En detaljeret faktura | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kan ik een gedetailleerde factuur krijgen in plaats van een gewone bon?

   Må jeg få en detaljeret faktura i stedet for en almindelig kvittering?

   Kan ik

   må jeg

   gedetailleerde

   detaljeret

   factuur

   faktura

   krijgen

   få

   in plaats van

   i stedet for

   gewone

   almindelig

   bon

   kvittering

   Uddybende forklaring

   Kan ik åbner et høfligt spørgsmål om tilladelse eller mulighed: “må jeg …?”. kan er formen af kunnen for ik; i et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet. Mønstret kan genbruges sådan: Kan ik + infinitiv ...? — “Må jeg ...?” gedetailleerde betyder “detaljeret” her. Grundformen er gedetailleerd. Adjektivet får -e foran factuur, fordi factuur er et de-ord: een gedetailleerde factuur. Eksempel: een gedetailleerde uitleg — “en detaljeret forklaring”. factuur er et navneord for en faktura eller regning. Eksempel: Ik stuur de factuur vandaag. — “Jeg sender fakturaen i dag.” krijgen betyder “at få” eller “at modtage”. Det står her i infinitiv efter kan; kan krijgen betyder derfor “må få/kan få”. Eksempel: Kan ik een kopie krijgen? — “Må jeg få en kopi?” in plaats van er en fast præpositionsforbindelse med betydningen “i stedet for”. Den bruges til at vælge én mulighed frem for en anden: thee in plaats van koffie — “te i stedet for kaffe”. gewone betyder her “almindelig” eller “normal”. Grundformen er gewoon. Adjektivet får -e foran bon, fordi bon er et de-ord: een gewone bon. Eksempel: een gewone vraag — “et almindeligt spørgsmål”. bon er et navneord for en kvittering. Eksempel: Ik heb de bon nodig. — “Jeg har brug for kvitteringen.” Samlet betyder Kan ik een gedetailleerde factuur krijgen in plaats van een gewone bon?: “Må jeg få en detaljeret faktura i stedet for en almindelig kvittering?” Konstruktionen een ... krijgen angiver, hvad personen gerne vil modtage, mens in plaats van markerer, hvad der skal vælges i stedet for den anden mulighed.

2. Ik kan er een maken. Zal ik elke dienst apart vermelden?

   Jeg kan gøre den klar. Skal jeg angive hver ydelse separat?

   Ik kan

   jeg kan

   er een

   en sådan/en

   maken

   lave

   Zal ik

   skal jeg

   elke

   hver

   dienst

   ydelse

   apart

   separat

   vermelden

   angive

   Uddybende forklaring

   Ik kan: kan er nutidsformen af kunnen for første person ental: “jeg kan”. Efter et modalverbum som kan står det andet verbum i infinitiv, så mønstret er Ik kan + infinitiv. Eksempel: Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” er een: Her fungerer er een sammen med maken som “en sådan/en” eller, i den givne sammenhæng, “den” — altså en faktura eller oversigt af den relevante type. er er ikke nødvendigvis det danske stedord “der”; i denne konstruktion hjælper det med at henvise til noget, der allerede er forstået, mens een betyder “en”. Eksempel: Ik maak er een. — “Jeg laver en.” maken: Dette er infinitiven af maken, “lave” eller “gøre klar”. Efter kan bruges infinitiven uden personendelse. I den faste oversættelse bliver resultatet gengivet som “gøre den klar”, fordi handlingen gælder det dokument, der er tale om. Zal ik: zal er første person ental af zullen. Sammen med ik bruges det her til at tilbyde eller spørge, om taleren skal udføre noget: “skal jeg …?” Det er ikke den samme betydning som evne i kan. Eksempel: Zal ik bellen? — “Skal jeg ringe?” elke: elke betyder “hver” og står her foran ental-ordet dienst. Mønstret er elke + ental: elke dag — “hver dag”. Det udtrykker ikke et bestemt antal, men behandler ydelserne én for én. dienst: dienst betyder her “ydelse”, altså en servicepost, der kan stå på en faktura. Formen er ental; flertallet er diensten. Eksempel: De dienst staat op de factuur. — “Ydelsen står på fakturaen.” apart: apart betyder “separat” eller “hver for sig”. Det præciserer, at oplysningerne ikke skal samles i én upræcis post. Eksempel: Vermeld de kosten apart. — “Angiv omkostningerne separat.” vermelden: vermelden betyder “angive”, “anføre” eller “oplyse” noget skriftligt. Det er infinitiven efter zal: Zal ik elke dienst apart vermelden? — “Skal jeg angive hver ydelse separat?” En nyttig forskel er, at vermelden handler om at få en oplysning med i en tekst eller et dokument. Samlet bygges udsagnet sådan op: Ik kan er een maken betyder, at taleren kan lave eller gøre det relevante dokument klar. Zal ik elke dienst apart vermelden? spørger derefter, om hver ydelse skal anføres for sig. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan gøre den klar. Skal jeg angive hver ydelse separat?” Formen er naturlig i en praktisk samtale om, hvordan et dokument skal udformes.

