Ret en fejl i aftalepapirerne | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik zag dat mijn achternaam verkeerd gespeld is op dit formulier.

   Jeg lagde mærke til, at mit efternavn er stavet forkert på denne formular.

   Ik

   jeg

   zag

   så; lagde mærke til

   mijn

   min

   achternaam

   efternavn

   verkeerd

   forkert

   gespeld

   stavet

   dit

   denne; dette

   formulier

   formular

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske 1. persons entalspronomen som subjekt. Formen ændres ikke efter grammatisk køn. zag er datidsformen af zien (“se”). I denne sætning passer den sammen med dat og betyder i den givne oversættelse “lagde mærke til”. Et nyttigt nutids-/datidspar er ik zie — “jeg ser” og ik zag — “jeg så”. mijn betyder “min/mit” og står foran achternaam. Det er et possessivt ord; i nederlandsk bruges mijn både foran fælleskønsord og intetkønsord. En kortere, mere talesproglig form er ofte m’n, men den observerede form her er mijn. achternaam betyder “efternavn”. Det er et sammensat substantiv: achter (“bag-/efter-”) + naam (“navn”), men hele ordet fungerer som én betegnelse for et efternavn. Flertal er achternamen. verkeerd betyder her “forkert” og beskriver måden, navnet er stavet på. I verkeerd gespeld fungerer det som en adverbiel beskrivelse af stavningen. Det kan også stå som prædiktivt adjektiv, for eksempel Dat is verkeerd — “Det er forkert”. gespeld er perfektum participium af verbet spellen (“stave”). Sammen med is danner det her konstruktionen is gespeld, “er stavet”. Det er gespeld, ikke achternaam, der er verbets participium. Eksempel: De naam is goed gespeld. — “Navnet er stavet korrekt.” dit betyder “denne/dette” og er et demonstrativt ord for et entalsord af intetkøn. Det peger grammatisk på det følgende formulier; i denne sætning betyder det derfor “denne formular”. Den tilsvarende form for et entalsord af fælleskøn er normalt deze. formulier betyder “formular” eller “blanket”. Det er et substantiv af intetkøn, hvilket ses i kombinationen dit formulier; bestemt form er het formulier, og flertal er formulieren. Hele strukturen er Ik zag dat ...: “Jeg lagde mærke til, at …”. Efter dat kommer indholdet af det, taleren lagde mærke til: mijn achternaam verkeerd gespeld is. Her betyder is gespeld “er stavet”, og verkeerd angiver, at stavningen er forkert. op dit formulier betyder “på denne formular”. Samlet bliver betydningen: “Jeg lagde mærke til, at mit efternavn er stavet forkert på denne formular.”

2. Ik kan het papierwerk vóór je afspraak corrigeren.

   Jeg kan rette papirerne før din aftale.

   Ik kan

   jeg kan

   papierwerk

   papirarbejde

   vóór

   før

   afspraak

   aftale

   corrigeren

   rette

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” i betydningen, at taleren har mulighed for eller evne til at gøre noget. kan er nutidsformen af kunnen for ik; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan corrigeren. papierwerk betyder papirarbejde eller administrativt arbejde med dokumenter. Det er et sammensat navneord: papier + werk. Det bruges her som et stof- eller samleord med artiklen het: het papierwerk. Det behøver derfor ikke at betegne ét bestemt stykke papir. vóór betyder “før” i tid. Accenten skelner denne præposition fra voor i former, hvor trykket eller betydningen kan være anderledes. Mønstret vóór + navneord angiver, at noget sker tidligere end det tidspunkt eller den begivenhed, navneordet betegner. afspraak betyder “aftale”, især en planlagt aftale eller tid. je foran navneordet betyder her “din” og er den uformelle possessive form. I je afspraak ejer eller har du altså aftalen; selve afspraak ændrer ikke form på grund af je. corrigeren betyder “at rette” eller “at korrigere”. Det er infinitiven af corrigeren, og efter kan står den i infinitiv. I denne sætning er det papirarbejdet, der skal rettes, men infinitiven viser ikke selv person eller tal. Hele mønstret er Ik kan + objekt + vóór + tidsreference + infinitiv: Ik kan het papierwerk vóór je afspraak corrigeren. Det samler sig til: “Jeg kan rette papirarbejdet før din aftale.” Sætningen angiver en mulighed eller evne og et tidspunkt, men ikke at rettelsen nødvendigvis allerede er udført.

