Ret en fejl i aftalepapirerne | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Ret en fejl i aftalepapirerne kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik zag dat mijn achternaam verkeerd gespeld is op dit formulier.

ik zach dat mæjn akhternaam verkeert huhspelt is op dit formulir. Jeg lagde mærke til, at mit efternavn er stavet forkert på denne formular.

Ik kan het papierwerk vóór je afspraak corrigeren.

ik kan et papierverk voor je afspraak korrizjeren. Jeg kan rette papirerne før din aftale.

In mijn gegevens staat ook mijn oude voorkeursmethode voor contact.

in mæjn huhheevens staat ook mæjn voorkørsmetode voor kontakt. I mine oplysninger står der også min gamle foretrukne kontaktmetode.

Ik kan beide gegevens nu aanpassen als je me je identiteitsbewijs laat zien.

ik kan bæjde huhheevens ny aanpassen als je me je identitæjtsbəvæjs laat ziin. Jeg kan opdatere begge oplysninger nu, hvis du viser mig din legitimation.

Hier is het. Ik wil dat de informatie klopt voor toekomstige bezoeken.

hiir is et. ik vil dat duh informatie klopt voor toekomstuhhe bezoekuh. Her er den. Jeg vil gerne have, at oplysningerne er korrekte ved fremtidige besøg.

Daarmee kunnen we herinneringen en uitslagen via de juiste contactmethode sturen.

daarmee kynnen ve huh-rin-uh-ring-en en øjtslaahen via duh jøyste kontaktmetode styrən. Det vil hjælpe os med at sende påmindelser og resultater via den rigtige kontaktmetode.

Moet ik het gecorrigeerde formulier opnieuw ondertekenen?

mut ik et huh-korrizjeerde formulir opnyv ondertekenən? Skal jeg underskrive den rettede formular igen?

Onderteken onderaan nadat ik de wijzigingen heb aangebracht.

onderteken onderaan nadat ik duh væjzihinger hep aanhuhbrakht. Underskriv venligst nederst, efter at jeg har foretaget ændringerne.

Ik ben opgelucht dat we dit vóór de afspraak hebben ontdekt.

ik ben ophuhlukht dat ve dit voor duh afspraak hebben ontdekt. Jeg er lettet over, at vi opdagede det før aftalen.

Zodra je hebt ondertekend, zijn je bijgewerkte gegevens klaar voor toekomstige bezoeken.

zodra je hep ondertekent, zæjn je bæjhewerkte huhheevens klaar voor toekomstuhhe bezoekuh. Når du har skrevet under, er dine opdaterede oplysninger klar til fremtidige besøg.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den talendes betegnelse for sig selv i “Ik zag”. Det bruges som subjekt foran et udsagnsord, når man fortæller om noget, man selv gør eller oplever.

zag “zag” betyder her “så” eller “opdagede” i “Ik zag dat”. Det er den form, man bruger, når man fortæller, at man lagde mærke til noget; mønsteret “Ik zag dat …” kan bruges, når man påpeger en opdagelse.

dat “dat” betyder “at” og indleder indholdet af det, personen så: “Ik zag dat mijn achternaam verkeerd gespeld is”. Det forbinder et udsagnsord som “zag” med den efterfølgende information.

mijn “mijn” betyder “min” eller “mit” og viser, at achternaam tilhører taleren i “mijn achternaam”. Det står foran det, man ejer eller har, og kan bruges til at angive personligt ejerskab.

achternaam “achternaam” betyder “efternavn” i “mijn achternaam”. Det bruges om den del af et navn, der kommer efter fornavnet, for eksempel når man retter personoplysninger ved en reception.

verkeerd “verkeerd” betyder “forkert” og beskriver, at navnet i “verkeerd gespeld” er stavet forkert. Det kan stå foran en beskrivelse af, hvordan noget er udført, når man vil angive, at resultatet ikke er korrekt.

gespeld “gespeld” betyder her “stavet” i “verkeerd gespeld”. Formen beskriver resultatet af stavningen sammen med “is”, og den er nyttig, når man forklarer en fejl i et navn eller et dokument.

is “is” betyder “er” og forbinder oplysningerne om navnet med beskrivelsen “verkeerd gespeld” i “gespeld is”. Det bruges her til at beskrive navnets aktuelle tilstand i formularen.

op “op” betyder “på” i “op dit formulier” og angiver, hvor den forkerte stavning står. Det bruges med en overflade eller et dokument, når man siger, at noget står eller er skrevet dér.

dit “dit” betyder “denne” eller “det her” i “dit formulier” og peger på formularen, som taleren har foran sig. Det står foran et navneord, når man henviser til noget bestemt tæt på eller aktuelt i situationen.

