Nødvendige køb i butikken | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik kwam voor schoenen, maar de andere artikelen in de winkel leiden me af.

   Jeg kom efter sko, men de andre varer på hylderne distraherer mig.

   Ik

   jeg

   kwam

   kom

   voor

   efter, for at hente

   schoenen

   sko

   maar

   men

   andere

   andre

   artikelen

   varer

   winkel

   butik

   me

   mig

   leiden … af

   distrahere

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. Det bruges som subjekt: Ik kom = “Jeg kom”. Som objekt har pronomenet en anden form: me betyder “mig”, som i leiden me af. kwam er datidsformen af komen (“at komme”). I denne sætning viser den, at taleren kom på et tidligere tidspunkt. En nyttig bøjning er ik kom i nutid, ik kwam i datid og ik ben gekomen i perfektum. Eksempel: Ik kwam gisteren. — “Jeg kom i går.” voor betyder her “efter” i betydningen “for at købe eller hente”. Konstruktionen komen voor + substantiv angiver formålet med at komme: Ik kwam voor schoenen = “Jeg kom efter sko”. Voor kan også betyde “for” i andre sammenhænge, men her er formålet den relevante betydning. schoenen betyder “sko”. Det er flertal af schoen; ental er een schoen (“en sko”). Eksempel: Ik zoek schoenen. — “Jeg leder efter sko.” maar forbinder to dele med en modsætning og betyder “men”. Før maar beskrives det oprindelige formål, mens den følgende del beskriver noget, der forstyrrer dette fokus. andere betyder “andre” her. Formen står foran flertalsordet artikelen. Sammenlign een ander artikel (“en anden artikel”) med andere artikelen (“andre artikler/varer”); formen afhænger her både af bestemthed og af substantivets tal. artikelen er flertal af artikel og betyder her “varer” eller “artikler”. Den bestemte form med de er de artikelen; i sætningen er det disse andre varer, der leder talerens opmærksomhed væk. Eksempel: De artikelen zijn duur. — “Varerne er dyre.” in de winkel betyder “i butikken”. winkel er substantivet “butik”, og de er den bestemte artikel foran dette ord. Præpositionen in angiver her placering. Eksempel: Ik ben in de winkel. — “Jeg er i butikken.” me betyder “mig” og er objektformen af første persons entalspronomen. Det er den person, som bliver påvirket af leiden ... af; subjektet de andere artikelen forårsager altså afledningen, mens me angiver den påvirkede person. leiden ... af er en todelt konstruktion med verbet afleiden, “at distrahere” eller “at aflede”. I hovedsætningen står den adskilte del af til sidst: De artikelen leiden me af = “Varerne distraherer mig”. leiden er nutidsformen til flertal af afleiden; ved ental hedder det for eksempel het leidt me af (“det distraherer mig”). Eksempel: Het geluid leidt me af. — “Lyden distraherer mig.” Samlet består sætningen af Ik kwam voor schoenen (“Jeg kom efter sko”) og maar (“men”) plus de andere artikelen in de winkel leiden me af (“de andre varer i butikken distraherer mig”). Den samlede betydning er: “Jeg kom efter sko, men de andre varer i butikken distraherer mig.”

2. Begin met wat je kwam halen voordat je iets anders pakt.

   Begynd med det, du kom efter, før du tager noget andet.

