Spørgsmål om tabletgarantien | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Voordat ik deze tablet koop, wil ik de garantie begrijpen.

   Før jeg køber denne tablet, vil jeg gerne forstå garantien.

   Voordat

   før

   ik

   jeg

   deze

   denne

   tablet

   tablet

   koop

   køber

   wil ik

   vil jeg

   garantie

   garanti

   begrijpen

   forstå

   Uddybende forklaring

   Voordat betyder “før” og indleder her en underordnet tidsledsætning: Voordat ik deze tablet koop = “før jeg køber denne tablet”. I nederlandsk står det finitte verbum i sådan en underordnet sætning typisk sidst. Samme mønster kan genbruges: Voordat ik vertrek, bel ik haar. = “Før jeg tager af sted, ringer jeg til hende.” ik er første person ental, “jeg”. Det er subjektet både i den indledende ledsætning og i hovedsætningen. koop er første person ental nutid af kopen (“at købe”): ik koop. Formen udtrykker her en handling, der skal være gennemført før ønsket i hovedsætningen; den nederlandske nutidsform bruges også efter voordat om fremtidige eller planlagte handlinger. deze betyder “denne” og står foran tablet. Formen bruges med et entalsord af de-typen samt med flertal. Det modsvarende entalsmønster for et het-ord er dit; valget afhænger altså af substantivets grammatiske klasse, ikke blot af betydningen “denne”. tablet er substantivet “tablet”. I denne sætning er det et de-ord: deze tablet. Et genbrugeligt eksempel er deze stoel = “denne stol”. wil ik kombinerer wil, første person ental af willen (“ville/ønske”), med subjektet ik. Efter den foranstillede ledsætning kommer hovedsætningens finitte verbum før subjektet: wil ik ..., ikke ik wil .... willen styrer normalt et infinitiv: Ik wil vertrekken. = “Jeg vil gerne tage af sted.” I den faste sætning udtrykker wil ik ... begrijpen ønsket om at forstå noget; den danske oversættelse gengiver dette naturligt som “vil jeg gerne ...”. garantie betyder “garanti”. Med artiklen de bliver den bestemte nominalgruppe de garantie, “garantien”. Den efterfølgende kontekst bekræfter, at der menes garantien, som dækker tekniske problemer ved normalt brug. I selve ordet garantie ligger artiklen ikke; artiklen er det separate de. begrijpen er infinitiven “forstå”. Den står efter wil, fordi willen her fungerer som et verb, der forbindes med en infinitiv. Sammenlign: Ik wil de uitleg begrijpen. = “Jeg vil gerne forstå forklaringen.” Hele opbygningen er: Voordat + underordnet sætning (ik deze tablet koop) + hovedsætning med inversion (wil ik de garantie begrijpen). Den samlede betydning er: “Før jeg køber denne tablet, vil jeg gerne forstå garantien.”

2. De garantie dekt technische problemen bij normaal gebruik.

   Garantien dækker tekniske problemer ved normal brug.