formulier “formulier” betyder “formular” og er dokumentet, hvor efternavnet er stavet forkert. Ordet bruges om et dokument med felter, som man udfylder eller underskriver.

kan “kan” betyder “kan” i “Ik kan het papierwerk … corrigeren” og udtrykker mulighed eller evne. Det står sammen med en infinitiv som “corrigeren”, når man fortæller, hvad man kan gøre.

het “het” er det bestemte kendeord foran “papierwerk” i “het papierwerk”. Det gør det klart, at der er tale om det konkrete papirarbejde i den aktuelle sag.

papierwerk “papierwerk” betyder her “papirarbejde” eller de relevante papirer i sagen. I “het papierwerk corrigeren” er det det materiale, receptionen vil rette før aftalen; ordet bruges om dokumentarbejde som en samlet opgave.

vóór “vóór” betyder “før” i “vóór je afspraak” og angiver, at rettelsen skal ske inden aftalen. Det kan bruges foran en begivenhed eller et tidspunkt, man vil placere noget før.

je “je” betyder “din” i “je afspraak” og viser, at aftalen tilhører den besøgende. Formen står foran et navneord, når man henvender sig uformelt og angiver, hvem noget vedrører.

afspraak “afspraak” betyder “aftale” eller “tid” i “je afspraak”. I denne situation handler det om den planlagte aftale, som papirerne skal være klar til.

corrigeren “corrigeren” betyder “at korrigere” i “kan … corrigeren”. Det er infinitiven efter “kan” og bruges, når man taler om at rette en fejl i papirarbejde eller andre oplysninger.

In “In” betyder “i” i “In mijn gegevens” og viser, at oplysningerne findes i personens registrerede data. Det bruges foran et sted eller en samling information, hvor noget står registreret.

gegevens “gegevens” betyder “oplysninger” eller “data” i “mijn gegevens”. Ordet bruges om registrerede personoplysninger, for eksempel når man kontrollerer en kontaktmetode ved en reception.

staat “staat” betyder her “står” eller “er registreret” i “In mijn gegevens staat ook …”. Det bruges, når en oplysning findes skrevet eller registreret et bestemt sted.

ook “ook” betyder “også” og tilføjer den gamle kontaktmetode til de øvrige oplysninger i “staat ook”. Det bruges til at føje endnu en oplysning eller handling til noget, der allerede er nævnt.

oude “oude” betyder “gamle” i “mijn oude voorkeursmethode” og viser, at kontaktmetoden er den tidligere valgte. Formen står foran navneordet og bruges, når man beskriver noget som ikke længere er det aktuelle valg.

voorkeursmethode “voorkeursmethode” betyder “foretrukken metode” og handler her om den måde, personen helst vil kontaktes på. I “voorkeursmethode voor contact” står det sammen med “voor contact” for at præcisere, hvad metoden bruges til.

voor “voor” betyder “for” i “voor contact” og angiver formålet med metoden. Mønstret “methode voor …” bruges til at sige, hvad en metode er beregnet til.

contact “contact” betyder “kontakt” i “voorkeursmethode voor contact”. Det bruges her om kommunikationen mellem receptionen og den besøgende, for eksempel når påmindelser skal sendes.

beide “beide” betyder “begge” i “beide gegevens” og henviser til både navneoplysningen og kontaktmetoden. Det står foran et navneord, når man samlet omtaler to konkrete ting.

nu “nu” betyder “nu” i “beide gegevens nu aanpassen” og angiver, at ændringen kan ske med det samme. Det bruges til at placere en handling i det aktuelle tidspunkt.

aanpassen “aanpassen” betyder her “at tilpasse” eller “opdatere” i “kan beide gegevens nu aanpassen”. Det er infinitiven efter “kan” og bruges, når man ændrer eksisterende oplysninger, så de passer bedre eller bliver aktuelle.

als “als” betyder “hvis” i “als je me je identiteitsbewijs laat zien” og indleder betingelsen for, at oplysningerne kan ændres. Det bruges til at forbinde en mulig betingelse med den handling, der følger af den.

me “me” betyder “mig” i “je me je identiteitsbewijs laat zien” og er den person, som identitetsbeviset bliver vist til. Det står som objekt, når man siger, hvem en handling er rettet mod.

identiteitsbewijs “identiteitsbewijs” betyder “legitimation” eller “identitetsbevis” og er det dokument, den besøgende skal vise. Ordet bruges i situationer, hvor en persons identitet skal kontrolleres officielt.

laat “laat” bidrager i “laat zien” til betydningen “viser” eller “lader nogen se”. I denne sætning bruges konstruktionen, når receptionisten beder den besøgende vise sit identitetsbevis.

zien “zien” betyder “at se” og indgår i konstruktionen “laat zien”, som her betyder “viser”. Det står efter “laat”, når man beder eller beskriver, at nogen gør noget synligt for en anden.

