Stabil internetforbindelse før et vigtigt opkald | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De internetverbinding is sinds vanochtend instabiel.

   Internetforbindelsen har været ustabil siden i morges.

   internetverbinding

   internetforbindelse

   sinds vanochtend

   siden i morges

   instabiel

   ustabil

   Uddybende forklaring

   internetverbinding betyder internetforbindelse her. Det er et sammensat navneord: internet + verbinding (“forbindelse”). På nederlandsk skrives sådanne sammensætninger normalt som ét ord. Navneordet er fælleskøn, hvilket ses ved artiklen de; flertalsformen er internetverbindingen. sinds vanochtend angiver starttidspunktet: “siden i morges”. sinds bruges foran et tidspunkt eller en periode, som noget har været gældende fra og frem til det relevante tidspunkt. vanochtend betyder “i morges” og er dannet af van + ochtend. Eksempel: Ik werk sinds maandag hier. — “Jeg har arbejdet her siden mandag.” instabiel beskriver internetforbindelsens tilstand: den er ustabil. Det er et adjektiv, der her står efter verbet is og derfor beskriver subjektet. Den modsatte beskrivelse er stabiel (“stabil”); instabiel er ikke en bøjet form af stabiel, men et separat adjektiv med betydningen “ustabil”. Eksempel: De verbinding is stabiel. — “Forbindelsen er stabil.” Hele sætningen bygges op som De internetverbinding is (“Internetforbindelsen er”) + sinds vanochtend (“siden i morges”) + instabiel (“ustabil”). is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. På nederlandsk kan nutid sammen med sinds gengive en tilstand, der begyndte tidligere og stadig gælder; derfor bliver den naturlige danske oversættelse “Internetforbindelsen har været ustabil siden i morges.”

2. Mijn videogesprek begint zo.

   Mit videoopkald begynder snart.

   Mijn

   min

   videogesprek

   videoopkald

   begint

   begynder

   zo

   snart

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder “min” her og er et hollandsk possessivt pronomen for første person ental. Formen mijn ændrer sig ikke efter det ejede ords køn eller tal. Eksempel: mijn telefoon = “min telefon”, mijn telefoons = “mine telefoner”. videogesprek er et substantiv, der betyder “videoopkald”. Det er et sammensat ord af video og gesprek (“samtale”), men i denne sætning fungerer hele ordet som én betegnelse for opkaldet. Hollandske sammensatte substantiver skrives normalt samlet. begint kommer fra verbet beginnen (“at begynde”). begint er nutid i tredje person ental og passer her til det entallige subjekt videogesprek. En nyttig nutidsrække er ik begin (“jeg begynder”), het gesprek begint (“samtalen begynder”), wij beginnen (“vi begynder”). Endelsen i begint viser altså ikke ejerskab; den hører til verbets bøjning. zo betyder her “snart”. Det er et tidsadverbium, som placerer begyndelsen tæt på taletidspunktet. I andre sammenhænge kan zo også betyde “sådan” eller “så”, men betydningen “snart” er den, der passer til denne sætning. Sætningen kan samles sådan: Mijn videogesprek = “mit videoopkald”, begint = “begynder”, og zo = “snart”. Hele betydningen er derfor: “Mit videoopkald begynder snart.”

3. Kijk of een ander apparaat nu te veel bandbreedte gebruikt.

   Se, om en anden enhed bruger for meget båndbredde lige nu.

   Kijk of

   se, om ...

