En tilgængelig vej til perronen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, is er een toegankelijke route naar het juiste perron?

   Undskyld, er der en tilgængelig vej til den rigtige perron?

   Pardon

   Undskyld

   is er

   er der

   toegankelijke

   tilgængelig

   route

   rute eller vej

   naar

   til

   juiste

   rigtige

   perron

   perron

   Uddybende forklaring

   Pardon er en høflig indledning, her med betydningen »undskyld«. Det kan bruges til at få en fremmed persons opmærksomhed, før man stiller et spørgsmål. is er danner her et spørgsmål om, hvorvidt noget findes eller er tilgængeligt. is er nutidsformen af zijn (»at være«) for tredje person ental, mens er fungerer som eksistentielt eller formelt »der«. Mønstret er is er ...?, svarende til »er der ...?«. toegankelijke betyder »tilgængelig« her. Grundformen er toegankelijk; formen får endelsen -e, fordi adjektivet står attributivt foran substantivet route i en ubestemt nominalgruppe med een og et de-ord. Eksempel: een toegankelijke ingang betyder »en tilgængelig indgang«. route betyder »rute« eller »vej« og er et substantiv om den vej eller det forløb, man kan følge fra ét sted til et andet. Eksempel: Deze route is kort. betyder »Denne rute er kort.« naar er præpositionen »til« og angiver her retningen mod et mål. Eksempel: We lopen naar het station. betyder »Vi går til stationen.« juiste betyder »rigtige« i betydningen den korrekte eller passende. Grundformen er juist; juiste er den attributive form foran perron i den bestemte nominalgruppe het juiste perron. Eksempel: het juiste antwoord betyder »det rigtige svar«. perron betyder »perron«. Det er et intetkønsord med artiklen het: het perron. I denne sætning er det målet for ruten. Samlet består spørgsmålet af høflighedsindledningen Pardon, spørgsmålsmønstret is er, den beskrevne mulighed een toegankelijke route og retningen naar het juiste perron. Hele betydningen er derfor: »Undskyld, er der en tilgængelig vej til det rigtige perron?«

2. De dichtstbijzijnde lift is op dit moment gesloten voor onderhoud.

   Den nærmeste elevator er lukket på grund af vedligeholdelse lige nu.

   dichtstbijzijnde

   nærmeste

   lift

   elevator

   op dit moment

   lige nu

   gesloten

   lukket

   voor onderhoud

   på grund af vedligeholdelse

   Uddybende forklaring

   dichtstbijzijnde betyder her “nærmeste” og står foran substantivet lift. Det er den attributive form af superlativens betydning af dichtbij: dichtbij – dichterbij – dichtstbij; foran et substantiv bruges formen dichtstbijzijnde. Eksempel: de dichtstbijzijnde uitgang – “den nærmeste udgang”. lift betyder “elevator”. Det er et de-ord: de lift, så den bestemte artikel i De dichtstbijzijnde lift er de. op dit moment er en fast tidsangivelse, “lige nu” eller “i øjeblikket”. Eksempel: De winkel is op dit moment gesloten. – “Butikken er lukket lige nu.” gesloten betyder her “lukket” som en aktuel tilstand. Det er perfektum participium af sluiten: sluiten – sloot – gesloten. Sammen med is danner det is ... gesloten, “er lukket”; op dit moment står imellem hjælpeverbet og participiet i denne sætning. voor onderhoud betyder her “på grund af vedligeholdelse” og angiver årsagen til lukningen. onderhoud er substantivet “vedligeholdelse”. Eksempel: De ingang is gesloten voor onderhoud. – “Indgangen er lukket på grund af vedligeholdelse.” Samlet får vi De dichtstbijzijnde lift (“den nærmeste elevator”), is op dit moment gesloten (“er lukket lige nu”) og voor onderhoud (“på grund af vedligeholdelse”). Hele sætningen betyder derfor: “Den nærmeste elevator er lukket på grund af vedligeholdelse lige nu.”

3. Dat kan lastig zijn met mijn zware koffer.

   Det kan være svært med min tunge kuffert.

