Ik
„Ik“ betyder „jeg“ og er den person, der taler i dialogen. Det står typisk foran verbet, som i „Ik vind“ eller „Ik kan“.
vind
„vind“ betyder her „synes godt om“ i forbindelse med skrivebordet. Det er formen af „vinden“ i „Ik vind dit bureau mooi“ og bruges her med et objekt efter sig.
dit
„dit“ peger på det bestemte skrivebord, som taleren viser til. Det står foran „bureau“ i udtrykket „dit bureau“.
bureau
„bureau“ betyder „skrivebord“ og er den vare, kunden taler om. Det kan bruges efter en bestemmelse som „dit bureau“.
mooi
„mooi“ betyder her „flot“ eller „pænt“ om skrivebordet. I „Ik vind dit bureau mooi“ står det efter det, man synes godt om, og beskriver det.
maar
„maar“ betyder „men“ og forbinder kundens positive vurdering med problemet med at bære skrivebordet hjem. Det markerer en modsætning mellem de to dele af sætningen.
kan
„kan“ betyder her, at taleren har eller ikke har mulighed for at gøre noget. Formen hører sammen med „dragen“ i „kan ... dragen“ og er en form af „kunnen“.
het
„het“ betyder „det“ og viser tilbage til skrivebordet, som kunden ikke selv kan bære. Det står som objekt i „het ... dragen“.
niet
„niet“ gør udsagnet negativt og betyder „ikke“ i „ik kan het niet ... dragen“. Det står foran den del, der benægtes, her muligheden for at bære det.
alleen
„alleen“ betyder her „alene“ eller „selv“ og understreger, at kunden ikke kan bære skrivebordet uden hjælp. I „niet alleen“ står det sammen med en nægtelse.
naar
„naar“ angiver retning mod et sted i „naar huis“. Det bruges her sammen med „huis“ for at vise, hvor skrivebordet skal bæres hen.
huis
„huis“ betyder „hjem“ i udtrykket „naar huis“. Sammen med „naar“ angiver det målet for bevægelsen.
dragen
„dragen“ betyder „bære“ og er den handling, kunden ikke selv kan udføre. Det står efter „kan“ i „kan het niet alleen naar huis dragen“.
We
„We“ betyder „vi“ og viser, at medarbejderen taler på butikkens vegne. Det står som subjekt foran „kunnen“ i „We kunnen“.
kunnen
„kunnen“ betyder her „kan“ eller „er i stand til“ at arrangere leveringen. Det er infinitiven efter „We“ og står foran „regelen“ i „kunnen ... regelen“.
de
„de“ står foran „bezorging“ og viser, at der tales om en bestemt levering. Det fungerer som bestemt kendeord i „de bezorging“.
bezorging
„bezorging“ betyder „levering“ og er den service, butikken kan arrangere. Det står som det, der skal „regelen“ i „de bezorging regelen“.
regelen
„regelen“ betyder her „arrangere“ eller „ordne“ leveringen. Det står efter „kunnen“, og mønstret „iets regelen“ bruges om at ordne noget bestemt.
als
„als“ betyder „hvis“ og indleder betingelsen „als het nog op voorraad is“. Det viser, at levering kun kan arrangeres under denne betingelse.
nog
„nog“ betyder her „stadig“ og viser, at varen fortsat kan være på lager. I „nog op voorraad“ står det sammen med en tilstandsbeskrivelse.
op voorraad
„op voorraad“ betyder „på lager“ og beskriver, at varen findes i butikkens lagerbeholdning. „op“ og „voorraad“ danner sammen lagerudtrykket, så det skal forstås som en helhed.
is
„is“ angiver her, at skrivebordet befinder sig i tilstanden „op voorraad“. Det er en form af „zijn“ og står efter tilstandsudtrykket i „nog op voorraad is“.