Hier “Hier” betyder “her” i “Hier is het” og peger på det identitetsbevis, som den besøgende rækker frem. Det bruges til at henlede opmærksomheden på noget, man viser eller placerer tæt på.

wil “wil” betyder “vil” i “Ik wil dat de informatie klopt” og udtrykker talerens ønske. Det står her efter “Ik” og efterfølges af “dat” med det ønskede resultat.

de “de” er det bestemte kendeord foran “informatie” i “de informatie”. Det viser, at der er tale om de konkrete oplysninger, som allerede er nævnt i samtalen.

informatie “informatie” betyder “information” eller “oplysninger” i “de informatie”. Her handler det om oplysningerne i registreringen, som taleren ønsker skal være korrekte ved fremtidige besøg.

klopt “klopt” betyder her “passer” eller “er korrekt” i “de informatie klopt”. Det bruges om oplysninger, der stemmer med virkeligheden, og mønstret kan bruges, når man kontrollerer data.

toekomstige “toekomstige” betyder “fremtidige” i “toekomstige bezoeken” og peger på besøg, der endnu ikke har fundet sted. Det står foran et navneord, når man taler om kommende begivenheder.

bezoeken “bezoeken” betyder “besøg” i “toekomstige bezoeken”. Her er det navneordet for de gange, personen senere kommer tilbage, og det bruges i forbindelse med fremtidige aftaler eller konsultationer.

Daarmee “Daarmee” betyder “dermed” eller “med det” og henviser her til de rettede oplysninger i “Daarmee kunnen we … sturen”. Det bruges til at knytte et middel eller en tidligere handling til det resultat, den gør mulig.

kunnen “kunnen” betyder “kan” i “kunnen we … sturen” og udtrykker, hvad receptionen bliver i stand til at gøre. Det står foran infinitiven “sturen”, når man beskriver en mulig handling.

we “we” betyder “vi” og henviser her til receptionen eller personalet i “kunnen we … sturen”. Det bruges som subjekt, når taleren taler på egne og andres vegne.

herinneringen “herinneringen” betyder “påmindelser” i “herinneringen en uitslagen”. Det bruges om beskeder, der minder en person om en aftale eller anden vigtig information.

en “en” betyder “og” og forbinder “herinneringen” med “uitslagen”. Det bruges til at forbinde to ligeværdige oplysninger eller handlinger.

uitslagen “uitslagen” betyder “resultater” i “herinneringen en uitslagen”. I denne samtale er det resultater, som receptionen kan sende via den registrerede kontaktmetode.

via “via” betyder “via” eller “gennem” i “via de juiste contactmethode” og angiver den kanal, som beskederne sendes gennem. Det bruges foran en rute, kanal eller metode til kommunikation.

juiste “juiste” betyder “rigtige” i “de juiste contactmethode” og beskriver den kontaktmetode, der passer til personens aktuelle valg. Det står foran navneordet, når man fremhæver, at noget er korrekt eller passende.

contactmethode “contactmethode” betyder “kontaktmetode” og er den kanal, som påmindelser og resultater sendes gennem. Ordet bruges, når man taler om en bestemt måde at kontakte nogen på.

sturen “sturen” betyder “at sende” i “kunnen we … sturen”. Det er infinitiven efter “kunnen” og bruges om at sende beskeder, påmindelser eller resultater til en modtager.

Moet “Moet” betyder “skal” i spørgsmålet “Moet ik … opnieuw ondertekenen?” og spørger, om underskriften er nødvendig. Det står først i et ja-nej-spørgsmål, efterfulgt af personen og den handling, der eventuelt kræves.

gecorrigeerde “gecorrigeerde” betyder “rettede” eller “korrigerede” i “het gecorrigeerde formulier”. Det beskriver formularen efter ændringerne og står foran det navneord, som er blevet rettet.

opnieuw “opnieuw” betyder “igen” i “opnieuw ondertekenen” og viser, at underskriften skal gentages. Det bruges, når en handling skal udføres endnu en gang, for eksempel efter en ændring i et dokument.

ondertekenen “ondertekenen” betyder “at underskrive” i “Moet ik … ondertekenen?”. Det er infinitiven efter “Moet” og bruges om at sætte sin underskrift på et dokument.