   garantie

   garanti

   dekt

   dækker

   technische

   tekniske

   problemen

   problemer

   normaal

   normal

   gebruik

   brug

   Uddybende forklaring

   garantie betyder her “garanti”. Det er et de-ord på nederlandsk: de garantie. Flertal er garanties. I den faste sætning er garantien den ordning, der dækker problemerne. dekt er nutid, 3. person ental, af verbet dekken “at dække”. Formen bruges med et entalsgrundled som de garantie; med flertal ses nutidsformen dekken. Eksempel: De verzekering dekt de schade. — “Forsikringen dækker skaden.” technische betyder “tekniske”. Det er den bøjede attributive form af technisch foran flertalsordet problemen. Ved et flertalsnavneord står adjektivet her med -e: technische problemen. problemen betyder “problemer”. Ental er probleem, flertal problemen. Her betegner ordet de tekniske problemer, som garantien dækker. Eksempel: Ik heb een probleem. — “Jeg har et problem.” normaal betyder “normal” i udtrykket normaal gebruik. Det er den attributive form af normaal foran intetkønsordet gebruik i ental uden bestemt artikel; derfor står der ikke normale her. Sammenlign som eksempel: normaal gebruik — “normal brug”, men het normale gebruik — “den normale brug”. gebruik betyder “brug” og er her et intetkønsnavneord: het gebruik. I bij normaal gebruik angiver det den situation eller måde, hvorunder noget bruges. bij betyder her “ved/under”, så bij normaal gebruik er et genanvendeligt mønster for “ved normal brug”. Hele sætningen bygges sådan: De garantie er grundleddet, dekt er verbet, og technische problemen er det, der dækkes. Til sidst begrænser bij normaal gebruik udsagnet til situationer med normal brug. Den samlede betydning er: “Garantien dækker tekniske problemer ved normal brug.”

3. Dekt de garantie ook schade door ongelukken, zoals een gebarsten scherm?

   Dækker garantien også skader ved uheld, som for eksempel en revnet skærm?

   Dekt

   dækker

   garantie

   garanti

   ook

   også

   schade

   skade

   door

   på grund af

   ongelukken

   uheld

   zoals

   som for eksempel

   gebarsten

   revnet

   scherm

   skærm

   Uddybende forklaring

   Dekt betyder her “dækker”. Det er nutidsformen af dekken (“at dække”) i 3. person ental: dekken → dekt. I et ja-nej-spørgsmål står verbet først, så Dekt de garantie ...? svarer til “Dækker garantien ...?”. garantie betyder “garanti”. Det er et de-ord i ental, hvilket ses i den omgivende form de garantie. Her er garantie subjektet, altså det, der eventuelt dækker. ook betyder “også” og tilføjer dette tilfælde til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke spørgsmålet til en påstand: hele konstruktionen spørger, om garantien også omfatter den nævnte type skade. schade betyder “skade”. Ordet bruges ofte som et stof- eller masseord, når man taler om skade generelt. I denne sætning er det genstanden for dekken: hvad garantien dækker. door betyder her “på grund af” eller “forårsaget af”. Det forbinder schade med årsagen. Den samme præposition kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her angiver den årsag. ongelukken betyder “uheld”. Det er flertal af ongeluk (“uheld”), så schade door ongelukken betyder “skade på grund af uheld”. Flertallet angiver uheld som en type eller kategori; sætningen fastslår ikke et bestemt antal uheld. zoals betyder “som for eksempel” og indleder en illustration af den foregående kategori. Det næste led er derfor et eksempel på den skade, der nævnes, ikke en ny hovedpåstand. gebarsten betyder her “revnet”. Det er perfektum participium af barsten (“at revne”) og fungerer beskrivende foran scherm: een gebarsten scherm betyder “en revnet skærm”. Som eksempel: een gebarsten ruit — “en revnet rude”. scherm betyder “skærm”. I een gebarsten scherm er det substantivet, mens gebarsten beskriver skærmens tilstand. Den ubestemte artikel een identificerer eksemplet som en skærm, men udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Samlet er opbygningen: Dekt + subjektet de garantie + ook + det, der dækkes, schade door ongelukken + eksemplificeringen zoals een gebarsten scherm. Derfor betyder hele spørgsmålet: “Dækker garantien også skader ved uheld, som for eksempel en revnet skærm?”

4. Schade door ongelukken valt onder een apart beschermingsplan.

   Skader efter uheld håndteres gennem en separat beskyttelsesplan.