Kun
„Kun“ bruges her til høfligt at spørge, om medarbejderen kan kontrollere noget. Det er en form af „kunnen“ og står foran „je controleren“ i „Kun je controleren“.
je
„je“ betyder „du“ og er den person, kunden henvender sig til. I „Kun je controleren“ står det mellem modalverbet og handlingen.
controleren
„controleren“ betyder „tjekke“ eller „kontrollere“ lageret. Det står efter „Kun je“ og efterfølges af det, der skal undersøges.
of
„of“ betyder her „om“ eller „hvorvidt“ og indleder spørgsmålet om lageret har et ledigt skrivebord. Det forbinder „controleren“ med den efterfølgende underordnede sætning.
er
„er“ betyder her „der“ i konstruktionen „er nog een bureau beschikbaar“. Det bruges til at præsentere eller spørge, om noget findes.
een
„een“ betyder „en“ eller „et“ og introducerer „bureau“ som ét muligt ledigt skrivebord. Det står direkte foran substantivet i „een bureau“.
beschikbaar
„beschikbaar“ betyder „tilgængelig“ eller „ledig“ om skrivebordet. Det står efter „een bureau“ i spørgsmålet om, hvorvidt et skrivebord findes på lageret.
in
„in“ angiver placeringen inde i lageret i „in het magazijn“. Det står foran stedet, hvor det tilgængelige skrivebord skal befinde sig.
magazijn
„magazijn“ betyder „lager“ eller „lagerbygning“. I „in het magazijn“ angiver det det sted, medarbejderen skal kontrollere.
nu
„nu“ betyder „nu“ og viser, at kontrollen udføres med det samme. Det står i „Ik controleer nu de voorraadgegevens“ og tidsbestemmer handlingen.
voorraadgegevens
„voorraadgegevens“ betyder „lageroplysninger“ eller „lagerdata“. Det er det, medarbejderen kontrollerer, og sammensætningen bruges som objekt efter „controleer“.
welke
„welke“ betyder „hvilke“ og bruges til at spørge, hvilke muligheder der findes. Det står foran „bezorgopties“ i „welke bezorgopties“.
bezorgopties
„bezorgopties“ betyder „leveringsmuligheder“. Det er de forskellige former for levering, som kunden spørger, om medarbejderen tilbyder.
bied
„bied“ betyder i „bied je aan“ „tilbyder“. Det er den delte verbform af „aanbieden“, hvor „aan“ står senere i samme konstruktion; mønstret bruges med det, der tilbydes.
aan
„aan“ fuldender udtrykket „bied je aan“, som betyder „tilbyder du“. Her er det en partikel i det delte verbum „aanbieden“ og står efter det, der tilbydes.
Bij
„Bij“ betyder her „ved“ eller „med“ og indleder betingelsen „Bij standaardbezorging“. Det angiver, hvilken leveringsform udsagnet gælder for.
standaardbezorging
„standaardbezorging“ betyder „standardlevering“. I „Bij standaardbezorging“ angiver ordet den valgte eller omtalte leveringsform.
wordt
„wordt“ er en form af „worden“ og indgår i den passive konstruktion „wordt ... afgeleverd“. Her viser det, at skrivebordet bliver leveret, mens „afgeleverd“ beskriver selve leveringen.
thuis
„thuis“ betyder „hjemme“ og angiver leveringsstedet i „bij je thuis“. Det bruges om en persons hjem som destination eller opholdssted.
afgeleverd
„afgeleverd“ betyder „leveret“ i konstruktionen „wordt ... afgeleverd“. Det beskriver, hvad der sker med skrivebordet ved standardlevering.