Onderteken “Onderteken” betyder “underskriv” og er en direkte anvisning i “Onderteken onderaan”. Det bruges, når man beder en person sætte sin underskrift på et bestemt sted i et dokument.

onderaan “onderaan” betyder “nederst” i “Onderteken onderaan” og angiver placeringen for underskriften. Det bruges til at beskrive den nederste del af en side eller et dokument.

nadat “nadat” betyder “efter at” i “nadat ik de wijzigingen heb aangebracht”. Det indleder en ledsætning, der angiver, at ændringerne skal være foretaget, før underskriften sættes.

wijzigingen “wijzigingen” betyder “ændringer” i “de wijzigingen heb aangebracht”. Det henviser til de rettelser, receptionisten foretager i formularen eller oplysningerne.

heb “heb” betyder “har” i “ik heb de wijzigingen aangebracht” og hjælper med at beskrive en handling, der er udført. Det står sammen med “aangebracht” i en ledsætning om ændringer, som receptionisten har foretaget.

aangebracht “aangebracht” betyder “foretaget” i “de wijzigingen heb aangebracht”. Formen bruges sammen med “heb” for at sige, at ændringerne er blevet lavet, og den passer til handlinger som at foretage rettelser.

ben “ben” betyder “er” i “Ik ben opgelucht” og beskriver talerens aktuelle følelse. Det bruges efter “Ik”, når man fortæller, hvilken tilstand eller følelse man selv er i.

opgelucht “opgelucht” betyder “lettet” i “Ik ben opgelucht”. Det bruges, når en bekymring eller risiko er væk, som her fordi fejlen blev opdaget før aftalen.

hebben “hebben” betyder “har” i “we dit vóór de afspraak hebben ontdekt”. Det står sammen med “ontdekt” og hjælper med at beskrive, at vi allerede har opdaget fejlen.

ontdekt “ontdekt” betyder “opdaget” i “we dit … hebben ontdekt”. Formen bruges sammen med “hebben”, når man fortæller, at man har fundet eller lagt mærke til noget.

Zodra “Zodra” betyder “så snart” i “Zodra je hebt ondertekend” og angiver, at næste resultat indtræffer umiddelbart efter underskriften. Det bruges til at forbinde en afsluttet handling med det, der sker bagefter.

hebt “hebt” betyder “har” i “je hebt ondertekend” og hjælper med at beskrive, at den besøgende har underskrevet. Det bruges sammen med “je” og en perfektum participiumsform om en handling, der er afsluttet.

ondertekend “ondertekend” betyder “underskrevet” i “je hebt ondertekend”. Formen bruges sammen med “hebt”, når man siger, at underskriften er sat, før oplysningerne bliver klar.

zijn “zijn” betyder “er” i “je bijgewerkte gegevens zijn klaar” og forbinder oplysningerne med tilstanden “klar”. Formen bruges her, fordi “gegevens” er det, der beskrives som klar til fremtidige besøg.

bijgewerkte “bijgewerkte” betyder “opdaterede” i “je bijgewerkte gegevens”. Det beskriver oplysningerne efter de aftalte ændringer og står foran det navneord, som nu har den nye version.

klaar “klaar” betyder “klar” i “zijn klaar voor toekomstige bezoeken”. Det beskriver, at de opdaterede oplysninger kan bruges til kommende besøg, og mønstret “klaar voor …” angiver, hvad noget er klar til.

Grammatikpunkter

toekomstige + zelfstandig naamwoord

toekomstige afspraak

toekomstuhhe afspraak

fremtidig aftale

Et tillægsord foran et bestemt fællesnavneord får normalt endelsen -e på nederlandsk.

zodra + bijzin: werkwoord achteraan

Zodra de uitslagen kloppen.

zodra duh øjtslaahen kloppen

Så snart resultaterne stemmer.

Efter zodra står verbet sidst i ledsætningen, ligesom i andre nederlandske ledsætninger.

Nederlandsk Ordforråd

aanpassen Verbum

aanpassen tilpasse

achternaam Substantiv

akhternaam efternavn

afspraak Substantiv

afspraak aftale

contactmethode Substantiv

kontaktmetode kontaktmetode

formulier Substantiv

formulir formular

gegevens Substantiv

huhheevens oplysninger

identiteitsbewijs Substantiv

identitæjtsbəvæjs legitimation

kloppen Verbum

kloppen stemme klopt

laten zien Frase

laaten ziin vise laat zien

papierwerk Substantiv

papirverk papirarbejde

verkeerd spellen Frase

verkeert spellen stave forkert verkeerd gespeld

voorkeursmethode Substantiv

voorkørsmetode foretrukken metode

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

oplysninger

Vis Svar

gegevens

efternavn

Vis Svar

achternaam

tilpasse

Vis Svar

aanpassen

formular

Vis Svar

formulier