3. Het is voor mijn werkadministratie, dus elke dienst moet duidelijk vermeld staan.

   Det er til arbejdsregnskabet, så hver ydelse skal fremgå tydeligt.

   Het is

   det er

   voor

   til

   mijn

   min

   werkadministratie

   arbejdsregnskab

   elke

   hver

   dienst

   ydelse

   moet

   skal

   duidelijk

   tydeligt

   vermeld staan

   stå angivet

   Uddybende forklaring

   Het is er den neutrale entalsform af pronomenet het sammen med is, nutidsformen af zijn for tredje person ental. Her betyder det “det er”; den konkrete ting, som het henviser til, er ikke entydigt fastlagt i materialet. Het skal ikke forveksles med hij (han), som bruges ved maskulinum-personhenvisning i passende sammenhænge. voor betyder her “til” og angiver formål eller bestemmelse: noget er beregnet til et bestemt administrativt formål. Eksempel: Dit formulier is voor mijn werk. — “Denne formular er til mit arbejde.” mijn er første persons possessive form: “min/mit”. Den ændres ikke efter køn eller tal på ejeren, men den efterfølgende konstruktion kan påvirkes af det navneord, den står sammen med. Her står den foran werkadministratie. werkadministratie er et sammensat navneord af werk (“arbejde”) og administratie (“administration”). Som sammensætning beskriver det administration, der vedrører arbejde. Eksempel: Ik bewaar de gegevens in mijn werkadministratie. — “Jeg gemmer oplysningerne i min arbejdsadministration.” elke betyder “hver” og står sammen med et navneord i ental, når medlemmerne betragtes ét for ét: elke dienst. Det er ikke det samme som alle, som normalt står med flertal: alle diensten — “alle ydelser”. dienst er et navneord, der her betyder “ydelse”, altså en enkelt post eller service, der skal angives. Flertalsformen er diensten. Eksempel: Elke dienst staat op een aparte regel. — “Hver ydelse står på en separat linje.” moet er nutidsformen af modalverbet moeten for tredje person ental. Det udtrykker et krav eller en nødvendighed: “skal/må”. Formen følger her det entallige subjekt elke dienst; med flertal bruges moeten, som i Alle diensten moeten ... — “Alle ydelser skal ...”. duidelijk er et beskrivende adverbium her og betyder “tydeligt”. Det fortæller, hvordan ydelsen skal være angivet. Adjektivet duidelijk har samme grundform i denne adverbielle brug; det er ikke navneordet dienst, der bærer denne form. Eksempel: Schrijf het duidelijk op. — “Skriv det tydeligt ned.” vermeld staan er en fast, genanvendelig konstruktion med vermeld, perfektum participium af vermelden (“angive, nævne”), og staan, “stå”. Sammen beskriver den den tilstand, at noget står angivet eller er opført. Det er ikke det samme som bare vermelden, som fokuserer på selve handlingen: Ik vermeld de dienst. — “Jeg angiver ydelsen.” Hele sætningen bygges sådan op: Het is voor mijn werkadministratie angiver, hvad noget er bestemt til. Derefter angiver dus en følge: “så”. elke dienst er subjektet, moet udtrykker kravet, og duidelijk vermeld staan beskriver den krævede tilstand. Samlet betyder sætningen: “Det er til arbejdsregnskabet, så hver ydelse skal fremgå tydeligt.”