   ander

   anden

   apparaat

   enhed

   nu

   lige nu

   te veel

   for meget

   bandbreedte

   båndbredde

   gebruikt

   bruger

   Uddybende forklaring

   Kijk of er en kort opfordring: kijk er bydeformen af kijken (at se), og of indleder her en indirekte ja/nej-fråge med betydningen "om". Sammen betyder konstruktionen "undersøg, om ...". Eksempel: Kijk of de deur open is. — "Se, om døren er åben." Konstruktionen siger ikke i sig selv, hvem der skal undersøge det. ander betyder her "anden" eller "en anden" og peger på noget, der er forskelligt fra noget allerede fremtrædende i situationen. I een ander apparaat står formen ander, fordi apparaat er et intetkønsord i ental efter det ubestemte kendeord een. Sammenlign een andere computer og andere apparaten; formen andere bruges i disse tilfælde. apparaat betyder "enhed" eller "apparat". Det er et intetkønsord: het apparaat, flertal apparaten. Her er det den enhed, der undersøges for at se, om den bruger båndbredde; den konkrete enhed er ikke identificeret nærmere. nu er tidsadverbiet "lige nu" eller "på dette tidspunkt". Det gør brugen af båndbredde samtidig med kontroløjeblikket relevant. te veel betyder "for meget". te markerer, at mængden overskrider det passende eller forventede niveau, mens veel betyder "meget/mange" afhængigt af det, der måles. Her gælder det den ikke-talte mængde båndbredde, så te veel er "for meget", ikke blot "meget". En nyttig kontrast er veel bandbreedte — "meget båndbredde" — over for te veel bandbreedte — "for meget båndbredde". bandbreedte betyder "båndbredde" og er et de-ord: de bandbreedte. Det betegner den kapacitet eller datamængde, som forbindelsen bruger eller kan overføre. I denne sætning er det genstanden for verbet gebruikt. gebruikt er nutidsformen af gebruiken (at bruge). Med subjektet een ander apparaat er det tredje person ental: het apparaat gebruikt. I denne sammenhæng betyder verbet, at enheden lægger beslag på eller forbruger båndbredde. Eksempel: De telefoon gebruikt weinig bandbreedte. — "Telefonen bruger kun lidt båndbredde." Samlet har sætningen mønstret Kijk of + een ander + substantiv + tidsadverbium + te veel + genstand + verballed. Den betyder: "Se, om en anden enhed lige nu bruger for meget båndbredde." Det er en direkte, praktisk opfordring til at kontrollere denne mulighed.

4. De tablet downloadt updates, dus dat kan verklaren waarom alles traag aanvoelt.

   Tabletten downloader opdateringer, så det kan forklare, hvorfor alt føles langsomt.

   tablet

   tablet

   downloadt

   downloader

   updates

   opdateringer

   dus

   så; derfor

   dat kan

   det kan

   verklaren

   forklare

   waarom

   hvorfor

   alles

   alt

   traag

   langsomt

   aanvoelt

   føles

   Uddybende forklaring

   tablet er et navneord for en tablet. I De tablet er de den bestemte artikel, og tablet står i ental. Eksempel: Mijn tablet is leeg. – Min tablet er tom. downloadt betyder her, at tabletten henter data. Grundformen er downloaden; downloadt er nutid i tredje person ental sammen med de tablet. Eksempel: De computer downloadt een bestand. – Computeren downloader en fil. updates er flertal af update, altså opdateringer. Ordet bruges som et låneord i nederlandsk; ental er een update, og flertal er updates. dus forbinder en grund eller iagttagelse med en følge og betyder her “så” eller “derfor”. Eksempel: Het regent, dus ik blijf thuis. – Det regner, så jeg bliver hjemme. dat kan består af dat, “det”, og modalverbet kunnen i formen kan. Her henviser dat til en allerede nævnt sag eller situation, uden at formen i sig selv angiver et bestemt navneord. kan udtrykker mulighed eller evne; efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Dat kan helpen. – Det kan hjælpe. verklaren er infinitiven “forklare”. Sammen med kan danner den konstruktionen kan verklaren: “kan forklare”. Det er verklaren, der står i infinitiv, mens kan bærer nutidsformen. waarom spørger efter grunden til noget og betyder “hvorfor”. Det indleder her en underordnet sætning, som fungerer som det, der kan forklares. Eksempel: Ik weet niet waarom hij vertrekt. – Jeg ved ikke, hvorfor han går. alles betyder “alt” eller “alle ting” og fungerer her som subjekt for aanvoelt. Det er et entalsord i den grammatiske overensstemmelse, selv om betydningen omfatter mange ting. Eksempel: Alles werkt. – Alt fungerer. traag betyder her “langsomt” og beskriver den oplevede hastighed. Det er et nederlandsk adjektiv; i traag aanvoelt står det som prædikativt led til aanvoelen, ikke som et selvstændigt navneord. Eksempel: De verbinding voelt traag aan. – Forbindelsen føles langsom. aanvoelt betyder her “føles”. Grundformen er det adskillelige verbum aanvoelen. I en hovedsætning skilles partiklen normalt fra verbet: Alles voelt traag aan. I den underordnede waarom-sætning står verbet samlet til sidst: waarom alles traag aanvoelt. Formen voelt viser nutid i tredje person ental, mens aan hører til verbet aanvoelen. Samlet bygges betydningen sådan op: Tabletten downloader opdateringer; derfor kan det forklare årsagen til, at alt føles langsomt. dus markerer følgen, dat kan verklaren udtrykker en mulig forklaring, og waarom alles traag aanvoelt angiver præcis, hvad der skal forklares.

