Høfligt at spørge om taxaruten | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, nemen we een andere route vanwege het verkeer?

   Undskyld, tager vi en anden rute på grund af trafikken?

   Pardon

   Undskyld

   nemen

   tage

   andere

   anden

   route

   rute

   vanwege

   på grund af

   verkeer

   trafik

   Uddybende forklaring

   Pardon er en høflig undskyldning eller indledning, når man vil få en andens opmærksomhed eller markere en mindre afbrydelse. Her svarer det til “undskyld” og er ikke en del af selve spørgsmålets handling. nemen betyder her “tage” i betydningen at vælge eller benytte en rute. Grundformen er nemen; we nemen er nutid med subjektet “vi”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Nemen we ...? svarer til “Tager vi ...?”. Sammenlign ik neem (“jeg tager”) med wij nemen (“vi tager”): verbformen varierer efter personen i nutid. andere betyder her “anden” og står foran substantivet route. Den ubøjede form er ander; andere har endelsen -e. I een andere route bruges denne form, fordi route er et fælleskønsord og derfor tager den attributive form med -e. Sammenlign i et eksempel een ander huis — “et andet hus”, hvor huis er et intetkønsord i ental. Mønstret een andere + substantiv kan genbruges, for eksempel een andere dag — “en anden dag”. route er substantivet “rute” eller “vejforløb”. Det betegner her den vej, man kan vælge at følge, og er ikke en del af adjektivet andere. vanwege betyder “på grund af” og indleder årsagen til rutevalget. Det har samme funktion i et eksempel som vanwege de regen — “på grund af regnen”. verkeer er substantivet “trafik”. I het verkeer står det med den bestemte artikel het, så udtrykket betyder “trafikken” i den relevante situation. verkeer er ikke det samme som verkeersdrukte, der kan betyde “trafiktrængsel” eller “trafikmængde”; det er ikke den form, der står her. Samlet har sætningen strukturen Nemen we een andere route vanwege het verkeer?: Efter Pardon kommer et ja/nej-spørgsmål med verbet nemen foran subjektet we. een andere route er det foreslåede alternativ, og vanwege het verkeer angiver trafikken som grunden til dette alternativ. Den samlede betydning er: “Undskyld, tager vi en anden rute på grund af trafikken?”

2. De weg verderop is geblokkeerd, dus moet ik een omweg nemen.

   Vejen længere fremme er spærret, så jeg er nødt til at tage en omvej.

   weg

   vej

   verderop

   længere fremme

   geblokkeerd

   spærret

   dus

   så

   moet ik

   jeg er nødt til

   omweg

   omvej

   nemen

   tage

   Uddybende forklaring

   weg betyder her en vej eller rute. Flertalsformen er wegen; bestemt ental er de weg. Eksempel: De weg is lang. — Vejen er lang. verderop betyder længere fremme på den samme strækning. Det er et retningsadverbium og ændrer ikke formen efter et navneord. Eksempel: De winkel is verderop. — Butikken ligger længere fremme. geblokkeerd betyder, at noget er spærret, så passage ikke er mulig. Det er perfektum participium af blokkeren; med zijn bruges det som beskrivelse af en tilstand: De straat is geblokkeerd. — Gaden er spærret. Det må ikke forveksles med open — åben. dus forbinder en grund eller situation med dens følge og svarer her til “så” eller “derfor”. Det markerer ikke selve årsagen alene; i sætningen kommer årsagen først, og resultatet følger efter dus. moet ik består af modalverbet moeten og subjektet ik. moeten udtrykker nødvendighed eller pligt; med ik er formen moet. Eksempel: Ik moet vertrekken. — Jeg er nødt til at tage af sted. Formen moet er altså verbets form efter ik, mens ik er den, der skal udføre handlingen. omweg betyder en omvej, altså en rute der bruges i stedet for den direkte vej. Flertal er omwegen. Eksempel: We nemen een omweg. — Vi tager en omvej. nemen betyder at tage eller vælge, blandt andet om en rute. I den faste sætning står infinitiven efter modalverbet moet: moet ... nemen. Eksempel: Ik neem de bus. — Jeg tager bussen. Her er nemen ikke bøjet til nutidsformen neem, fordi nødvendigheden allerede udtrykkes af moet. Samlet er De weg verderop subjektet: vejen længere fremme. is geblokkeerd siger, at den er spærret. dus forbinder denne situation med følgen moet ik een omweg nemen: jeg er derfor nødt til at tage en omvej. Hele ytringen betyder: “Vejen længere fremme er spærret, så jeg er nødt til at tage en omvej.”

