bruges efter verbet i mønstret “heeft me ... gehouden”.

laatste I “de laatste tijd” betyder “laatste” sidste, altså den seneste periode. Det står foran “tijd” og bruges til at afgrænse en periode, som stadig ligger tæt på nutiden.

tijd “tijd” betyder tid i udtrykket “de laatste tijd”. Sammen med en tidsbestemmelse bruges ordet til at tale om en periode, for eksempel når noget er sket gentagne gange for nylig.

meerdere “meerdere” betyder flere og beskriver her “nachten”. Det står foran et flertalsord og bruges, når antallet er mere end én, uden at man angiver det præcise antal.

nachten “nachten” betyder nætter og er det tidsrum, hvor taleren har været vågen. Det er flertalsformen af “nacht” og bruges her efter “meerdere”.

wakker “wakker” betyder vågen i “wakker gehouden”. Sammen med “houden” beskriver det, at nogen bliver ved med ikke at sove; mønstret kan bruges om noget, der forstyrrer ens søvn.

gehouden “gehouden” bidrager i “heeft me ... wakker gehouden” med betydningen holdt, så hele udtrykket betyder holdt mig vågen. Det er den form, der står sammen med “heeft”; situationen er en længerevarende forstyrrelse af søvnen.

Dan “Dan” betyder så eller derefter og knytter forslaget til det, der netop blev sagt. I begyndelsen af en sætning bruges det til at vise en konsekvens eller næste handling, som i “Dan moeten we ...”.

moeten “moeten” betyder skal eller bør i “Dan moeten we met hen praten”. Her udtrykker det, hvad talerne mener, de bør gøre; efter “moeten” står den næste handling i infinitiv, “praten”.

we “we” betyder vi og henviser til de to personer, der planlægger samtalen. Det står som subjekt foran “moeten” i mønstret “we moeten ...”, som bruges til at foreslå en fælles handling.

met “met” betyder med i “met hen praten”. Det angiver, hvem man taler sammen med, og bruges her foran pronomenet “hen”.

hen “hen” betyder dem og henviser til naboerne i “met hen praten”. Efter præpositionen “met” bruges denne form, når man angiver de personer, man vil tale med.

praten “praten” betyder tale eller snakke i “met hen praten”. Det står efter “moeten” og bruges som handlingen, der bør udføres; mønstret “met iemand praten” betyder at tale med nogen.

voordat “voordat” betyder før eller inden og indleder betingelsen for, hvornår samtalen bør finde sted. Det bruges til at forbinde en handling med noget, der helst skal undgås først, som i “voordat het ... wordt”.

het I “voordat het een groter conflict wordt” betyder “het” det eller det hele og henviser til situationen. Her er det ikke det bestemte kendeord foran et navneord, men det står som subjekt før “wordt”.

een “een” betyder en eller et i “een groter conflict”. Det introducerer “conflict” som noget ubestemt; den samme form står med stort begyndelsesbogstav i “Een vriendelijke herinnering”, fordi den står først i sætningen.

groter “groter” betyder større og beskriver, at konflikten kan vokse. Formen bruges foran “conflict” i sammenligningen “een groter conflict”, når man taler om en mere omfattende konflikt.

conflict “conflict” betyder konflikt og er det problem, man vil forhindre i at vokse. Ordet bruges efter “een groter” i en situation, hvor en uenighed mellem naboer kan udvikle sig.

wordt “wordt” betyder bliver i “het ... wordt” og beskriver en ændring fra et lille problem til en større konflikt. Det står efter subjektet “het” og bruges i mønstret “iets wordt ...”, når noget udvikler sig til en ny tilstand.

Ik “Ik” betyder jeg og er den person, der ikke ønsker at lyde dramatisk. Det står som subjekt foran “wil” og bruges, når taleren beskriver sin egen holdning eller intention.

wil “wil” betyder vil eller ønsker i “Ik wil niet ...”. Det udtrykker talerens intention og står foran infinitiven “klinken”; mønstret “ik wil ...” bruges til at sige, hvad man ønsker at gøre eller undgå.

niet “niet” betyder ikke og nægter her ønsket i “Ik wil niet dramatisch klinken”. Det står foran den del, der nægtes, og bruges til at gøre en formulering mindre direkte eller afvise en bestemt beskrivelse.

dramatisch “dramatisch” betyder dramatisk og beskriver, hvordan taleren ikke ønsker at lyde. Det står sammen med “klinken” i “dramatisch klinken”, hvor man vurderer det indtryk, ens ord giver i en samtale.