   Dat

   det

   kan

   kan

   lastig

   svært

   zijn

   være

   met

   med

   mijn

   min

   zware

   tunge

   koffer

   kuffert

   Uddybende forklaring

   Dat er her et selvstændigt demonstrativt pronomen med betydningen "det". Det peger på den situation, som taleren omtaler, uden at den grammatiske form i sig selv angiver en bestemt person. Som genbrugeligt mønster kan nederlandsk også have dat foran et substantiv med het-køn, men her står det alene. kan er en nutidsform af modalverbet kunnen. Her står den i 3. person ental, fordi subjektet er Dat, og den udtrykker mulighed eller en vurdering af, hvad der er muligt: "kan". Nutidsformerne omfatter for eksempel ik kan, hij/zij/het kan og wij/jullie/zij kunnen; med jij/je bruges både kan og kunt afhængigt af konstruktion og stil. I en hovedsætning står modalverbet på anden plads, mens det andet verbum står til sidst: Dat kan ... zijn. lastig er et beskrivende adjektiv og betyder her "svært" eller "besværligt". Det står ubøjet efter zijn, fordi det fungerer som prædikativ: Het is lastig betyder "Det er svært". Det er ikke det samme som zwaar, der beskriver fysisk vægt. zijn er infinitiven af zijn, "at være". Efter et modalverbum som kan bruges infinitiven uden te: kan zijn = "kan være". I fast ordstilling kommer denne infinitiv til sidst i hovedsætningen. met betyder "med" og indleder her den omstændighed, der forbindes med situationen: met ... = "med ...". Det kan også bruges i andre forbindelser, for eksempel koffie met melk = "kaffe med mælk". mijn er det possessive ord "min". Det angiver tilhørsforhold til taleren og ændrer ikke form efter det efterfølgende substantivs køn eller tal: mijn koffer og mijn koffers. zware er bøjningsformen af adjektivet zwaar, "tung". Her står zware foran koffer; med et bestemt de-ord får adjektivet denne form: de zware koffer. Den samme form bruges også ved flertal, mens et ubestemt ental het-ord typisk har ubøjet adjektiv, for eksempel een zwaar huis. Sammenlign betydningen med lastig: zware beskriver kuffertens fysiske vægt, mens lastig beskriver, at situationen er vanskelig. koffer er substantivet "kuffert". Det er et de-ord: de koffer, flertal koffers. I den faste ytring er det den tunge kuffert, som forbindes med situationen gennem met. Samlet bygges ytringen sådan: Dat (det) + kan (kan) + lastig (svært) + zijn (være), efterfulgt af met mijn zware koffer (med min tunge kuffert). Hele betydningen er derfor: "Det kan være svært med min tunge kuffert." Mønstret Dat kan [adjektiv] zijn kan genbruges, for eksempel Dat kan handig zijn = "Det kan være praktisk."

4. Gebruik de lift bij de noordelijke ingang. Dat betekent een korte extra wandeling.

   Brug elevatoren ved den nordlige indgang. Det betyder en kort ekstra gåtur.