   Schade

   skade eller skader som skadebegreb

   ongelukken

   uheld

   valt onder

   hører under / er omfattet af

   apart

   separat

   beschermingsplan

   beskyttelsesplan

   Uddybende forklaring

   Schade betyder her skade eller skader forstået som et generelt skadebegreb. Det er entalsformen; nederlandsk har også flertalsformen schades, når der tales om flere særskilte skader. Eksempel: De schade is groot. — Skaden er stor. ongelukken er flertal af ongeluk og betyder “uheld”. Entalsformen er een ongeluk; flertallet dannes med endelsen -en. Sammen med door angiver det, at skaden skyldes uheld. Eksempel: De schade door brand is beperkt. — Skaden forårsaget af brand er begrænset. valt onder er nutidsformen af vallen onder i betydningen “hører under” eller “er omfattet af”. valt er 3. person ental af vallen, fordi subjektet Schade står i ental. Eksempel: Deze kosten vallen onder de verzekering. — Disse omkostninger er dækket af forsikringen. apart betyder her “separat” eller “særskilt” og beskriver beschermingsplan. I een apart beschermingsplan står adjektivet uden -e: et intetkønsord efter den ubestemte artikel een får denne form. Efter den bestemte artikel ses het aparte plan, hvor adjektivet har -e. Eksempel: We hebben een apart formulier. — Vi har en separat formular. beschermingsplan er et sammensat substantiv af bescherming (“beskyttelse”) og plan (“plan”). Det sidste led er hovedleddet og angiver, at hele ordet er en type plan; det første led præciserer planens funktion. Eksempel: Het beschermingsplan is duidelijk. — Beskyttelsesplanen er tydelig. Samlet er strukturen Schade door ongelukken + valt onder + een apart beschermingsplan: “Skader efter uheld er omfattet af en separat beskyttelsesplan.” Første del er subjektet, valt onder udtrykker, at det hører under en ordning, og den sidste del angiver ordningen. I den faste danske oversættelse formuleres dette som, at skader efter uheld håndteres gennem en separat beskyttelsesplan.

5. Als de batterij het begeeft, moet ik de tablet dan hierheen brengen of contact opnemen met de fabrikant?

   Hvis batteriet svigter, skal jeg så tage tabletten med herhen eller kontakte producenten?

   Als

   hvis

   batterij

   batteri

   begeeft

   svigter

   moet ik

   skal jeg

   tablet

   tablet

   hierheen

   herhen

   brengen

   tage med; bringe

   contact opnemen

   kontakte

   fabrikant

   producent

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betinget ledsætning: “hvis/når det sker”. Mønsteret Als + ledsætning, ... kan bruges til en betingelse, for eksempel: Als het regent, blijf ik thuis. — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” Her er betingelsen ikke et generelt udsagn om alle batterier, men den mulige situation, at batteriet svigter. batterij er substantivet “batteri”. Det står med bestemt artikel i de batterij; flertalsformen er batterijen. I denne sætning er batteriet den ting, der svigter. begeeft hører til det faste udtryk het begeven, som her betyder “svigte/give op”. Den relevante form er begeven (infinitiv), ik begeef, men het/de batterij begeeft i 3. person ental. I hovedsætningen de batterij begeeft het står het som en fast del af udtrykket; det er ikke nødvendigt at give det et selvstændigt dansk referentnavn. Den samlede betydning er, at batteriet holder op med at fungere. moet ik består af modalverbet moeten og subjektet ik. moet er nutidsformen til 1. person ental; moeten bruges også som infinitiv, og moet bruges ved 3. person ental. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Moet ik ...? betyder “skal jeg ...?”. Modalverbet gør handlingen til noget, taleren spørger, om han eller hun er nødt til eller bør gøre. tablet er substantivet “tablet”. Her er det den genstand, som taleren spørger, om han eller hun skal tage med til det sted, der betegnes som “her”. Flertallet er tablets. hierheen angiver bevægelse i retning mod “her”: “herhen”. Det adskiller sig fra hier, som blot angiver et sted: Ik ben hier. — “Jeg er her.” brengen betyder at bringe eller tage noget med til et bestemt sted eller en bestemt person. I hierheen brengen bliver retningen “herhen” tydelig, og den danske oversættelse “tage tabletten med herhen” følger den konkrete bevægelse fra talerens perspektiv. Infinitiven brengen står efter modalverbet moet i spørgsmålet. contact opnemen er en fast verbal konstruktion, der betyder “kontakte”. Den kan bruges med met: contact opnemen met de fabrikant — “kontakte producenten”. I denne konstruktion skal opnemen ikke forstås som det almindelige selvstændige “tage op”; betydningen kommer fra hele forbindelsen contact opnemen. fabrikant er substantivet “producent”, altså den virksomhed eller person, der fremstiller produktet. Med met bliver det den part, som kontakten rettes til. Flertalsformen er fabrikanten. Hele strukturen er: Als ... , moet ik ... of ...? — “Hvis ..., skal jeg ... eller ...?” Først kommer betingelsen Als de batterij het begeeft. Derefter spørger moet ik om den nødvendige eller passende handling. Den første mulighed er de tablet hierheen brengen, at tage tabletten med herhen; of forbinder denne mulighed med den anden, contact opnemen met de fabrikant, at kontakte producenten. dan i spørgsmålet fungerer som “så” eller “i så fald” og markerer forbindelsen mellem betingelsen og spørgsmålet.

