At tilpasse en opskrift | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het recept vraagt om verse basilicum, maar we hebben alleen gedroogde kruiden.

   Opskriften kræver frisk basilikum, men vi har kun tørrede krydderurter.

   recept

   opskrift

   vraagt om

   kræver

   verse

   frisk(e)

   basilicum

   basilikum

   we hebben

   vi har

   alleen

   kun

   gedroogde

   tørret

   kruiden

   krydderurter

   Uddybende forklaring

   recept betyder her “opskrift”, altså teksten eller vejledningen til at lave en ret. Flertalsformen er recepten. I den faste sætning står ordet med den bestemte artikel het: het recept betyder “opskriften”. vraagt om er en fast kombination af vragen om, som her betyder “kræve” eller “have brug for” en ingrediens. vraagt er nutidsformen i tredje person ental af vragen; om hører sammen med verbet i denne betydning. Et eksempel er: Het formulier vraagt om een handtekening. — “Formularen kræver en underskrift.” verse er den attributive form af adjektivet vers, “frisk”. Den står foran basilicum og beskriver, hvilken slags basilikum opskriften kræver. vers kan også stå efter et verbum: De basilicum is vers. — “Basilikummen er frisk.” Formen verse i den faste sætning er altså ikke en form af substantivet basilicum. basilicum betyder “basilikum”. Det er et stof- eller ingrediensnavn, så det kan bruges uden en talangivelse, når man taler om basilikum som ingrediens. Her er det det, opskriften kræver, ikke nødvendigvis en bestemt mængde. we hebben betyder “vi har”. hebben er infinitiven og også nutidsformen for we/wij; den ændres altså ikke til en særskilt flertalsform her. Et eksempel er: We hebben verse basilicum. — “Vi har frisk basilikum.” alleen betyder “kun” og begrænser det, der følger efter: der er tørrede krydderurter, men ikke den friske basilikum, som netop blev nævnt. Det er ikke selve verbet hebben, der udtrykker begrænsningen; alleen gør det. gedroogde betyder “tørrede” her. Det er den attributive form af gedroogd, som hænger sammen med verbet drogen, “tørre”. Formen beskriver kruiden; den er ikke en form af substantivet. gedroogd kan også stå efter et verbum: De kruiden zijn gedroogd. — “Krydderurterne er tørrede.” Det adskiller sig fra droge, “tørre”, som beskriver mangel på fugt snarere end resultatet af at være blevet tørret. kruiden betyder “krydderurter” eller “urter” i denne ingredienskontekst. Det er flertal af kruid, “urt”. I ental kan man sige een kruid; kruiden bruges, når der er tale om urter som en flertalstype eller bestanddel. Samlet består sætningen af kravet Het recept vraagt om verse basilicum — “Opskriften kræver frisk basilikum” — og kontrasten maar we hebben alleen gedroogde kruiden — “men vi har kun tørrede krydderurter”. maar forbinder de to dele som en modsætning, mens alleen markerer, at de tilgængelige urter er begrænset til den tørrede type. Hele betydningen er: “Opskriften kræver frisk basilikum, men vi har kun tørrede krydderurter.”

2. We kunnen het nog steeds maken; de smaak zal alleen een beetje anders zijn.

   Vi kan stadig lave den; smagen bliver bare lidt anderledes.

