Et forkert hyldeskilt ved kassen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De kassa toont dit als een ander artikel.

   Kassen viser dette som en anden vare.

   kassa

   kasse

   toont

   viser

   dit

   dette

   als

   som

   ander

   anden / andet

   artikel

   vare

   Uddybende forklaring

   kassa betyder her kassen eller kasseapparatet. Det er et navneord med bestemt artikel de: de kassa. Eksempel: De kassa is gesloten. – Kassen er lukket. toont kommer fra verbet tonen og betyder her “viser”. Formen toont er nutid, tredje person ental, fordi subjektet er de kassa. Andre nyttige former er tonen (grundform og flertal) og toon (bydeform). Eksempel: Het scherm toont de prijs. – Skærmen viser prisen. dit er et demonstrativt pronomen, der betyder “dette”. Formen bruges ved et entalsord af het-typen; her angiver den noget, der peges på eller allerede er identificeret i situationen. Den konkrete genstand identificeres ikke yderligere af den faste sætning. Sammenlign dit med deze, som bruges ved entalsord af de-typen og ved flertal. Eksempel: Dit is nieuw. – Dette er nyt. als betyder “som” i mønstret iets tonen als ...: at vise eller fremstille noget som noget bestemt. Eksempel: De computer toont het bedrag als nul. – Computeren viser beløbet som nul. ander betyder her “en anden” eller “forskellig”. I een ander artikel står adjektivet foran et entalsord af het-typen efter det ubestemte kendeord een, og derfor har adjektivet formen ander uden -e. Ved et de-ord eller i flertal bruges normalt andere, som i een andere kaart – et andet kort og andere artikelen – andre varer. Een angiver her ikke nødvendigvis et bestemt tal; det er det ubestemte kendeord. artikel betyder her “vare” eller “artikel”. Det er et het-ord: het artikel; flertalsformen er artikelen. Eksempel: Dit artikel is duur. – Denne vare er dyr. Samlet består De kassa toont dit als een ander artikel af subjektet De kassa, verbet toont, objektet dit og præpositionsmønstret als een ander artikel. Hele ytringen betyder: “Kassen viser dette som en anden vare.”

2. Maar het label op het schap stond onder dit product.

   Men hyldeskiltet stod under dette produkt.

   Maar

   men

   label

   etiket

   schap

   hylde

   stond

   stod

   onder

   under

   dit

   dette

   product

   produkt

   Uddybende forklaring

   Maar betyder “men” og markerer en kontrast med det foregående. Det ændrer ikke selve oplysningerne i resten af sætningen. label betyder “etiket” eller “skilt”. I denne sammenhæng er det et mærke på en hylde. Flertalsformen er labels. schap betyder “hylde”. I udtrykket op het schap betyder præpositionen op “på”, så udtrykket betyder “på hylden”. het schap har den bestemte artikel het; artiklen hører til substantivets form og betyder ikke i sig selv, at der er tale om én hylde. stond er datidsformen af staan, “at stå”. Her står etiket/skilt som grammatisk subjekt, og den entalsform får verbet stond. I nutid hedder det staat; i flertal hedder det stonden i datid. Eksempel: Het bord stond op de tafel. — “Skiltet stod på bordet.” onder betyder “under” og angiver her placering. Det beskriver, at noget befinder sig lavere end noget andet, ikke nødvendigvis direkte under det. dit betyder “dette” og er et demonstrativt ord. Formen dit bruges ved entalsord med het, som i het product; ved et entalsord med de bruges normalt deze, og i flertal bruges deze. Her peger dit på produktet, som også fremgår af den faste oversættelse. Eksempel: Dit product is nieuw. — “Dette produkt er nyt.” product betyder “produkt”. Det er et intetkønsord med artiklen het: het product. Flertalsformen er producten. Sætningen bygges sådan op: Maar (“men”) + subjektet het label (“etiketten/skiltet”) + placeringen op het schap (“på hylden”) + verbet stond (“stod”) + onder dit product (“under dette produkt”). Hele betydningen er derfor: “Men etiketten/skiltet på hylden stod under dette produkt.”