5. Pauzeer de update en start daarna de router opnieuw op als het signaal nog steeds wegvalt.

   Sæt opdateringen på pause, og genstart så routeren, hvis signalet stadig falder ud.

   Pauzeer

   sæt på pause

   update

   opdatering

   start … op

   start op

   daarna

   derefter

   router

   router

   opnieuw

   igen

   als

   hvis

   signaal

   signal

   nog steeds

   stadig

   wegvalt

   falder ud

   Uddybende forklaring

   Pauzeer er imperativ af pauzeren og henvender sig direkte til én eller flere personer: “sæt på pause”. Imperativformen har her ingen synlig subjektmarkør. Eksempel: Pauzeer de video. — “Sæt videoen på pause.” update er et låneord, der her betyder “opdatering”. Det står med artiklen de: de update. Flertalsformen er normalt updates, som også ses i den foregående kontekst. de angiver ikke i sig selv et bestemt antal. start ... op er den adskillelige konstruktion af opstarten: at starte noget op. I denne sætning står verbets dele på hver sin side af de router; i en underordnet sætning kan de stå samlet til sidst, for eksempel omdat ik de router opstart. Den fulde betydning “genstart” opstår her sammen med opnieuw, som betyder “igen”. daarna betyder “derefter” og viser rækkefølgen: først sættes opdateringen på pause, og derefter startes routeren op. Eksempel: Eerst sla ik het bestand op, daarna sluit ik het programma. — “Først gemmer jeg filen, derefter lukker jeg programmet.” router er substantivet “router”. I de router bruges de, som hører til substantivets grammatiske artikelklasse; det er ikke en egenskab, der udledes af betydningen “router”. opnieuw betyder “igen” eller “på ny”. Det beskriver, at opstarten sker endnu en gang, og det er dette ord, der tilfører gentagelsen til start ... op. Eksempel: Probeer het opnieuw. — “Prøv igen.” als indleder her en betinget ledsætning og betyder “hvis”. Det gør signalets udfald til betingelsen for handlingen i hovedsætningen. Eksempel: Bel me als je hulp nodig hebt. — “Ring til mig, hvis du har brug for hjælp.” signaal betyder “signal”. I het signaal står det med het, som er substantivets artikelklasse. Sammenhængen identificerer signalet som det, der kan falde ud, men formen signaal får ikke en særlig kønsmarkering af den grund. nog steeds betyder “stadig” og angiver, at tilstanden fortsætter på det relevante tidspunkt. Det er en fast adverbial kombination; nog alene betyder ikke det samme som hele nog steeds i denne sætning. wegvalt er formen af verbet wegvallen, “falde ud” eller “forsvinde”. I ledsætningen står det finitte verbum til sidst, og derfor står verbet her samlet som wegvalt; i en hovedsætning kan delene stå adskilt: Het signaal valt weg. — “Signalet falder ud.” Formen valt er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er het signaal; weg hører til verbet og betyder ikke her en separat præposition. Hele sætningen samler delene sådan: Pauzeer de update er den første imperativiske handling. en start daarna de router opnieuw op føjer den næste handling til og angiver, at routeren skal startes op igen bagefter. als het signaal nog steeds wegvalt begrænser denne instruktion til situationen, hvor signalet fortsat falder ud. Den samlede betydning er derfor: “Sæt opdateringen på pause, og genstart så routeren, hvis signalet stadig falder ud.”