6. Je kunt hier een garantieclaim indienen, en we leggen uit wat er daarna gebeurt.

   Du kan oprette en garantisag her, og vi forklarer, hvad der sker bagefter.

   Je kunt

   du kan

   hier

   her

   garantieclaim

   garantisag

   indienen

   indsende

   leggen … uit

   forklare

   daarna

   bagefter

   gebeurt

   sker

   Uddybende forklaring

   Je kunt består af pronomenet je og den bøjede modalform kunt af kunnen. Her betyder det, at modtageren har mulighed for eller tilladelse til at gøre noget. Efter en modal står det næste verbum i infinitiv: Je kunt indienen betyder altså “du kan indsende”. Sammenlign ik kan, je kunt og hij/zij kan; kunt bruges her med je. hier er et stedsadverbium og betyder “her”, altså på det sted, som samtalen handler om. Det angiver stedet for handlingen, men ændrer ikke verbets form. garantieclaim er et sammensat substantiv: en sag eller et krav under en garanti. Det står efter den ubestemte artikel een, som her præsenterer en sådan sag; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Som et andet eksempel kan man sige: Ik dien een garantieclaim in. — “Jeg indsender en garantisag.” indienen betyder at indsende eller indgive noget formelt. Det er et separabelt verbum. I infinitiv står det samlet som indienen, men i en hovedsætning uden modal kan det deles: Ik dien de claim in. — “Jeg indsender sagen.” Her forbliver det samlet, fordi infinitiven står efter modalverbet kunt. leggen ... uit er den delte form af uitleggen, “at forklare”. I den faste sætning er leggen den bøjede verbdel, mens uit står senere i hovedsætningen: we leggen iets uit. Infinitiven er uitleggen, og i nutid hedder det for eksempel ik leg uit og we leggen uit. Konstruktionen tager typisk det, der forklares, som objekt; i denne sætning er det den efterfølgende indirekte spørgesætning. daarna betyder “bagefter” eller “derefter” og placerer en begivenhed efter noget tidligere nævnt. Her henviser det til det, der sker efter indgivelsen af garantisagen. Eksempel: Daarna bellen we de klant. — “Bagefter ringer vi til kunden.” gebeurt er nutidsformen af gebeuren, “at ske”. Formen er 3. person ental og passer her til wat, “hvad”, i konstruktionen wat er ... gebeurt. I en almindelig hovedsætning kan man sige: Wat gebeurt er? — “Hvad sker der?” Samlet er strukturen Je kunt hier een garantieclaim indienen: “Du kan indgive en garantisag her”. Derefter kommer en we leggen uit wat er daarna gebeurt: “og vi forklarer, hvad der sker bagefter”. I den indlejrede spørgesætning står verbet gebeurt til sidst, som det normalt gør i en nederlandsk ledsætning. Hele ytringen betyder derfor: “Du kan oprette en garantisag her, og vi forklarer, hvad der sker bagefter.”

