Het
“Het” er den bestemte artikel i “Het recept” og svarer her til “opskriften”. Det bruges som en del af navneordsgruppen foran “recept”, og den samme form står også med lille begyndelsesbogstav som “het” i “we hebben het nog steeds maken”.
recept
“recept” betyder “opskrift” i “Het recept”. Det bruges her om den vejledning, der angiver ingredienser og tilberedning. Det kan genbruges som navneord sammen med en bestemt artikel, som i “Het recept”.
vraagt
I “Het recept vraagt om verse basilicum” betyder “vraagt” her, at opskriften kræver en bestemt ingrediens. Sammen med “om” angiver det, hvad der er nødvendigt. Mønstret “iets vraagt om ...” kan bruges om noget, der kræver en bestemt ting.
om
I “vraagt om verse basilicum” viser “om”, hvilken ingrediens der kræves. Det hører her sammen med “vraagt” og betyder ikke “om” som i et emne. Konstruktionen “vraagt om + noget” kan genbruges, når man angiver et nødvendigt element.
verse
“verse” betyder “friske” i “verse basilicum” og beskriver basilikummen som ikke-tørret. Formen står direkte foran navneordet “basilicum”. Den kan genbruges i en navneordsgruppe om friske råvarer.
basilicum
“basilicum” betyder basilikum og er den konkrete urt, som opskriften kræver. I “verse basilicum” er det navnet på ingrediensen. Det bruges som navneord efter en beskrivende form som “verse”.
maar
“maar” betyder “men” og markerer kontrasten mellem det, opskriften kræver, og det, man faktisk har. Det forbinder “Het recept vraagt om verse basilicum” med “we hebben alleen gedroogde kruiden”. Brug “maar” til at sætte to modsatrettede oplysninger sammen.
we
“we” betyder “vi” og er den gruppe, der har ingredienserne og laver retten. Formen står som subjekt i “we hebben alleen gedroogde kruiden” og “We kunnen het nog steeds maken”. Den kan genbruges foran et udsagn om, hvad man selv gør sammen med andre.
hebben
“hebben” betyder “har” i “we hebben alleen gedroogde kruiden” og angiver, hvad der er til rådighed. Det bruges her efter “we” og før det, man har. Mønstret “we hebben + noget” kan bruges til at fortælle, hvilke ingredienser eller ting man råder over.
alleen
“alleen” betyder “kun” i “we hebben alleen gedroogde kruiden” og begrænser udvalget til de tørrede krydderurter. Det står foran det, som er den eneste tilgængelige mulighed. Det kan genbruges før en ting eller handling, man angiver som den eneste.
gedroogde
“gedroogde” betyder “tørrede” i “gedroogde kruiden” og beskriver urterne som tørrede i stedet for friske. Det står foran “kruiden” som en del af samme navneordsgruppe. Formen kan genbruges til at beskrive tørrede ingredienser.
kruiden
“kruiden” betyder “krydderurter” i “gedroogde kruiden”. Det er den ingrediens, som de har til rådighed, og som senere skal tilsættes. Det kan bruges som objekt efter et handlingsord, for eksempel i “gedroogde kruiden toevoegen”.
kunnen
“kunnen” betyder “kan” i “We kunnen het nog steeds maken” og udtrykker, at det stadig er muligt at lave retten. Det står sammen med “maken”, som angiver selve handlingen. Mønstret “kunnen + handling” bruges til at tale om mulighed eller evne.
nog
“nog” bidrager sammen med “steeds” til betydningen “stadig” i “nog steeds”. Det viser, at muligheden for at lave retten fortsætter. Udtrykket “nog steeds” kan genbruges om noget, der fortsat gælder.
steeds
“steeds” indgår i “nog steeds” og bidrager til betydningen “stadig”. Her siger det, at de stadig kan lave retten trods den manglende friske basilikum. Brug “steeds” sammen med “nog” i dette almindelige mønster.
maken
“maken” betyder “lave” i “We kunnen het nog steeds maken” og henviser til at tilberede retten. Det står efter “kunnen” som den handling, der stadig er mulig. Mønstret “kunnen ... maken” kan bruges, når man taler om at kunne lave noget.
de
“de” er den bestemte artikel i både “de smaak” og “de gedroogde kruiden”. Den gør det klart, at der henvises til en bestemt smag og bestemte krydderurter i samtalen. Den står direkte foran navneordsgruppen.