   Gebruik

   brug

   de lift

   elevatoren

   bij

   ved

   noordelijke

   nordlige

   ingang

   indgang

   Dat betekent

   det betyder

   korte

   kort

   extra

   ekstra

   wandeling

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Gebruik står her først som en opfordring: “brug”. Det er imperativ af gebruiken (“at bruge”). Den samme form kan også være nutidsformen for “jeg bruger”, men her viser betydningen og den direkte instruktion, at det er en opfordring. Eksempel: Gebruik deze ingang. — “Brug denne indgang.” de lift betyder “elevatoren”. de er den bestemte artikel, og lift er substantivet “elevator”. I flertal bruges de liften: De liften zijn daar. — “Elevatorerne er der.” bij betyder her “ved” og angiver placering i nærheden af noget. Eksempel: Wacht bij de deur. — “Vent ved døren.” noordelijke betyder “nordlige”. Det er en bøjet form af adjektivet noordelijk (“nordlig”). Før et substantiv med den bestemte artikel de får adjektivet her endelsen -e: de noordelijke ingang. Eksempel: de noordelijke uitgang — “den nordlige udgang”. ingang er substantivet “indgang”. Dets flertal er ingangen: De ingang is open. — “Indgangen er åben.” Dat betekent betyder “det betyder”. Dat er et pronomen, der her opsummerer den foregående instruktion som det, der har en konsekvens. betekent er nutidsformen af betekenen med tredje person ental. Eksempel: Dat betekent extra tijd. — “Det betyder ekstra tid.” korte betyder “kort” i formen, der står foran det almindelige kønssubstantiv wandeling efter den ubestemte artikel een: een korte wandeling. Grundformen er kort; adjektivet får her -e. Endelsen følger altså ikke blot af een: foran et intetkønssubstantiv i ental kan man for eksempel sige een kort verhaal. Eksempel: een korte pauze — “en kort pause”. extra betyder “ekstra” eller “yderligere”. Her beskriver det wandeling og siger, at gåturen kommer oven i det, man ellers skulle gøre. Formen ændres ikke i dette udtryk: een extra stop — “et ekstra stop”. wandeling betyder “gåtur”. Det er et substantiv; flertalsformen er wandelingen: We maken een wandeling. — “Vi går en tur.” Samlet er strukturen Gebruik de lift bij de noordelijke ingang: “Brug elevatoren ved den nordlige indgang.” Derefter forklarer Dat betekent konsekvensen af denne instruktion: een korte extra wandeling, altså “en kort ekstra gåtur”. Hele ytringen betyder derfor: “Brug elevatoren ved den nordlige indgang. Det betyder en kort ekstra gåtur.”

5. Kunt u me de weg wijzen, of zijn de borden makkelijk te volgen?

   Kan du vise mig hen til den, eller er skiltene nemme at følge?

   Kunt u

   kan De …? (høfligt)

   me

   mig

   de weg

   vejen

   wijzen

   vise

   of

   eller

   zijn

   er

   de borden

   skiltene

   makkelijk

   nemme

   te volgen

   at følge

   Uddybende forklaring

   Kunt u er en høflig måde at stille et spørgsmål på: u er subjektet “De”, og kunt er nutidsformen af kunnen for u. Konstruktionen Kunt u ...? kan genbruges som “Kan De ...?” eller, i mindre formelt dansk, “Kan du ...?”. Eksempel: Kunt u helpen? — “Kan De hjælpe?” me er et ubetonet objektpronomen, “mig”. Det er den person, som handlingen retter sig mod eller involverer. Eksempel: Kunt u me bellen? — “Kan De ringe til mig?” de weg betyder her “vejen” eller “ruten”. weg er substantivet, og de er den bestemte artikel, som hører til dette substantiv. Udtrykket kan bruges om en vej til et sted eller om den rute, man skal følge. Eksempel: Kent u de weg? — “Kender De vejen?” wijzen betyder her “vise” i betydningen “vise, hvilken vej man skal gå” eller “dirigere”. Det er infinitiven efter kunt; den finitte verbform ligger derfor i kunt, ikke i wijzen. Eksempel: Zij kan me de weg wijzen. — “Hun kan vise mig vejen.” of forbinder her to mulige spørgsmål: det første handler om at få vejledning, og det andet om, hvor let skiltene er at følge. Det svarer i denne brug til “eller”. zijn er nutidsformen af zijn (“at være”) med det flertallige subjekt de borden. Fordi den anden del er formuleret som et spørgsmål, står verbet foran subjektet: zijn de borden, ikke den neutrale rækkefølge de borden zijn. Eksempel: Zijn de deuren open? — “Er dørene åbne?” de borden betyder “skiltene”. borden er flertal af bord; den bestemte flertalsform bruger de. I den givne sætning er skiltene det, der skal være lette at følge. Eksempel: De borden zijn blauw. — “Skiltene er blå.” makkelijk betyder her “nemme” og beskriver de borden efter verbet zijn. Formen er ikke bøjet efter flertal i denne position; makkelijk bruges også med et entalsord, mens substantivet viser tallet. Eksempel: De route is makkelijk. — “Ruten er nem.” te volgen betyder “at følge”. volgen er infinitiven “følge”, og te markerer her infinitiven i konstruktionen makkelijk te volgen: noget er nemt at følge. Eksempel: Deze aanwijzingen zijn makkelijk te volgen. — “Disse anvisninger er nemme at følge.” Samlet består spørgsmålet af en høflig anmodning om vejvisning: Kunt u me de weg wijzen? — “Kan De vise mig vejen?” Derefter kommer alternativet of zijn de borden makkelijk te volgen? — “eller er skiltene nemme at følge?” Hele ytringen spørger altså, om modtageren kan vise ruten, eller om man i stedet kan finde vej ved at følge skiltene.