7. Hoe weet ik of reparatie of vervanging de beste oplossing is?

   Hvordan kan jeg vide, om en reparation eller en udskiftning er den bedste løsning?

   Hoe

   hvordan

   weet

   ved

   ik

   jeg

   of

   om

   reparatie

   reparation

   of

   eller

   vervanging

   udskiftning

   beste

   bedste

   oplossing

   løsning

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Hoe spørger til måde eller fremgangsmåde: “hvordan?”. Her indleder det et spørgsmål om, hvordan taleren kan få en bestemt viden. Et genanvendeligt mønster er Hoe + verballed ...?, for eksempel: Hoe maak je dit? — “Hvordan laver du dette?” weet er nutidsformen af weten, “at vide”. Sammen med ik betyder weet ik “ved jeg”; i denne hovedsætning står verbet før subjektet, fordi spørgsmålet har inversion efter Hoe. Weten bruges typisk om at kende et faktum eller et svar, ikke om selve undersøgelseshandlingen. ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person, der søger viden. I denne hovedsætning kommer det efter det finitte verbum: Hoe weet ik ...? I en ledsætning står rækkefølgen anderledes, som i of ik het weet — “om jeg ved det”. Det første of indleder et indirekte spørgsmål og betyder “om”. Et nyttigt mønster er weten of ..., for eksempel: Ik weet niet of het werkt. — “Jeg ved ikke, om det virker.” reparatie betyder “reparation”. Det er et tælleligt navneord; med bestemt artikel hedder det de reparatie, og med ubestemt artikel een reparatie. Her er det den ene af de to nævnte muligheder, der vurderes. Det andet of forbinder alternativer og betyder “eller”: reparatie of vervanging — “reparation eller udskiftning”. Det har derfor en anden funktion end det første of. vervanging betyder “udskiftning”. Det er et navneord for en handling eller et resultat af at erstatte noget. Det hænger sammen med verbet vervangen — “at udskifte”, men vervanging er ikke en verbumsform. Her er det den anden nævnte mulighed over for reparatie. beste er superlativformen af adjektivet goed: goed — “god”, beter — “bedre”, best — “bedst”. Når superlativformen står foran et navneord, har den her formen beste: de beste oplossing. Det er beste, der er adjektivet, ikke oplossing. oplossing betyder “løsning” og er hovednavneordet i de beste oplossing. En genanvendelig kombination er de beste oplossing, for eksempel: Dit is de beste oplossing. — “Dette er den bedste løsning.” is er entalsformen af zijn, “at være”. Her står det sidst i den indirekte spørgende ledsætning of reparatie of vervanging de beste oplossing is; i nederlandsk står det finitte verbum ofte sidst i en sådan ledsætning. I konstruktionen med alternativerne reparatie of vervanging bruges her entalsformen, mens flertalsformen af zijn er zijn. Hele strukturen er Hoe weet ik of A of B de beste oplossing is? — “Hvordan ved jeg, om A eller B er den bedste løsning?” Her spørger taleren, hvordan vedkommende kan afgøre, om en reparation eller en udskiftning er den bedste løsning. Sætningen fremsætter ikke selv valget; den spørger, hvordan man kan vide det.

8. We bekijken eerst het probleem en leggen daarna uit welke mogelijkheden er zijn.

   Vi undersøger først problemet og forklarer derefter, hvilke muligheder der er.

