En forveksling ved afhentningsstedet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn chauffeur van de ritdienst kan het ophaalpunt niet vinden.

   Min chauffør fra samkørselstjenesten kan ikke finde afhentningsstedet.

   Mijn

   min

   chauffeur

   chauffør

   ritdienst

   kørselstjeneste

   kan

   kan

   het ophaalpunt

   afhentningsstedet

   niet

   ikke

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder her “min” og står foran chauffeur for at vise ejerskab eller tilknytning. Formen mijn bruges foran både ental og flertal og ændres ikke efter grammatisk køn: mijn chauffeur og mijn chauffeurs. Den mere talesprogsagtige form m’n kan også forekomme. chauffeur betyder “chauffør” her. Det er et navneord for personen, der kører; i nederlandsk står det normalt med artiklen de: de chauffeur. Det observerede ord er ental; flertal er chauffeurs. ritdienst betyder “kørselstjeneste” eller “samkørselstjeneste” i denne sammenhæng. Det er et sammensat navneord af rit (“tur/kørsel”) og dienst (“tjeneste”), men det bruges her som ét ord. I udtrykket van de ritdienst markerer van tilknytning: chaufføren er fra eller tilknyttet denne tjeneste. de er bestemt artikel foran ritdienst. kan er nutidsformen af kunnen for både ental og flertal i nutid: ik kan, jij kunt/kan, hij kan, wij kunnen. Her står kan sammen med infinitiven vinden og udtrykker mulighed eller evne. I en hovedsætning står infinitiven normalt senere: kan ... vinden. het ophaalpunt betyder “afhentningsstedet”. ophaalpunt er et sammensat navneord af ophalen (“hente”) og punt (“punkt/sted”). Det er et het-ord, så bestemt ental har formen het ophaalpunt; flertallet er ophaalpunten. Artiklen het angiver her et bestemt sted, ikke et antal. niet er nægtelsen “ikke”. Den nægter her den relevante handling sammen med kan ... vinden: chaufføren er ikke i stand til at finde stedet. Placeringen efter kan og før vinden giver mønsteret kan ... niet vinden. vinden er infinitiven “finde”. Grundformen er vinden; nutidsformen for tredje person ental er vindt, som i De chauffeur vindt het ophaalpunt (“Chaufføren finder afhentningsstedet”). Efter modalverbet kan bruges infinitiven vinden, ikke den bøjede form vindt. Hele strukturen er Mijn chauffeur van de ritdienst + kan + het ophaalpunt + niet + vinden: “Min chauffør fra samkørselstjenesten kan ikke finde afhentningsstedet.” Den konkrete begrænsning gælder chaufførens mulighed for at finde det bestemte afhentningssted.

2. Controleer of je locatiepin aan dezelfde kant van het station staat.

   Tjek, om din lokationsmarkør er på samme side af stationen.

