Et indbydende gæsteværelse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn nicht komt bij ons logeren voor een kort bezoek.

   Min kusine kommer og skal bo hos os på et kort besøg.

   Mijn

   min

   nicht

   kusine

   komt

   kommer

   bij ons

   hos os

   logeren

   bo midlertidigt hos nogen

   kort

   kort

   bezoek

   besøg

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder her “min”. Det er et possessivt ord, som ikke ændrer form efter køn eller tal: mijn nicht, mijn broer og mijn vrienden. Det angiver, hvem kusinen har relation til, uden at udtrykke et bestemt antal ejere. nicht betyder her “kusine”, sådan som den faste oversættelse angiver. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “niece”, så betydningen må afgøres af konteksten. Eksempel: Mijn nicht woont in Utrecht. – “Min kusine bor i Utrecht.” komt er en bøjet form af verbet komen (“komme”). Formen er nutid, 3. person ental: zij komt; infinitiven er komen. Her beskriver den, at kusinen kommer. I konstruktionen komt ... logeren fungerer den som den bøjede del, mens logeren angiver, hvad hun kommer for at gøre. bij ons betyder “hos os”. bij er præpositionen “hos/ved”, og ons er pronomenet “os” i denne sammenhæng. Det er altså ikke det possessive “vores” her. Eksempel: Ze eet bij ons. – “Hun spiser hos os.” logeren er infinitiven af logeren og betyder at bo midlertidigt som gæst hos nogen. Efter den bøjede form komt står infinitiven uden te: Ze komt logeren. – “Hun kommer for at bo midlertidigt.” Det beskriver et midlertidigt ophold, ikke nødvendigvis en permanent flytning. kort betyder “kort” og beskriver her varigheden af bezoek. Adjektivet står foran substantivet i udtrykket een kort bezoek. Ved et ubestemt entalsord af typen het bezoek får adjektivet her ingen -e: sammenlign een kort bezoek med het korte bezoek, hvor bestemthed ændrer formen. bezoek betyder “besøg”. Det er et substantiv med het: het bezoek. I voor een kort bezoek angiver præpositionen voor, at opholdet er med henblik på eller af varigheden af et kort besøg. Samlet bygges sætningen op sådan: Mijn nicht er deltageren, komt siger, at hun kommer, bij ons logeren angiver, at hun skal bo midlertidigt hos os, og voor een kort bezoek begrænser opholdet til et kort besøg. Hele betydningen er derfor: “Min kusine kommer og skal bo hos os på et kort besøg.”

2. We moeten de logeerkamer comfortabeler maken voordat ze komt.

   Vi bør gøre gæsteværelset mere behageligt, før hun kommer.