6. Ik heb ook de hotspot van mijn telefoon als back-up, hoewel die langzamer is.

   Jeg har også min telefons hotspot som backup, selv om det er langsommere.

   Ik heb

   jeg har

   ook

   også

   hotspot

   hotspot

   mijn

   min

   telefoon

   telefon

   als back-up

   som backup

   hoewel

   selv om

   die

   det

   langzamer

   langsommere

   Uddybende forklaring

   Ik heb er nutidsformen af hebben i første person ental: “jeg har”. Den bruges her om noget, taleren råder over eller har til rådighed. Hebben kan også bruges i andre betydninger, for eksempel i Ik heb tijd — “Jeg har tid”. Ook betyder “også” og føjer dette til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Det ændrer ikke, hvem der har noget; subjektet er stadig ik. Hotspot er et låneord, der her betegner et mobilt adgangspunkt til internet. I den bestemte form står det med de: de hotspot. I kombinationen de hotspot van mijn telefoon er hotspotten det, der forbindes med telefonen gennem van — “min telefons hotspot”. Mijn er et possessivt ord med betydningen “min” og står foran det, der ejes eller forbindes med taleren. I mijn telefoon viser det, at telefonen knyttes til taleren. Formen mijn ændres ikke efter grammatisk køn eller tal i denne brug; i uformelt nederlandsk findes også den forkortede form m’n. Telefoon betyder “telefon”. Her er det et entalsord i mijn telefoon. Et nyttigt mønster er de telefoon van iemand — “nogens telefon”; van viser relationen mellem telefonen og personen. Als back-up betyder “som backup” eller “som reserve”. Als markerer den funktion eller rolle, noget har, ikke et bestemt antal. Derfor siger udtrykket, at telefonens hotspot bruges som en reserveforbindelse. Hoewel indleder en ledsætning med en indrømmelse: “selv om”. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Derfor kommer is til sidst i hoewel die langzamer is. Die er her et demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt og i den danske oversættelse gengives som “det”. Her viser die tilbage til de hotspot, altså telefonens hotspot, som i oversættelsen beskrives som langsommere. Formen die bruges ved et de-ord; et het-ord ville normalt have formen dat. Langzamer er komparativ af adjektivet langzaam — “langsom”. Kæden er langzaam — “langsom”, langzamer — “langsommere”, het langzaamst — “mest langsomt”. Her står langzamer som prædikativ efter is og angiver en sammenligning med en anden, ikke nærmere angivet mulighed. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik heb siger, at taleren har adgang til noget; ook føjer det til; de hotspot van mijn telefoon angiver, hvad det er; og als back-up angiver dets reservefunktion. Hoewel die langzamer is tilføjer indrømmelsen, at telefonens hotspot er langsommere. Hele betydningen er derfor: “Jeg har også min telefons hotspot som backup, selv om det er langsommere.”

7. Als de hotspot tijdens de vergadering instabiel wordt, schakel dan over op alleen audio.

   Hvis hotspottet bliver ustabilt under mødet, så skift til kun lyd.