3. Ik vroeg het omdat ik deze omgeving niet herken.

   Jeg spurgte, fordi jeg ikke kan genkende dette område.

   Ik

   jeg

   vroeg

   spurgte

   het

   det

   omdat

   fordi

   deze

   dette

   omgeving

   område; omgivelser

   herken

   genkender

   Uddybende forklaring

   Ik er 1. person ental og betyder “jeg”. Det er subjektet, som udfører handlingen. Eksempel: Ik begrijp het. — “Jeg forstår det.” vroeg er datidsformen af vragen (“at spørge”) og betyder her “spurgte”. En nyttig række er vraag (nutid), vroeg (datid), heeft gevraagd (førnutid). Eksempel: Ik vroeg de weg. — “Jeg spurgte om vej.” het er et personligt pronomen i neutrum med betydningen “det”. Her står det som objekt for vroeg; den præcise ting, der blev spurgt om, identificeres ikke yderligere i den faste sætning. het kan også være den bestemte artikel for intetkønsord, men her står det alene som pronomen og ikke foran et navneord. omdat betyder “fordi” og indleder en årsagsbisætning. I en sådan nederlandsk bisætning står det finitte verbum typisk til sidst: omdat ik het niet weet — “fordi jeg ikke ved det.” deze betyder “denne/dette” og står her foran omgeving. Fordi omgeving er et fælleskønsord med artiklen de, bruges deze; ved et intetkønsord i ental bruges normalt dit, for eksempel dit huis — “dette hus”. omgeving betyder her “område” eller “omgivelser” og er et navneord: de omgeving. Det kan bruges om et geografisk område eller om de nærmeste omgivelser, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Ik ken de omgeving goed. — “Jeg kender området godt.” herken er 1. person ental i nutid af herkennen (“at genkende”). niet herken betyder “ikke genkender” eller, som i den faste oversættelse, “ikke kan genkende”: niet nægter handlingen, mens herken er selve verbet. Eksempel: Ik herken deze stem niet. — “Jeg kan ikke genkende denne stemme.” Sætningen bygges sådan op: Ik vroeg het betyder “Jeg spurgte det”, hvor het er objektet. omdat ik deze omgeving niet herken angiver årsagen: taleren genkender ikke dette område eller disse omgivelser. Samlet betyder hele ytringen: “Jeg spurgte, fordi jeg ikke kan genkende dette område.”

4. Deze route is iets langer, maar zo zouden we door moeten kunnen rijden.

   Denne rute er lidt længere, men så burde vi kunne køre videre.

   Deze

   denne

   route

   rute

   iets

   lidt

   langer

   længere

   maar

   men

   zo

   så / i så fald

   zouden we

   vi ville

   moeten kunnen

   skulle kunne

   door

   videre

   rijden

   køre

   Uddybende forklaring

   Deze betyder her “denne” og står foran route. Det er en demonstrativ form, der bruges med et entalsord af de-typen som route; andre former er blandt andet die og dit/dat, afhængigt af afstand og grammatisk type. Eksempel: Deze weg is druk. = “Denne vej er trafikeret.” route er substantivet “rute”. Det er et de-ord: de route, og derfor passer deze route sammen. Eksempel: We kennen de route. = “Vi kender ruten.” iets betyder her “lidt” som gradangivelse. Det står foran sammenligningen og gør forskellen mindre stærk. Det er ikke her en påstand om et bestemt antal eller en bestemt ting. Eksempel: Deze weg is iets korter. = “Denne vej er lidt kortere.” langer er komparativ af adjektivet lang “lang”: lang – langer – langst. Formen sammenligner denne rutes længde med en anden rute eller med en relevant forventning. Den står prædikativt efter is og får derfor ikke en ekstra endelse her. Eksempel: Deze route is langer. = “Denne rute er længere.” maar betyder “men” og forbinder to dele med en modsætning eller begrænsning: Ruten er længere, men det følgende forhold gælder stadig. zo betyder i denne sætning “så” eller “i så fald”. Det knytter den følgende vurdering til den situation, der netop er nævnt. I andre sammenhænge kan zo også betyde “sådan” eller “på den måde”. Eksempel: Zo kunnen we verder. = “Så kan vi komme videre.” zouden we består af zouden, en form af zullen, og subjektet we “vi”. Her bidrager zouden med en hypotetisk eller afdæmpet vurdering, mens den samlede betydning “burde” først opstår sammen med moeten i den følgende verbalkæde. we er første person flertal. Eksempel: We zouden vertrekken. = “Vi ville tage af sted.” moeten kunnen består af moeten “skulle/være nødt til” og kunnen “kunne”. Efter zouden står de som infinitiver i rækken zouden ... moeten kunnen. Her udtrykker hele rækken, at det efter vurderingen burde være muligt for os at gøre noget. moeten angiver nødvendighed eller forventning, mens kunnen angiver mulighed eller evne. Eksempel: We zouden moeten kunnen helpen. = “Vi burde kunne hjælpe.” door betyder her “videre” og viser sammen med rijden, at kørslen fortsætter. Det betyder ikke alene, at nogen bevæger sig gennem et bestemt sted. Eksempel: Kunnen we door? = “Kan vi komme videre?” rijden er infinitiven “køre”. Her betegner den selve kørslen, der fortsætter. Efter de modale verber bruges infinitiven rijden; en tilsvarende nutidsform med we er we rijden. Eksempel: We kunnen verder rijden. = “Vi kan køre videre.” Samlet består udsagnet af Deze route is iets langer (“Denne rute er lidt længere”) og maar zo zouden we door moeten kunnen rijden (“men så burde vi kunne køre videre”). Hele meningen er derfor: “Denne rute er lidt længere, men så burde vi kunne køre videre.”