   bekijken

   undersøge; se nærmere på

   eerst

   først

   het probleem

   problemet

   leggen … uit

   forklare

   daarna

   derefter

   welke

   hvilke

   mogelijkheden

   muligheder

   er zijn

   der er

   Uddybende forklaring

   bekijken betyder her at undersøge noget nærmere. Det er infinitiven; i nutid hedder det for eksempel ik bekijk for “jeg undersøger”, men we bekijken for “vi undersøger”. Eksempel: We bekijken de foto. — “Vi undersøger billedet.” eerst placerer den første handling i rækkefølgen: “først”. Det står sammen med daarna, som markerer den næste handling. Eksempel: Eerst lezen we, daarna praten we. — “Først læser vi, derefter taler vi.” het probleem betyder “problemet”. probleem er ental, og het er den bestemte artikel, der hører til dette ord. Flertal er problemen: de problemen — “problemerne”. Eksempel: We begrijpen het probleem. — “Vi forstår problemet.” leggen ... uit er den adskilte form af verbet uitleggen, “at forklare”. I den faste sætning er subjektet we, så nutidsformen er leggen, mens den adskilte partikels anden del står senere: we leggen het uit — “vi forklarer det”. I ental hedder det for eksempel ik leg het uit — “jeg forklarer det”. daarna betyder “derefter” og viser, at forklaringen kommer efter den første handling. Sammen med eerst danner det en nyttig rækkefølge: Eerst bekijken we het probleem, daarna leggen we het uit. — “Først undersøger vi problemet, derefter forklarer vi det.” welke betyder “hvilke” her og står foran substantivet i flertal i welke mogelijkheden — “hvilke muligheder”. Det er ikke selve spørgsmålsordet for en person; personspørgsmålet er normalt wie — “hvem”. Eksempel: Welke oplossing kies je? — “Hvilken løsning vælger du?” mogelijkheden betyder “muligheder”. Det er flertal af mogelijkheid, “mulighed”. I denne form bliver -heid-suffikset til flertalsformen -heden; -heden er altså en del af substantivets form, ikke en separat artikel. Eksempel: Er zijn twee mogelijkheden. — “Der er to muligheder.” er zijn betyder her “der er”. zijn er nutidsformen af zijn, “at være”, og er bruges her i konstruktionen, der præsenterer, at noget findes eller forekommer. I ledsætningen står verbet til sidst: welke mogelijkheden er zijn — “hvilke muligheder der er”. Eksempel: Ik weet niet welke opties er zijn. — “Jeg ved ikke, hvilke muligheder der er.” Samlet er strukturen: We bekijken eerst het probleem — “Vi undersøger først problemet” — efterfulgt af en leggen daarna uit — “og forklarer derefter”. Til sidst introducerer welke mogelijkheden er zijn det indhold, der forklares: “hvilke muligheder der er”. Hele sætningen betyder derfor: “Vi undersøger først problemet og forklarer derefter, hvilke muligheder der er.”

9. Dat helpt me om te beslissen of deze tablet een verstandige keuze is.

   Det hjælper mig med at beslutte, om denne tablet er et fornuftigt valg.