4. Ik kan de kamer, het ontbijt en de wasservice op aparte regels zetten.

   Jeg kan angive værelset, morgenmaden og vaskeservicen på hver sin linje.

   Ik kan

   jeg kan

   kamer

   værelse

   ontbijt

   morgenmad

   wasservice

   vaskeservice

   aparte

   separate

   regels

   linjer

   zetten

   sætte; anføre

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner sammen med infinitiven en konstruktion for mulighed eller evne: kan er nutidsformen af kunnen for ik (og også for andre entalspersoner i nutid). Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” kamer betyder “værelse” her. Flertalsformen er kamers. Det bestemte kendeord de viser i denne sætning, at der menes et bestemt værelse, men selve kamer er ental. Eksempel: De kamer is groot. — “Værelset er stort.” ontbijt betyder “morgenmad”. Det er et navneord, der her står med det bestemte kendeord het: het ontbijt. Eksempel: Het ontbijt begint om zeven uur. — “Morgenmaden begynder klokken syv.” wasservice betyder “vaskeservice” eller en serviceydelse vedrørende vask. Formen er ental i den faste ytring; flertalsformen er wasservices. I konteksten er den en særskilt ydelse, som skal kunne angives separat. Eksempel: De wasservice staat apart vermeld. — “Vaskeservicen står angivet separat.” aparte betyder “separate” i aparte regels. Adjektivet beskriver her flertalsordet regels og får derfor denne form; det er ikke regels, der er grundformen for adjektivet. En nyttig modsætning er apart i ental i visse konstruktioner og aparte foran et flertalsnavneord eller efter det bestemte kendeord. Eksempel: We maken aparte lijsten. — “Vi laver separate lister.” regels betyder her “linjer” i betydningen separate linjer i en opstilling eller et dokument. Entalsformen er regel, og flertalsformen regels viser, at der er tale om mere end én linje; den konkrete tekst angiver ikke et bestemt antal. Eksempel: Schrijf elke dienst op een aparte regel. — “Skriv hver ydelse på en separat linje.” zetten er infinitiven af zetten, “sætte” eller i denne sammenhæng “anføre/placere”. Sammen med kan beskriver den, at taleren kan placere eller angive oplysningerne. Her skal den ikke forstås som fysisk at sætte genstandene, men som at skrive eller føre dem ind på separate linjer. Eksempel: Ik zet de prijs op een aparte regel. — “Jeg anfører prisen på en separat linje.” Samlet består ytringen af Ik kan + infinitiven zetten og objektet de kamer, het ontbijt en de wasservice. Opstillingen op aparte regels angiver, at disse tre ydelser placeres på separate linjer. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan angive værelset, morgenmaden og vaskeservicen på hver sin linje.”

5. Houd de wasservice alstublieft apart van de kamerprijs.

   Hold venligst vaskeservicen adskilt fra værelsesprisen.

   Houd

   hold eller behold

   wasservice

   vaskeservice

   alstublieft

   venligst

   apart

   adskilt

   kamerprijs

   værelsespris

   Uddybende forklaring

   Houd er imperativ af houden og betyder her “hold/behold”. Imperativen bruges til en direkte anmodning eller instruktion. Eksempel: Houd de deur open. — “Hold døren åben.” Formen Houd henvender sig til én eller flere personer; den er ikke en tidsform. wasservice er et sammensat navneord: was + service, altså vaskeservice. I denne sætning er det den service, der skal behandles separat. Det tilsvarende flertal er wasservices, hvis man taler om flere sådanne services. alstublieft er en høflig markør, der svarer til “venligst”. Den gør instruktionen mere høflig, men ændrer ikke på, hvad der bliver bedt om. apart betyder her “adskilt” eller “separat”. Det beskriver, hvordan vaskeservicen skal holdes. Det er ikke det samme som afzonderlijk i alle sammenhænge, selv om de ofte kan overlappe i betydningen “separat”. Eksempel: Houd de kosten apart. — “Hold omkostningerne adskilt.” kamerprijs er et sammensat navneord: kamer + prijs, altså værelsespris. I kombinationen van de kamerprijs fungerer det som det, som vaskeservicen skal holdes adskilt fra. kamer alene betyder “værelse”, mens prijs alene betyder “pris”. Sætningen bygges op som imperativ + det, der skal holdes adskilt + høflighedsmarkør + måde + det, som adskillelsen gælder i forhold til: Houd de wasservice alstublieft apart van de kamerprijs. Her betyder van “fra”, og de markerer de bestemte navneord wasservice og kamerprijs. Samlet er meningen: “Hold venligst vaskeservicen adskilt fra værelsesprisen.”