   We moeten

   vi skal

   de logeerkamer

   gæsteværelset

   comfortabeler

   mere behagelig

   maken

   gøre

   voordat

   før

   ze

   hun

   komt

   kommer

   Uddybende forklaring

   We moeten betyder her, at taleren og mindst én anden person har behov for eller ansvar for at gøre noget: “vi bør/skal”. moeten er modalverbet i nutid sammen med subjektet we; det efterfølges normalt af et andet verbum i infinitiv. Eksempel: We moeten vertrekken. – “Vi skal af sted.” de logeerkamer er “gæsteværelset”. logeerkamer er et sammensat substantiv: et værelse, hvor en gæst kan bo eller overnatte. Artiklen de hører til dette substantiv. Eksempel: De logeerkamer is klein. – “Gæsteværelset er lille.” comfortabeler er komparativ af comfortabel og betyder “mere behagelig” eller “mere komfortabel”. Endelsen -er markerer sammenligning: comfortabel → comfortabeler. Her sammenlignes værelsets kommende tilstand med dets nuværende eller tidligere tilstand. Eksempel: Deze stoel is comfortabeler. – “Denne stol er mere behagelig.” maken betyder “gøre” eller “lave”. I mønstret iets ... maken betyder det, at man får noget til at blive på en bestemt måde. Derfor betyder de logeerkamer comfortabeler maken “at gøre gæsteværelset mere behageligt”. maken står i infinitiv, fordi det følger efter modalverbet moeten. Eksempel: We maken de kamer rustig. – “Vi gør værelset roligt.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der skal ske tidligere end en anden handling. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum typisk sidst: voordat ze komt – “før hun kommer”. Eksempel: Voordat hij vertrekt, eet hij. – “Før han tager af sted, spiser han.” ze betyder her “hun”. Den faste oversættelse identificerer pronomenet som ental, femininum og subjekt i ledsætningen. Formen ze er en ubetonet form; den tilsvarende betonede form er zij, men zij kan afhængigt af sammenhængen også være flertal. I denne sætning er det den kvindelige entalslæsning, der er relevant. komt er nutidsformen af komen, “komme”, for tredjeperson ental: komen → ze komt. Det finitte verbum står til sidst i ledsætningen efter voordat. Eksempel: Ze komt morgen. – “Hun kommer i morgen.” Samlet bygges sætningen sådan op: We moeten angiver, at vi har en nødvendighed eller opgave; de logeerkamer comfortabeler maken angiver, hvad vi skal gøre; og voordat ze komt angiver tidsgrænsen. Hele betydningen er derfor: “Vi bør gøre gæsteværelset mere behageligt, før hun kommer.”

3. Laat me het bureau opruimen, zodat ze ruimte heeft voor haar laptop.

   Lad mig rydde skrivebordet, så hun har plads til sin bærbare computer.

   Laat me

   lad mig

   opruimen

   rydde op

   bureau

   skrivebord

   zodat

   sådan at

   ruimte

   plads

   heeft

   har

   laptop

   bærbar computer

   Uddybende forklaring

   Laat me er en fast konstruktion med imperativformen laat af laten og objektspronomenet me: “lad mig få lov til …”. Den efterfølgende handling står i infinitiv. Det er ikke i sig selv en påstand om, at handlingen allerede sker. opruimen betyder her at rydde op. Det er infinitiven af det separable verbum opruimen; i en hovedsætning kan det deles: Ik ruim het bureau op = “Jeg rydder skrivebordet op”. Her står det samlet, fordi det følger efter laat me. bureau betyder her “skrivebord”. Det er et navneord med bestemt artikel het: het bureau. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde et kontor eller en virksomhed, men den konkrete sammenhæng med plads til en bærbar computer støtter betydningen “skrivebord”. zodat indleder en ledsætning med resultat eller formål: “sådan at” eller naturligt “så”. I denne ledsætning kommer subjektet ze først, derefter ruimte og det finitte verbum heeft; præpositionsleddet voor haar laptop står bagefter. Konstruktionen zodat + ledsætning kan genbruges til at beskrive et resultat eller formål. ruimte betyder “plads” i udtrykket ruimte hebben voor = “have plads til”. Det er et navneord, der her bruges uden en bestemt eller ubestemt artikel, fordi der tales om plads som en mængde eller tilgængelig kapacitet. heeft er 3. person ental i nutid af hebben (“at have”): ik heb, jij hebt, hij/zij heeft, wij hebben. Formen passer til ze, som i den faste oversættelse henviser til kvinden, der skal have pladsen. Her er heeft ikke en selvstændig betydning som “ejer”, men indgår i betydningen “har plads”. laptop betyder “bærbar computer”. Det er et låneord, og den almindelige flertalsform er laptops. I den faste sætning præciserer haar foran ordet, at computeren tilhører hende; sammenhængen identificerer hende som den samme kvindelige person, der omtales i den omgivende tekst. Samlet bygges betydningen sådan: Taleren beder om lov til at rydde skrivebordet op, med det resultat eller formål, at hun får plads til sin bærbare computer. Konstruktionen Laat me + infinitiv kan genbruges, for eksempel Laat me de deur openen — “Lad mig åbne døren”.

4. Leg de internetinstructies op een plek waar ze die makkelijk kan vinden.

   Læg instruktionerne til internettet et sted, hvor hun nemt kan finde dem.