klinken “klinken” betyder lyde i “dramatisch klinken”. Det står efter “wil” og bruges med et beskrivende ord, når man taler om, hvilket indtryk en person eller formulering giver.

want “want” betyder for eller fordi og giver forklaringen på, hvorfor taleren ikke vil lyde dramatisk. Det forbinder to hovedsætninger, som i “want misschien beseffen ze niet ...”.

misschien “misschien” betyder måske og viser usikkerhed om, hvorvidt naboerne er klar over støjen. Det kan stå først i sætningen, som her, når man vil gøre en antagelse forsigtig.

beseffen “beseffen” betyder indse eller være klar over i “misschien beseffen ze niet ...”. Det bruges med en ledsætning efter “dat”, når man taler om, hvorvidt nogen forstår en situation.

ze “ze” betyder de og henviser her til naboerne. Det står som subjekt i “ze niet beseffen” og bruges som en kort pronomenform, når man omtaler flere personer.

dat I “beseffen ze niet dat de muziek hard staat” betyder “dat” at og indleder det, som naboerne måske ikke er klar over. Det forbinder verbet “beseffen” med en hel ledsætning.

hard “hard” betyder højt i “de muziek hard staat” og beskriver musikniveauet. Sammen med “staat” bruges det som en almindelig måde at beskrive, at musik eller lyd er indstillet eller spiller højt.

staat I “de muziek hard staat” betyder “staat” står eller er indstillet og indgår i udtrykket for, at musikken spiller højt. Mønstret med et lydniveau foran “staat” bruges til at beskrive, hvordan musik eller en anden lyd er sat.

Begin “Begin” betyder begynd og er en opfordring til at starte samtalen på en bestemt måde. Det står først i imperativsætningen “Begin met te zeggen ...” og bruges, når man giver nogen et råd om første skridt.

te “te” er infinitivmarkøren i “te zeggen” og gør “zeggen” til den handling, man skal begynde med. Mønstret “begin met te ...” bruges til at sige, hvordan man starter en aktivitet.

zeggen “zeggen” betyder sige i “Begin met te zeggen dat ...”. Det bruges efter “te” og efterfølges her af indholdet i det, man skal sige; situationen er at formulere en rolig forklaring til en nabo.

muren “muren” betyder væggene i “de muren”. Det er flertalsformen af “muur” og bruges her som subjekt for udsagnet om, at væggene er tynde.

dun “dun” betyder tynd eller tynde i “de muren zijn dun”. Formen står efter “zijn” og beskriver væggenes egenskab; den kan bruges, når man forklarer, hvorfor lyd let høres gennem en væg.

zijn “zijn” betyder er eller være i “de muren ... zijn dun”. Det forbinder subjektet med beskrivelsen “dun” og bruges her til at angive en egenskab.

en “en” betyder og og forbinder to oplysninger i “dat de muren dun zijn en dat je vroeg moet slapen”. Det bruges til at føje en anden grund eller oplysning til den første.

je “je” betyder du i “dat je vroeg moet slapen”. Det er den person, der har brug for at sove tidligt, og står som subjekt foran “moet” i den ledsætning.

vroeg “vroeg” betyder tidligt og beskriver, hvornår man skal sove. Det står foran “slapen” i mønstret “vroeg slapen”, som bruges, når man taler om at gå tidligt i seng eller sove tidligt.

slapen “slapen” betyder sove i “je vroeg moet slapen”. Det står efter “moet” og er den handling, som er nødvendig; situationen er at forklare en nabo, at man skal kunne sove tidligt.

regels “regels” betyder reglerne i “de regels van het gebouw”. Det er flertalsformen af “regel” og bruges her om de bestemmelser, der gælder i bygningen.

van I “de regels van het gebouw” betyder “van” for eller fra og viser, at reglerne hører til bygningen. Mønstret “de regels van ...” bruges, når man angiver, hvem eller hvad reglerne vedrører.

gebouw “gebouw” betyder bygning i “het gebouw”. Ordet står efter “van” og angiver det sted, hvis regler samtalen handler om.

over “over” betyder om i “regels ... over de stille uren”. Det forbinder reglerne med deres emne og bruges, når man taler om regler eller information om et bestemt tema.

stille “stille” betyder stille i “de stille uren”. Det står foran “uren” og beskriver de tidsrum, hvor der forventes ro; mønstret kan bruges om perioder med mindre støj.

uren “uren” betyder timer i “de stille uren”. Det er flertalsformen af “uur” og bruges her om bestemte tidsrum, hvor bygningens regler kræver stilhed.

noemen “noemen” betyder nævne i “de regels ... noemen”. Det står efter “moeten” og er den handling, man overvejer; mønstret bruges, når man vil bringe en bestemt regel eller oplysning ind i en samtale.