   We kunnen

   vi kan

   nog steeds

   stadig

   maken

   lave

   smaak

   smag

   zal

   vil

   alleen

   bare

   een beetje

   lidt

   anders

   anderledes

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her, at taleren og mindst én anden person har mulighed for at gøre noget. kunnen er grundformen for “at kunne” og bruges her som modalverbum; det efterfølgende verbum står i infinitiv. Eksempel: We kunnen morgen komen. — “Vi kan komme i morgen.” Pronomenet we betyder “vi”; den konkrete gruppe er ikke yderligere specificeret i sætningen. nog steeds betyder “stadig” eller “fortsat”. Det viser, at muligheden fra kunnen fortsat gælder. Det er en nyttig tidslig konstruktion: nog steeds + verballed. maken betyder her “lave” i betydningen fremstille eller tilberede det, der omtales. Grundformen er maken; efter et modalverbum som kunnen bruges denne infinitiv uden te. I denne sætning er het det direkte objekt, og maken gentager ikke, hvad objektet konkret er. Eksempel: We kunnen het vandaag maken. — “Vi kan lave den i dag.” smaak betyder “smag”. Formen er et substantiv; med bestemt artikel står det som de smaak, men i den valgte tekst er kun selve substantivet medtaget i opslaget. Eksempel: De smaak is goed. — “Smagen er god.” zal er en bøjet form af zullen, som her markerer en forventet eller fremtidig situation. zal bruges her med det entalslige subjekt de smaak; ved et flertalssubjekt bruges normalt zullen, som i we zullen. Her står zal sammen med zijn, så udsagnet handler om, hvordan smagen forventes at være. alleen betyder her “bare” eller “kun” og begrænser graden af den efterfølgende beskrivelse. Det tilføjer ikke i sig selv en mængde. Eksempel: Het is alleen anders. — “Det er bare anderledes.” een beetje betyder “lidt” og angiver en lille grad. een er her en del af udtrykket een beetje; i denne sammenhæng betyder udtrykket ikke et ubestemt antal ting. Eksempel: De saus is een beetje zout. — “Saucen er lidt salt.” anders betyder “anderledes” og beskriver en forskel fra den forventede eller tidligere smag. anders er den ubøjede form, der bruges prædikativt efter zijn, som i De smaak is anders. — “Smagen er anderledes.” Foran et substantiv bruges den beslægtede form andere, for eksempel een andere smaak — “en anden smag”. anders er ikke en komparativ form; det betyder ikke “mere anderledes”. zijn betyder “være”. Det er infinitiven af zijn og står efter zal i konstruktionen zal ... zijn. Her forbinder zijn smagen med beskrivelsen anders. Eksempel: De smaak zal goed zijn. — “Smagen vil være god.” Samlet betyder konstruktionen, at det stadig er muligt at lave det, som het henviser til, men at smagen forventes at være lidt anderledes. We kunnen het nog steeds maken udtrykker muligheden, mens de smaak zal alleen een beetje anders zijn beskriver den forventede, begrænsede forskel i smagen. Semikolonet forbinder de to dele af udsagnet.

3. Zullen we de gedroogde kruiden eerder toevoegen, zodat ze zacht worden in de saus?

   Skal vi tilsætte de tørrede krydderurter tidligere, så de bliver bløde i saucen?

   Zullen we

   skal vi …?