   Leg

   læg

   de internetinstructies

   internetinstruktionerne

   een plek

   et sted

   waar

   hvor

   ze

   hun

   die

   dem

   makkelijk

   nemt

   kan

   kan

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativformen af leggen (“at lægge”). Her er det en direkte opfordring: “Læg …”. Infinitiven er leggen, og imperativformen har ikke et synligt subjekt. de internetinstructies betyder her “instruktionerne til internettet”. instructies er flertal af instructie; de er den bestemte artikel, som bruges med dette flertalsord. Sammensætningen internetinstructies fungerer som ét substantiv og kan genbruges om instruktioner, der vedrører internetbrug. een plek betyder “et sted”. plek er et substantiv; een markerer en ubestemt placering, ikke nødvendigvis et bestemt antal. En anden almindelig formulering er een plaats, som også betyder “et sted”, men plek er den form, der står her. waar betyder “hvor” og indleder her en relativsætning om stedet: een plek waar ... = “et sted, hvor …”. Det knytter den følgende beskrivelse til placeringen. ze betyder her “hun”, i overensstemmelse med den faste oversættelse og den tidligere kontekst. Formen ze kan i andre sammenhænge også være en ubetonet form for “de” eller “dem”, så den konkrete betydning kommer fra sammenhængen; her er den subjektet for kan vinden. die betyder her “dem” og henviser til de internetinstructies. Det er et selvstændigt stedord, der står som objekt for vinden; flertalsformen passer til instruktionerne. I en anden sætning kan die også være et påpegende eller relativt ord, men den funktion er ikke den aktuelle her. makkelijk betyder her “nemt” eller “let” og beskriver måden at finde instruktionerne på. Det er et adverbialt brug af formen makkelijk; som adjektiv kan samme form for eksempel beskrive noget, der er let. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen i tredje person ental: ze kan = “hun kan”. Et modalverb efterfølges normalt af en infinitiv, så kan vinden udtrykker evnen eller muligheden for at finde noget. Sammenlign ik kan vinden (“jeg kan finde”) og zij kunnen vinden (“de kan finde” eller, med tydeligt flertalssubjekt, “de kan finde”). vinden er infinitiven af vinden, “at finde”. Efter kan står den uden te: kan vinden, ikke kan te vinden. I denne sætning er det die, altså instruktionerne, der er det, som bliver fundet. Samlet består sætningen af opfordringen Leg de internetinstructies (“Læg internetinstruktionerne”), placeringen op een plek (“et sted”) og relativsætningen waar ze die makkelijk kan vinden (“hvor hun nemt kan finde dem”). Den fulde betydning er derfor: “Læg instruktionerne til internettet et sted, hvor hun nemt kan finde dem.”

5. Zullen we extra handdoeken in de kamer leggen of haar de kast laten zien?

   Skal vi lægge ekstra håndklæder på værelset eller vise hende skabet?