6. Ik bereid die versie voor terwijl je wacht.

   Jeg gør den version klar, mens du venter.

   Ik

   jeg

   bereid … voor

   gør klar / forbereder

   die

   den

   versie

   version

   terwijl

   mens

   je

   du

   wacht

   venter

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører forberedelsen. bereid ... voor hører sammen som det adskillelige verbum voorbereiden, “at forberede/gøre klar”. I den observerede form står den bøjede del bereid efter subjektet, mens partiklen voor står senere i sætningen. bereid er nutidsformen for ik; infinitiven er voorbereiden. Eksempel: Ik bereid de documenten voor. — “Jeg forbereder dokumenterne.” die betyder her “den” og står foran versie. Det peger på en bestemt version, men selve sætningen identificerer ikke nærmere, hvilken version det er. Formen die bruges blandt andet ved entalsord med de-artikel og ved flertal; den konkrete form skal derfor læres sammen med den type navneord, den bestemmer. Den adskiller sig fra dat, som bruges ved entalsord med het-artikel. versie betyder “version”. Det er et navneord med de-artikel: de versie. Derfor passer die versie sammen. Eksempel: Deze versie is duidelijker. — “Denne version er tydeligere.” terwijl betyder “mens” og indleder en ledsætning, der beskriver noget, som foregår samtidig med hovedsætningen. Eksempel: Lees dit, terwijl ik skriver. — “Læs dette, mens jeg skriver.” je betyder her “du” og er subjektet i ledsætningen. Med den faste oversættelse er det den tiltalte person, som venter. Je kan i nederlandsk også bruges som en mindre fremhævet form for “du” og kan i andre sammenhænge have flertalsbetydning; her understøtter oversættelsen ental. wacht kommer fra wachten, “at vente”. Her er det nutid med je: je wacht. I nederlandsk får verbet i denne form ikke et ekstra -t efter je, når je står foran verbet. Eksempel: Je wacht buiten. — “Du venter udenfor.” Samlet bygges betydningen sådan op: subjektet Ik udfører bereid ... voor på die versie, mens den anden handling je wacht foregår samtidig efter terwijl. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg gør den version klar, mens du venter.”

7. Dat maakt het voor mijn kantoor gemakkelijker om de factuur te verwerken.

   Det gør det lettere for mit kontor at behandle fakturaen.