smaak
“smaak” betyder “smag” i “de smaak zal alleen een beetje anders zijn”. Det er den egenskab ved retten, som forventes at ændre sig. Det kan genbruges som navneord sammen med udtryk, der beskriver, hvordan noget smager.
zal
“zal” viser i “de smaak zal ... zijn”, at taleren forudsiger, hvordan smagen bliver. Det står sammen med “zijn” og en beskrivelse af resultatet. Mønstret “zal + handling eller tilstand” kan bruges om noget, man forventer senere.
een
“een” er den ubestemte artikel i “een beetje” og svarer her til “en” i udtrykket “en smule”. Den indgår sammen med “beetje” og skal ikke forstås som hele betydningen alene. Mønstret “een beetje + beskrivelse” bruges til at gøre en beskrivelse mindre stærk.
beetje
“beetje” betyder “lidt” i “een beetje anders” og gør forskellen i smagen mindre markant. Det står sammen med “een” i det faste udtryk “een beetje”. Udtrykket kan genbruges foran en beskrivelse af en lille grad.
anders
I “een beetje anders zijn” betyder “anders” “anderledes” og beskriver smagen som forskellig. I linjens begyndelse “Anders kan de saus schiften” betyder den samme form “ellers”. Brug betydningen ud fra den konstruktion, ordet står i.
zijn
“zijn” betyder “være” i “de smaak zal ... zijn” og forbinder smagen med beskrivelsen “een beetje anders”. Det står efter “zal” i en forudsigelse om resultatet. Mønstret “iets zal ... zijn” kan bruges til at beskrive en forventet tilstand.
Zullen
“Zullen” står først i spørgsmålet “Zullen we de gedroogde kruiden eerder toevoegen?” og bruges til at foreslå en fælles handling. Det hører sammen med subjektet “we” og handlingen “toevoegen”. Mønstret “Zullen we + handling?” bruges til at foreslå noget, man kan gøre sammen.
eerder
“eerder” betyder “tidligere” i “eerder toevoegen” og angiver, at krydderurterne skal tilsættes på et tidligere tidspunkt. Det står foran handlingen “toevoegen”. Det kan genbruges til at sammenligne tidspunktet for en handling med et andet tidspunkt.
toevoegen
“toevoegen” betyder “tilføje” og beskriver, at krydderurterne skal kommes i retten. Det står efter “Zullen we” som den foreslåede handling. Mønstret “iets toevoegen” bruges om at komme en ingrediens eller anden ting til noget.
zodat
“zodat” betyder “så at” og indleder formålet eller det ønskede resultat i “zodat ze zacht worden in de saus”. Det forbinder tilsætningen med, at urterne bliver bløde. Efter “zodat” kommer en hel ledsætning, som forklarer resultatet.
ze
I “zodat ze zacht worden” betyder “ze” “de” og henviser til “de gedroogde kruiden”. I “Voeg ze eerder toe” betyder det “dem” og er det, der skal tilsættes. Formen kan altså fungere som henvisning til krydderurterne i begge konstruktioner.
zacht
“zacht” betyder “bløde” i “zacht worden” og beskriver den tilstand, krydderurterne skal få i saucen. Det står efter “worden” som den ønskede egenskab. Mønstret “zacht worden” kan bruges om noget, der bliver blødt.
worden
“worden” betyder “blive” i “zacht worden” og viser en overgang til en ny tilstand. Her bliver krydderurterne bløde i saucen. Mønstret “worden + beskrivelse” bruges til at fortælle, hvad noget kommer til at blive.
in
I “In het recept” betyder “In” “i” og placerer oplysningerne i opskriften. Formen indgår også i udtrykket “in plaats daarvan”, hvor den er en del af betydningen “i stedet for det”. Betydningen afhænger derfor af den sammenhæng, “in” står i.
saus
“saus” betyder “sauce” i “in de saus”. Det er den væske eller blanding, som krydderurterne skal blive bløde i, og som senere kan skille. Det kan genbruges som navneord efter en præposition som “in”.