3. In mijn gegevens staat ook mijn oude voorkeursmethode voor contact.

   I mine oplysninger står der også min gamle foretrukne kontaktmetode.

   gegevens

   oplysninger

   staat

   står; er angivet

   ook

   også

   oude

   gamle

   voorkeursmethode

   foretrukken metode

   contact

   kontakt

   Uddybende forklaring

   gegevens betyder her “oplysninger” eller “data”. Det er flertal af gegeven; i betydningen information bruges flertalsformen meget ofte. Eksempel: De gegevens zijn correct. — “Oplysningerne er korrekte.” staat kommer fra verbet staan. Her står det i nutid, 3. person ental, fordi det, der står i oplysningerne, er den entallige voorkeursmethode. I denne type formulering betyder staan ikke nødvendigvis fysisk “stå”, men “være angivet” eller “findes skrevet”. Eksempel: Zijn naam staat op het formulier. — “Hans navn står på formularen.” ook betyder “også” og føjer denne oplysning til noget andet, der allerede er relevant. I sætningen står det efter verbet staat: staat ook. oude er den bøjede form af adjektivet oud (“gammel”). Endelsen -e bruges her foran mijn ... methode, hvor adjektivet står attributivt. Sammenlign: een oude methode — “en gammel metode” og de oude methode — “den gamle metode”. voorkeursmethode er et sammensat substantiv, der betyder “foretrukken metode”. Det beskriver den metode, som foretrækkes, her specifikt i forbindelse med kontakt. Substantivet er ental; flertallet er voorkeursmethoden. contact betyder “kontakt”. Her fungerer det som en bestemmelse af typen eller området for metoden: een methode voor contact svarer omtrent til “en metode til kontakt”. I sammensætningen voorkeursmethode voor contact er contact ikke selve metoden, men angiver, hvad metoden vedrører. Hele strukturen er In + [possessivgruppe] + staat + ook + [subjekt] + voor contact: In mijn gegevens betyder “i mine oplysninger”, og staat viser, at den efterfølgende metode er angivet dér. mijn betyder “min” og knytter oplysningerne til talerens ejerskab eller tilhørsforhold. Samlet betyder sætningen: “I mine oplysninger står også min gamle foretrukne kontaktmetode.”

4. Ik kan beide gegevens nu aanpassen als je me je identiteitsbewijs laat zien.

   Jeg kan opdatere begge oplysninger nu, hvis du viser mig din legitimation.

   Ik kan

   jeg kan

   beide

   begge

   gegevens

   oplysninger

   nu

   nu

   aanpassen

   tilpasse eller opdatere

   laat zien

   viser frem

   identiteitsbewijs

   legitimation

   Uddybende forklaring

   Ik kan kombinerer subjektet Ik med modalverbet kan (grundform kunnen). Det betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til at udføre handlingen. Efter et nederlandsk modalverb står det andet verb normalt i infinitiv: Ik kan aanpassen = “jeg kan tilpasse/opdatere”. Kunnen bøjes også efter person, fx ik kan, jij kunt/kan, wij kunnen. beide betyder “begge” og står her foran substantivet gegevens. Det angiver to enheder samlet, men selve ordet siger ikke, hvilke to oplysninger der er tale om. Som selvstændigt ord kan beide også stå uden et efterfølgende substantiv. gegevens betyder her “oplysninger”. Det er flertal af gegeven, som kan betyde en enkelt oplysning eller et datapunkt. Flertalsformen bruges, fordi der henvises til flere oplysninger. Et nyttigt eksempel er: Ik controleer de gegevens. — “Jeg kontrollerer oplysningerne.” nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke i sig selv modaliteten: muligheden for at opdatere gælder her nu. aanpassen er infinitiven af aanpassen og betyder “tilpasse” eller, som i denne sammenhæng, “opdatere/ændre”. Det er et separabelt verb: i en hovedsætning kan man fx sige Ik pas de gegevens aan. — “Jeg tilpasser oplysningerne.” Efter kan bliver det stående som hele infinitiven aanpassen. als indleder en betingelse og betyder “hvis”. I den efterfølgende ledsætning står det finitte verb til sidst: als je me je identiteitsbewijs laat zien. I je me er je subjektet “du”, mens me er et objektpronomen, “mig”. Den trykstærke variant af me er mij; me er den almindelige ubetonede form. Her er me modtageren for visningen. je identiteitsbewijs betyder “din legitimation”. je er her et possessivt ord, “din”, og det ændrer ikke form efter køn eller tal. identiteitsbewijs er et sammensat substantiv: identiteit + bewijs; den relevante samlede betydning er et dokument, der identificerer personen. Flertallet er identiteitsbewijzen, men der står ental her, fordi der vises ét legitimationsdokument. laat zien er den adskilte verbalkonstruktion fra laten zien, “vise”. I denne sætning er laat den bøjede form efter je, og zien står til sidst som den anden del af konstruktionen. Eksempel: Zij laat haar kaart zien. — “Hun viser sit kort.” Samlet har sætningen mønsteret Ik kan X aanpassen als je me Y laat zien: “Jeg kan opdatere X, hvis du viser mig Y.” Her er X beide gegevens, Y je identiteitsbewijs, og hele udsagnet betyder: “Jeg kan opdatere begge oplysninger nu, hvis du viser mig din legitimation.”