   Controleer

   kontrollér

   of

   om hvorvidt

   locatiepin

   lokationsmarkør

   dezelfde

   samme

   kant

   side

   station

   station

   staat

   står

   Uddybende forklaring

   Controleer er imperativ af det nederlandske verbum controleren (»kontrollere«). Den beder modtageren om at udføre kontrollen. je er subjektet i den underordnede sætning; på nederlandsk kan je henvise til én eller flere personer, så formen alene fastslår ikke antallet. Eksempel: Controleer het adres. — »Kontrollér adressen.« of indleder her en indirekte ja/nej-sætning og betyder »om hvorvidt«. Det er ikke det samme som als (»hvis«), som indleder en betingelse. Eksempel: Controleer of de deur open is. — »Kontrollér, om døren er åben.« locatiepin er et sammensat navneord: locatie (»lokation«) + pin (»markør/pin«). Her er det den lokationsmarkør, som den faste oversættelse omtaler. Sammensætningen skrives som ét ord på nederlandsk. Eksempel: De locatiepin staat op de kaart. — »Lokationsmarkøren står på kortet.« dezelfde betyder »den samme« eller »samme«. Det peger på identitet eller lighed med noget, der allerede er relevant i sammenhængen. I dezelfde kant står det foran navneordet og danner udtrykket »samme side«. kant betyder »side« eller »kant«. I dette udtryk handler det om en side eller placering i forhold til stationen. Eksempel: Aan deze kant is het rustig. — »På denne side er der roligt.« station betyder »station«. Formen efter het er her ental: het station. I forbindelsen van het station angiver van tilknytning eller reference: »af stationen« / »ved stationen« afhængigt af den samlede betydning. staat er nutidsformen i tredje person ental af staan (»stå«). Subjektet er locatiepin, og derfor bruges staat; det er ikke staan, som blandt andet bruges med flertal eller efter infinitivmarkøren te i relevante konstruktioner. Her beskriver staan markørens placering, ikke nødvendigvis fysisk ståen. Eksempel: De pin staat naast de ingang. — »Markøren står ved siden af indgangen.« Mønstret aan dezelfde kant van ... betyder »på samme side af ...«. Hele den indirekte sætning of je locatiepin aan dezelfde kant van het station staat spørger, om lokationsmarkøren er placeret på samme side af stationen. Sammen med imperativen bliver hele ytringen: »Tjek, om din lokationsmarkør er på samme side af stationen.«

3. De pin wijst naar de achteringang, maar ik ben bij de hoofdingang.

   Markøren viser bagindgangen, men jeg er ved hovedindgangen.

   pin

   markør

   wijst naar

   peger på / viser hen til

   achteringang

   bagindgang

   ik ben

   jeg er

   bij

   ved / hos

   hoofdingang

   hovedindgang

   Uddybende forklaring

   pin betyder her en markør, nærmere bestemt den lokationsmarkør, der omtales i konteksten. Ordet er et nederlandsk substantiv: de pin. I andre sammenhænge kan pin have andre betydninger, så betydningen her kommer fra situationen. wijst naar bygger på verbet wijzen og betyder her at pege på eller angive noget. Formen wijst er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er de pin; med ik hedder det for eksempel ik wijs naar .... Mønstret iets wijst naar iets kan bruges, når noget peger mod eller angiver et sted eller en genstand. Her angiver markøren bagindgangen. achteringang er et sammensat substantiv af achter og ingang: en indgang på bagsiden eller en bagindgang. Det skrives som ét ord på nederlandsk. Eksempel: De achteringang is gesloten. — Bagindgangen er lukket. ik ben er første person ental af verbet zijn, ‘at være’. ben bruges sammen med ik; andre former i nutid er blandt andet je bent og hij is. Her beskriver ik ben talerens placering, ikke en handling. bij angiver her placering ved eller nær et sted. Det kan også bruges i andre betydninger, men i mønstret bij de ingang zijn betyder det at være ved indgangen. Eksempel: Ik ben bij de uitgang. — Jeg er ved udgangen. hoofdingang er et sammensat substantiv af hoofd og ingang og betyder hovedindgang, altså den primære indgang. Det er ikke en form af ingang, men et selvstændigt sammensat ord. Eksempel: We wachten bij de hoofdingang. — Vi venter ved hovedindgangen. Samlet består udsagnet af De pin wijst naar de achteringang — markøren angiver bagindgangen — og ik ben bij de hoofdingang — jeg er ved hovedindgangen. maar forbinder de to dele som en modsætning: markøren viser ét sted, mens taleren befinder sig ved et andet sted. Hele betydningen er derfor: Markøren viser bagindgangen, men jeg er ved hovedindgangen.

4. Stuur de chauffeur nu een bericht voordat de rit wordt geannuleerd.

   Skriv til chaufføren nu, før turen bliver annulleret.