Voeg
“Voeg” indleder befalingen “Voeg ze eerder toe” og giver besked om at tilsætte krydderurterne. Sammen med “toe” danner det den adskilte handling “tilføje”. Formen bruges her, når man giver en direkte instruktion under madlavningen.
toe
“toe” står sammen med “Voeg” i “Voeg ze eerder toe” og fuldender betydningen “tilføj”. Det er altså ikke hele betydningen alene, men en del af den adskilte verbalkonstruktion. Mønstret “Voeg + objekt + toe” kan bruges som en instruktion om at tilsætte noget.
en
“en” betyder “og” og forbinder de to instruktioner “Voeg ze eerder toe” og “gebruik minder”. Det viser, at begge handlinger skal udføres. Brug “en” til at kæde handlinger eller oplysninger sammen.
gebruik
“gebruik” er en direkte instruktion om at bruge en mindre mængde af krydderurterne i “gebruik minder”. Det står foran “minder”, som angiver mængden. Mønstret “gebruik + noget” kan bruges, når man fortæller, hvad der skal anvendes.
minder
“minder” betyder “mindre” i “gebruik minder” og angiver, at der skal bruges en mindre mængde. Det henviser her til de tørrede krydderurter, som kan smage kraftigere. Det kan genbruges efter et handlingsord for at angive en reduceret mængde.
omdat
“omdat” betyder “fordi” og indleder grunden til rådet om at bruge mindre. Det forbinder “gebruik minder” med “gedroogde kruiden sterker kunnen smaken”. Brug “omdat” til at forklare årsagen til en handling eller vurdering.
sterker
“sterker” betyder “kraftigere” i “sterker kunnen smaken” og beskriver intensiteten af smagen fra de tørrede krydderurter. Det står sammen med “smaken” og viser, hvordan de kan smage. Det kan genbruges foran et verbum eller en beskrivelse, når noget opleves med større styrke.
smaken
“smaken” betyder “smage” i “gedroogde kruiden sterker kunnen smaken”. Det beskriver den smagsoplevelse, krydderurterne kan give. Det står efter “kunnen” som den handling eller egenskab, der er mulig.
staat
I “In het recept staat ook dat ...” betyder “staat” her, at noget står skrevet i opskriften. Det introducerer den oplysning, som opskriften giver. Mønstret “in ... staat dat ...” kan bruges til at henvise til skriftlig information.
ook
“ook” betyder “også” i “staat ook dat” og tilføjer endnu en oplysning fra opskriften. Her kommer informationen om fløde efter den tidligere information om ingredienser. Det kan placeres ved den oplysning, man føjer til.
dat
“dat” betyder “at” i “staat ook dat we room moeten gebruiken” og indleder indholdet af det, der står i opskriften. Det forbinder “staat” med en hel sætning. Mønstret “er staat dat ...” bruges til at gengive skriftlig information.
room
“room” betyder “fløde” og er den ingrediens, opskriften siger, at de skal bruge. Det står efter “gebruiken” som objekt. Det kan genbruges som navneord, når man taler om en ingrediens i madlavning.
moeten
“moeten” udtrykker nødvendighed i “we moeten gebruiken” og viser, at opskriften angiver fløde som noget, der skal bruges. Det står sammen med “gebruiken”, som beskriver handlingen. Mønstret “moeten + handling” bruges om noget, man er nødt til eller forventes at gøre.
gebruiken
“gebruiken” betyder “bruge” både om fløde i “room moeten gebruiken” og om yoghurt i “yoghurt gebruiken”. Det angiver, hvilken ingrediens man anvender i retten. Mønstret “iets gebruiken” kan bruges, når man fortæller, hvad man anvender.
voor
“voor” betyder “til” eller “for” i “voor een gladde textuur” og angiver formålet med at bruge fløde. Det knytter ingrediensen til det ønskede resultat. Mønstret “voor + navneordsgruppe” kan bruges til at angive formål.
gladde
“gladde” betyder “glat” i “een gladde textuur” og beskriver den tekstur, man ønsker at opnå. Det står direkte foran “textuur”. Formen kan genbruges i en navneordsgruppe om en glat overflade eller konsistens.
textuur
“textuur” betyder “tekstur” og henviser her til saucens ønskede konsistens. Det står i “een gladde textuur” som resultatet af at bruge fløde. Det kan bruges som navneord, når man beskriver, hvordan mad føles eller fremstår.