   Begin met

   Begynd med

   wat

   det, som

   kwam

   kom

   halen

   hente

   voordat

   før

   iets anders

   noget andet

   pakt

   tager

   Uddybende forklaring

   Begin met er en opfordring: “begynd med …”. Begin er imperativ af beginnen (“at begynde”); imperativen har her ikke et udtrykt subjekt. Met betyder “med” og indleder det, man skal begynde med. Eksempel: Begin met de eerste oefening. — “Begynd med den første øvelse.” Wat betyder her “det, som” og indleder et frit relativt led: wat je kwam halen — “det, du kom efter”. Wat henviser ikke nødvendigvis til en bestemt person eller et bestemt navngivet substantiv; her står det for det, der skulle hentes. I andre sammenhænge kan wat også være spørgeordet “hvad”, men konstruktionen og den faste oversættelse viser den relative betydning her. Kwam er datidsformen af komen (“at komme”). Den viser, at det at komme fandt sted før opfordringen. I je kwam halen står halen i infinitiv og betyder “at hente” eller “at komme efter”. Kombinationen komen + infinitiv udtrykker, at man kommer for at gøre noget: Ik kwam helpen. — “Jeg kom for at hjælpe.” Her er je subjektet for både kwam og handlingen udtrykt ved halen. Voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. Efter voordat står je iets anders pakt: pakt er nutidsformen af pakken (“at tage” eller “at pakke”) med subjektet je. I denne sætning betyder den “tager”. I en underordnet ledsætning står det bøjede verbum typisk senere i leddet, som i voordat je iets anders pakt. Iets anders betyder “noget andet”. Iets er et ubestemt pronomen for en uspecificeret ting, mens anders beskriver, at denne ting er anderledes end det, der allerede er nævnt eller er relevant i situationen. Anders står her efter iets, som i det almindelige mønster iets nieuws (“noget nyt”) eller iets lekkers (“noget lækkert”). Samlet er strukturen Begin met [wat je kwam halen] voordat [je iets anders pakt]: “Begynd med det, du kom efter, før du tager noget andet.” Første del er opfordringen; wat je kwam halen angiver, hvad man skal begynde med, og voordat-leddet angiver, hvilken handling der skal komme senere.

3. De schoenen zijn nodig, maar de jas is alleen maar verleidelijk.

   Skoene er nødvendige, men jakken frister bare.

   schoenen

   sko

   nodig

   nødvendig

   maar

   men

   jas

   jakke

   alleen maar

   bare

   verleidelijk

   fristende

   Uddybende forklaring

   schoenen betyder her “sko”. Formen er flertal; entalsformen er schoen, og flertallet dannes med -en: schoen → schoenen. Det bestemte ord de foran viser her, at der tales om bestemte sko, men schoenen er selve substantivets flertalsform. nodig beskriver, at noget er nødvendigt eller behøves. I mønstret iets is nodig betyder det “noget er nødvendigt”, og i sætningen står nodig efter verbet zijn som beskrivende led. Et nyttigt eksempel er: Een paspoort is nodig. — “Et pas er nødvendigt.” maar forbinder to dele med en modsætning: det første udsagn gælder, men det næste begrænser eller kontrasterer det. Her sættes skoenes nødvendighed op imod jakkens fristende egenskab. jas betyder “jakke”. de jas er ental, mens flertalsformen er jassen. I denne sætning er jas den bestemte jakke, som omtales med de. alleen maar er en fast, begrænsende konstruktion med betydningen “bare” eller “kun”. Den gør ikke jakken mindre fristende; den begrænser i stedet udsagnet til, at jakken blot er fristende. Et genanvendeligt eksempel er: Het is alleen maar een idee. — “Det er bare en idé.” verleidelijk er et beskrivende tillægsord: noget virker så attraktivt, at man får lyst til at vælge eller tage det. Her beskriver det jakken efter is; det er altså jakken, der fremstilles som fristende. Et eksempel er: De taart is verleidelijk. — “Kagen er fristende.” Samlet betyder De schoenen zijn nodig “Skoene er nødvendige”. maar indleder kontrasten, og de jas is alleen maar verleidelijk betyder “jakken frister bare”. Hele udsagnet bliver derfor: “Skoene er nødvendige, men jakken frister bare.” Mønstret kan genbruges som X is nodig, maar Y is alleen maar ... for at skelne mellem noget, der behøves, og noget, der blot har en tiltrækkende egenskab.

4. Houd de jas voorlopig uit je mandje.

   Så lad jakken blive ude af din kurv indtil videre.