   Zullen we

   skal vi

   extra

   ekstra

   handdoeken

   håndklæder

   kamer

   værelse

   leggen

   lægge

   haar

   hende

   kast

   skab

   laten zien

   vise

   Uddybende forklaring

   Zullen we bruges her som en fast måde at foreslå noget på: omtrent “skal vi …?”. zullen står i nutidsformen sammen med we, men i dette forslag kommer det efterfulgt af infinitiven leggen. Det er altså ikke selve zullen we, der betyder at lægge; den betydning kommer fra det følgende verbum. extra betyder “ekstra” og står foran substantivet, som det beskriver. Det ændrer ikke form her. Eksempel: extra tijd = “ekstra tid”. handdoeken betyder “håndklæder” i denne sætning. Entalsformen er handdoek, og handdoeken er flertal. Eksempel: Ik was de handdoeken. = “Jeg vasker håndklæderne.” I in de kamer betyder kamer “værelse”. Flertalsformen er kamers. Præpositionen in og artiklen de danner sammen stedleddet “på værelset/i værelset” i den faste oversættelse. de er en bestemt artikel og angiver ikke i sig selv et antal. leggen betyder “lægge” og er infinitiven efter Zullen we. I den første del er det, der lægges, extra handdoeken, og stedleddet in de kamer angiver, hvor de lægges. Eksempel: We leggen de boeken op tafel. = “Vi lægger bøgerne på bordet.” haar betyder her “hende” og er et pronomen for en kvindelig entalsperson, som modtager handlingen. Den faste oversættelse identificerer denne person som modtageren. Den samme form kan have andre funktioner i andre sammenhænge, så formen alene gør ikke alle mulige referencer til et faktum. kast betyder “skab”. Flertalsformen er kasten. I de kast er de den bestemte artikel; den siger ikke, at der er et bestemt antal skabe ud over det, der følger af entalsformen kast. laten zien er en genbrugelig konstruktion, der her betyder “vise”. Den består af laten og zien, men sammen fungerer den som udtrykket “vise nogen noget”. I mønstret iemand iets laten zien er iemand den person, der får noget vist, og iets er det, der vises. Her er haar personen, og de kast er det, der vises. Eksempel: Ik laat hem de kamer zien. = “Jeg viser ham værelset.” Hele spørgsmålet består af to alternativer efter Zullen we: først extra handdoeken in de kamer leggen — “lægge ekstra håndklæder på værelset” — og derefter haar de kast laten zien — “vise hende skabet”. of forbinder alternativerne. Derfor spørger hele sætningen, om man skal gøre den første ting eller den anden.

6. Leg ze in de kamer. Dat geeft gasten meer privacy.

   Læg dem på værelset. Det giver gæster mere privatliv.

   Leg

   læg

   ze

   dem

   kamer

   værelse

   Dat

   det

   geeft

   giver

   gasten

   gæster

   meer

   mere

   privacy

   privatliv

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativ af leggen (at lægge). Imperativen bruger stammen leg og henvender sig direkte til én eller flere personer afhængigt af situationen. Eksempel: Leg het boek op tafel. — Læg bogen på bordet. ze er et objektspronomen i flertal; her betyder det dem. Det står som det, der skal lægges, men selve sætningen angiver ikke med et navneord, hvad ze henviser til. Den foregående kontekst gør håndklæder til den understøttede reference. Sammenlign med ental: hem betyder ham/det i hankøn, mens haar betyder hende/det i hunkøn. kamer betyder værelse eller rum. Formen er ental; i de kamer står den med den bestemte artikel de. Eksempel: De kamer is groot. — Værelset er stort. Her angiver in de kamer placering: noget lægges inde på værelset. Dat betyder det og fungerer her som subjekt for den følgende sætning. Det peger på den forudgående handling eller situation som en samlet helhed, ikke nødvendigvis på et bestemt navneord. Eksempel: Dat helpt. — Det hjælper. geeft er nutidsformen af geven (at give) for et subjekt i tredje person ental. I denne sætning er Dat subjektet, så verbet står som geeft; med et flertalssubjekt får man for eksempel De kamers geven ... — Værelserne giver ... gasten betyder gæster. Det er flertal af gast (gæst); flertalsformen ender her på -en. de gasten betyder de bestemte gæster, mens gasten uden artikel kan bruges mere generelt. meer betyder mere og sammenligner en større mængde eller grad med en anden mængde eller grad. Det er sammenligningsformen, der svarer til veel (meget/mange): veel → meer → het meest (mest). I meer privacy gælder sammenligningen mængden af privatliv. privacy betyder privatliv. Det er et lånord og fungerer som et ubestemmeligt navneord, så det står her uden en flertalsendelse. Eksempel: Iedereen heeft privacy nodig. — Alle har brug for privatliv. Samlet betyder Leg ze in de kamer “Læg dem på værelset”: imperativen Leg angiver handlingen, ze er genstanden, og in de kamer angiver stedet. Dat geeft gasten meer privacy betyder “Det giver gæster mere privatliv”: den foregående handling behandles som subjektet Dat, og den giver gasten en større grad af privacy. Hele utterancen er derfor: “Læg dem på værelset. Det giver gæster mere privatliv.”