   de

   de

   gedroogde

   tørrede

   kruiden

   krydderurter

   eerder

   tidligere

   toevoegen

   tilsætte

   zodat

   så / således at

   ze

   de

   zacht

   bløde

   worden

   blive

   saus

   sauce

   Uddybende forklaring

   Zullen we består af zullen + we og bruges her til at foreslå, at taleren og den anden person gør noget sammen: “skal vi …?”. zullen er både infinitiv og nutidsform i 1. person flertal; formen er altså ens i we zullen. Den efterfølges af infinitiven toevoegen, som står uden personendelse. Eksempel: Zullen we morgen beginnen? = “Skal vi begynde i morgen?” de er den bestemte artikel foran kruiden. På nederlandsk bruges de både ved ental i de-ord og ved flertal; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. gedroogde beskriver kruiden som tørrede. Formen hænger sammen med participiet gedroogd af drogen (“tørre”); som attribut foran dette flertalsord står formen her med -e: de gedroogde kruiden. Eksempel: gedroogde bloemen = “tørrede blomster”. kruiden betyder her “krydderurter”. Det er flertal af kruid. Ordet kan i andre sammenhænge også bruges om kruiden eller urter mere generelt, men den konkrete betydning her er “krydderurter”. eerder betyder “tidligere”. Det er sammenligningsformen af vroeg (“tidlig”): vroeg – eerder – het vroegst (“tidlig” – “tidligere” – “tidligst”). Her angiver det, at tilsætningen skal ske på et tidligere tidspunkt end et andet tidspunkt. Eksempel: Voeg het eerder toe. = “Tilsæt det tidligere.” toevoegen betyder “at tilsætte”. Det er en adskillelig sammensætning med toe + voegen; i infinitiven står den samlet. I en hovedsætning kan den deles: Ik voeg de kruiden toe. = “Jeg tilsætter krydderurterne.” zodat indleder en ledsætning og betyder her “således at” eller “så”. Den forbinder tilsætningen med det resultat, der beskrives bagefter. I ledsætningen står det bøjede verbum normalt sidst: zodat ze zacht worden. ze er her et ubetonet personligt pronomen i flertal og er subjekt i ledsætningen. I denne sætning henviser det, som oversættelsen viser, til krydderurterne. Den samme form kan have andre funktioner i andre sammenhænge. zacht betyder “blød”. Efter worden står det prædikativt og beskriver subjektets nye tilstand, så det får ikke en ekstra adjektivendelse her. Eksempel: Het brood wordt zacht. = “Brødet bliver blødt.” worden betyder “blive”. Formen er både infinitiv og nutidsform i flertal; derfor ser den ens ud i ze worden. Her beskriver zacht worden en overgang til en ny tilstand: “blive bløde”. Eksempel: De bloemen worden zacht. = “Blomsterne bliver bløde.” saus betyder “sauce”. I den fulde gruppe de saus er det substantivet i den bestemte gruppe. Eksempel: De saus is warm. = “Saucen er varm.” Samlet er strukturen Zullen we ... toevoegen, zodat ... worden?: “Skal vi tilsætte …, så … bliver …?” de gedroogde kruiden er det, der skal tilsættes, eerder angiver et tidligere tidspunkt, og zodat ze zacht worden in de saus beskriver resultatet: krydderurterne bliver bløde i saucen. Hele sætningen betyder: “Skal vi tilsætte de tørrede krydderurter tidligere, så de bliver bløde i saucen?”

4. Voeg ze eerder toe en gebruik minder, omdat gedroogde kruiden sterker kunnen smaken.

   Tilsæt dem tidligere, og brug mindre, fordi tørrede krydderurter kan smage kraftigere.

   Voeg … toe

   tilføj

   ze

   dem

   eerder

   tidligere

   gebruik

   brug

   minder

   mindre

   omdat

   fordi

   gedroogde

   tørrede

   kruiden

   krydderurter

   sterker

   kraftigere

   kunnen

   kan

   smaken

   smage

   Uddybende forklaring

   Voeg ... toe er en genanvendelig konstruktion med det adskillelige verbum toevoegen (at tilføje). Voeg er imperativformen, og toe står adskilt længere henne i sætningen. I en almindelig hovedsætning kan verbet også ses som ik voeg ... toe — “jeg tilføjer ...”. Eksempel: Voeg de suiker toe. — “Tilsæt sukkeret.” ze betyder her “dem” og er objektet for voeg ... toe. Det er et ubetonet objektpronomen; den faste oversættelse og den foregående kontekst identificerer referenten som de tørrede krydderurter. Eksempel: Ik zie ze. — “Jeg ser dem.” eerder angiver et tidligere tidspunkt og kan bruges til at sammenligne med et andet tidspunkt. Det står her som et tidsadverbium: “tidligere”. Det modsatte tidsudtryk er later — “senere”. Eksempel: Voeg de kruiden eerder toe. — “Tilsæt krydderurterne tidligere.” gebruik er imperativformen af gebruiken, “at bruge”. Den samme form kan også være nutid i første person ental: ik gebruik — “jeg bruger”; infinitiven er gebruiken. Eksempel: Gebruik een lepel. — “Brug en ske.” minder betyder “mindre” i betydningen en mindre mængde. Det er komparativformen af weinig (“lidt/få”): weinig – minder – het minst. Her gælder sammenligningen mængden af det, man skal bruge, ikke nødvendigvis størrelsen på selve genstandene. Eksempel: Gebruik minder zout. — “Brug mindre salt.” omdat indleder en begrundende ledsætning: “fordi”. I en nederlandsk omdat-sætning står de bøjede verballed normalt sidst i verbgruppen eller sætningen; her kommer kunnen smaken derfor efter subjektet gedroogde kruiden. Eksempel: Ik wacht, omdat het regent. — “Jeg venter, fordi det regner.” gedroogde beskriver kruiden som “tørrede”. Formen hænger sammen med participiet gedroogd af drogen (“at tørre”); foran dette flertalsnavneord har adjektivet formen gedroogde. Eksempel: gedroogde appels — “tørrede æbler.” kruiden betyder “krydderurter” i denne sammenhæng. Det er flertal af kruid — “krydderurt/krydderi”. Her er det subjektet i ledsætningen, altså det, der kan smage kraftigere. Eksempel: De kruiden zijn droog. — “Krydderurterne er tørre.” sterker betyder “kraftigere” her, om smagen. Det er komparativ af adjektivet sterk: sterk – sterker – het sterkst (“kraftig – kraftigere – kraftigst”). Sterker beskriver ikke mængden af krydderurterne, men styrken af den smag, de kan give. Eksempel: Deze saus smaakt sterker. — “Denne sauce smager kraftigere.” kunnen betyder her “kan” og udtrykker mulighed eller mulig egenskab. Det er nutidsformen af kunnen med flertalssubjektet gedroogde kruiden; efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv. Eksempel: De kruiden kunnen sterk smaken. — “Krydderurterne kan smage kraftigt.” smaken betyder “smage”. Her står det som infinitiv efter kunnen, ikke som et selvstændigt finit verbum. Verbet kan også bruges om, hvordan noget smager: De soep smaakt zout. — “Suppen smager salt.” Samlet er strukturen Voeg [objekt] eerder toe en gebruik minder, omdat [subjekt] sterker kunnen smaken: “Tilsæt dem tidligere, og brug mindre, fordi tørrede krydderurter kan smage kraftigere.” Første imperativ er et råd om tidspunktet for tilsætningen; den anden er et råd om mængden. Omdat forklarer rådet med den mulige kraftigere smag. Sætningen passer derfor naturligt i en opskrifts- eller madlavningsinstruktion.