3. Ik controleer het label op het schap voordat ik iets aan de kassa verander.

   Jeg tjekker hyldeskiltet, før jeg ændrer noget ved kassen.

   Ik

   jeg

   controleer

   tjekker

   label

   mærkat eller skilt

   schap

   hylde

   voordat

   før

   iets

   noget

   kassa

   kasse

   verander

   ændrer

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske form for første person i ental. Den bruges som subjekt, altså den person der udfører handlingen. Til sammenligning betyder wij “vi” og bruges ved flertal. controleer betyder her “tjekker”. Grundformen er controleren; ik controleer er nutid i første person ental. I denne form står verbet uden -t, mens anden person ental ofte har jij controleert. Et nyttigt eksempel er Ik controleer de prijs. — “Jeg tjekker prisen.” label betyder her et mærkat eller skilt. Det er et navneord, og i fast forbindelse med den bestemte artikel hedder det het label. Flertalsformen er labels. I denne sætning er det mærkaten på hylden, som bliver tjekket; den følgende placering præciserer, hvilket label der menes. schap betyder “hylde”. Det er et navneord med flertalsformen schappen; den bestemte form er het schap. I forbindelsen op het schap betyder det “på hylden”. Et genbrugeligt eksempel er Het boek ligt op het schap. — “Bogen ligger på hylden.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. I den ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: voordat ik iets verander — “før jeg ændrer noget”. Det adskiller sig fra nadat, som betyder “efter at”. iets betyder “noget”. Det er et ubestemt pronomen, som henviser til en ikke nærmere angivet ting. I iets veranderen er betydningen “ændre noget”; niets ville i stedet betyde “ingenting”. kassa betyder “kasse” i betydningen betalings- eller checkoutsted. Det er et navneord med den bestemte artikel de: de kassa. I aan de kassa betyder præpositionsforbindelsen “ved kassen”. Et eksempel er Ik wacht aan de kassa. — “Jeg venter ved kassen.” verander betyder her “ændrer”. Grundformen er veranderen, og ik verander er nutid i første person ental. Det samme verb står efter voordat, men fordi det er en ledsætning, kommer det til sidst: voordat ik iets aan de kassa verander. Et nyttigt mønster er iets veranderen — “ændre noget”. Hele sætningen bygges sådan: Ik controleer (“jeg tjekker”) + het label op het schap (“mærkaten på hylden”) + voordat (“før”) + ik iets aan de kassa verander (“jeg ændrer noget ved kassen”). Den samlede betydning er: “Jeg tjekker hyldeskiltet, før jeg ændrer noget ved kassen.”

4. Het stond direct onder deze maat.

   Det stod lige under denne størrelse.

   Het

   det

   stond

   stod

   direct

   lige

   onder

   under

   deze

   denne

   maat

   størrelse

   Uddybende forklaring

   Het er et nederlandsk pronomen i ental, som her betyder “det” og fungerer som sætningens subjekt. Formen het bruges også som bestemt artikel foran intetkønsord, men her står den selvstændigt. stond er datid af staan (“stå”). I denne sætning beskriver staan placering: noget var placeret et bestemt sted, ikke nødvendigvis at nogen stod op. Nutid–datid: staat–stond. Eksempel: Het staat naast de kassa. — “Det står ved siden af kassen.” direct er et biord med betydningen “lige” eller “direkte”. Her præciserer det afstanden eller placeringen i forhold til onder: placeringen var lige under noget. onder er en præposition, der angiver placering lavere end noget andet. Mønstret onder + navneordsgruppe kan genbruges, for eksempel onder de tafel — “under bordet”. deze er et påpegende ord, der betyder “denne” her. Sammen med maat peger det på en bestemt størrelse i den aktuelle sammenhæng. På nederlandsk bruges deze foran entalsord af de-typen og foran flertalsord; dit bruges foran entalsord af het-typen. Eksempel: deze stoel — “denne stol”, men dit artikel — “denne artikel”. maat er et navneord, der her betyder “størrelse”, som ved en vare eller et mærke. Det er et de-ord: de maat; derfor hedder det deze maat. Ordet kan også betyde “mål” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse viser størrelsesbetydningen her. Samlet består sætningen af subjektet Het, placeringsverbet i datid stond, biordet direct og placeringsleddet onder deze maat. Den betyder derfor: “Det stod lige under denne størrelse.”