5. Hier is het. Ik wil dat de informatie klopt voor toekomstige bezoeken.

   Her er den. Jeg vil gerne have, at oplysningerne er korrekte ved fremtidige besøg.

   Hier is het

   Her er den.

   wil

   vil gerne; ønsker

   informatie

   oplysninger; information

   klopt

   er korrekt; stemmer

   toekomstige

   fremtidige

   bezoeken

   besøg

   Uddybende forklaring

   Hier is het er en fast vending, der betyder “Her er den.” Hier betyder “her”, is er nutidsformen af zijn (“at være”), og het er et stedord i neutrum. Her fungerer het som det, der bliver vist eller afleveret. Den faste oversættelse gengiver stedordet som “den”, men hverken den nederlandske ytring eller oversættelsen identificerer et bestemt substantiv ved navn. wil er første person ental i nutid af willen (“ville; ønske”). Mønstret ik wil dat ... bruges her i betydningen “jeg vil gerne have, at ...” og efterfølges af en ledsætning med dat. informatie betyder “information” eller “oplysninger”. Det bruges ofte som et masseord, når man taler om information som indhold; flertalsformen informaties findes, men er mindre almindelig. I de informatie står den bestemte artikel de foran ordet. klopt er tredje person ental i nutid af kloppen. Her betyder det “er korrekt” eller “stemmer”. Den samme form kan i andre sammenhænge betyde, at noget passer eller stemmer overens. Eksempel: De naam klopt. — “Navnet er korrekt.” toekomstige betyder “fremtidige” og er bøjningsformen af toekomstig. Formen er toekomstig foran et intetkønnet entalsord uden bestemt artikel, men toekomstige foran et de-ord i ental og foran flertal. Her står den foran flertalsordet bezoeken. bezoeken betyder “besøg” og er flertal af bezoek. Formen bezoeken kan også være infinitiv af verbet bezoeken (“at besøge”), men efter toekomstige er den her et navneord. Eksempel: Ik plan bezoeken. — “Jeg planlægger besøg.” Sammenstillingen voor toekomstige bezoeken betyder her “ved fremtidige besøg”. Hele mønstret Ik wil dat de informatie klopt voor toekomstige bezoeken betyder derfor: “Jeg vil gerne have, at oplysningerne er korrekte ved fremtidige besøg.”

6. Daarmee kunnen we herinneringen en uitslagen via de juiste contactmethode sturen.

   Det vil hjælpe os med at sende påmindelser og resultater via den rigtige kontaktmetode.