5. In het recept staat ook dat we room moeten gebruiken voor een gladde textuur.

   Opskriften siger også, at vi skal bruge fløde for at få en glat konsistens.

   het recept

   opskriften

   staat

   siger / står der

   ook

   også

   dat

   at

   we

   vi

   room

   fløde

   moeten

   skal / må

   gebruiken

   bruge

   voor

   for / til

   gladde

   glat

   textuur

   konsistens

   Uddybende forklaring

   het recept betyder her “opskriften”. Recept er et navneord med bestemt form i udtrykket het recept; het er den bestemte artikel for dette ord. I andre sammenhænge kan recept også betyde en lægeordination, men her viser sammenhængen en madopskrift. staat er nutidsformen af staan med et entalsgrundled. I mønstret in ... staat dat ... betyder staan ikke fysisk “stå”, men at noget står skrevet eller fremgår: “i opskriften står der, at ...”. Eksempel: In het boek staat een uitleg. — “I bogen står der en forklaring.” ook betyder “også” og føjer denne oplysning til noget andet. Det ændrer ikke selve handlingen, men viser, at opskriften desuden siger dette. dat indleder her en underordnet at-sætning. I nederlandsk står det finitte verbum ofte sidst i sådan en sætning; derfor kommer moeten efter we, mens gebruiken står som infinitiv efter modalverbet. we er pronomenet for “vi”. Det er første person flertal, altså taleren eller talerne sammen med mindst én anden. Eksempel: We koken vandaag. — “Vi laver mad i dag.” room betyder “fløde” i denne madlavningskontekst. Det er ingrediensen, der skal bruges; ordet står uden artikel her, som det ofte gør ved en ikke nærmere optalt ingrediensmængde. Eksempel: Voeg room toe. — “Tilsæt fløde.” moeten er nutidsformen af modalverbet moeten efter we. Her udtrykker det nødvendighed eller et krav: “skal”. Med et andet verbum står det andet verbum i infinitiv: we moeten gebruiken — “vi skal bruge”. Det er moeten, ikke gebruiken, der bærer modaliteten. gebruiken er infinitiven af gebruiken, “bruge”. Efter moeten står den som infinitiv og beskriver den handling, der er nødvendig. Eksempel: We moeten minder gebruiken. — “Vi skal bruge mindre.” voor betyder her “for” eller “til” og knytter ingrediensen til det ønskede resultat. I den faste sætning svarer resultatet til “for at få en glat konsistens”, selv om den nederlandske formulering udtrykker formålet med navneordsforbindelsen voor een gladde textuur. gladde er adjektivformen af glad, “glat”. Formen har -e, fordi adjektivet står foran textuur, som er et de-ord: een gladde textuur. Det er altså glad, der bøjes, ikke textuur. Sammenlign glad i een glad oppervlak med gladde i de gladde textuur; den konkrete adjektivbøjning afhænger af navneordets artikel- og fraseforhold. textuur betyder “konsistens” eller “tekstur” i denne kulinariske betydning. Det er et de-ord, og derfor får det foranstående adjektiv formen gladde i denne frase. een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv en bestemt mængde konsistens. Samlet er strukturen: In het recept staat ook dat + we room moeten gebruiken + voor een gladde textuur. Den betyder: “I opskriften står der også, at vi skal bruge fløde for at få en glat konsistens.” Formen moeten gebruiken gør brugen af fløde til det, opskriften angiver som nødvendigt, mens voor ... forklarer det ønskede formål eller resultat.