   Stuur

   send

   chauffeur

   chauffør

   nu

   nu

   bericht

   besked

   voordat

   før

   rit

   tur

   wordt geannuleerd

   bliver annulleret

   Uddybende forklaring

   Stuur er imperativformen af sturen, “at sende”. Den bruges her til en direkte opfordring. Et genanvendeligt eksempel er: Ik stuur een bericht. — “Jeg sender en besked.” chauffeur betyder “chauffør”. Sammen med de bliver det de chauffeur, “chaufføren”. Chauffeur er et de-ord i nederlandsk; artiklen viser bestemthed og bør ikke i sig selv læses som en oplysning om personens køn. Her er chaufføren modtageren af beskeden, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. nu betyder “nu” og angiver, at handlingen skal ske på dette tidspunkt. bericht betyder “besked”. I den faktiske sætning står det i een bericht, “en besked”. Konstruktionen iemand iets sturen betyder “sende nogen noget”: iemand er modtageren, og iets er det, der sendes. Et eksempel er: Ik stuur mijn vriend een bericht. — “Jeg sender min ven en besked.” voordat indleder en ledsætning og betyder “før”. Mønsteret er voordat + ledsætning, fx: Bel me voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” rit betyder her “tur” eller “kørsel”. Flertalsformen er ritten. I de rit gør de turen bestemt: det er den konkrete tur, som tidsleddet handler om. wordt geannuleerd betyder “bliver annulleret”. wordt er nutidsformen i 3. person ental af worden og fungerer her som hjælpeverbum i passiv. geannuleerd er perfektum participium af annuleren. Passiven fremstiller turen som det, der bliver annulleret, uden at angive, hvem der gør det. Et eksempel er: De afspraak wordt geannuleerd. — “Aftalen bliver annulleret.” Sætningen samles sådan: Stuur er opfordringen, de chauffeur er modtageren, nu angiver tidspunktet, og een bericht er det, der skal sendes. voordat de rit wordt geannuleerd angiver tidsgrænsen: beskeden skal sendes, før turen bliver annulleret. Samlet betyder sætningen: “Skriv til chaufføren nu, før turen bliver annulleret.”

5. Ik zal zeggen dat ik naast de taxistandplaats sta.

   Jeg vil sige, at jeg står ved siden af taxiholdepladsen.

   Ik zal

   jeg vil

   zeggen

   sige

   dat

   at

   ik

   jeg

   naast

   ved siden af

   de taxistandplaats

   taxiholdepladsen

   sta

   står

   Uddybende forklaring

   Ik zal kombinerer subjektet ik med hjælpeverbet zal, som er en nutidsform af zullen. Her udtrykker det, at taleren vil sige noget; det kan ofte gengives med dansk vil. Ik er pronomenet for taleren. I nutid hedder det for eksempel ik zal og hij zal, mens flertal har wij zullen; formen ændrer sig altså ikke mellem ik og hij i dette eksempel. zeggen betyder “sige”. Det er infinitiven af zeggen, og efter zal står verbet i infinitiv: ik zal zeggen = “jeg vil sige”. Eksempel: Ik zal het morgen zeggen. — “Jeg vil sige det i morgen.” dat indleder her en ledsætning og svarer til dansk “at”. Det, der bliver sagt, kommer efter dat. Det andet ik er subjektet i ledsætningen og henviser i den faste oversættelse til taleren: “at jeg ...”. Det er den samme form som det første ik, fordi subjektet er 1. person ental. naast betyder “ved siden af” og angiver en placering i forhold til noget. Eksempel: De fiets staat naast de deur. — “Cyklen står ved siden af døren.” de taxistandplaats er et sammensat navneord for en taxiholdeplads. de er den bestemte artikel, og taxistandplaats er navneordets entalsform; den faste oversættelse gør stedet bestemt: “taxiholdepladsen”. I nederlandsk kan de bruges med både hankøns- og hunkønsord samt flertalsord, så artiklen alene angiver ikke et bestemt grammatisk køn. sta er 1. person ental i nutid af staan (“stå”): ik sta = “jeg står”. Det er altså sta, ikke taxistandplaats, der bærer verbets person- og talform. Eksempel: Ik sta naast de deur. — “Jeg står ved siden af døren.” Hele konstruktionen er Ik zal zeggen dat ik naast de taxistandplaats sta. Først siger taleren, at vedkommende vil sige noget; dat forbinder derefter indholdet, nemlig placeringen ved siden af taxiholdepladsen. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg vil sige, at jeg står ved siden af taxiholdepladsen.”