   Houd

   lad blive

   jas

   jakke

   voorlopig

   indtil videre

   uit je mandje

   ude af din kurv

   Uddybende forklaring

   Houd er imperativ af det uregelmæssige verbum houden (holde). Her betyder det at lade noget forblive i en bestemt tilstand eller placering: “lad … blive”. Imperativ bruges til en direkte opfordring; subjektet je/jij står normalt ikke synligt i denne form. Et nyttigt mønster er Houd + genstand + .... jas betyder “jakke” og er et de-ord: de jas. I denne sætning er det den genstand, som opfordringen handler om. Eksempel: De jas is warm. — “Jakken er varm.” voorlopig betyder “indtil videre” eller “foreløbig”. Det angiver, at opfordringen gælder midlertidigt og ikke nødvendigvis for altid. Eksempel: Blijf voorlopig hier. — “Bliv her indtil videre.” uit je mandje består af uit (“ud af”) og je mandje (“din kurv”). uit angiver her, at jakken skal være uden for kurven; je er den uformelle possessive form “din”, og mandje er diminutivformen af mand (“kurv”), altså “lille kurv” eller blot “kurv” afhængigt af sammenhængen. Ejerskabet ligger i je, ikke i selve mandje. Samlet har sætningen mønstret Houd + genstand + voorlopig + uit + besidder + sted: taleren beder modtageren om at lade jakken blive ude af modtagerens kurv indtil videre. Den naturlige danske betydning er: “Så lad jakken blive ude af din kurv indtil videre.”

5. Deze sokken zouden bij de schoenen passen en mijn versleten paar vervangen.

   De her sokker ville passe til skoene og erstatte mit slidte par.

   Deze

   disse

   sokken

   sokker

   zouden

   ville

   bij

   til / ved

   schoenen

   sko

   passen

   passe

   mijn

   min / mit

   versleten

   slidt

   paar

   par

   vervangen

   erstatte

   Uddybende forklaring

   Deze står foran sokken og er den flertalsform af det demonstrative pronomen/adjektiv, der betyder "disse" her. I ental bruges deze ved et de-ord, mens dit bruges ved et het-ord; i denne sætning er flertallet det relevante forhold. Eksempel: Deze boeken zijn nieuw. — "Disse bøger er nye." Sokken betyder "sokker" og er flertal af sok. Formen sok bruges om én sok, mens sokken bruges om flere. Her er sokkerne den gruppe, som resten af sætningen beskriver. Zouden betyder her "ville" og står sammen med infinitiverne passen og vervangen. Det er en bøjet form af zullen, men i denne konstruktion udtrykker det en tænkt eller betinget mulighed snarere end en ren fremtidsoplysning. Eksempel: Dat zou kunnen. — "Det kunne være." Det er zouden, ikke de efterfølgende infinitiver, der bærer denne modalitet. Bij betyder her "til" i forbindelsen passen bij: noget passer til eller matcher noget andet. Det kan også bruges i andre forbindelser med betydningen "ved" eller "hos", så præpositionens betydning afhænger af konstruktionen. Eksempel: Deze kleur past bij mijn jas. — "Denne farve passer til min jakke." Schoenen betyder "sko" og er flertal af schoen. Den bestemte gruppe markeres i de schoenen, altså "skoene". De står ikke i phrase-listen som en selvstændig undervisningsenhed, men det viser, at der tales om bestemte sko i den faste oversættelse. Passen betyder her "passe" eller "matche". Det står i infinitiv efter zouden: zouden ... passen. Verbet kan beskrive både fysisk pasform og, som i den efterfølgende kontekst, at noget passer sammen med en plan eller stil. Eksempel: Deze schoenen passen goed. — "Disse sko passer godt." Mijn betyder "min/mit" og angiver ejerskab til paar. Den samme form bruges foran ental og flertal; den skelner ikke her mellem dansk "min" og "mit". Eksempel: mijn jas — "min jakke"; mijn schoenen — "mine sko". Versleten betyder her "slidt" eller "udslidt" og beskriver paar. Det er en adjektivisk brug af perfektum participium fra verbet verslijten; den observerede form er altså ikke en form af paar. Eksempel: een versleten jas — "en slidt jakke." Ordet beskriver den fysiske tilstand, ikke hvem der ejer genstanden. Paar betyder her "par", nærmere bestemt det slidte par, som oversættelsen identificerer som talerens. I nederlandsk er paar et selvstændigt substantiv; et almindeligt bestemt udtryk er het paar. Eksempel: Ik koop een nieuw paar. — "Jeg køber et nyt par." Her fungerer mijn versleten paar som genstand for vervangen. Vervangen betyder "erstatte" og står også i infinitiv efter zouden. Det beskriver en handling, som de omtalte sokker ville udføre over for mijn versleten paar. Eksempel: Deze schoenen vervangen mijn oude schoenen. — "Disse sko erstatter mine gamle sko." Samlet er strukturen Deze sokken zouden bij de schoenen passen en mijn versleten paar vervangen: "Disse sokker ville passe til skoene og erstatte mit slidte par." Zouden gælder for begge samordnede infinitiver: sokkerne ville både passe til skoene og erstatte det slidte par. Den faste oversættelse gør ejerskabet tydeligt: mijn henviser til talerens par.