6. Als we in plaats daarvan yoghurt gebruiken, zouden we het vuur lager moeten zetten.

   Hvis vi bruger yoghurt i stedet, bør vi skrue ned for varmen.

   Als we

   hvis vi

   in plaats daarvan

   i stedet

   yoghurt

   yoghurt

   gebruiken

   bruger

   zouden we

   ville vi

   het vuur

   varmen

   lager

   lavere

   moeten

   bør / skal

   zetten

   sætte

   Uddybende forklaring

   Als we indleder en betingelsessætning: “hvis vi”. we er 1. person flertal, og Als betyder her “hvis”. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum typisk sidst: Als we ... gebruiken. in plaats daarvan betyder “i stedet”. Det markerer, at yoghurt bruges som erstatning for noget, der allerede er nævnt; i den givne kontekst er det fløde i opskriften. yoghurt er substantivet “yoghurt”. Her er det ingrediensen, der bruges som genstand for handlingen. gebruiken betyder her “bruger”. Formen ser ud som infinitiven gebruiken (“at bruge”), men i we gebruiken er den også den finitte nutidsform for 1. person flertal. I denne ledsætning står den finitte form til sidst: Als we ... gebruiken. zouden we indeholder zouden, som er den flertalsform i nederlandsk datid af zullen; isoleret giver kombinationen her en betinget betydning som “ville vi”. Sammen med moeten i zouden ... moeten udtrykker den en forsigtig anbefaling, som i oversættelsen bliver “bør vi”. Når ledsætningen står først, kommer det finitte verbum før subjektet i hovedsætningen: zouden we. het vuur betyder ordret “ilden”, men i denne madlavningssammenhæng betegner det varmen eller flammen på komfuret. het er den bestemte artikel, og vuur er substantivet “ild”. lager er komparativformen af laag (“lav”): laag → lager (“lavere”). Den angiver, at varmen skal indstilles lavere end før. Eksempel: Zet het vuur lager. — “Skru ned for varmen.” moeten er infinitiven “at skulle” og udtrykker nødvendighed eller anbefaling afhængigt af sammenhængen. Sammen med zouden i zouden ... moeten giver det her en forsigtig anbefaling: “bør ...”. zetten er infinitiven “at sætte” eller “at placere”. I madlavningsforbindelsen het vuur lager zetten betyder den samlede forbindelse “at skrue ned for varmen”; lager angiver, hvordan varmen indstilles. Hele strukturen er Als we [en ingrediens] gebruiken, zouden we [het vuur] lager moeten zetten: “Hvis vi bruger yoghurt i stedet, bør vi skrue ned for varmen.” Betingelsen er at bruge yoghurt, og den anbefalede følge er at sænke varmen. Den indledende ledsætning står før hovedsætningen, hvilket forklarer inversionen zouden we.

7. Anders kan de saus schiften en er vreemd uitzien.

   Ellers kan saucen skille og se mærkelig ud.