6. Noem ook de kleur van je jas, zodat de chauffeur je kan zien.

   Nævn også farven på din jakke, så chaufføren kan få øje på dig.

   Noem

   nævn

   ook

   også

   kleur

   farve

   jas

   jakke

   zodat

   sådan at

   chauffeur

   chauffør

   kan

   kan

   zien

   se

   Uddybende forklaring

   Noem betyder her “nævn” og er imperativ af noemen (“at nævne”). Den samme imperativform kan bruges til en direkte opfordring til én eller flere personer; formen viser ikke i sig selv antallet. Eksempel: Noem je naam. — “Nævn dit navn.” ook betyder “også” og føjer denne oplysning til noget, der allerede er nævnt eller skal nævnes. Her skal farven nævnes ud over oplysningerne om, hvor taleren står. kleur betyder “farve”. Flertal er kleuren. Eksempel: Welke kleur heeft de auto? — “Hvilken farve har bilen?” jas betyder “jakke”. Flertal er jassen. I gruppen de kleur van je jas betyder van je jas “på din jakke” eller mere bogstaveligt “af din jakke”. je angiver her, at jakken tilhører eller hører sammen med den person, der tiltales. de kleur er den bestemte nominalgruppe “farven”. zodat indleder en underordnet sætning, der angiver det tilsigtede resultat eller formål: “sådan at” eller naturligt her “så”. I den ledsætning, som zodat indleder, står verballeddet normalt mod slutningen. Når et modalverbum står sammen med et andet verbum, står det finitte modalverbum foran infinitiven: de chauffeur je kan zien. Her står kan altså før zien, mens infinitiven zien står sidst i ledsætningen. chauffeur betyder “chauffør”. Flertal er chauffeurs. I denne sætning er de chauffeur den person, som skal kunne få øje på den, der tiltales; det er den læsning, der fremgår af oversættelsen. kan er her nutidsformen af kunnen, som passer til det entalige subjekt de chauffeur. Formen bruges også med ik og hij/zij/het; med flertalsformer som wij, jullie og zij er formen kunnen. Med je/jij forekommer både kan og kunt, afhængigt af variant og stil. Efter et bøjet modalverbum står det andet verbum i infinitiv. Eksempel: De chauffeur kan wachten. — “Chaufføren kan vente.” zien betyder “se” eller “få øje på”. Det står her i infinitiv efter kan. Sammen med je i den fulde ledsætning betyder je kan zien “kan få øje på dig”; her er je det direkte objekt for zien, ikke den person, der ser. Samlet er strukturen: Noem ook [de kleur van je jas], zodat [de chauffeur je kan zien]. Først gives opfordringen “Nævn også farven på din jakke”. zodat forbinder den med det tilsigtede resultat: “så chaufføren kan få øje på dig.” Hele ytringen betyder derfor: “Nævn også farven på din jakke, så chaufføren kan få øje på dig.”

7. Wat moet ik doen als de auto wegrijdt voordat de chauffeur me vindt?

   Hvad skal jeg gøre, hvis bilen kører væk, før chaufføren finder mig?