6. Loop voorbij de kaartjesautomaten en volg daarna de blauwe borden.

   Gå forbi billetautomaterne, og følg så de blå skilte.

   Loop

   gå

   voorbij

   forbi

   kaartjesautomaten

   billetautomater

   volg

   følg

   daarna

   derefter

   blauwe

   blå

   borden

   skilte

   Uddybende forklaring

   Loop er imperativ af lopen og betyder her “gå”. Imperativformen bruges til en direkte anvisning; subjektet er normalt underforstået som “du”. Eksempel: Loop naar de uitgang. — “Gå hen til udgangen.” voorbij angiver, at man bevæger sig forbi et sted eller en genstand. Sammen med Loop bliver betydningen “gå forbi”. Eksempel: Ga voorbij de winkel. — “Gå forbi butikken.” kaartjesautomaten er flertal af kaartjesautomaat, altså en billetautomat. Ordet er en sammensætning: kaartje betyder “billet”, og automaat betyder “automat”. Endelsen -en markerer her flertal: én kaartjesautomaat, flere kaartjesautomaten. volg er imperativ af volgen, “at følge”. Her er det en ny direkte anvisning: “følg”. Eksempel: Volg de pijlen. — “Følg pilene.” daarna betyder “derefter” eller “så”. Det viser rækkefølgen mellem anvisningerne: først at gå forbi noget, derefter at følge noget. blauwe er formen af adjektivet blauw, “blå”, foran borden. Formen har -e, fordi adjektivet står attributivt foran dette bestemte flertalsord. blauw kan stå uden denne endelse i andre grammatiske omgivelser, men her er blauwe den relevante form. borden er flertal af bord og betyder her “skilte”. Det er altså ikke den betydning “bord” på dansk, men den nederlandske betydning “skilt”. de blauwe borden betyder samlet “de blå skilte”. Samlet bygges ytringen sådan op: Loop voorbij de kaartjesautomaten — “Gå forbi billetautomaterne” — efterfulgt af en volg daarna de blauwe borden — “og følg derefter de blå skilte”. Hele anvisningen betyder derfor: “Gå forbi billetautomaterne, og følg så de blå skilte.”

7. Haal ik de trein nog voordat hij vertrekt?

   Kan jeg stadig nå toget, før det kører?

   Haal

   nå (et tog)

