Det rigtige pendlerkort til din arbejdsuge | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Det rigtige pendlerkort til din arbejdsuge kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Mijn werkrooster is veranderd, dus misschien heb ik een ov-abonnement nodig.

mejn værkrooster is værandert, dus meskhiin hep ik en oovee-abonnemænt noodikh. Min arbejdsplan har ændret sig, så jeg får måske brug for et pendlerkort.

Een abonnement helpt alleen als het past bij hoe vaak je reist.

en abonnemænt helpt aleen als et past bæj hu vaak je ræjst. Et kort hjælper kun, hvis det passer til, hvor ofte du rejser.

Nu ik vaker reis, voelt het onhandig om losse kaartjes te kopen.

ny ik vaaker ræjst, vult et onhandikh om losse kaartjes te koope. Nu hvor jeg rejser oftere, føles det besværligt at købe enkeltbilletter.

Vergelijk dan het flexibele abonnement met het gewone abonnement.

værkhəlæjk dan et fleksiebele abonnemænt met et khəvoone abonnemænt. Så sammenlign det fleksible kort med det almindelige.

Als mijn werkritme blijft veranderen, past het flexibele abonnement misschien beter bij mij.

als mejn værkritme blæjft værandere, past et fleksiebele abonnemænt meskhiin beetere bæj mejn. Hvis min arbejdsrytme bliver ved med at ændre sig, passer det fleksible kort måske bedre til mig.

Dat klinkt handig als je soms thuiswerkt.

dat klinkt handikh als je soms tøjsværkt. Det lyder praktisk, hvis du nogle gange arbejder hjemmefra.

Ik vergelijk beide opties na mijn werk in de vervoersapp.

ik værkhəlæjk bæjdə opsies naa mejn værk in də værvoorsap. Jeg sammenligner begge muligheder i transportappen efter arbejde.

Kies het abonnement dat past bij je echte week, niet bij een ideale planning.

kies et abonnemænt dat past bæj je ekhte veek, niet bæj en ideele planing. Vælg det kort, der passer til din faktiske uge, ikke en ideel arbejdsplan.

Ord for ord

Mijn “Mijn” betyder “min” og viser, at arbejdsplanen tilhører taleren. I dialogen står det i “Mijn werkrooster”. Det kan bruges foran noget, man ejer eller har en relation til.

werkrooster “werkrooster” betyder arbejdsplan eller vagtplan og er det, der er blevet ændret i dialogen. Det står i “Mijn werkrooster is veranderd”. Ordet bruges om en plan for arbejdstider.

is “is” betyder “er” og fungerer her som hjælpeverbum i “is veranderd”. Sammen med “veranderd” beskriver det, at arbejdsplanen har ændret sig. Formen bruges med et entalsgrundled som “Mijn werkrooster”.

veranderd “veranderd” betyder “ændret” og beskriver resultatet i “is veranderd”. Det bruges her sammen med “is” for at sige, at arbejdsplanen ikke længere er som før. Mønstret “is veranderd” kan bruges om noget, der har fået en ny tilstand.

dus “dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder den ændrede arbejdsplan med behovet for et abonnement. I sætningen “dus misschien heb ik een ov-abonnement nodig” viser det en følge. Det bruges til at indlede en konklusion eller konsekvens.

misschien “misschien” betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: taleren kan få brug for et abonnement, men ved det ikke endnu. Det står i “misschien heb ik een ov-abonnement nodig”. Ordet kan placeres foran den del af sætningen, der udtrykker den mulige situation.

heb “heb” betyder “har” og indgår i “heb ik ... nodig”, som bruges til at sige, at man har brug for noget. Her gælder det “een ov-abonnement”. Mønstret “heb ... nodig” bruges til at udtrykke behov.

ik “ik” betyder “jeg” og er den person, der måske har brug for et abonnement og senere vil sammenligne mulighederne. I “misschien heb ik” står det efter verbet, fordi “misschien” står først. Det bruges som grundled, når taleren omtaler sig selv.

een “een” betyder “en” og markerer et ubestemt abonnement i “een ov-abonnement”. Det præsenterer abonnementet som noget, der ikke allerede er nærmere bestemt. Det står foran et entalssubstantiv.

ov-abonnement “ov-abonnement” betyder et abonnement til offentlig transport. I “een ov-abonnement nodig” er det det, taleren måske får brug for. Ordet bruges om en transportordning, der giver adgang til offentlig transport.