6. Ze passen beter bij je plan dan de jas.

   De passer bedre ind i din plan end jakken.

   Ze

   de

   passen

   passer

   beter

   bedre

   bij

   til

   je

   din

   plan

   plan

   dan

   end

   jas

   jakke

   Uddybende forklaring

   Ze er her et personligt pronomen i flertal og fungerer som subjekt: “de”. I nederlandsk kan ze også være en ubetonet entalsform med betydningen “hun”, men den faste oversættelse viser, at formen her skal forstås som flertal. Den kan bruges om personer eller ting; den konkrete genstand eller gruppe identificeres ikke entydigt af denne sætning alene. passen betyder her “passe” eller “passe til”. Formen er både infinitiv og nutidsform i flertal: passen; i ental hedder det for eksempel ik pas, hij past. Konstruktionen bij iets passen bruges om at passe til eller harmonere med noget. Eksempel: Deze kleur past bij je jas. — “Denne farve passer til din jakke.” beter er komparativformen af goed: goed – beter – best. Her beskriver den, at noget passer i højere grad end noget andet; sammenligningen færdiggøres af dan senere i sætningen. Eksempel: Deze schoenen passen beter. — “Disse sko passer bedre.” bij er en præposition, som i bij je plan passen viser, hvad noget passer til. Her angiver den overensstemmelse med eller egnethed til en plan. je betyder “din” i denne brug. Det er den ubetonede possessive form, som kan bruges om en eller flere uformelle ejere, og den ændres ikke efter det ejede ords tal eller grammatiske køn. Den betonede variant er jouw, som bruges med ekstra eftertryk. Eksempel: Is dat je tas? — “Er det din tas?” plan betyder “plan”. Det er et substantiv af intetkøn på nederlandsk: het plan. Efter possessivet står det her uden en separat artikel i je plan. Eksempel: We maken een plan. — “Vi laver en plan.” dan betyder “end” i en sammenligning. Mønstret beter ... dan ... svarer til “bedre ... end ...”. Det sammenligner graden af, hvordan noget passer, med det, der nævnes efter dan. jas betyder “jakke” og står her i ental. Med den bestemte artikel bliver det de jas; flertallet er jassen. I den faste sætning er de jas det sammenligningspunkt, der kommer efter dan. Samlet betyder Ze passen beter bij je plan “De passer bedre til din plan”. dan de jas tilføjer sammenligningen “end jakken”, så hele udsagnet bliver: “De passer bedre ind i din plan end jakken.”