Zit
„Zit“ bruges i spørgsmålet „Zit montage erbij?“ til at spørge, om montering er inkluderet. Det er en form af „zitten“, men sammen med „erbij“ spørger det, om noget er en del af pakken eller servicen.
montage
„montage“ betyder „montering“ eller „samling“ af skrivebordet. Det er det, kunden spørger, om der er inkluderet i leveringen.
erbij
„erbij“ betyder her „med“ eller „inkluderet“ i spørgsmålet „Zit montage erbij?“. Det viser, at kunden spørger, om montering følger med den omtalte service.
tot
„tot“ angiver en grænse eller et slutpunkt i „tot aan de deur“. Her viser det, hvor langt leveringen går, nemlig frem til døren.
deur
„deur“ betyder „dør“ og er slutpunktet i udtrykket „tot aan de deur“. Det præciserer, at leveringen kun går frem til døren.
moet
„moet“ betyder „skal“ og angiver et krav i „moet apart worden aangevraagd“. Det er en form af „moeten“ og står foran den passive infinitivkonstruktion.
apart
„apart“ betyder „separat“ og viser, at montering ikke automatisk følger med leveringen. I „apart worden aangevraagd“ beskriver det, hvordan anmodningen skal foretages.
worden
„worden“ bruges her som hjælpeverbum i den passive konstruktion „moet ... worden aangevraagd“. Det viser, at monteringen skal anmodes om, uden at fokus ligger på den, der gør det.
aangevraagd
„aangevraagd“ betyder her „bestilt“ eller „anmodet om“. Sammen med „moet ... worden“ beskriver det, at montering skal bestilles separat.
boven
„boven“ betyder „ovenpå“ eller „op“ i „naar boven dragen“. Det angiver retningen, når skrivebordet bæres op til et højere sted.
inbegrepen
„inbegrepen“ betyder „inkluderet“ og beskriver her, at det at bære skrivebordet op er en del af servicen. Det står efter „is“ i „het naar boven dragen is inbegrepen“.
Voeg
„Voeg“ betyder „tilføj“ og er en direkte anmodning til medarbejderen. Det er en form af „toevoegen“ og står sammen med „toe“ i „Voeg de bezorging ... toe“.
alstublieft
„alstublieft“ betyder „venligst“ og gør anmodningen høflig. Det står efter „de bezorging“ i kundens opfordring om at tilføje leveringen.
toe
„toe“ fuldender udtrykket „Voeg ... toe“, som betyder „tilføj“. Det er partiklen i „toevoegen“ og står efter det, der skal tilføjes.
zelf
„zelf“ betyder „selv“ og understreger, at kunden selv kan samle skrivebordet. Det står foran handlingen i „zelf in elkaar zetten“.
in elkaar zetten
„in elkaar zetten“ betyder „samle“ eller „montere“ noget. „in“, „elkaar“ og „zetten“ danner sammen hele udtrykket, som i „Ik kan het zelf in elkaar zetten“.
bevestig
„bevestig“ betyder „bekræfter“ i „Ik bevestig de voorraad“. Det er en form af „bevestigen“ og bruges her med „de voorraad“ som det, der bekræftes.
voorraad
„voorraad“ betyder „lagerbeholdning“ eller „lager“ og er det, medarbejderen vil bekræfte. Det står som objekt efter „bevestig“ i „bevestig de voorraad“.
en
„en“ betyder „og“ og forbinder de to handlinger i „Ik bevestig de voorraad en voeg het bezorgverzoek toe“. Det viser, at begge handlinger udføres.
bezorgverzoek
„bezorgverzoek“ betyder „leveringsanmodning“. Det er den anmodning, medarbejderen tilføjer i „voeg het bezorgverzoek toe“.
voordat
„voordat“ betyder „før“ og indleder den handling, der skal ske senere i forhold til tilføjelsen af leveringsanmodningen. Her angiver det, at anmodningen tilføjes før behandlingen af ordren.
bestelling
„bestelling“ betyder „bestilling“ eller „ordre“. I „de bestelling verwerk“ er det ordren, medarbejderen skal behandle.
verwerk
„verwerk“ betyder „behandler“ i forbindelse med ordren. Det er en form af „verwerken“ og står efter objektet i „de bestelling verwerk“.