nodig “nodig” betyder “nødvendig” eller “brug for” i konstruktionen “heb ik een ov-abonnement nodig”. Det er sammen med “heb ... nodig”, at hele betydningen “har brug for” opstår. Konstruktionen bruges til at angive, hvad man behøver.

abonnement “abonnement” betyder abonnement eller periodekort og er det, der hjælper, hvis det passer til rejsevanerne. I dialogen står det både i “Een abonnement helpt” og i “het flexibele abonnement”. Ordet kan bruges om en betalt ordning, der gælder over en periode.

helpt “helpt” betyder “hjælper” i “Een abonnement helpt alleen”. Det beskriver, hvad abonnementet gør, men kun under den betingelse, der kommer bagefter. Formen bruges her sammen med entalsgrundleddet “Een abonnement”.

alleen “alleen” betyder “kun” og begrænser udsagnet i “helpt alleen als het past bij hoe vaak je reist”. Et abonnement hjælper altså ikke automatisk, men kun hvis det passer til rejsefrekvensen. Ordet bruges til at fremhæve en betingelse eller begrænsning.

als “als” betyder “hvis” i “als het past bij hoe vaak je reist” og indleder betingelsen for, hvornår abonnementet hjælper. Det forbinder en betingelse med dens følge. Det kan bruges foran en hel ledsætning.

het “het” betyder “det” i “als het past” og henviser her til abonnementet. Den samme form står foran “flexibele abonnement” i “het flexibele abonnement”. Den bruges altså både som henvisning til noget og som bestemt kendeord.

past “past” betyder “passer” i “het past bij hoe vaak je reist”. Senere bruges det i “past ... beter bij mij” om den løsning, der passer bedst til taleren. Mønstret “passen bij” bruges til at sige, at noget stemmer overens med en person, situation eller behov.

bij “bij” betyder “til” eller “i forhold til” i konstruktionen “past bij”. I “beter bij mij” viser det, hvem løsningen passer til, og i “niet bij een ideale planning” viser det, hvad den ikke passer til. Prepositionen bruges her efter “passen”.

hoe “hoe” betyder “hvordan” og indgår i spørgsmålet om rejsefrekvensen i “hoe vaak je reist”. Sammen med “vaak” danner det betydningen “hvor ofte”. Det bruges til at indlede en indirekte beskrivelse af måde eller grad.

vaak “vaak” betyder “ofte” og beskriver, hvor hyppigt personen rejser i “hoe vaak je reist”. Sammen med “hoe” spørger udtrykket til rejsefrekvens. Ordet bruges til at angive, hvor ofte noget sker.

je “je” betyder “du” i “je reist” og “din” i “je echte week”. Betydningen afhænger af, om det står som den, der rejser, eller foran noget, der hører til modtageren. Formen bruges i uformel tiltale.

reist “reist” betyder “rejser” i “hoe vaak je reist”. Det beskriver modtagerens rejseaktivitet, som abonnementet skal passe til. Formen bruges her sammen med “je”.

Nu “Nu” betyder “nu” i “Nu ik vaker reis” og markerer den aktuelle situation, hvor personen rejser hyppigere. Her forbindes det med en ændring i rejsevanerne. Udtrykket kan bruges til at forklare, hvorfor noget gælder på dette tidspunkt.

vaker “vaker” betyder “oftere” og viser, at taleren rejser hyppigere end før i “Nu ik vaker reis”. Det beskriver en øget frekvens. Formen bruges sammen med en handling, hvis hyppighed sammenlignes.

reis “reis” betyder “rejser” og står i “Nu ik vaker reis”, hvor taleren fortæller om sine egne rejser. Det står efter “ik” i denne ledsætning. Formen bruges til at beskrive, at taleren rejser.

voelt “voelt” betyder “føles” i “voelt het onhandig om losse kaartjes te kopen”. Det beskriver talerens oplevelse af at købe enkeltbilletter. Konstruktionen “voelt het ... om ... te ...” bruges til at vurdere, hvordan en handling opleves.

onhandig “onhandig” betyder “besværligt” eller “upraksisk” i “voelt het onhandig”. Det er vurderingen af at købe løse billetter. Ordet kan bruges til at beskrive en handling eller løsning, der ikke er praktisk.

om “om” indgår i “om losse kaartjes te kopen” og markerer den handling, der bliver vurderet. Sammen med “te kopen” svarer konstruktionen til “at købe”. Mønstret bruges efter en vurdering som “voelt het onhandig”.