   Als

   hvis

   hotspot

   hotspot

   tijdens

   under

   vergadering

   møde

   instabiel

   ustabil

   wordt

   bliver

   schakel dan over op

   skift så over til

   alleen audio

   kun lyd

   Uddybende forklaring

   Als indleder her en betinget ledsætning og betyder “hvis”. Mønstret Als + ledsætning, ... kan bruges til praktiske betingelser. Eksempel: Als het regent, neem ik een paraplu mee. — Hvis det regner, tager jeg en paraply med. hotspot er et substantiv for et adgangspunkt eller en forbindelse til internet. Her er de hotspot den enhed eller forbindelse, som betingelsen handler om. Artiklen de hører til denne bestemte nominalgruppe; man bør ikke udlede en generel artikelregel af, at ordet er et lån. tijdens betyder “under” i betydningen “i løbet af”. Det står her foran substantivet de vergadering, så tijdens de vergadering betyder “under mødet”. Det adskiller sig fra terwijl, som normalt indleder en hel ledsætning. Eksempel: Tijdens de les zet ik mijn telefoon stil. — Under timen sætter jeg min telefon på lydløs. vergadering betyder “møde”, især et arbejds- eller planlægningsmøde. Formen de vergadering er ental med bestemt artikel, mens vergaderingen er flertal. Eksempel: De vergadering begint om negen uur. — Mødet begynder klokken ni. instabiel er et tillægsord med betydningen “ustabil”. Det modsatte er stabiel. Eksempel: De verbinding is instabiel. — Forbindelsen er ustabil. wordt er nutidsformen af worden i tredje person ental. Her betyder worden “blive”: hotspottet går over i en ustabil tilstand. Worden kan også indgå i passive konstruktioner, hvor betydningen bestemmes af den omgivende konstruktion. Eksempel: Het wordt donker. — Det bliver mørkt. schakel dan over op er en handlingskonstruktion. Schakel er imperativ af overschakelen, “skifte over”, og dan betyder her “så”. Overschakelen op iets bruges om at skifte til noget. Eksempel: Schakel over op een andere verbinding. — Skift over til en anden forbindelse. alleen audio betyder “kun lyd”. Alleen begrænser valget, mens audio angiver medietypen. Eksempel: We gebruiken alleen audio. — Vi bruger kun lyd. Hele strukturen er Als [betingelse], schakel dan over op [alternativ]. Betingelsen er, at hotspottet bliver ustabilt under mødet; derefter følger instruktionen om at skifte til kun lyd. Den samlede betydning er: “Hvis hotspottet bliver ustabilt under mødet, så skift til kun lyd.”

8. Moet ik het team waarschuwen voordat het videogesprek begint?

   Skal jeg advare teamet, før videoopkaldet begynder?

   Moet ik

   skal jeg …?

   waarschuwen

   advare

   team

   team

   voordat

   før

   videogesprek

   videoopkald

   begint

   begynder

   Uddybende forklaring

   Moet ik betyder her “skal jeg …?”. moeten er grundformen for et modalverbum, der kan udtrykke nødvendighed eller spørgsmålet om, hvorvidt noget bør gøres. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først, mens ik er subjektet: Moet ik wachten? = “Skal jeg vente?” Efter moet står det andet verbum normalt i infinitiv. waarschuwen betyder her “at advare” eller “at give nogen besked om en mulig vanskelighed”. Det er infinitiven efter modalverbet moet. Grundformen bruges også efter andre modalverber, for eksempel Ik kan hem waarschuwen. = “Jeg kan advare ham.” team er et intetkønnet låneord, der betyder “team” eller “hold”. I den faste sætning står det som het team, fordi dette substantiv hører til de ord, der bruger den bestemte artikel het. Artiklen markerer her et bestemt team, ikke et bestemt antal personer. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om en handling, der sker før handlingen i hovedsætningen. I mønsteret voordat + ledsætning står det finitte verbum til sidst i ledsætningen: voordat de les begint = “før undervisningen begynder”. videogesprek er et sammensat substantiv: video + gesprek, altså en samtale, der foregår via video. Det er et intetkønsord og får derfor den bestemte form het videogesprek. Som sammensat substantiv skrives det samlet på nederlandsk. begint betyder “begynder” her. Formen hører til grundformen beginnen; begint er nutidsformen i tredje person ental, blandt andet med subjektet het videogesprek eller hij. Sammenlign De vergadering begint. = “Mødet begynder.” Samlet bliver strukturen Moet ik + infinitiv + het team + voordat + subjekt + finit verb. Den betyder: “Skal jeg advare teamet, før videoopkaldet begynder?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren bør give teamet en advarsel inden begyndelsen af videoopkaldet. Moet ik …? er en almindelig måde at spørge om, hvad der er nødvendigt eller passende at gøre.