   Anders

   ellers

   kan

   kan

   saus

   sauce

   schiften

   skille

   vreemd

   mærkelig

   er … uitzien

   se ud

   Uddybende forklaring

   Anders betyder her «ellers» og knytter sætningen til den foregående anbefaling om at skrue ned for varmen: hvis den anbefaling ikke følges, kan saucen få den beskrevne konsekvens. Det er et adverbium, som ofte står først for at markere en alternativ konsekvens. Eksempel: Anders wordt het te laat. — «Ellers bliver det for sent.» kan er modalverbet «kan» og angiver her en mulig konsekvens, ikke en sikker hændelse. Det står sammen med infinitiverne schiften og uitzien: kan + infinitiv uden te. Eksempel: De saus kan schiften. — «Saucen kan skille.» saus betyder «sauce». Det er et de-ord: de saus. I denne sætning er saucen den deltager, der kan gennemgå begge de beskrevne ændringer. Eksempel: De saus is warm. — «Saucen er varm.» schiften betyder her, at saucen skiller, så dens bestanddele ikke længere holder sig jævnt sammen. Formen er infinitiv og står efter kan; den samme form bruges også som opslagsform. Eksempel: Room kan schiften. — «Fløde kan skille.» vreemd betyder «mærkelig» eller «usædvanlig» i beskrivelsen af saucens udseende. Det er et beskrivende tillægsord. I den viste infinitivkonstruktion står det før uitzien og beskriver, hvordan saucen ser ud. Eksempel: De kleur ziet er vreemd uit. — «Farven ser mærkelig ud.» er ... uitzien er den adskilte form af den nederlandske verbalkonstruktion eruitzien, som betyder «se ud». I denne hovedsætning står er før vreemd, mens uitzien står til sidst: er vreemd uitzien — «se mærkelig ud». Eksempel: Het ziet er goed uit. — «Det ser godt ud.» Samlet betyder Anders «ellers», og kan gør de to infinitiver mulige: de saus kan schiften en er vreemd uitzien. Den samme sauce er deltager i begge verballed: «Ellers kan saucen skille og se mærkelig ud.»

8. Het zou moeten helpen om het er tegen het einde langzaam door te roeren.

   Det burde hjælpe at røre det langsomt i saucen mod slutningen.

   Het zou moeten

   det burde

   helpen

   hjælpe

   het

   det

   tegen het einde

   mod slutningen

   langzaam

   langsomt

   er

   deri

   door te roeren

   røre igennem

   Uddybende forklaring

   Het zou moeten åbner en upersonlig vurdering: “det burde”. Det første Het er et upersonligt subjekt og peger ikke på en bestemt ting. zou er datidsformen af zullen; sammen med moeten udtrykker formen her en forventning eller forsigtig vurdering. moeten står i infinitiv efter zou. Eksempel: Dat zou moeten werken. – “Det burde virke.” helpen er infinitiven af helpen og betyder “hjælpe”. Efter zou moeten står verbet i infinitiv: zou moeten helpen. Eksempel: Dit helpt om te mengen. – “Dette hjælper med at blande.” Det næste het er et objektpronomen med betydningen “det”. Den faste oversættelse identificerer dette som det, der skal røres i saucen; formen het angiver ikke alene, hvad genstanden er. Det er et andet grammatisk ord end det upersonlige Het først i sætningen. tegen het einde betyder “mod slutningen”. tegen angiver her et tidspunkt, der nærmer sig, og het einde betyder “slutningen”. Det er ikke det samme som aan het einde, som typisk peger på selve slutpunktet. Eksempel: Tegen het einde voeg ik het toe. – “Mod slutningen tilsætter jeg det.” langzaam beskriver, hvordan handlingen udføres: langsomt. Adjektivformen og adverbiet har her samme form; adverbiet får ingen særlig endelse. Eksempel: Roer langzaam. – “Rør langsomt.” er betyder her “deri” og indgår sammen med door i betydningen at røre noget ind i eller gennem noget. Den faste oversættelse identificerer det som saucen, der røres i. er er ikke det samme som det personlige pronomen het. door te roeren indeholder door, som sammen med er danner den adskilte konstruktion erdoor roeren: at røre noget deri eller igennem det. roeren er infinitiven af roeren, “at røre”. I den fulde passage står er tidligere, mens door står umiddelbart før te roeren; derfor bør door te roeren ikke alene analyseres som en metodekonstruktion med betydningen “ved at røre”. Eksempel: Roer de kruiden erdoor. – “Rør krydderurterne deri.” Samlet er Het zou moeten helpen “Det burde hjælpe”. om indleder infinitivleddet, som forklarer, hvad der burde hjælpe: om het er tegen het einde langzaam door te roeren betyder “at røre det langsomt deri mod slutningen”. Hele ytringen betyder derfor: “Det burde hjælpe at røre det langsomt i saucen mod slutningen.”