5. Het label komt niet overeen met het artikel in ons systeem.

   Skiltet passer ikke til varen i vores system.

   label

   skilt/etiket

   komt niet overeen met

   passer ikke til

   artikel

   vare

   systeem

   system

   Uddybende forklaring

   label betyder her “skilt” eller “etiket”. Det er et intetkønssubstantiv, så det får bestemt artikel het: het label. Flertal er labels. Eksempel: Het label is duidelijk. — “Skiltet er tydeligt.” komt niet overeen met er den faste konstruktion overeenkomen met med betydningen “at passe med” eller “at stemme overens med”. Formen komt er nutid, 3. person ental, af overeenkomen; niet gør udsagnet negativt. Eksempel: Deze kleur komt niet overeen met de foto. — “Denne farve passer ikke med billedet.” artikel betyder i denne sætning “vare” eller “produkt”. Det er et intetkønssubstantiv: het artikel, flertal artikelen. I andre sammenhænge kan artikel også betyde en tekst i en avis eller et tidsskrift, men her fastlægger oversættelsen betydningen “vare”. Eksempel: Het artikel is beschadigd. — “Varen er beskadiget.” systeem betyder “system”. Det er et intetkønssubstantiv: het systeem, flertal systemen. I udtrykket ons systeem betyder ons “vores” foran dette entalsord; ons bruges her sammen med et intetkønsord i ental. Eksempel: De gegevens staan in ons systeem. — “Oplysningerne står i vores system.” Samlet består sætningen af Het label (“skiltet/etiketten”) som subjekt, komt niet overeen met (“passer ikke med”) som nægtet verbal konstruktion, og het artikel in ons systeem (“varen i vores system”) som det, skiltet ikke stemmer overens med. Hele betydningen er derfor: “Skiltet passer ikke til varen i vores system.”

6. Kunt u het corrigeren voordat ik betaal?

   Kunne du rette det, før jeg betaler?

   Kunt u

   kan De …? (høfligt spørgsmål)

   het

   det

   corrigeren

   rette

   voordat

   før

   betaal

   betaler

   Uddybende forklaring

   Kunt u er en høflig spørgeform: u er den formelle 2. person, og inversionen med verbet først gør det til et spørgsmål. Mønstret Kunt u …? kan genbruges, når man høfligt spørger, om en person kan gøre noget. Kunt er nutidsformen af kunnen (»at kunne«); u står efter verbet i dette spørgsmål. het er et intetkøn-pronomen i ental og betyder her »det«. Det henviser til den ting, der skal rettes, men den præcise referent er ikke entydigt angivet i den faste sætning. Eksempel: Ik zie het. — »Jeg ser det.« corrigeren er infinitiven af corrigeren (»at rette« eller »at korrigere«). Efter kunnen bruges infinitiv: U kunt het corrigeren — »De kan rette det.« Infinitiven står her uden te; det er et almindeligt mønster efter modalverber som kunnen. voordat betyder »før« og indleder en ledsætning. Den efterfølgende handling angiver tidspunktet, som den første handling skal ligge før. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — »Ring til mig, før du tager af sted.« betaal er nutidsformen af betalen (»at betale«) med subjektet ik: ik betaal — »jeg betaler«. I ledsætningen står subjektet ik efter voordat, mens verbet kommer bagefter, som det normalt gør i en nederlandsk ledsætning. Formen betaal viser her første person ental; den er ikke infinitiven. Samlet består spørgsmålet af den høflige spørgeramme Kunt u …?, handlingen het corrigeren (»rette det«) og tidsledsætningen voordat ik betaal (»før jeg betaler«). Hele betydningen er derfor: »Kunne du rette det, før jeg betaler?«

7. Ik heb een supervisor nodig om de correctie goed te keuren.

   Jeg skal have en supervisor til at godkende rettelsen.