   Dat

   Det

   helpt

   hjælper

   me

   mig

   om te beslissen

   at beslutte

   of

   om

   deze

   denne

   tablet

   tablet

   verstandige

   fornuftig

   keuze

   valg

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Dat står som subjekt og betyder her “det”; den konkrete henvisning er ikke entydigt angivet i den faste sætning. Formen dat bruges som demonstrativt pronomen ved ental med et het-ord, mens deze bruges i en anden demonstrativserie, som i den samme sætning ved tablet. helpt kommer af helpen og er nutid, 3. person ental: “hjælper”. I denne konstruktion er helpen det selvstændige udsagnsord, og helpt viser, at subjektet er Dat. Eksempel: Deze uitleg helpt. — “Denne forklaring hjælper.” me er objektformen “mig”. Den betegner den person, som får hjælp, men sætningen identificerer ikke personen yderligere. om te beslissen er en infinitivkonstruktion med om te + infinitiv og betyder “at beslutte”. beslissen er grundformen; den står ikke som finit udsagnsord, fordi den indgår i konstruktionen efter helpt. Eksempel: Het helpt me om te kiezen. — “Det hjælper mig med at vælge.” of indleder her en indirekte ja-nej-sætning og betyder “om”. Den efterfølgende sætning er altså det, der skal besluttes: om noget er et fornuftigt valg. Det er ikke det samme som als, der normalt betyder “hvis/når” og indleder en betingelse eller tidsforbindelse. deze betyder “denne” og peger på et bestemt element i den aktuelle sammenhæng. Formen bruges her med tablet, som er et ental-ord med de; deze kan også bruges med flertal. Den skal ikke forveksles med dit, som bruges med ental-ord med het. tablet er substantivet “tablet”. I den faste sætning er det det, der vurderes som et muligt valg. Eksempel: Deze tablet is licht. — “Denne tablet er let.” verstandige kommer af adjektivet verstandig, “fornuftig”. -e-formen står foran keuze, fordi adjektivet står attributivt foran et substantiv med de. Grundformen ses fx efter et udsagnsord: De keuze is verstandig. — “Valget er fornuftigt.” keuze er substantivet “valg”. Sammen med een betyder een verstandige keuze “et fornuftigt valg”; een markerer her en ubestemt nominalgruppe, ikke i sig selv et bestemt antal. is kommer af zijn og er nutid, 3. person ental: “er”. Det forbinder deze tablet med beskrivelsen een verstandige keuze. Samlet betyder Dat helpt me om te beslissen “Det hjælper mig med at beslutte”. of føjer beslutningens indhold til, og deze tablet een verstandige keuze is betyder “om denne tablet er et fornuftigt valg”. Hele ytringen bliver derfor: “Det hjælper mig med at beslutte, om denne tablet er et fornuftigt valg.”

10. De details van de garantie zijn belangrijker als je van plan bent de tablet elke dag te gebruiken.

    Detaljerne i garantien er vigtigere, når du planlægger at bruge den hver dag.

    details

    detaljer

    garantie

    garanti

    zijn

    er

    belangrijker

    vigtigere

    als je van plan bent

    når du har planer

    tablet

    tablet

    elke dag

    hver dag

    te gebruiken

    at bruge

    Uddybende forklaring

    details betyder her “detaljerne”. Det er flertal af detail; ental er detail, flertal details. Formen fungerer som subjekt for zijn. garantie betyder “garanti”. I de garantie er navneordet bestemt: “garantien”. Sammen med van danner det de details van de garantie: “detaljerne i garantien”. zijn betyder her “er”. Det er nutidsformen af zijn (“at være”) med subjektet de details, som er flertal. Med et entals-subjekt bruges for eksempel is: De garantie is belangrijk betyder “Garantien er vigtig”. belangrijker betyder “vigtigere”. Det er komparativformen af belangrijk (“vigtig”): belangrijk → belangrijker. Her sammenlignes detaljerne med noget andet, uden at sammenligningspunktet nævnes. En højeste grad er belangrijkst (“vigtigst”). als je van plan bent betyder i denne sætning “når du har planer”. je betyder “du”, og bent er nutidsformen af zijn med je. Konstruktionen van plan zijn betyder “at have planer”. Her er als gengivet som “når”, sådan som den faste oversættelse angiver; den følgende infinitiv forklarer, hvad planen går ud på. tablet betyder “tablet”. Det er et navneord, og de tablet betyder “tabletten”. I konteksten findes også deze tablet, “denne tablet”, men i denne sætning står tablet uden demonstrativ. elke dag betyder “hver dag”. elke angiver hver enkelt gentagelse, og dag betyder “dag”. Eksempel: Ik lees elke dag — “Jeg læser hver dag.” te gebruiken betyder “at bruge”. gebruiken er grundformen, og te gebruiken er infinitiven med te. Eksempel: Ik probeer de tablet te gebruiken — “Jeg prøver at bruge tabletten.” Samlet er De details van de garantie subjektet. zijn belangrijker siger, at disse detaljer er vigtigere, og als je van plan bent de tablet elke dag te gebruiken angiver tidspunktet eller situationen: når du har planer om at bruge tabletten hver dag. Hele betydningen er: “Detaljerne i garantien er vigtigere, når du planlægger at bruge den hver dag.”