losse “losse” betyder “enkeltstående” eller “løse” i “losse kaartjes”. Det viser, at billetterne købes enkeltvis i stedet for som en del af et abonnement. Formen står foran substantivet “kaartjes”.

kaartjes “kaartjes” betyder “billetter” i “losse kaartjes”. Her handler det om enkeltbilletter, som taleren synes er besværlige at købe. Ordet bruges om de billetter, man køber til transport.

te “te” står foran “kopen” i “te kopen” og markerer infinitiven i konstruktionen “om ... te kopen”. Det forbinder handlingen med vurderingen “voelt het onhandig”. Formen bruges foran infinitiven i denne type konstruktion.

kopen “kopen” betyder “købe” i “losse kaartjes te kopen”. Det er den handling, som taleren oplever som besværlig. Formen bruges her efter “te” i infinitivskonstruktionen.

Vergelijk “Vergelijk” betyder “sammenlign” og er en direkte opfordring i “Vergelijk dan het flexibele abonnement met het gewone abonnement”. Modtageren skal undersøge de to abonnementer i forhold til hinanden. Mønstret “Vergelijk ... met ...” bruges, når to muligheder skal holdes op mod hinanden.

dan “dan” betyder “så” eller “derefter” i “Vergelijk dan”. Det viser, at sammenligningen er næste skridt efter problemet med enkeltbilletter. Ordet kan bruges til at markere en handling, der følger efter noget andet.

flexibele “flexibele” betyder “fleksible” i “het flexibele abonnement”. Det beskriver abonnementet som den mulighed, der kan passe bedre til en skiftende arbejdsrytme. Formen står foran “abonnement”.

met “met” betyder “med” i mønstret “Vergelijk ... met ...”. Her introducerer det det almindelige abonnement, som det fleksible abonnement sammenlignes med. Prepositionen bruges til at forbinde de to sammenlignede muligheder.

gewone “gewone” betyder “almindelige” i “het gewone abonnement”. Det beskriver den anden mulighed, som sammenlignes med det fleksible abonnement. Formen står foran “abonnement” og angiver, at det ikke er den fleksible variant.

werkritme “werkritme” betyder “arbejdsrytme” og handler om mønstret i personens arbejde. I “Als mijn werkritme blijft veranderen” er det arbejdsrytmen, der fortsat ændrer sig. Ordet bruges til at beskrive, hvordan arbejdet varierer over tid.

blijft “blijft” betyder “bliver ved med” i “blijft veranderen”. Det viser, at ændringen fortsætter. Mønstret “blijft” efterfulgt af en handling bruges til at sige, at noget fortsætter.

veranderen “veranderen” betyder “ændre sig” i “blijft veranderen”. Det beskriver, hvad arbejdsrytmen fortsat gør. Formen står efter “blijft” og angiver den handling, der fortsætter.

beter “beter” betyder “bedre” i “past ... misschien beter bij mij”. Det sammenligner, hvor godt det fleksible abonnement passer til taleren. Ordet bruges til at vise, at én mulighed vurderes som mere passende end en anden.

mij “mij” betyder “mig” i “beter bij mij”. Det angiver den person, som abonnementet passer til. Formen står efter prepositionen “bij” i dette mønster.

Dat “Dat” betyder “det” i “Dat klinkt handig” og henviser til forslaget om det fleksible abonnement. Det gør forslaget til emnet for den følgende vurdering. Formen bruges til at pege tilbage på noget, der netop er blevet sagt.

klinkt “klinkt” betyder “lyder” i “Dat klinkt handig”. Det bruges til at give en vurdering af et forslag eller en idé. Mønstret “Dat klinkt ...” kan bruges, når man reagerer på noget, en anden har sagt.

handig “handig” betyder “praktisk” eller “nyttig” i “Dat klinkt handig”. Her vurderer taleren det fleksible abonnement positivt, fordi modtageren nogle gange arbejder hjemmefra. Ordet bruges om noget, der gør en situation lettere.

soms “soms” betyder “nogle gange” i “soms thuiswerkt”. Det viser, at hjemmearbejdet kun forekommer lejlighedsvis. Ordet bruges til at angive, at noget sker af og til.

thuiswerkt “thuiswerkt” betyder “arbejder hjemme” i “als je soms thuiswerkt”. Det beskriver modtagerens arbejdssted i den betingelse, der gør et fleksibelt abonnement praktisk. Formen står samlet i ledsætningen efter “als”.