   Wat

   hvad

   moet ik

   skal jeg

   doen

   gøre

   als

   hvis

   de auto

   bilen

   wegrijdt

   kører væk

   voordat

   før

   de chauffeur

   chaufføren

   vindt

   finder

   Uddybende forklaring

   Wat spørger efter en ting eller en handling: her “hvad”. Det står først i spørgsmålet og indleder det, der skal afklares. Sammenlign wie (“hvem”), som spørger efter en person. moet ik betyder her “skal jeg”. moet er nutidsformen af moeten (“at skulle”) med ik; i et ja-nej-spørgsmål står verbet før subjektet, men her står spørgsmålsordet først, og derefter kommer verbet før ik. Mønstret kan genbruges som Wat moet ik ...? (“Hvad skal jeg ...?”). doen er grundformen “at gøre”. Efter moet står hovedverbet i infinitiv: moet ... doen. Eksempel: Wat moet ik zeggen? — “Hvad skal jeg sige?” als indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. I en ledsætning med als står det bøjede verbum normalt sidst: als de auto wegrijdt (“hvis bilen kører væk”). de auto betyder “bilen”. auto er et navneord med fælles køn i nederlandsk og har derfor artiklen de; den bestemte form bruges her om bilen i situationen. Eksempel: De auto staat hier. — “Bilen står her.” wegrijdt betyder her “kører væk”. Det er nutidsformen af det adskillelige verbum wegrijden (“at køre væk”): tredje person ental er hij/zij/de auto rijdt weg i en hovedsætning, men i denne ledsætning står hele verbet samlet til sidst: de auto wegrijdt. rijdt kommer fra rijden (“at køre”), mens weg tilføjer betydningen “væk”. voordat betyder “før” og indleder en tidsledsætning. Her viser det, at bilens bortkørsel sker tidligere end det tidspunkt, hvor chaufføren finder taleren. Som ved als står det bøjede verbum sidst i ledsætningen. de chauffeur betyder “chaufføren”. Det er en bestemt personbetegnelse med artiklen de; den faste oversættelse identificerer denne person som den, der skal finde taleren. Eksempel: De chauffeur wacht. — “Chaufføren venter.” vindt betyder her “finder”. Det er tredje person ental af vinden (“at finde”): hij/zij/de chauffeur vindt. Formen har stavningen vindt, selv om ik-formen er vind. Eksempel: De chauffeur vindt mij. — “Chaufføren finder mig.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Wat moet ik doen? betyder “Hvad skal jeg gøre?”, og als de auto wegrijdt voordat de chauffeur me vindt tilføjer betingelsen “hvis bilen kører væk, før chaufføren finder mig”. Tilsammen bliver betydningen: “Hvad skal jeg gøre, hvis bilen kører væk, før chaufføren finder mig?”

8. Gebruik de app om de vergissing uit te leggen en een nieuwe rit aan te vragen.

   Brug appen til at forklare forvekslingen og bede om en ny tur.

   Gebruik

   brug

   app

   app

   uit te leggen

   forklare

   vergissing

   forveksling

   nieuwe

   ny

   rit

   tur

   aan te vragen

   bede om

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativformen af gebruiken og betyder her, at man skal bruge noget. Formen er gebruik uden synligt subjekt; den bruges som direkte opfordring. Eksempel: Gebruik deze knop. — “Brug denne knap.” app er et låneord for en applikation. I denne sætning står det som fælleskøn med artiklen de: de app. Det er appen, der skal bruges, men artiklen alene angiver ikke et antal. om ... uit te leggen er en infinitivkonstruktion, der udtrykker formålet: “for at forklare ...”. uit te leggen hører til verbet uitleggen, “forklare”. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning kan man sige Ik leg het uit — “Jeg forklarer det”, mens te står mellem forstavelsen og verbets øvrige del i uit te leggen. vergissing betyder her en forveksling eller fejltagelse. de vergissing er et navneordsled med bestemt artikel. Eksempel: Dat was een vergissing. — “Det var en fejltagelse.” en forbinder to formål, som begge afhænger af om: at forklare forvekslingen og at anmode om en ny tur. Det gentages derfor ikke nødvendigvis før det andet formål. nieuwe er bøjningsformen af adjektivet nieuw, “ny”. Det beskriver rit, ikke app. I een nieuwe rit får adjektivet endelsen -e, fordi det står attributivt foran et fælleskønsnavneord med den ubestemte artikel een. Sammenlign med det neutrale navneord i een nieuw huis — “et nyt hus”. rit betyder her en tur eller kørsel. Flertalsformen er ritten. Sammen med een betyder een nieuwe rit “en ny tur”; een skal her ikke forstås som en særskilt påstand om tallet én. aan te vragen hører til det delelige verbum aanvragen, som her betyder “anmode om” eller “bestille”. I en hovedsætning kan man sige Ik vraag een rit aan — “Jeg anmoder om en tur”. I infinitivkonstruktionen står det som aan te vragen. Det er altså ikke blot det almindelige verbum vragen (“spørge”); forstavelsen aan- giver her betydningen at anmode om noget. Hele mønstret er Gebruik [noget] om [formål 1] en [formål 2]: “Brug [noget] for at [gøre det første] og [gøre det andet].” Her er meningen: Brug appen for at forklare forvekslingen og anmode om en ny tur. Sætningen er en direkte opfordring og bruger infinitiverne til at angive, hvad appen skal bruges til.