9. Een kort bericht zou hen helpen begrijpen wat er gebeurt.

   En kort besked ville hjælpe dem med at forstå, hvad der sker.

   kort

   kort

   bericht

   besked

   zou

   ville

   hen

   dem

   helpen

   hjælpe

   begrijpen

   forstå

   gebeurt

   sker

   Uddybende forklaring

   kort betyder her “kort” om beskeden. Det er adjektivets grundform. bericht er et intetkønsord i ental, og efter det ubestemte een står adjektivet derfor uden -e: een kort bericht. Formen korte bruges blandt andet foran flertalsord eller bestemte nominalgrupper: korte berichten = “korte beskeder”. bericht betyder “besked” eller “meddelelse”. Flertal er berichten: korte berichten = “korte beskeder”. zou er en form af zullen, som her udtrykker en tænkt eller betinget mulighed: “ville”. Konstruktionen zou ... helpen svarer her til “ville hjælpe”. I andre sammenhænge kan zou også være en datidsform af zullen, så den præcise betydning afhænger af sammenhængen. hen betyder her “dem” som direkte objekt. Det er objektsformen af tredjepersons flertalspronomenet; subjektformen er zij eller ze = “de”. Eksempel: Ik zie hen = “Jeg ser dem”. helpen betyder “hjælpe”. Efter zou står verbet i infinitiv: zou helpen = “ville hjælpe”. Helpen kan efterfølges af en person og et andet verbum: De uitleg helpt mij leren = “Forklaringen hjælper mig med at lære”. begrijpen betyder “forstå”. Her står det i infinitiv efter helpen, uden te: helpen begrijpen = “hjælpe med at forstå”. Nutidsformen i første person ental er begrijp: Ik begrijp het = “Jeg forstår det”. gebeurt er tredje person ental i nutid af gebeuren, “ske” eller “foregå”. I wat er gebeurt betyder det “hvad der sker”. Er har her ikke betydningen af et konkret sted; det indgår i den nederlandske formulering wat er gebeurt. Som selvstændigt spørgsmål hedder det Wat gebeurt er? = “Hvad sker der?”. Hele strukturen er Een kort bericht zou hen helpen begrijpen wat er gebeurt: “En kort besked ville hjælpe dem med at forstå, hvad der sker.” Een kort bericht er det, der kunne yde hjælpen; hen er dem, der modtager hjælpen; wat er gebeurt er det indhold, de kunne forstå. Formen zou giver udsagnet en hypotetisk eller betinget betydning i denne sætning.

10. Ik kan zeggen dat ik misschien van netwerk wissel als het gesprek vastloopt.

    Jeg kan sige, at jeg måske skifter netværk, hvis opkaldet fryser.