Als
“Als” betyder “hvis” i “Als we in plaats daarvan yoghurt gebruiken” og indleder en betingelse. Den betingelse fører til rådet om at sænke varmen. Brug “Als” til at beskrive, hvad der gælder, hvis en bestemt situation opstår.
in plaats daarvan
“in plaats daarvan” betyder “i stedet for det” og viser, at yoghurt vælges i stedet for fløde. Det er et fast udtryk, hvor hele gruppen angiver en erstatning. Det kan genbruges før handlingen eller valget, der træder i stedet for noget andet.
yoghurt
“yoghurt” betyder yoghurt og er den ingrediens, de overvejer at bruge i stedet for fløde. Det står som objekt i “yoghurt gebruiken”. Det kan genbruges som navneord efter et verbum for at anvende en ingrediens.
zouden
“zouden” udtrykker her en anbefaling i “zouden we het vuur lager moeten zetten”. Det gør rådet mindre direkte end en ren kommando og står sammen med “moeten zetten”. Mønstret “zouden moeten + handling” kan bruges til at foreslå, hvad der vil være fornuftigt at gøre.
vuur
“vuur” betyder her “varme” eller varmen fra komfuret i “het vuur lager zetten”. Det handler om tilberedningens varmeniveau og ikke om en ingrediens. Udtrykket “het vuur lager zetten” bruges til at sænke varmen under madlavning.
lager
“lager” betyder “lavere” i “het vuur lager zetten” og angiver, at varmen skal sænkes. Det beskriver det nye niveau for “het vuur”. Det kan genbruges med noget, hvis niveau eller styrke skal sættes lavere.
zetten
“zetten” beskriver i “het vuur lager zetten” handlingen at indstille varmen på et lavere niveau. Sammen med “lager” betyder hele udtrykket at skrue ned for varmen. Mønstret “iets lager zetten” kan bruges om at sænke en indstilling.
kan
“kan” betyder her “kan muligvis” i “kan de saus schiften en er vreemd uitzien”. Det viser, at saucen måske vil skille og se mærkelig ud, hvis man ikke sænker varmen. Mønstret “kan + handling” bruges til at angive en mulig følge.
schiften
“schiften” betyder, at saucen skiller eller koagulerer, så den ikke længere er jævn. I “de saus schiften” beskriver det en mulig uønsket ændring ved for høj varme. Det kan genbruges i madlavning om en sauce eller blanding, der skiller.
er
I “er vreemd uitzien” indgår “er” i udtrykket, der betyder “se mærkelig ud”, og skal ikke oversættes som “der”. I “het er ... door te roeren” indgår det sammen med “door” i betydningen at røre noget i eller igennem en blanding. Betydningen findes derfor i de samlede udtryk omkring “er”.
vreemd
“vreemd” betyder “mærkelig” i “er vreemd uitzien” og beskriver, hvordan saucen kan se ud. Det står mellem “er” og “uitzien” i udtrykket for at se ud på en bestemt måde. Mønstret “er + beskrivelse + uitzien” bruges til at beskrive et udseende.
uitzien
“uitzien” betyder “se ud” i “er vreemd uitzien”. Her beskriver det saucens udseende efter en mulig ændring i konsistensen. Mønstret “er + beskrivelse + uitzien” kan genbruges, når man fortæller, hvordan noget ser ud.
zou
“zou” udtrykker en forventning i “Het zou moeten helpen” om, at den foreslåede fremgangsmåde sandsynligvis vil hjælpe. Det står sammen med “moeten helpen”. Mønstret “zou moeten + handling” kan bruges til en forsigtig vurdering af, hvad der forventes at virke.
helpen
“helpen” betyder “hjælpe” i “Het zou moeten helpen” og henviser til, at den langsomme omrøring bør forbedre resultatet. Det står efter “zou moeten” som den forventede virkning. Mønstret “iets helpt” bruges til at sige, at en handling er nyttig.
tegen
“tegen” betyder “hen mod” i tidsudtrykket “tegen het einde” og angiver tidspunktet nær slutningen. Det handler her om tid, ikke om modstand. Mønstret “tegen + tidspunkt” kan bruges til at sige, at noget sker hen mod et bestemt tidspunkt.
einde
“einde” betyder “slutning” i “tegen het einde” og henviser til den sidste del af tilberedningen. Det står sammen med “het” i en tidsangivelse. Udtrykket “tegen het einde” kan genbruges om noget, der sker nær slutningen.