   Ik

   jeg

   heb … nodig

   har brug for

   supervisor

   supervisor

   om

   indleder en formålsforbindelse

   correctie

   rettelse

   goed te keuren

   at godkende

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet i sætningen, altså den person, der har behovet. Et nyttigt modstykke er jij (“du”), som bruges, når man taler til én anden person. heb ... nodig er den almindelige nederlandske konstruktion for “har brug for”. Her er heb formen af hebben (“at have”) i første person ental: ik heb. nodig betyder her “nødvendig” eller “behøvet” og står sammen med hebben; den direkte betydning er derfor ikke blot “jeg har”. Eksempel: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” supervisor er et navneord for en person, der fører tilsyn eller har ansvar for arbejdet. Det er et lånord, der også kan genkendes på dansk. I denne sætning er det den person, som skal godkende rettelsen; sætningen angiver ikke yderligere, hvem personen er. om indleder her en infinitivkonstruktion. Mønstret om ... te + infinitiv svarer ofte til “for at ...” og viser formålet med det, der står foran. om alene betyder ikke “for at”; den får denne funktion sammen med den efterfølgende te-konstruktion. correctie betyder “rettelse” eller “korrektion”. Det er et navneord, og formen er ikke en verbalform. Et beslægtet, men anderledes ord er verbet corrigeren, “at rette”. Eksempel: De correctie is klaar. — “Rettelsen er færdig.” goed te keuren betyder “at godkende”. Det er infinitiven af det sammensatte, delbare verbum goedkeuren (“at godkende”), som i denne konstruktion deles af te: goed te keuren. goed betyder her ikke bare “god”, men indgår i verbet med betydningen “godkende”. Eksempel: Zij komt het document goed te keuren. — “Hun kommer for at godkende dokumentet.” Samlet består sætningen af Ik heb ... nodig (“jeg har brug for ...”), efterfulgt af den person, der er nødvendig, og formålet om de correctie goed te keuren (“for at godkende rettelsen”). Hele betydningen er derfor: “Jeg skal have en supervisor til at godkende rettelsen.”

8. Ik kan wachten terwijl u het controleert.

   Jeg kan vente, mens du tjekker det.

   Ik kan

   jeg kan

   wachten

   vente

   terwijl

   mens

   u

   du (høflig/formel tiltale)

   het

   det

   controleert

   tjekker

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og er en nyttig konstruktion til mulighed eller evne. kan er nutidsformen af kunnen; med andre subjekter ses for eksempel jij kunt eller hij kan. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik kan wachten. = “Jeg kan vente.” wachten er infinitiven “at vente”. Den bruges her efter kan uden en ekstra infinitivmarkør. I en selvstændig nutidssætning ændres formen efter subjektet, for eksempel Ik wacht. = “Jeg venter.” terwijl betyder “mens” og indleder en ledsætning, der angiver, at to handlinger foregår samtidig. I nederlandsk står det finitte verbum typisk sidst i sådan en ledsætning: terwijl u het controleert. u er den høflige/formelle 2. personsform, altså “du” i den faste oversættelse. Den kan bruges som subjekt, og verbet står her i formen controleert, som er samme form som ved et entals-subjekt som hij eller zij: U controleert het. = “Du tjekker det.” het betyder her “det” og fungerer som objekt for controleert. Det er også den bestemte artikel for intetkønsord i ental, men i denne sætning er det et selvstændigt stedord, ikke en artikel foran et synligt navneord. Eksempel: Ik zie het. = “Jeg ser det.” controleert betyder “tjekker” her. Det er nutidsformen af controleren med u som subjekt. Formen controleren er infinitiven, mens controleert også bruges med entalsformer som hij og zij: Zij controleert het. = “Hun tjekker det.” Samlet består sætningen af Ik kan wachten (“Jeg kan vente”) og ledsætningen terwijl u het controleert (“mens du tjekker det”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan vente, mens du tjekker det.”