   ik

   jeg

   de trein

   toget

   nog

   stadig

   voordat

   før

   hij

   det

   vertrekt

   kører / afgår

   Uddybende forklaring

   Haal er her nutidsformen af halen og betyder i denne sammenhæng “nå” eller “nå at tage” et tog. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Haal ik ...? svarer til mønstret Verb + subjekt ...?. ik betyder “jeg”. Sammen med Haal viser det, at taleren spørger, om taleren selv stadig kan nå toget. I en almindelig hovedsætning uden spørgsmål står subjektet typisk før verbet: Ik haal de trein. — “Jeg når toget.” de trein betyder “toget”. trein er grundformen for “tog”; de er den bestemte artikel i denne faste nominalgruppe. de trein kan bruges som objekt efter halen, ligesom i Ik haal de trein. nog betyder her “stadig”: muligheden findes endnu på det relevante tidspunkt. Det er ikke det samme som weer, der betyder “igen”. Ik haal de trein nog. — “Jeg kan stadig nå toget.” voordat indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “før”. Mønstret voordat + sætning angiver, at den ene handling skal ske tidligere end den anden, for eksempel: Vertrek voordat de trein vertrekt. — “Afgå, før toget afgår.” hij er et personligt pronomen i ental og betyder her “det”, med toget som referent ifølge oversættelsen. Formen hij bruges som subjekt; den tilsvarende objektsform er hem, men den skal ikke bruges som subjekt i denne sætning. vertrekt er nutidsformen af vertrekken, “at afgå”. Formen er tredje person ental og passer til hij: hij vertrekt. I en underordnet sætning står verbet her efter subjektet: voordat hij vertrekt. Grundformen vertrekken bruges blandt andet efter te: te vertrekken — “at afgå”. Hele spørgsmålet Haal ik de trein nog voordat hij vertrekt? samler mønstret Haal ik ...? med tidsleddet voordat hij vertrekt: “Kan jeg stadig nå toget, før det afgår?” Halen beskriver her at nå toget, mens vertrekken beskriver togets afgang.

8. Als u nu vertrekt, zou u daar ruim op tijd moeten komen.

   Hvis du går nu, burde du nå derhen i god tid.

   Als

   hvis

   u

   De/Dem (høflig tiltale)

   nu

   nu

   vertrekt

   går; tager af sted

   zou

   ville

   daar

   derhen

   ruim op tijd

   i god tid

   moeten

   skulle; være nødt til

   komen

   komme

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. Mønstret Als ..., ... svarer til “Hvis ..., ...”. Eksempel: Als je tijd hebt, kom dan. — “Hvis du har tid, så kom.” u er den høflige 2. personsform, som kan betyde både “De” som subjekt og “Dem” som objekt. Her er u den, der rejser og senere skal nå frem. Verbet efter u står her i 3. person ental: u vertrekt. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. I den faste sætning knytter det sig til vertrekt: afrejsen sker nu. vertrekt kommer af vertrekken og betyder her “rejser” eller “tager af sted”. Det er nutidsformen i 3. person ental; den bruges også med u. Eksempel: De trein vertrekt om acht uur. — “Toget kører klokken otte.” zou er en bøjet form af zullen. Sammen med moeten udtrykker zou moeten en forventning eller anbefaling med betydningen “burde” eller “ville skulle”. Det er ikke selve handlingen “komme”, men modaliteten omkring den. daar betyder her “derhen” og angiver destinationen, altså det sted, som personen skal nå. Den præcise destination er ikke navngivet i den faste sætning. ruim op tijd betyder “i god tid” eller mere bogstaveligt “rigeligt tidsnok”. ruim forstærker op tijd: der er en behagelig tidsmargin, ikke blot akkurat nok tid. Eksempel: We waren ruim op tijd. — “Vi var i god tid.” moeten er infinitiven af moeten og betyder “skulle” eller “være nødt til”. I zou moeten kombineres den med zou, så udsagnet bliver mindre direkte end et rent krav og her gengives naturligt som “burde”. Eksempel: Je moet wachten. — “Du skal vente.” komen er infinitiven “komme”. Efter et modalverbum som moeten står det andet verbum i infinitiv: zou moeten komen — “burde komme” eller i hele sammenhængen “burde nå derhen”. Hele strukturen er Als u nu vertrekt (“Hvis De tager af sted nu”) + zou u daar ruim op tijd moeten komen (“burde De nå derhen i god tid”). Tilsammen betyder sætningen: “Hvis du går nu, burde du nå derhen i god tid.” Den er en betinget vurdering af, at afrejse nu sandsynligvis giver tilstrækkelig tid til at nå destinationen.

9. Ik ga nu die kant op.

   Jeg går den vej nu.