9. De chauffeur heeft geantwoord en keert zo om.

   Chaufføren har svaret og vender snart om.

   chauffeur

   chauffør

   heeft geantwoord

   har svaret

   keert … om

   vender om

   zo

   snart

   Uddybende forklaring

   chauffeur betyder her “chauffør”. Ordet bruges om en chauffør uden i sig selv at fastslå personens køn. Det er et nederlandsk de-ord: den bestemte nominalgruppe er de chauffeur. Eksempel: De chauffeur wacht. — “Chaufføren venter.” heeft geantwoord betyder “har svaret”. heeft er nutidsformen af hjælpeverbet hebben i tredje person ental, og geantwoord er perfektum participium af antwoorden (“at svare”). Sammen danner de perfektum: heeft geantwoord = “har svaret”. Eksempel: Zij heeft geantwoord. — “Hun har svaret.” keert ... om betyder “vender om”. Det kommer af det adskillelige verbum omkeren (“at vende om”): keert er nutid, tredje person ental, mens om står separat senere i hovedsætningen. Eksempel: De auto keert om. — “Bilen vender om.” zo betyder her “snart”. I denne brug angiver det, at handlingen sker kort tid efter det relevante tidspunkt. Eksempel: Ik kom zo. — “Jeg kommer snart.” Samlet består sætningen af De chauffeur (“chaufføren”), heeft geantwoord (“har svaret”) og keert ... om (“vender om”), med zo (“snart”) som tidsangivelse. Hele sætningen betyder: “Chaufføren har svaret og vender snart om.”

10. Blijf in de buurt van de taxistandplaats totdat de auto aankomt.

    Bliv i nærheden af taxiholdepladsen, indtil bilen kommer.

    Blijf

    bliv; hold dig

    in de buurt van

    i nærheden af

    taxistandplaats

    taxiholdeplads

    totdat

    indtil

    auto

    bil

    aankomt

    ankommer; kommer

    Uddybende forklaring

    Blijf betyder her en opfordring til at blive på stedet. Det er imperativ af blijven (at blive/forblive); den korte form blijf bruges i en direkte opfordring, mens blijven er grundformen. Eksempel: Blijf hier. — «Bliv her.» in de buurt van er et fast udtryk, der betyder «i nærheden af». Det kan bruges foran et sted eller en person: in de buurt van het station — «i nærheden af stationen». de er her en del af den nederlandske præpositionsforbindelse og betyder ikke i sig selv et bestemt antal. taxistandplaats er et sammensat navneord for en taxiholdeplads. Den bestemte form ses i hele gruppen de taxistandplaats; de markerer det bestemte navneord, men selve navneordet er taxistandplaats. Eksempel: De taxistandplaats is daar. — «Taxiholdepladsen er dér.» totdat betyder «indtil» og indleder en ledsætning, der angiver, hvornår handlingen i hovedsætningen skal ophøre eller gælde frem til. I nederlandsk står det bøjede verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. auto betyder «bil». Det er et navneord med fælleskøn og bruges her i den bestemte gruppe de auto, «bilen». Eksempel: De auto staat buiten. — «Bilen står udenfor.» aankomt betyder her «ankommer» eller «kommer frem». Grundformen er det separable verbum aankomen; aankomt er nutidsformen for tredje person ental, og i ledsætningen står den samlede form sidst: de auto aankomt. Eksempel: Wacht totdat de trein aankomt. — «Vent, indtil toget ankommer.» Samlet består sætningen af opfordringen Blijf + stedsudtrykket in de buurt van de taxistandplaats + tidsledsætningen totdat de auto aankomt. Den betyder derfor: «Bliv i nærheden af taxiholdepladsen, indtil bilen kommer.»