Alleen “Alleen” betyder kun i “Alleen als ze niet willen meewerken”. Det begrænser rådet til én bestemt betingelse og står først for at fremhæve begrænsningen.

als “als” betyder hvis i “als ze niet willen meewerken”. Det indleder en betingelse og bruges til at sige, hvornår en bestemt handling først bliver relevant.

willen “willen” betyder ville eller ønske at i “ze niet willen meewerken”. Her beskriver det naboernes villighed til at samarbejde; det står sammen med “meewerken” i en betingelse.

meewerken “meewerken” betyder samarbejde eller medvirke i “niet willen meewerken”. Det bruges, når man taler om, at nogen vil bidrage til en løsning eller følge en fælles aftale.

In “In” betyder i i “In het begin”. Det står med stort begyndelsesbogstav, fordi det indleder sætningen, og bruges sammen med “het begin” til at angive den første fase af en situation.

is “is” betyder er i “een vriendelijke herinnering ... is redelijker”. Det forbinder påmindelsen med vurderingen “redelijker” og bruges til at beskrive, hvordan noget vurderes.

vriendelijke “vriendelijke” betyder venlig i “een vriendelijke herinnering”. Formen står foran navneordet “herinnering” og bruges til at beskrive en påmindelse, der gives på en hensynsfuld måde.

herinnering “herinnering” betyder påmindelse i “een vriendelijke herinnering”. Ordet bruges om noget, der minder andre om en allerede kendt regel eller aftale, her uden straks at gøre konflikten større.

redelijker “redelijker” betyder mere rimelig i vurderingen af en venlig påmindelse. Formen sammenligner denne fremgangsmåde med en mere konfronterende mulighed og bruges her til at anbefale den som første skridt.

kunnen “kunnen” betyder kan i “kunnen we voorstellen”. Det udtrykker en mulig handling og står sammen med “voorstellen”; mønstret bruges til at fremsætte et forslag på en åben måde.

voorstellen “voorstellen” betyder foreslå i “kunnen we voorstellen dat ...”. Det bruges, når man præsenterer en mulig løsning eller idé, her at naboerne bruger hovedtelefoner.

later “later” betyder senere i “later op de avond”. Det angiver et tidspunkt efter en tidligere del af aftenen og bruges til at foreslå, at noget sker på et senere tidspunkt.

op I “op de avond” bidrager “op” til tidsudtrykket om aftenen. Sammen med en tidsangivelse bruges det her til at placere handlingen senere på aftenen.

avond “avond” betyder aften i “later op de avond”. Det angiver den del af dagen, hvor naboerne foreslås at bruge en hovedtelefon.

koptelefoon “koptelefoon” betyder hovedtelefon og er det, naboerne foreslås at bruge. Ordet bruges som genstand efter “een” i “een koptelefoon gebruiken”, når man taler om at lytte uden at forstyrre andre.

gebruiken “gebruiken” betyder bruge i “een koptelefoon gebruiken”. Det står efter “dat ze” i forslaget og beskriver, hvilken handling naboerne kan udføre med hovedtelefonen.

volgende “volgende” betyder næste eller følgende i “de volgende dag”. Det står foran “dag” og bruges til at henvise til den dag, der kommer efter den nuværende.

dag “dag” betyder dag i “de volgende dag”. Sammen med “volgende” angiver det den kommende dag, hvor talerne skal arbejde.

werken “werken” betyder arbejde i “we ... moeten werken”. Det står efter modalverbet “moeten” og bruges til at forklare, hvorfor man ønsker ro den følgende dag.

zou “zou” betyder ville i “Dat zou een praktisch compromis zijn”. Det præsenterer kompromiset som en mulig eller tænkt løsning og står sammen med “zijn”.

praktisch “praktisch” betyder praktisk i “een praktisch compromis”. Det beskriver en løsning, der kan fungere i den konkrete situation, og står foran navneordet “compromis”.

compromis “compromis” betyder kompromis og betegner den foreslåede løsning, hvor begge sider tager hensyn. Ordet bruges efter “een praktisch” i en situation, hvor man søger en mellemvej.