7. Ik wil de gasten ontspannen ontvangen, niet elk detail uitleggen.

   Jeg vil gerne tage afslappet imod gæsterne, ikke forklare hver eneste detalje.

   Ik wil

   jeg vil gerne

   gasten

   gæsterne

   ontspannen

   afslappet

   ontvangen

   tage imod

   niet

   ikke

   elk

   hver eneste

   detail

   detalje

   uitleggen

   forklare

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil / jeg ønsker”. wil er nutidsformen af willen med subjektet ik; det er ikke infinitiven, der bliver ændret til wil. Infinitiven er willen, mens den finitte form i denne kombination er wil. Efter wil står den anden verbform normalt som infinitiv: Ik wil vertrekken. — “Jeg vil tage af sted.” gasten betyder her “gæsterne”. Det er flertal af gast (“gæst”); den bestemte artikel de foran det gør gruppen bestemt: de gasten. Flertallet har her samme ordstamme uden en særskilt kønsmarkering i substantivet. ontspannen beskriver måden, modtagelsen foregår på: afslappet eller uden at gøre situationen anspændt. Her fungerer formen som en ubøjet beskrivelse af handlingen ontvangen. Som adjektiv kan ontspannen også beskrive en person eller situation, for eksempel een ontspannen sfeer — “en afslappet stemning”. ontvangen betyder “tage imod” eller “modtage”. Her er det infinitiven efter wil: Ik wil gasten ontvangen. — “Jeg vil tage imod gæster.” Formen ontvangen er altså ikke bøjet efter personen i denne konstruktion. niet betyder “ikke”. Her markerer det den kontrasterende del, der udelades efter det første ønske: taleren vil tage imod gæsterne afslappet, ikke forklare hver eneste detalje. Et enkelt eksempel er Ik wil niet wachten. — “Jeg vil ikke vente.” elk betyder “hver” eller her “hver eneste”. Det står foran et entalsord: elk detail. Det adskiller sig fra alle, som bruges med en hel flerhed, for eksempel alle details — “alle detaljer”. detail betyder “detalje”. I elk detail står substantivet i ental, fordi elk behandler tingene én for én. Flertallet er details: twee details — “to detaljer”. uitleggen betyder “forklare”. Det er igen en infinitiv efter wil, parallelt med ontvangen: Ik wil elk detail uitleggen. — “Jeg vil forklare hver eneste detalje.” Hele strukturen er Ik wil ... , niet ...: først ønsket om at de gasten ontspannen ontvangen, altså at tage afslappet imod gæsterne, og derefter den kontrasterende del niet elk detail uitleggen, altså ikke at forklare hver eneste detalje. Den faste danske oversættelse gengiver derfor meningen som: “Jeg vil gerne tage afslappet imod gæsterne, ikke forklare hver eneste detalje.”

8. Een kort briefje is genoeg, vooral voor de sleutels, de lampen en het ontbijt.

   En kort besked er nok, især om nøgler, lys og morgenmad.