   Daarmee

   med det

   kunnen we

   kan vi

   herinneringen

   påmindelser

   uitslagen

   resultater

   via

   via

   juiste

   rigtige

   contactmethode

   kontaktmetode

   sturen

   sende

   Uddybende forklaring

   Daarmee betyder her “med det” og henviser til noget, der allerede er nævnt eller tilgængeligt i situationen. Det er dannet af daar + mee; mee betyder “med” i betydningen et middel eller noget, man bruger. Et genanvendeligt mønster er Daarmee kan ik ... — “Med det kan jeg ...”. kunnen we betyder “kan vi”. kunnen er grundformen og er et modalverbum; we er subjektet “vi”. I en hovedsætning står modalverbet her før det andet verbum, mens det fulde handlingsverbum sturen står til sidst: We kunnen ... sturen betyder “Vi kan ... sende”. kunnen kan også udtrykke mulighed eller evne, men i denne sætning er pointen, at noget gør det muligt for “os” at sende. herinneringen betyder “påmindelser”. Grundformen er herinnering, og herinneringen er flertal. Et eksempel er Ik stuur herinneringen. — “Jeg sender påmindelser.” uitslagen betyder “resultater”. Grundformen er uitslag, og uitslagen er flertal. Ordet kan blandt andet bruges om resultater af undersøgelser eller andre resultater; her er den relevante betydning den, der svarer til den faste oversættelse “resultater”. Et eksempel er De uitslagen zijn binnen. — “Resultaterne er kommet.” via betyder “via” eller “gennem” og introducerer den kanal eller metode, der bruges. Det ændrer ikke tal eller bestemthed på det følgende navneord. Mønstret via + metode kan derfor bruges til at angive, hvordan noget sendes. juiste betyder “rigtige” i udtrykket “den rigtige”. Grundformen er adjektivet juist, men her står det som juiste foran et navneord med bestemt artikel: de juiste .... I denne sætning beskriver det contactmethode, ikke uitslagen. Til sammenligning kan een juiste methode betyde “en rigtig metode”, mens de juiste methode betyder “den rigtige metode”. contactmethode betyder “kontaktmetode”. Det er et sammensat navneord af contact og methode; grundordet bruges samlet som én nederlandsk enhed. Det står efter de juiste, så hele gruppen de juiste contactmethode betyder “den rigtige kontaktmetode”. Et eksempel er Welke contactmethode gebruikt u? — “Hvilken kontaktmetode bruger De?” sturen betyder “sende”. Det er infinitiven efter modalverbet kunnen. Den samme grundform kan bruges i et mønster som We kunnen het formulier sturen — “Vi kan sende formularen”. Her er sturen det egentlige handlingsverbum; kunnen tilføjer muligheden, og we angiver den handlende part. Samlet er strukturen Daarmee kunnen we [objekter] via [metode] sturen: “Med det kan vi sende [objekter] via [metode].” Objekterne er herinneringen en uitslagen, altså “påmindelser og resultater”, og metoden er de juiste contactmethode, altså “den rigtige kontaktmetode”. Derfor bliver hele ytringens tilsigtede betydning: “Det vil hjælpe os med at sende påmindelser og resultater via den rigtige kontaktmetode.”

7. Moet ik het gecorrigeerde formulier opnieuw ondertekenen?

   Skal jeg underskrive den rettede formular igen?

   Moet ik

   skal jeg

   gecorrigeerde

   rettede

   formulier

   formular

   opnieuw

   igen

   ondertekenen

   underskrive

   Uddybende forklaring

   Moet ik står først som et spørgsmålsmønster: moeten betyder her, at taleren spørger, om underskrift er nødvendig, og ik er subjektet, altså den person der skal udføre handlingen. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Moet ik ...? = “Skal jeg ...?”. I en almindelig hovedsætning står rækkefølgen derimod typisk som Ik moet .... gecorrigeerde beskriver formularen som en formular, der er blevet rettet. Det er den bøjede form af gecorrigeerd, som fungerer som tillægsord her. Endelsen -e bruges foran dette navneord i den bestemte nominalgruppe het gecorrigeerde formulier; formen skal derfor ikke læres som navneordets bøjning. Et nyttigt eksempel er: de gecorrigeerde brief — “det rettede brev”. formulier er navneordet for en formular eller blanket. I denne gruppe står det efter het, fordi formulier er et intetkønsord: het formulier. Flertal er formulieren, som i de formulieren — “formularerne”. opnieuw betyder, at handlingen sker igen. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på ondertekenen. Det kan bruges bredt, for eksempel Probeer het opnieuw — “Prøv igen”. ondertekenen er verbet “at underskrive”. Formen er infinitiv, fordi den står efter det modale verbum moet: ik moet ondertekenen — “jeg skal underskrive”. I en selvstændig nutidssætning bøjes verbet efter subjektet, for eksempel Ik onderteken het formulier — “Jeg underskriver formularen”. Samlet bliver strukturen Moet ik + het gecorrigeerde formulier + opnieuw + ondertekenen?: “Skal jeg underskrive den rettede formular igen?”. het og tillægsordets -e markerer her den bestemte nominalgruppe, mens opnieuw angiver gentagelse. Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren skal udføre underskriften igen; det fastslår ikke i sig selv, hvorfor formularen blev rettet.