5. Kunnen we op grotere wegen blijven als dat mogelijk is?

   Kan vi blive på større veje, hvis det er muligt?

   Kunnen we

   kan vi …?

   grotere

   større

   wegen

   veje

   blijven

   blive; forblive

   mogelijk

   muligt

   Uddybende forklaring

   Kunnen we betyder her “kan vi …?” og danner et ja/nej-spørgsmål. kunnen er den finitte nutidsform af modalverbet kunnen for we; den har samme form som infinitiven. Her udtrykker den mulighed, og det følgende verbum står i infinitiv. we er subjektet “vi”. I et nederlandsk hovedspørgsmål står det finitte verbum foran subjektet: Kunnen we ...? I den tidligere sætning ses kunnen i zouden ... kunnen doorrijden, men dér indgår det i en anden konstruktion. grotere betyder “større” og er komparativformen af groot (“stor”). Komparativen sammenligner vejene med andre, underforståede veje; den siger ikke, hvor mange veje der er. Formen står her foran flertalsordet wegen. Eksempel: een grotere kamer — “et større værelse”. wegen betyder “veje” i denne sætning. Det er flertal af weg (“vej”): een weg → wegen. Kombinationen op grotere wegen betyder “på større veje”; op angiver her, hvilke veje man bliver på. blijven betyder her “blive” eller “forblive” i betydningen “forblive på”. Det er infinitiven, som følger modalverbet kunnen: kunnen blijven — “kunne blive”. Eksempel: We blijven hier. — “Vi bliver her.” mogelijk betyder “muligt”. I als dat mogelijk is er mogelijk et prædikativt adjektiv efter is; dat er subjektet for denne ledsætning, og is er nutidsformen af zijn (“være”) for tredje person ental. Hele ledsætningen betyder “hvis det er muligt”. Sætningen bygges således: Kunnen we + op grotere wegen + blijven + als dat mogelijk is. Det giver betydningen: “Kan vi blive på større veje, hvis det er muligt?” I ledsætningen står is sidst, som det er almindeligt i en nederlandsk underordnet sætning. Spørgsmålet handler om, hvorvidt vi kan fortsætte på større veje, hvis det kan lade sig gøre.

6. Dat kan ik doen.

   Det kan jeg godt.

   Dat

   det

   kan

   kan

   ik

   jeg

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og henviser til det, der allerede er nævnt eller forstået i situationen. På nederlandsk kan dat også fungere som bindeord i andre sætningstyper, men her står det som et selvstændigt pronomen. kan er nutidsformen af kunnen for blandt andet ik, jij, hij og zij. Her udtrykker det mulighed eller evne: “kan”. Efter et modalverbum står det følgende hovedverbum normalt i infinitiv: kan ... doen. Eksempel: Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” ik er førstepersons entalspronomenet “jeg”. Det er den, der udfører handlingen i doen. I nederlandsk står subjektet ofte efter det finitte verbum, når et andet led står først, som i mønstret Dat kan ik doen. doen er infinitiven “gøre”. Formen ændrer sig ikke her efter personen, fordi kan bærer den finitte verbbøjning. Eksempel: Ik wil dat doen. — “Jeg vil gøre det.” Sammenstillingen Dat kan ik doen består af det fremhævede eller allerede kendte objekt Dat, modalverbet kan, subjektet ik og infinitiven doen. Fordi Dat står først, kommer ik efter det finitte verbum; doen bliver til sidst. Hele ytringen betyder “Det kan jeg godt.” Her svarer goed ikke til et ord i den nederlandske sætning, men godt i den danske oversættelse gengiver den naturlige bekræftende nuance.