zonder “zonder” betyder uden i “zonder hen direct te beschuldigen”. Det viser, at løsningen kan gennemføres uden en bestemt handling og står foran den konstruktion, der beskriver det, man undgår.

direct “direct” betyder direkte i “hen direct te beschuldigen”. Det beskriver måden, man ikke vil anklage naboerne på, og bruges foran infinitivkonstruktionen “te beschuldigen”.

beschuldigen “beschuldigen” betyder beskylde eller anklage i “hen direct te beschuldigen”. Det står efter “te” og har “hen” som den person, anklagen ville rette sig mod; her bruges det til at beskrive en konfronterende handling, man vil undgå.

vanavond “vanavond” betyder i aften og angiver, hvornår taleren kan tage samtalen. Det er et samlet tidsord, som bruges til at placere en handling på den aktuelle aften.

rustig “rustig” betyder rolig i “een rustig moment”. Det beskriver et tidspunkt med en rolig stemning og bruges foran “moment”, når man vil vælge et passende tidspunkt til en følsom samtale.

moment “moment” betyder øjeblik eller tidspunkt i “een rustig moment”. Her betyder det et passende tidspunkt for samtalen; mønstret “een moment kiezen om ... te ...” bruges til at planlægge, hvornår en handling skal ske.

kiezen “kiezen” betyder vælge i “een rustig moment kiezen”. Det står efter “kan” og bruges, når man beslutter sig for én mulighed blandt flere, her et roligt tidspunkt.

om I “om met hen te praten” betyder “om” for at og indleder formålet med at vælge tidspunktet. Mønstret “om ... te ...” bruges til at forklare, hvad man vil opnå med en handling.

voorkomt “voorkomt” betyder forhindrer i “Een rustig moment voorkomt ...”. Det viser, at et roligt tidspunkt mindsker risikoen for, at problemet udvikler sig; mønstret “iets voorkomt dat ...” bruges til at beskrive en forebyggende virkning.

meestal “meestal” betyder som regel eller normalt i “voorkomt meestal”. Det gør udsagnet mindre absolut og bruges, når noget typisk sker, men ikke nødvendigvis hver gang.

klein “klein” betyder lille i “een klein probleem”. Det beskriver problemets begrænsede omfang og står foran “probleem” i en situation, hvor man vil forhindre en mindre uenighed i at vokse.

probleem “probleem” betyder problem og henviser her til den oprindelige uenighed om musikken. Ordet bruges efter “een klein” og kan indgå i mønstret “een probleem wordt persoonlijk”, når en sag begynder at føles personlig.

persoonlijk “persoonlijk” betyder personligt i “persoonlijk wordt”. Det beskriver den tilstand, et problem kan udvikle sig til, når samtalen opleves som et angreb på en person i stedet for en rolig løsning på en sag.

worden “worden” er infinitivformen med betydningen blive; i dialogen står den bøjede form “wordt” i “persoonlijk wordt”. Formen bruges i mønstre om forandring, hvor noget udvikler sig til en bestemt tilstand.

Grammatikpunkter

redelijk → redelijker

redelijker

rae-duh-luh-kur

mere rimelig

Mange hollandske adjektiver danner komparativ med endelsen -er: redelijk bliver redelijker.

Nederlandsk Ordforråd

beseffen Verbum

buh-sef-un indse, være klar over

misschien beseffen ze niet

buur Substantiv

bøør nabo buren

bij de buren

conflict Substantiv

kon-flikt konflikt

een groter conflict

de laatste tijd Frase

duh laats-tuh tæjt på det seneste

de laatste tijd

dun Adjektiv

dun tynd

de muren dun zijn

hard staan Frase

hart staan stå højt hard staat

dat de muziek hard staat

muur Substantiv

møør væg muren

de muren dun zijn

muziek Substantiv

mu-zik musik

De muziek bij de buren

regel Substantiv

rae-khul regel regels

de regels van het gebouw

stil uur Frase

stil øør stille time stille uren

over de stille uren

vroeg Adverbium

vrookh tidligt

vroeg moet slapen

wakker houden Frase

vak-ur how-dun holde vågen wakker gehouden

heeft me de laatste tijd meerdere nachten wakker gehouden

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

musik

Vis Svar

muziek

væg

Vis Svar

muren

indse, være klar over

Vis Svar

beseffen

konflikt

Vis Svar

conflict