   Ik

   jeg

   ga

   går

   nu

   nu

   die

   den dér / den

   kant

   retning / side

   op

   op

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså den person, der taler. Det kan sammenlignes med jij eller u, som betyder “du” i forskellige tiltaleformer. ga er nutidsformen af gaan (“at gå” eller “at tage af sted”) for ik: ik ga. I denne sætning beskriver nutidsformen, at taleren er på vej eller tager af sted nu. Et kort eksempel er: Ik ga naar huis. — “Jeg går/tager hjem.” nu betyder “nu” og placerer handlingen på taletidspunktet. Her hører det sammen med ga: taleren tager af sted nu. die er et påpegende ord, der her står foran kant. Kant er et de-ord, så den relevante entalsform er die: die kant betyder “den vej/den retning” i den aktuelle sammenhæng. Formen dit bruges i stedet foran et entals-het-ord; valget afhænger altså ikke kun af betydningen “den dér”, men også af det følgende ords grammatikkategori. kant betyder grundlæggende “side” eller “kant”, men i udtrykket die kant op betegner det en retning: “den vej” eller “i den retning”. Et genbrugeligt eksempel er: Welke kant ga je op? — “Hvilken vej går du?” op betyder her “op”, men får sammen med en retningsangivelse en funktion i retningskonstruktionen die kant op. Hele konstruktionen viser, hvilken vej bevægelsen går; derfor oversættes den naturligt som “den vej” eller “i den retning”. Samlet bygges udsagnet sådan op: Ik ga = “jeg går/tager af sted”, nu = “nu”, og die kant op = “den vej” eller “i den retning”. Hele betydningen er: “Jeg går den vej nu.”

10. Vraag het personeel bij de poort om hulp als u onderweg hulp nodig hebt.

    Spørg personalet ved gaten, hvis du har brug for hjælp undervejs.

    Vraag

    spørg

    personeel

    personale

    poort

    port

    hulp

    hjælp

    als u

    hvis De/du

    onderweg

    undervejs

    nodig hebt

    har brug for

    Uddybende forklaring

    Vraag er imperativformen af vragen (at spørge). I en direkte opfordring bruges denne form uden et udsagt subjekt: Vraag ... betyder “Spørg ...”. Den kan genbruges i mønsteret Vraag iemand .... personeel betyder personale og er et kollektivt substantiv: det henviser til personalet som en samlet gruppe. I het personeel står den bestemte artikel het foran dette intetkønnede substantiv. Eksempel: Het personeel helpt. — “Personalet hjælper.” poort betyder port eller gate. Det er et de-ord: de poort. I bij de poort betyder præpositionen bij “ved” eller “hos”, så udtrykket er “ved gaten”. hulp betyder hjælp. Her indgår det sammen med om i den almindelige konstruktion om hulp vragen: “at bede om hjælp” eller “at spørge efter hjælp”. om hører altså sammen med det, man beder om; det er ikke en del af selve substantivet hulp. als u betyder her “hvis De/du”. als indleder en betingelsessætning, og u er det høflige pronomen for en person; u kan også bruges høfligt om flere personer. I den faste sætning er u subjektet for det følgende nodig hebt. onderweg betyder “undervejs” eller “på vejen”. Det er ét nederlandsk ord, ikke en præposition plus et separat substantiv. Eksempel: Ik ben onderweg. — “Jeg er undervejs.” nodig hebt hører sammen i udtrykket nodig hebben, som betyder “at have brug for”. nodig er et adjektiv, der her indgår i denne faste verbalkonstruktion, mens hebt er den bøjede form af hebben: u hebt. I en bisætning med als står den bøjede verbform typisk til sidst: als u hulp nodig hebt — “hvis De/du har brug for hjælp”. Eksempel: Zij heeft water nodig. — “Hun har brug for vand.” Hele sætningen bygges sådan: Vraag het personeel bij de poort om hulp = “Spørg personalet ved gaten om hjælp”. Betingelsen als u onderweg hulp nodig hebt tilføjer “hvis De/du har brug for hjælp undervejs”. Samlet bliver betydningen derfor: “Spørg personalet ved gaten, hvis du har brug for hjælp undervejs.”