9. We corrigeren het bij de kassa en passen het label op het schap aan.

   Vi retter det ved kassen og opdaterer hyldeskiltet.

   corrigeren

   rette

   bij

   ved; nær

   kassa

   kasse

   passen … aan

   tilpasse; justere

   label

   skilt; mærkat

   schap

   hylde

   Uddybende forklaring

   corrigeren betyder her “rette” eller “korrigere”. Det er infinitiven, og i nutid har 1. person flertal samme form: we corrigeren = “vi retter”. Eksempel: We corrigeren de fout. — “Vi retter fejlen.” bij betyder her “ved” eller “nær”. Sammen med de kassa danner det stedleddet bij de kassa: “ved kassen”. kassa er navneordet “kasse”, altså stedet hvor man betaler. Eksempel: Ik wacht bij de kassa. — “Jeg venter ved kassen.” passen ... aan er det adskillelige verbum aanpassen, “tilpasse” eller “justere”. I nutid står den bøjede del efter subjektet, mens aan står senere i sætningen: we passen ... aan. Her betyder konstruktionen, at man justerer eller opdaterer mærkatet. Eksempel: We passen het plan aan. — “Vi tilpasser planen.” Det er hele konstruktionen aanpassen, ikke kun passen, der har denne betydning. label betyder “skilt” eller “mærkat”. Her er det mærkatet, som er placeret på hylden. Ental er het label, mens flertal normalt er de labels; pluralisformen får altså -s. Eksempel: Het label is duidelijk. — “Mærkatet er tydeligt.” schap betyder “hylde”. I op het schap angiver op sammen med het schap, at noget befinder sig på hylden. Eksempel: Het boek ligt op het schap. — “Bogen ligger på hylden.” Samlet betyder We corrigeren het bij de kassa en passen het label op het schap aan: “Vi retter det ved kassen og opdaterer hyldeskiltet.” het er objektet for corrigeren, og het label er objektet for aanpassen; op het schap angiver, hvor mærkatet er. en forbinder de to handlinger, som udføres af we — “vi”.

10. Ik los het liever nu op dan dat ik later terugkom.

    Jeg vil hellere ordne det nu end komme tilbage senere.

    los … op

    ordne

    liever

    hellere

    nu

    nu

    dan dat

    end at

    later

    senere

    terugkom

    komme tilbage

    Uddybende forklaring

    los ... op hører sammen som det adskillelige verbum oplossen og betyder her “ordne/få løst”. I hovedsætningen står den bøjede verbumsdel los på andenpladsen, mens op står sidst. I andre former kan verbet ses samlet: Ik los het probleem op (“Jeg løser problemet”), mens infinitiven er oplossen. liever betyder “hellere” og bruges til at udtrykke et foretrukket valg. Mønstret liever A dan B svarer til “hellere A end B”. Her sammenlignes det at ordne noget nu med det at komme tilbage senere. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det står sammen med los ... op, så den foretrukne mulighed er at ordne sagen nu. dan dat indleder her den anden del af sammenligningen: “end at”. Efter dat kommer en ledsætning. I dat ik later terugkom står det bøjede verbum derfor sidst, hvilket er almindelig ordstilling i en nederlandsk ledsætning. later betyder “senere” og angiver et tidspunkt efter det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke selve verbets form; det præciserer, hvornår den anden mulighed skulle finde sted. terugkom kommer af det adskillelige verbum terugkomen, “komme tilbage”. Formen er nutid, 1. person ental, fordi subjektet er ik; i ledsætningen står den bøjede form samlet sidst: dat ik later terugkom. I en hovedsætning ses adskillelsen: Ik kom later terug (“Jeg kommer tilbage senere”). Hele mønstret er Ik [verb ...] liever nu dan dat ik later [verb]: taleren foretrækker at ordne sagen nu frem for at komme tilbage senere. Ik los het ... op betyder “jeg ordner det”, og dan dat ik later terugkom angiver det alternativ, som taleren foretrækker den første mulighed frem for. Sætningen udtrykker en præference; den fastslår ikke i sig selv, at det senere alternativ faktisk bliver afvist eller ikke finder sted.