langzaam
“langzaam” betyder “langsomt” i “langzaam door te roeren” og beskriver tempoet for omrøringen. Det viser, hvordan ingrediensen skal røres i saucen. Det kan genbruges foran en handling for at angive et langsomt tempo.
door
“door” indgår i “door te roeren” og bidrager til betydningen, at noget røres igennem eller ind i saucen. Sammen med “roeren” beskriver det blandingens måde at blive inkorporeret på. Mønstret “iets door een saus roeren” kan bruges om at røre en ingrediens ind i en sauce.
te
“te” står foran “roeren” i “te roeren” og markerer den handling, der skal udføres. Her indgår det i “om ... te roeren”, som beskriver formålet med at gøre noget. Mønstret “om + te + handling” bruges til at udtrykke formål.
roeren
“roeren” betyder “røre rundt” i “door te roeren” og beskriver, hvordan ingrediensen blandes i saucen. Det står efter “te” som den handling, der skal hjælpe. Det kan genbruges om at røre en ingrediens ind i en væske eller sauce.
resultaat
“resultaat” betyder “resultat” i “Als het resultaat goed uitpakt”. Det henviser til den færdige sauce eller ret og dens samlede udfald. Det kan genbruges som navneord, når man vurderer, hvordan en tilberedning eller handling lykkes.
goed
“goed” betyder “godt” i “goed uitpakt” og beskriver resultatet positivt. Sammen med “uitpakt” betyder udtrykket, at resultatet bliver vellykket. Mønstret “iets pakt goed uit” kan bruges om en plan eller fremgangsmåde, der lykkes.
uitpakt
“uitpakt” betyder her “falder ud” eller “viser sig” i “het resultaat goed uitpakt”. Det beskriver, hvordan resultatet bliver efter tilberedningen. Sammen med “goed” bruges det til at vurdere, om noget lykkes.
schrijf
“schrijf” betyder “skriver” i “schrijf ik de vervanging op”. Det beskriver, at taleren vil notere erstatningen. Sammen med “op” danner det handlingen at skrive noget ned, og det, der skrives, står mellem de to dele.
ik
“ik” betyder “jeg” og er subjektet i “schrijf ik de vervanging op”. Det viser, hvem der vil skrive erstatningen ned. Formen bruges foran eller efter verbet alt efter sætningens opbygning.
vervanging
“vervanging” betyder “erstatning” og henviser her til den ændring, hvor en ingrediens bruges i stedet for en anden. Det står som det, der skrives ned i “de vervanging”. Det kan bruges som navneord om en valgt erstatning i en opskrift.
op
“op” indgår sammen med “schrijf” i “schrijf ik de vervanging op” og bidrager til betydningen “skrive ned”. Det er en del af den samlede verbalkonstruktion og står efter objektet her. Mønstret “iets opschrijven” bruges til at notere noget, så man kan huske det senere.
Dan
“Dan” betyder “så” eller “derefter” i “Dan hoeven we ...” og viser følgevirkningen af at skrive erstatningen ned. Det forbinder den tidligere handling med konklusionen. Det kan stå først i en sætning, der beskriver, hvad der så gælder.
hoeven
“hoeven” betyder “behøve” i den negative konstruktion “niet hoeven te raden”. Her siger det, at de ikke længere har behov for at gætte. Mønstret “niet hoeven te + handling” bruges til at sige, at en handling ikke er nødvendig.
volgende
“volgende” betyder “næste” i “de volgende keer” og peger på den kommende gang, de laver retten. Det står foran “keer” i en fast tidsangivelse. Udtrykket “de volgende keer” kan genbruges, når man taler om næste lejlighed.
keer
“keer” betyder “gang” i “de volgende keer” og henviser til en senere lejlighed, hvor opskriften bruges igen. Det står sammen med “de volgende”. Udtrykket bruges til at tale om, hvornår noget sker ved den næste anledning.
niet
“niet” betyder “ikke” og benægter behovet i “niet hoeven te raden”. Det gør betydningen til, at de ikke behøver at gætte næste gang. Det står her sammen med “hoeven te” som en samlet negativ konstruktion.
raden
“raden” betyder “gætte” i “niet te raden” og beskriver den handling, som de slipper for næste gang. Det står efter “te” i konstruktionen “niet hoeven te raden”. Det kan genbruges, når man taler om at forsøge at finde et svar uden sikker viden.