7. Het kan een paar minuten extra kosten.

   Det kan tage et par minutter ekstra.

   Het kan

   det kan

   een paar

   et par

   minuten

   minutter

   extra

   ekstra

   kosten

   koste

   Uddybende forklaring

   Het kan: Her fungerer het som subjekt i betydningen »det«; den konkrete situation eller ting, der omtales, er ikke nærmere identificeret i denne sætning. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen i konstruktionen med het: het kan. Modalverbet står før infinitiven, og det udtrykker her mulighed eller en mulig tidsmæssig konsekvens. Sammenlign: Ik kan komen. = »Jeg kan komme.« een paar: Dette er en fast mængdeangivelse, »et par« eller mere løst »nogle få«. Her angiver den mængden af minutter; den præcise varighed er ikke angivet. een paar minuten er derfor et genbrugeligt mønster for »et par minutter«. minuten: Dette er flertalsformen af minuut, »minut«. Efter een paar bruges flertal: een paar minuten. Eksempel: Ik wacht vijf minuten. = »Jeg venter fem minutter.« extra: Her betyder extra »yderligere« eller »ekstra«. Det beskriver den ekstra tid i forhold til en underforstået normal eller tidligere nævnt varighed. Formen ændres ikke her for flertal; den står efter mængdeleddet og før verbet som en bestemmelse af tidsomkostningen. Eksempel: Dat kost extra tijd. = »Det tager ekstra tid.« kosten: Dette er infinitiven af kosten. I denne sætning betyder verbet ikke økonomisk pris, men »tage« en bestemt mængde tid: noget kan een paar minuten kosten. Efter modalverbet kan står verbet i infinitiv, og derfor kommer kosten til sidst. I en anden sammenhæng kan kosten også handle om penge, for eksempel Dat kost tien euro. = »Det koster ti euro.« Samlet bliver mønstret Het kan + een paar minuten extra + kosten: »Det kan tage et par minutter ekstra.« Het kan udtrykker muligheden, een paar minuten angiver varigheden, extra markerer, at tiden kommer oven i en forventet eller allerede omtalt tid, og kosten viser, at der er tale om tidsforbrug. Konstruktionen kan genbruges med andre tidsmængder, for eksempel Het kan een uur extra kosten. = »Det kan tage en time ekstra.«

8. Maar dan is de route makkelijker te volgen.

   Men så bliver ruten nemmere at følge.

   Maar

   men

   dan

   så

   route

   rute

   makkelijker

   nemmere

   te volgen

   at følge

   Uddybende forklaring

   Maar betyder her “men” og markerer en kontrast til det foregående. Det står først i sætningen. Eksempel: Ik ben moe, maar ik ga mee. — “Jeg er træt, men jeg tager med.” dan betyder her “så” og peger på det resultat eller den næste situation, der følger: “men så”. Det er ikke nødvendigvis en påstand om et bestemt tidspunkt. Eksempel: Als je hier afslaat, dan is de route korter. — “Hvis du drejer af her, så er ruten kortere.” route betyder “rute”. Det er et tælleligt substantiv med fælles køn og tager artiklen de: de route, flertal de routes. Eksempel: De route is duidelijk. — “Ruten er tydelig.” makkelijker betyder her “nemmere”. Formen er komparativ af makkelijk: makkelijk — “nem/let”, makkelijker — “nemmere”, het makkelijkst — “nemmest”. Som prædikativ står komparativen uden en ekstra endelse og beskriver, at noget er lettere end før eller end en anden mulighed. Eksempel: Deze weg is makkelijker. — “Denne vej er nemmere.” te volgen betyder “at følge”. volgen er infinitiven “følge”, og te + infinitiv bruges her til at udtrykke det, der er nemt: noget er makkelijker te volgen, altså “nemmere at følge”. Eksempel: De instructies zijn makkelijk te volgen. — “Instruktionerne er nemme at følge.” Samlet består sætningen af kontrasten Maar, forbindelsen dan, subjektet de route og prædikativet is makkelijker te volgen. Den betyder derfor: “Men så er ruten nemmere at følge.”