   kort

   kort

   briefje

   besked; lille skriftlig meddelelse

   genoeg

   nok; tilstrækkeligt

   vooral

   især

   sleutels

   nøgler

   lampen

   lamperne

   ontbijt

   morgenmad

   Uddybende forklaring

   kort betyder her “kort” i betydningen med få ord eller lille omfang. Det er grundformen af adjektivet; den samme form står foran briefje i denne formulering. Eksempel: een kort gesprek – “en kort samtale”. briefje betyder her en lille skriftlig besked eller note. Det er et diminutiv af brief (“brev”), dannet med endelsen -je; et diminutiv er grammatisk intetkøn på nederlandsk, hvilket ses i het briefje. Flertalsformen er briefjes. Eksempel: Ik schrijf een briefje. – “Jeg skriver en lille besked.” genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. I is genoeg beskriver det, at noget opfylder behovet; det er ikke en præcis angivelse af et antal. Eksempel: Dit is genoeg. – “Dette er nok.” vooral betyder “især” og fremhæver det, der følger. Her fremhæver det bestemte formål eller indholdsområder, som beskeden især skal dække. Det skal ikke forveksles med voornamelijk, som også kan betyde “fortrinsvis”, men ofte lyder mere neutralt eller formelt. sleutels betyder “nøgler”. Formen er flertal af sleutel (“nøgle”); ental og flertal er altså sleutel – sleutels. I de sleutels står den bestemte artikel de foran flertalsformen. Eksempel: Waar zijn de sleutels? – “Hvor er nøglerne?” Sammen med voor danner sleutels udtrykket voor de sleutels: “til nøglerne” eller “med hensyn til nøglerne”. Her angiver præpositionen, hvad beskeden især er relevant for. lampen betyder “lamperne”. Det er flertal af lamp (“lampe”), og de er den bestemte artikel, der bruges her: de lamp – de lampen. Eksempel: De lampen zijn aan. – “Lamperne er tændt.” ontbijt betyder “morgenmad”. Ordet står her efter het, så het ontbijt er “morgenmaden”. På nederlandsk bruges ontbijt normalt som et stof- eller måltidsnavn uden flertalsbetydning i denne brug. Eksempel: Het ontbijt begint om acht uur. – “Morgenmaden begynder klokken otte.” Hele ytringen er bygget sådan: Een kort briefje betyder “en kort besked”, is genoeg siger, at denne besked er tilstrækkelig, og vooral voor de sleutels, de lampen en het ontbijt fremhæver nøglerne, lamperne og morgenmaden som de vigtigste ting, beskeden skal omhandle. Derfor bliver den samlede betydning: “En kort besked er nok, især om nøgler, lys og morgenmad.”

9. Als we het van tevoren klaarmaken, hoeven we ons later niet te haasten.

   At gøre det klar på forhånd ville forhindre os i at skulle skynde os senere.

   Als we

   hvis vi

   het

   det

   van tevoren

   på forhånd

   klaarmaken

   gøre klar

   hoeven we

   behøver vi

   ons

   os selv

   later

   senere

   niet

   ikke

   te haasten

   at skynde sig

   Uddybende forklaring

   Als we indleder en betingelsesledsætning: “hvis vi”. we er første person flertal. I en ledsætning står det finitte verbum ofte til sidst, hvilket forklarer placeringen af klaarmaken her. Eksempel: Als we tijd hebben, koken we samen. — “Hvis vi har tid, laver vi mad sammen.” het er et neutralt entalspronomen, her med betydningen “det”. Den konkrete genstand eller aktivitet, som der henvises til, er ikke entydigt identificeret af sætningen. Pronomenets grammatiske form fortæller derfor ikke, hvad “det” konkret er. van tevoren er et fast tidsudtryk, der betyder “på forhånd” eller “før det relevante tidspunkt”. Det kan bruges om en handling, der udføres tidligere for at gøre en senere situation lettere. Eksempel: We reserveren van tevoren. — “Vi reserverer på forhånd.” klaarmaken betyder her “gøre klar” eller “forberede”. Det er et separabelt sammensat verbum: i en hovedsætning kan man sige We maken het klaar — “Vi gør det klar”, mens delene står samlet som klaarmaken i denne ledsætning. Formen efter we er i nutid; i ledsætningen står den samlede verbform sidst. hoeven we indeholder hoeven, som med we er nutidsformen af hoeven, samt subjektet we. I konstruktionen hoeven ... niet te betyder det “behøver ikke at ...”. Det er ikke det samme som moeten ... niet, som normalt udtrykker, at noget ikke må gøres. Eksempel: We hoeven vandaag niet te werken. — “Vi behøver ikke at arbejde i dag.” ons er første persons flertals refleksive pronomen, “os selv”. Her hører det sammen med haasten: de samme personer som we skynder sig selv. Refleksive former skelner blandt andet mellem ons for “vi/os selv” og zich for tredje person, som i Zij haast zich — “Hun skynder sig.” later er et tidsadverbium og betyder “senere”, altså på et tidspunkt efter det omtalte tidspunkt. Eksempel: We praten later verder. — “Vi taler videre senere.” niet er negationen “ikke”. Sammen med hoeven og te haasten skaber det betydningen “ikke behøve at skynde sig”; negationen gælder altså nødvendigheden, ikke blot selve muligheden for at skynde sig. te haasten består af te plus infinitiven haasten, “at skynde sig”. I denne konstruktion står te foran infinitiven efter hoeven. haasten bruges her refleksivt med ons; uden refleksivt pronomen ville konstruktionen ikke have samme betydning. Eksempel: Je hoeft je niet te haasten. — “Du behøver ikke at skynde dig.” Samlet har sætningen mønstret Als + betingelse, gevolg: “Hvis vi gør det klar på forhånd, behøver vi ikke at skynde os senere.” Betingelsen er we het van tevoren klaarmaken, og resultatet er hoeven we ons later niet te haasten. Den faste danske oversættelse formulerer samme idé som, at det at gøre det klar på forhånd forhindrer, at vi senere skal skynde os.