7. Ik neem de schoenen en sokken mee en ga daarna naar buiten.

   Jeg tager skoene og sokkerne, og så går jeg.

   neem … mee

   tager med

   schoenen

   sko

   sokken

   sokker

   ga

   går

   daarna

   derefter

   naar buiten

   ud

   Uddybende forklaring

   neem ... mee er den adskilte konstruktion fra verbet meenemen, «at tage med». I en hovedsætning står den bøjede del på verbets plads, mens mee kommer senere: Ik neem mijn tas mee. — «Jeg tager min taske med.» neem er nutidsformen af nemen for ik; infinitiven i den almindelige konstruktion er meenemen, ikke nemen mee. schoenen betyder «sko» her. Det er flertal af schoen; den bestemte form er de schoenen. Ental er de schoen, så de markerer ikke i sig selv flertal — det er også den bestemte artikel i ental for dette ord. sokken betyder «sokker» her og er flertal af sok. Ental er de sok, flertal de sokken. Både schoenen og sokken er genstande for neem ... mee, og en forbinder de to genstandsled. ga er nutidsformen af gaan med ik: ik ga. Verbet betyder «gå» eller, afhængigt af sammenhængen, «tage af sted». I denne sætning beskriver det, at taleren derefter bevæger sig ud. Ik ga naar buiten. — «Jeg går udenfor.» daarna er et tidsadverbium, «derefter» eller «så». Det placerer handlingen efter det, der allerede er nævnt: først tages skoene og sokkerne med, og daarna følger gå-handlingen. naar buiten er en fast retningsangivelse: naar viser bevægelse mod et sted, og buiten betyder «udenfor». Den adskiller sig fra buiten alene, som kan angive placering: Ik ben buiten. — «Jeg er udenfor.» Samlet betyder Ik neem de schoenen en sokken mee en ga daarna naar buiten.: «Jeg tager skoene og sokkerne med og går derefter udenfor.» Den første del angiver, hvad taleren tager med; en forbinder den med den næste handling, og daarna gør rækkefølgen tydelig.

8. Zo houd je je winkeltrip doelgericht en praktisch.

   Det gør din indkøbstur målrettet og praktisk.

   Zo

   sådan; på den måde

   houd

   holder

   winkeltrip

   indkøbstur

   doelgericht

   målrettet

   praktisch

   praktisk

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “på den måde” eller “sådan”. Det peger på den måde, som resten af sætningen beskriver. Eksempel: Zo werkt het beter. – “Sådan fungerer det bedre.” houd er nutidsformen af houden med subjektet je: “du holder”. Her bruges houden med noget som genstand og en beskrivelse af denne genstand: iets doelgericht houden betyder at holde noget målrettet. Eksempel: Ik houd het eenvoudig. – “Jeg holder det enkelt.” winkeltrip er et sammensat substantiv af winkel (“butik”) og trip (“tur”); her betyder det “indkøbstur”. På nederlandsk står det som ét ord. Eksempel: Mijn winkeltrip duurt een uur. – “Min indkøbstur varer en time.” doelgericht er et beskrivende adjektiv, der betyder “målrettet” eller “med et klart mål”. Her beskriver det winkeltrip efter verbet houd: turen holdes målrettet. Eksempel: We werken doelgericht. – “Vi arbejder målrettet.” praktisch er et beskrivende adjektiv med betydningen “praktisk”. Det står her sammen med doelgericht efter houd og beskriver den samme indkøbstur. en binder de to beskrivelser sammen. Eksempel: Deze oplossing is praktisch. – “Denne løsning er praktisk.” I hele sætningen er je først subjektet “du” og derefter et possessivt ord foran winkeltrip, altså “din”. Mønstret er Zo houd je je [substantiv] [adjektiv] en [adjektiv]: “Sådan holder du din [ting] [beskrivelse] og [beskrivelse].” Derfor betyder sætningen: “Sådan holder du din indkøbstur målrettet og praktisk.”