    Ik kan

    jeg kan

    zeggen

    sige

    dat

    at

    misschien

    måske

    netwerk

    netværk

    wissel

    skifter

    als

    hvis

    gesprek

    opkald

    vastloopt

    fryser

    Uddybende forklaring

    Ik kan betyder her “jeg kan”. kan er 1. person ental i nutid af kunnen; det står sammen med infinitiven zeggen: Ik kan ... = “Jeg kan ...”. Efter et modalverbum står hovedverbet normalt i infinitiv uden te. Eksempel: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” zeggen betyder “sige”. Det er infinitivformen; nutidsformen for “jeg siger” er ik zeg, mens zeggen bruges efter kan. Eksempel: Ik wil iets zeggen. — “Jeg vil sige noget.” dat indleder her en ledsætning, som gengiver indholdet af det, man kan sige: Ik kan zeggen dat ... = “Jeg kan sige, at ...”. I en nederlandsk dat-ledsætning står de finitte verber typisk sidst i ledsætningen. misschien betyder “måske”. Det markerer usikkerhed om det, der følger, uden at gøre udsagnet til en sikker handling. Eksempel: Misschien kom ik morgen. — “Måske kommer jeg i morgen.” netwerk betyder “netværk”. Det er et substantiv; den bestemte form er het netwerk, og flertallet er netwerken. I van netwerk wisselen er betydningen at skifte fra ét netværk til et andet; van angiver udgangspunktet. wissel betyder her “skifter”. Formen er 1. person ental i nutid af wisselen: ik wissel. Sammen med netwerk udgør den mønsteret van netwerk wisselen — “skifte netværk”. Eksempel: Ik wissel van trein. — “Jeg skifter tog.” als betyder her “hvis” og indleder en betingelsesledsætning. Det skal ikke forveksles med dan, som bruges i mange sammenligninger, for eksempel groter dan ... — “større end ...”. gesprek betyder “samtale” som ord, men i denne faste sætning svarer det efter oversættelsen til “opkald”. Substantivet har bestemt form het gesprek. Her er det altså det opkald, der kan gå i stå. vastloopt betyder her “fryser” eller “går i stå”. Det er 3. person ental i nutid af det sammensatte verbum vastlopen: het gesprek loopt vast. I denne ledsætning står verbets dele samlet til sidst som vastloopt. Eksempel: De computer loopt vast. — “Computeren fryser.” Samlet er strukturen: Ik kan zeggen + dat + ik misschien van netwerk wissel + als het gesprek vastloopt. Den betyder: “Jeg kan sige, at jeg måske skifter netværk, hvis opkaldet fryser.” kan styrer infinitiven zeggen; den indlejrede ledsætning har ik som subjekt og wissel som finitt verbum, mens betingelsesledsætningen als het gesprek vastloopt angiver, hvornår dette kan ske. Brugssituationen er neutral og praktisk: taleren beskriver en mulig handling under en bestemt betingelse.

11. Dat zou moeten voorkomen dat mensen denken dat je ineens bent weggegaan.

    Det burde forhindre folk i at tro, at du pludselig er gået.

    Dat

    det

    zou moeten

    burde

    voorkomen

    forhindre

    mensen

    folk

    denken

    tro

    ineens

    pludselig

    weggegaan

    gået væk

    Uddybende forklaring

    Dat står her som et selvstændigt pronomen og er sætningens subjekt: “det”. Det kan henvise til en hel forudgående handling eller situation; den præcise reference er ikke angivet i den faste tekst. Formen dat bruges blandt andet ved ental af intetkøn og kan også henvise til en hel situation. zou moeten er kombinationen af zou, en form af zullen, og infinitiven moeten. Sammen udtrykker den her en forventet eller tilsigtet virkning: “burde”. Mønstret zou moeten + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Dat zou moeten helpen. — “Det burde hjælpe.” Det betyder ikke, at virkningen er garanteret. voorkomen betyder her “forhindre”. Konstruktionen voorkomen dat + sætning bruges til “forhindre, at …”. Det er den transitive betydning; i andre sammenhænge kan voorkomen have betydningen “forekomme”, så konstruktionen hjælper med at afgøre betydningen. mensen betyder “folk” og er flertalsformen af mens (“menneske/person”). Når mensen er subjekt, står et verbum i flertal, som i Veel mensen wachten. — “Mange mennesker venter.” denken betyder her “tro” eller “tænke” og er den form, der bruges med flertalssubjektet mensen. Den har samme udseende som infinitiven denken. Ental har formen denkt, som i Hij denkt dat het lukt. — “Han tror, at det lykkes.” Verbet kan tage en ledsætning med dat, som i den faste sætning. ineens er et adverbium, der betyder “pludselig” eller “lige pludselig”. Det beskriver, at det at gå væk opfattes som en pludselig ændring, ikke hvem der udfører handlingen. weggegaan er perfektum participium af det sammensatte verbum weggaan (“gå væk/forlade stedet”). I je bent weggegaan bruges bent, en form af zijn, som hjælpeverbum, fordi weggaan her beskriver en bevægelse eller overgang til en anden tilstand; valget af hjælpeverbum skyldes altså verbet, ikke blot at subjektet er je. bent er den form af zijn, der passer til je. Eksempel: Zij is vroeg weggegaan. — “Hun gik tidligt.” Hele strukturen er Dat zou moeten voorkomen + dat mensen denken + dat je ineens bent weggegaan: “Det burde forhindre” + “at folk tror” + “at du pludselig er gået væk.” Den inderste ledsætning beskriver, hvad folk tænker, og hele denne tanke er det, som voorkomen skal forhindre.