9. Dat is prima. Ik heb geen haast.

   Det er fint. Jeg har ikke travlt.

   Dat

   det

   is

   er

   prima

   fint

   Ik heb

   jeg har

   geen haast

   ingen travlhed

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her «det» og står som subjekt. Det er den neutrale entalsform i den hollandske demonstrative række: dit bruges typisk om noget nær, mens dat bruges om noget længere væk eller allerede nævnt. I denne faste sætning henviser det ikke nødvendigvis til en bestemt ting, der er navngivet i teksten. is er nutidsformen af zijn («at være») i tredje person ental. Sammen med dat danner det «det er». Andre former er for eksempel ik ben («jeg er») og wij zijn («vi er»); formen vælges efter subjektet. prima betyder her «fint» eller «helt i orden». Dat is prima er en almindelig måde at godkende eller acceptere noget på. Et eksempel er: Dat is prima voor mij. — «Det er helt fint for mig.» Ik heb betyder «jeg har». heb er første person ental i nutid af hebben («at have»). Den samme konstruktion bruges også i faste udtryk om tilstande, for eksempel Ik heb honger. — «Jeg er sulten»; ordret bruger hollandsk her verbet «at have». geen haast betyder «ingen travlhed» eller mere naturligt «ikke travlt». geen bruges til at nægte et navneord uden en bestemt mængde: geen haast betyder altså, at der ikke er travlhed eller hast. haast er navneordet «travlhed/hast» og indgår ofte i udtrykket geen haast hebben («ikke have travlt»). Et eksempel er: Wij hebben geen haast. — «Vi har ikke travlt.» Samlet består ytringen af Dat is prima («Det er fint») og Ik heb geen haast («Jeg har ikke travlt»). Den første del udtrykker accept eller tilfredshed, og den anden siger, at taleren ikke oplever tidspres.

10. Vanaf hier zal ik de kleine zijstraten vermijden.

    Herfra vil jeg undgå de små sidegader.

    Vanaf hier

    herfra

    zal ik

    vil jeg

    kleine

    små

    zijstraten

    sidegader

    vermijden

    undgå

    Uddybende forklaring

    Vanaf hier betyder her "fra dette punkt" eller "herfra og frem". vanaf angiver et begyndelsespunkt, som kan være et sted eller et tidspunkt, og hier betyder "her". Sammen danner de et genbrugeligt mønster: vanaf + begyndelsespunkt. Eksempel: Vanaf morgen werk ik thuis. — "Fra i morgen arbejder jeg hjemme." Her er begyndelsespunktet tidspunktet morgen. zal ik består af verbet zullen i 1. person ental, formen zal, og pronomenet ik ("jeg"). I denne sætning udtrykker zal en fremadrettet beslutning eller hensigt: "vil". Fordi Vanaf hier står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Vanaf hier zal ik .... Det er nederlandsk inversion efter et indledende led. Sammenlign med neutral ordstilling uden dette indledende led: Ik zal ... — "Jeg vil ...". zullen kan også bruges i andre fremtids- eller modalitetskonstruktioner, så det betyder ikke altid en ren tidsangivelse. kleine betyder "små" her og beskriver zijstraten. Grundformen er adjektivet klein ("lille"). Formen kleine bruges her foran et substantiv i flertal: kleine zijstraten. Adjektivet bøjes altså, mens det er zijstraten, der viser flertal. Eksempel: kleine huizen — "små huse". zijstraten betyder "sidegader". Det er flertal af zijstraat ("sidegade"), et sammensat substantiv med betydningen en gade ved siden af eller væk fra en hovedrute. I denne sætning er zijstraten det, som personen vil undgå. Eksempel: Deze zijstraat is rustig. — "Denne sidegade er rolig." Her er entalsformen zijstraat. vermijden er infinitiven "at undgå". Efter zal står hovedverbet i infinitiv, og det kommer til sidst i denne hovedsætning: zal ik ... vermijden. Eksempel: Ik wil drukte vermijden. — "Jeg vil undgå travlhed." Verbet beskriver her en plan om ikke at vælge eller benytte de nævnte gader. Hele utterancen bygges således op: Vanaf hier angiver, fra hvilket punkt planen gælder; zal ik udtrykker talerens fremadrettede hensigt; de kleine zijstraten er de bestemte små sidegader, og vermijden siger, hvad personen vil gøre. Samlet betyder sætningen: "Herfra vil jeg undgå de små sidegader."