9. Als het resultaat goed uitpakt, schrijf ik de vervanging op.

   Hvis resultatet bliver godt, skriver jeg erstatningen ned.

   Als

   hvis

   resultaat

   resultat

   goed

   godt

   uitpakt

   falder ud / bliver

   schrijf … op

   skrive ned

   vervanging

   erstatning

   Uddybende forklaring

   Als indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Mønstret Als ... kan bruges til en betingelse: Als het regent, blijf ik thuis. — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” Det kan også bruges om noget, der sker, når en betingelse er opfyldt. resultaat betyder her “resultat”. Det er et intetkønssubstantiv: het resultaat; flertal er de resultaten. I den faste sætning er het resultaat det resultat, hvis udfald vurderes. goed betyder “godt” her og beskriver resultatet. Her står det prædikativt efter verbet og får derfor ikke -e; det skyldes denne grammatiske placering, ikke blot at resultatet er intetkøn. Sammenlign een goede uitkomst, hvor adjektivet står foran et de-ord. Eksempel: Het plan is goed. — “Planen er god.” uitpakt hører til verbet uitpakken, som i denne betydning betyder “falde ud” eller “vise sig”. I hovedsætningen er den almindelige form het pakt goed uit — “det falder godt ud”. Fordi verbet står i en underordnet als-sætning, står den finitte verbaldel til sidst: als het resultaat goed uitpakt. uitpakt er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er het resultaat; præfikset uit- hører til verbet og står ikke adskilt her. schrijf og op danner sammen det adskillelige verbum opschrijven, “skrive ned”. schrijf er nutidsformen med ik, mens op viser præfiksets placering i hovedsætningen: Ik schrijf het op. — “Jeg skriver det ned.” I en underordnet sætning står verbet samlet til sidst, for eksempel omdat ik het opschrijf — “fordi jeg skriver det ned.” vervanging betyder “erstatningen” her. Det er et de-ord: de vervanging; flertal er de vervangingen. Den bestemte form de vervanging bruges, fordi der henvises til en bestemt erstatning i den givne situation. Eksempel: De vervanging werkt goed. — “Erstatningen fungerer godt.” Samlet betyder Als het resultaat goed uitpakt “Hvis resultatet bliver godt”, mens schrijf ik de vervanging op betyder “skriver jeg erstatningen ned”. Hele udsagnet er derfor: “Hvis resultatet bliver godt, skriver jeg erstatningen ned.”

10. Dan hoeven we de volgende keer niet te raden.

    Så behøver vi ikke gætte næste gang.

    Dan

    så

    hoeven we

    behøver vi

    niet

    ikke

    te raden

    at gætte

    volgende

    næste

    keer

    gang

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” og viser resultatet af den foregående betingelse. Det er ikke tidsudtrykket; tiden kommer i volgende keer. hoeven we består af verbet hoeven og subjektet we (“vi”). Sammen med niet te danner det mønsteret we hoeven niet te ... = “vi behøver ikke at ...”. Fordi Dan står først i hovedsætningen, kommer verbet før subjektet: Dan hoeven we .... Det er inversion efter et indledende sætningsled, ikke et spørgsmål. niet betyder “ikke”. Sammen med hoeven benægter det nødvendigheden: det bliver ikke nødvendigt for os at gætte. te raden betyder “at gætte”. raden er infinitiven, og te indleder infinitivskonstruktionen efter hoeven: hoeven ... niet te raden. Eksempel: We hoeven niet te wachten. — “Vi behøver ikke at vente.” volgende betyder her “næste” og står foran substantivet keer. I udtrykket de volgende keer betyder det “næste gang”. keer betyder her “gang”, altså en lejlighed eller gentagelse. I de volgende keer er det ental; flertalsformen er keren. Samlet følger sætningen mønsteret Dan + hoeven we + niet te + infinitiv + de volgende keer: “Så behøver vi ikke at gætte næste gang.” Dan angiver følgen af den foregående situation, hoeven ... niet te raden udtrykker fravær af nødvendighed, og de volgende keer angiver, hvornår det gælder.