beide “beide” betyder “begge” i “beide opties”. Det viser, at taleren vil sammenligne de to nævnte muligheder. Ordet bruges foran eller sammen med en betegnelse for to personer eller ting.

opties “opties” betyder “muligheder” i “beide opties”. Det henviser til det fleksible abonnement og det almindelige abonnement. Ordet bruges, når man taler om flere valgmuligheder.

na “na” betyder “efter” i “na mijn werk”. Det angiver, at sammenligningen skal ske, når arbejdet er slut. Prepositionen bruges her foran den aktivitet eller periode, der kommer først.

werk “werk” betyder “arbejde” i “na mijn werk”. Det er den aktivitet, som tiden måles efter. Ordet bruges her som substantiv efter “mijn” og “na”.

in “in” betyder “i” i “in de vervoersapp”. Det angiver, hvor taleren vil sammenligne mulighederne. Prepositionen bruges her foran et bestemt sted eller digitalt værktøj.

de “de” er det bestemte kendeord i “de vervoersapp”. Det viser, at der er tale om en bestemt transportapp. Det står foran substantivet “vervoersapp”.

vervoersapp “vervoersapp” betyder “transportapp” og er det digitale værktøj, hvor taleren vil sammenligne abonnementerne. Det står i “in de vervoersapp”. Ordet bruges om en app, der har forbindelse til transport.

Kies “Kies” betyder “vælg” og er en direkte opfordring i “Kies het abonnement”. Modtageren skal træffe et valg mellem abonnementerne. Formen bruges til at give en kort instruktion.

echte “echte” betyder “ægte” eller “faktiske” i “je echte week”. Her henviser det til den uge, som personen faktisk har, ikke en idealiseret arbejdsplan. Formen står foran “week”.

week “week” betyder “uge” i “je echte week”. Det handler om den konkrete arbejdsuge, som abonnementet bør passe til. Ordet bruges til at beskrive en periode på syv dage.

niet “niet” betyder “ikke” i “niet bij een ideale planning”. Det afviser, at valget skal baseres på en idealiseret plan. Ordet bruges til at nægte eller udelukke en del af udsagnet.

ideale “ideale” betyder “ideel” i “een ideale planning”. Det beskriver en plan, der fremstiller en ønsket situation, men som ikke nødvendigvis svarer til den faktiske uge. Formen står foran “planning”.

planning “planning” betyder “planlægning” eller en konkret tidsplan i “een ideale planning”. I dialogen står det som kontrast til “je echte week”. Ordet bruges om den plan, man organiserer tid eller aktiviteter efter.

Grammatikpunkter

losse + meervoudig zelfstandig naamwoord

losse kaartjes

enkeltstående billetter

Et adjektiv foran et flertalsord får ofte endelsen -e: losse kaartjes.

blijven + infinitief

blijven thuiswerken

blæjve tøjsværke

blive ved med at arbejde hjemmefra

blijven + infinitiv udtrykker, at man fortsætter med at gøre noget.

Nederlandsk Ordforråd

abonnement Substantiv

abonnemænt abonnement

Een abonnement helpt alleen als het past bij hoe vaak je reist.

helpen Verbum

helpe hjælpe helpt

Een abonnement helpt alleen.

kaartje Substantiv

kaartje billet kaartjes

Losse kaartjes te kopen.

los Adjektiv

los enkeltstående; løs losse

Losse kaartjes te kopen.

misschien Adverbium

meskhiin måske

Misschien heb ik een ov-abonnement nodig.

nodig Adjektiv

noodikh nødvendig; brug for

Misschien heb ik een ov-abonnement nodig.

onhandig Adjektiv

onhandikh besværlig; upraktisk

Het voelt onhandig om losse kaartjes te kopen.

ov-abonnement Substantiv

oovee-abonnemænt abonnement til offentlig transport

Misschien heb ik een ov-abonnement nodig.

passen bij Verbum

passe bæj passe til past bij

Het past bij hoe vaak je reist.

vaker Adverbium

vaaker oftere

Nu ik vaker reis.

veranderen Verbum

værandere ændre sig veranderd

Mijn werkrooster is veranderd.

werkrooster Substantiv

værkrooster arbejdsplan

Mijn werkrooster is veranderd.

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

nødvendig; brug for

Vis Svar

nodig

oftere

Vis Svar

vaker

abonnement

Vis Svar

abonnement

ændre sig

Vis Svar

veranderd