8. Onderteken onderaan nadat ik de wijzigingen heb aangebracht.

   Underskriv venligst nederst, efter at jeg har foretaget ændringerne.

   Onderteken

   underskriv

   onderaan

   nederst

   nadat

   efter at

   wijzigingen

   ændringer

   aangebracht

   foretaget

   Uddybende forklaring

   Onderteken er imperativ af ondertekenen — at underskrive. Den korte imperativform har normalt intet udtrykt subjekt: Onderteken hier. = "Underskriv her." I denne sætning er det en direkte instruktion; en høflig tone kan komme fra situationen eller et ekstra ord, men Onderteken betyder ikke i sig selv "vær venlig". onderaan er et stedsadverbium og betyder "nederst" eller "forneden". Det angiver, hvor underskriften skal placeres, ikke hvad der skal underskrives. Eksempel: Schrijf je naam onderaan. = "Skriv dit navn nederst." nadat betyder "efter at" og indleder en underordnet tidsledsætning. I nederlandsk står det bøjede hjælpeverbum typisk sidst i sådan en ledsætning: nadat ik klaar ben = "efter at jeg er færdig". Det beskriver her, at én handling skal ske efter en anden. wijzigingen er flertal af wijziging, "ændring". Formen viser altså flere ændringer; ental er wijziging, flertal wijzigingen. Her er ordet det direkte objekt for handlingen i ledsætningen: ændringerne er blevet foretaget. aangebracht er perfektum participium af det adskillelige verbum aanbrengen, som her betyder "foretage" eller "tilføje" ændringer. Formen bruges sammen med hjælpeverbet heb i ik ... heb aangebracht: Ik heb een wijziging aangebracht. = "Jeg har foretaget en ændring." Det er aangebracht, ikke wijzigingen, der er verbets participium. Samlet bygges sætningen sådan: imperativen Onderteken giver instruktionen, onderaan angiver stedet, og nadat ik de wijzigingen heb aangebracht angiver tidspunktet — efter at taleren har foretaget ændringerne. Hele betydningen er derfor: "Underskriv nederst, efter at jeg har foretaget ændringerne."

9. Ik ben opgelucht dat we dit vóór de afspraak hebben ontdekt.

   Jeg er lettet over, at vi opdagede det før aftalen.

   Ik ben

   jeg er

   opgelucht

   lettet

   dat

   at

   we

   vi

   dit

   det

   vóór

   før

   de afspraak

   aftalen

   hebben

   har

   Uddybende forklaring

   Ik ben betyder her »jeg er«. ben er første person ental af zijn (at være): ik ben, jij bent, wij zijn. Konstruktionen kan genbruges med et adjektiv, for eksempel: Ik ben moe. — »Jeg er træt.« opgelucht betyder »lettet« og beskriver talerens tilstand her. Det er et adjektiv; den tilsvarende grundform er opgelucht i denne adjektiviske brug, mens verbet opluchten betyder »at lette« eller »at gøre lettet«. Eksempel: Zij is opgelucht. — »Hun er lettet.« dat indleder her en underordnet ledsætning og svarer til »at«. Det skal ikke forveksles med det demonstrative dat, som kan betyde »det« i andre konstruktioner. we betyder »vi«. Det er den almindelige korte form af pronomenet i første person flertal; wij kan også bruges, ofte med mere fremhævelse. Her er we subjektet i ledsætningen. dit betyder »det« her som et selvstændigt demonstrativt pronomen. Den konkrete ting, som der henvises til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. Formen dit bruges ved ental med et het-ord; deze bruges typisk ved ental med et de-ord eller ved flertal. Eksempel: Dit is belangrijk. — »Det her er vigtigt.« vóór betyder »før« og angiver her tidspunktet for noget, der sker tidligere end aftalen. Accenten fremhæver udtalen eller kontrasten; uden accent skrives præpositionen ofte voor. Eksempel: Bel me vóór het vertrek. — »Ring til mig før afrejsen.« de afspraak betyder »aftalen«. afspraak er et substantiv med bestemt artikel de; de afspraak er altså den bestemte aftale, som oversættelsen også angiver. Eksempel: De afspraak begint om tien uur. — »Aftalen begynder klokken ti.« hebben betyder »har« og fungerer her som hjælpeverbum i perfektum. Sammen med participiet ontdekt danner det hebben ontdekt — »har opdaget«. ontdekken er grundformen »at opdage«, og ontdekt er det tilhørende perfektum participium. I en ledsætning står det bøjede hjælpeverbum efter subjektet, mens participiet står til sidst: dat we dit hebben ontdekt. Hele strukturen er Ik ben opgelucht + dat ...: »Jeg er lettet over, at ...«. I ledsætningen er we den, der har opdaget noget, dit er det, der blev opdaget, og vóór de afspraak angiver, at opdagelsen fandt sted før aftalen. Tilsammen betyder sætningen: »Jeg er lettet over, at vi opdagede det før aftalen.«