11. Ik waardeer het dat u de route uitlegt.

    Jeg sætter pris på, at du forklarer ruten.

    Ik

    jeg

    waardeer

    sætter pris på

    het dat

    det, at

    u

    du (høflig tiltale)

    route

    rute

    uitlegt

    forklarer

    Uddybende forklaring

    Ik betyder "jeg" og er første person ental. Det er subjektet for waardeer: ik waardeer = "jeg sætter pris på". Sammenlign med jij waardeert = "du sætter pris på"; verbet får her endelsen -t i stedet for - efter ik. waardeer er nutidsformen af waarderen, "at sætte pris på" eller "at værdsætte". I denne sætning udtrykker det, at taleren værdsætter noget. Et genanvendeligt mønster er Ik waardeer ... = "Jeg sætter pris på ...". het dat indleder konstruktionen het waarderen dat ...: het fungerer som et foreløbigt objekt, mens indholdet bagefter forklarer, hvad taleren sætter pris på. dat indleder en ledsætning. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst, som i dat u de route uitlegt. u er den høflige form for "du"/"De". Formen bruges normalt både ved høflig ental og høflig flertal, så selve u angiver ikke alene, hvor mange personer der tiltales. Her er den personen, der forklarer ruten. route betyder "rute" og er et navneord. Det kan bruges i mønsteret de route = "ruten". Et eksempel er: Ik ken de route. — "Jeg kender ruten." uitlegt betyder her "forklarer". Grundformen er uitleggen, "at forklare". Formen er placeret sidst i ledsætningen og passer til subjektet u; i en hovedsætning kan den adskilte verbalkonstruktion stå som u legt de route uit — "du forklarer ruten". I den givne ledsætning står delene samlet i slutningen: dat u de route uitlegt. Samlet består sætningen af Ik waardeer het ("Jeg sætter pris på det") og ledsætningen dat u de route uitlegt ("at du forklarer ruten"). Hele betydningen er derfor: "Jeg sætter pris på, at du forklarer ruten."

12. Ik laat u weten als ik de route weer moet veranderen.

    Jeg giver dig besked, hvis jeg får brug for at ændre den igen.

    laat u weten

    giver dig besked

    als

    hvis

    route

    rute

    weer

    igen

    moet

    skal

    veranderen

    ændre

    Uddybende forklaring

    laat u weten er en fast konstruktion med betydningen at informere nogen: mønsteret er iemand iets laten weten = “give nogen besked om noget”. laat er en bøjet form af laten; i denne konstruktion fungerer u som den person, der får beskeden. u er den høflige 2. personsform og svarer her til “dig” i oversættelsen. Eksempel: Ik laat haar morgen weten. – “Jeg giver hende besked i morgen.” als indleder her en betingelse og svarer til “hvis”. Det betyder i denne sætning ikke “når”; resten af sætningen beskriver den betingelse, der udløser beskeden. Eksempel: Bel me als je tijd hebt. – “Ring til mig, hvis du har tid.” route er et navneord med betydningen “rute”. Den bestemte form er de route, og flertallet er routes. I den faste sætning er ruten det, der eventuelt skal ændres. weer betyder “igen” og viser, at ændringen sker på ny. Det er ikke selve verbet, der betyder gentagelse; weer tilføjer denne betydning. Eksempel: Zij komt weer terug. – “Hun kommer tilbage igen.” moet er nutidsformen af modalverbet moeten i betydningen “skal” eller “må være nødt til”. Her står det sammen med infinitiven veranderen: moet veranderen = “skal ændre”. I en ledsætning står infinitiven typisk til sidst, som i als ik ... moet veranderen. veranderen er infinitivformen “ændre” eller “forandre”. Her bruges det transitivt: noget ændres, nemlig de route. Den samme infinitiv kan også bruges uden objekt i betydningen “forandre sig” eller “skifte”, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Ik wil mijn plan veranderen. – “Jeg vil ændre min plan.” Samlet består sætningen af hovedsætningen Ik laat u weten (“Jeg giver dig besked”) og betingelsesleddet als ik de route weer moet veranderen (“hvis jeg igen skal ændre ruten”). Hele meningen er derfor: “Jeg giver dig besked, hvis jeg får brug for at ændre den igen.”