10. Daardoor zal ze zich welkom voelen zonder dat het bezoek te formeel wordt.

    Det får hende til at føle sig velkommen uden at gøre besøget for formelt.

    Daardoor

    derfor

    zal ze

    vil hun

    zich

    sig

    welkom

    velkommen

    voelen

    føle

    zonder dat

    uden at

    bezoek

    besøg

    te formeel

    for formelt

    Uddybende forklaring

    Daardoor betyder her “derved” eller “som følge deraf”. Det er et nederlandsk adverbium, der knytter denne sætning til en allerede nævnt årsag eller handling. Eksempel: Daardoor is het sneller klaar. — “Derfor er det hurtigere færdigt.” zal ze består af zal, en form af zullen, og ze, som her er subjektet “hun”. Zal kan markere fremtid eller en forventet følge; her er meningen, at hun vil komme til at føle sig velkommen. Ze er den korte subjektform af “hun” og kan i andre sammenhænge også betyde “de”; den konkrete betydning “hun” støttes her af oversættelsen. zich er det refleksive pronomen “sig”. Det henviser til subjektet ze, så handlingen beskrives som noget, hun selv føler. Nederlandsk bruger zich for tredje person; formen viser ikke i sig selv, om subjektet er hankøn eller hunkøn. Eksempel: Zij vergist zich. — “Hun tager fejl.” welkom betyder “velkommen” og fungerer her som en beskrivende tilstand efter voelen. Det er ikke bøjet efter ze i denne konstruktion. Mønstret zich welkom voelen betyder “at føle sig velkommen”. voelen er grundformen “at føle”. Efter hjælpeverbet zal står det selvstændige verbums infinitiv: ze zal voelen — “hun vil føle”. Sammen med zich og welkom betyder det specifikt “hun vil føle sig velkommen”, ikke blot “hun vil føle” noget uspecificeret. zonder dat indleder en ledsætning med betydningen “uden at”. Efter zonder bruges her ikke en infinitiv, men dat indleder en hel sætning med eget subjekt og verbum. Eksempel: Hij vertrekt zonder dat ik het weet. — “Han tager af sted, uden at jeg ved det.” bezoek betyder “besøg”. Det er et intetkønsord, normalt med artiklen het: het bezoek. I denne sætning er het bezoek det, der ikke skal blive for formelt. Eksempel: Het bezoek begint om drie uur. — “Besøget begynder klokken tre.” te formeel betyder “for formelt”. Formeel er grundformen af adjektivet “formel”, og te foran et adjektiv betyder “for” i betydningen mere end ønsket eller passende. Det er formeel, ikke bezoek, der udtrykker egenskaben. Eksempel: De brief is te formeel. — “Brevet er for formelt.” I den sidste ledsætning står også wordt, en form af worden, med betydningen “bliver”. het bezoek wordt te formeel betyder “besøget bliver for formelt”. Hele strukturen er derfor Daardoor + zal ze zich welkom voelen + zonder dat het bezoek te formeel wordt: “Som følge deraf vil hun føle sig velkommen, uden at besøget bliver for formelt.”