10. Zodra je hebt ondertekend, zijn je bijgewerkte gegevens klaar voor toekomstige bezoeken.

    Når du har skrevet under, er dine opdaterede oplysninger klar til fremtidige besøg.

    Zodra

    så snart

    je hebt

    du har

    ondertekend

    skrevet under

    je

    dine

    bijgewerkte

    opdaterede

    gegevens

    oplysninger

    zijn

    er

    klaar

    klar

    toekomstige

    fremtidige

    bezoeken

    besøg

    Uddybende forklaring

    Zodra betyder “så snart” og indleder en tidsledsætning. Det beskriver, at noget sker umiddelbart efter en anden handling. Eksempel: Zodra hij komt, beginnen we. – “Så snart han kommer, begynder vi.” je hebt er den almindelige andenperson-entalsform af hjælpeverbet hebben i nutid: ik heb, je hebt, hij heeft. Sammen med participiet ondertekend danner det perfektum. Eksempel: Je hebt het formulier ingevuld. – “Du har udfyldt formularen.” ondertekend er perfektum participium af ondertekenen (“skrive under, underskrive”). Her betyder det, at underskriften allerede er sat. Eksempel: Ik heb het document ondertekend. – “Jeg har underskrevet dokumentet.” Det første je i je hebt er subjektet “du”. Det andet je er et possessivt ord og betyder “din/dine” her. Den samme nederlandske form kan altså være et personligt pronomen eller et possessivt ord; funktionen afgøres af placeringen og det, der følger efter. bijgewerkte er en adjektivisk form af perfektum participiet bijgewerkt, fra verbet bijwerken (“opdatere”). Her står den attributivt foran det flertallige substantiv gegevens, og derfor har den endelsen -e: bijgewerkte gegevens. Endelsen følger ikke automatisk bare af, at et adjektiv står foran et substantiv; for eksempel kan et adjektiv i en anden bestemtheds- og tal-kombination stå uden -e. Eksempel: Mijn gegevens zijn bijgewerkt. – “Mine oplysninger er opdaterede.” gegevens betyder “oplysninger” eller “data”. Formen er pluralis; entalsformen er gegeven, men den bruges ikke nødvendigvis med helt samme betydning i alle sammenhænge. Her er gegevens det, der beskrives som klar. zijn er nutidsformen af zijn (“at være”) for flertal, blandt andet wij zijn, jullie zijn og zij zijn. Den står i flertal, fordi gegevens er flertal. Det er zijn, ikke klaar, der bærer talbøjningen i denne del. Eksempel: De documenten zijn klaar. – “Dokumenterne er klar.” klaar er et adjektiv, der her betyder “klar” eller “parat”. Konstruktionen klaar voor betyder “klar til” noget: klaar voor gebruik – “klar til brug”. toekomstige er adjektivet “fremtidige”, af toekomstig. Her står det attributivt foran det flertallige substantiv bezoeken, så det får endelsen -e: toekomstige bezoeken. Eksempel: We bespreken toekomstige plannen. – “Vi taler om fremtidige planer.” bezoeken er her substantivet “besøg” i flertal; ental er bezoek. Formen bezoeken kan også være infinitiv af verbet bezoeken (“besøge”), men efter toekomstige er den et substantiv. Samlet består sætningen af tidsledsætningen Zodra je hebt ondertekend – “Så snart du har skrevet under” – og hovedsætningen zijn je bijgewerkte gegevens klaar voor toekomstige bezoeken – “er dine opdaterede oplysninger klar til fremtidige besøg”. Hele betydningen er derfor: “Så snart du har skrevet under, er dine opdaterede oplysninger klar til fremtidige besøg.”