   Dat

   det

   maakt

   gør

   het

   det

   gemakkelijker

   lettere

   kantoor

   kontor

   om … te

   at …

   factuur

   faktura

   verwerken

   behandle

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen. Det peger på noget, der allerede er forståeligt i situationen, uden at sætningen selv angiver et bestemt substantiv som referent. Et nyttigt mønster er dat maakt ... = “det gør ...”. maakt er nutidsformen af maken for tredje person ental. Her betyder maken “at gøre” i konstruktionen “gøre noget lettere”, ikke fysisk “lave” eller “skabe”. Eksempel: Dat maakt het duidelijker. — “Det gør det tydeligere.” Det første het er et pronomen i konstruktionen het ... gemakkelijker om .... Det fungerer som det, der bliver gjort lettere, mens den konkrete handling kommer efter om te: det bliver lettere at behandle fakturaen. Dette het er ikke automatisk det samme som Dat. gemakkelijker er komparativformen af gemakkelijk (“let” eller “nem”). Kæden er gemakkelijk → gemakkelijker → het gemakkelijkst: let → lettere → lettest. Komparativen sammenligner her den beskrevne situation med en mindre let situation. kantoor er et substantiv, der betyder “kontor”. I mijn kantoor angiver mijn, at kontoret er knyttet til talerens perspektiv; kantoor er selve substantivet. Eksempel: Mijn kantoor verwerkt facturen. — “Mit kontor behandler fakturaer.” om te indleder her en infinitivkonstruktion: om ... te verwerken svarer til “at behandle”. I denne sætning forklarer konstruktionen, hvilken handling der bliver lettere. Det er ikke en selvstændig tidsangivelse; betydningen kommer fra hele mønstret het ... gemakkelijker om ... te + verb. factuur betyder “faktura”. I den faste sætning står substantivet som de factuur, altså “fakturaen”; de markerer den bestemte nominalgruppe, mens factuur bærer selve betydningen “faktura”. Flertal er facturen (“fakturaer”). verwerken er infinitiven “at behandle” eller “at ekspedere” i denne sammenhæng. Den står efter te i te verwerken; grundformen er stadig verwerken, og te er ikke en del af verbets grundform. Eksempel: Ik verwerk de factuur vandaag. — “Jeg behandler fakturaen i dag.” Samlet består sætningen af Dat maakt (“det gør”), het ... gemakkelijker (“det lettere”), voor mijn kantoor (“for mit kontor”) og om de factuur te verwerken (“at behandle fakturaen”). Hele betydningen er derfor: “Det gør det lettere for mit kontor at behandle fakturaen.”

8. Ik voeg bovenaan ook een korte beschrijving toe.

   Jeg tilføjer også en kort beskrivelse øverst.

   Ik

   jeg

   voeg … toe

   tilføjer

   bovenaan

   øverst

   ook

   også

   korte

   kort

   beschrijving

   beskrivelse

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalsform af det personlige pronomen. Det står her som subjekt, altså den person, der udfører handlingen. Sammenlign med jij (“du”) og wij (“vi”): Ik voeg ... toe betyder “jeg tilføjer ...”. voeg ... toe er den adskilte konstruktion af verbet toevoegen (“tilføje”). I nutid får første person ental formen voeg, mens partiklens placering er toe senere i sætningen: Ik voeg een bestand toe. — “Jeg tilføjer en fil.” I en infinitiv står verbet samlet: Ik wil een bestand toevoegen. — “Jeg vil tilføje en fil.” bovenaan er et stedsadverbium, der betyder “øverst” eller “øverst på siden”. Det beskriver placeringen af det, der tilføjes, ikke selve tilføjelseshandlingen. Eksempel: De titel staat bovenaan. — “Titlen står øverst.” ook betyder “også”. Det føjer dette til en allerede relevant handling eller oplysning. Her betyder Ik ... ook ... toe “jeg tilføjer også ...”; ook ændrer ikke verbets tid eller person. korte betyder “kort” her om længde eller omfang. Grundformen er adjektivet kort; i een korte beschrijving får det endelsen -e, fordi det står attributivt foran substantivet beschrijving. En anden form ses fx i een kort document — “et kort dokument”. Det er altså adjektivet kort, ikke substantivet, der bøjes. beschrijving betyder “beskrivelse”. Det er et substantiv; den bestemte form er de beschrijving, og flertallet er beschrijvingen. Eksempel: Ik lees de beschrijving. — “Jeg læser beskrivelsen.” Sætningen bygges sådan op: Ik er subjektet; voeg ... toe udtrykker “tilføjer”; een korte beschrijving er det, der tilføjes; bovenaan angiver placeringen; og ook betyder, at denne tilføjelse kommer ud over noget andet. Hele betydningen er derfor: “Jeg tilføjer også en kort beskrivelse øverst.”

9. Dat zou vragen moeten voorkomen wanneer ik het document indien.

   Det burde forhindre spørgsmål, når jeg indsender dokumentet.

   Dat

   det

   zou … moeten

   burde

   vragen

   spørgsmål

   voorkomen

   forhindre

   wanneer

   når

   document

   dokument

   indien

   indsender

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen i ental, intetkøn. Det peger på noget, der allerede er forståeligt i sammenhængen, men den præcise reference er ikke angivet som et bestemt navneord i den faste sætning. Demonstrativer kan sammenlignes med dit (“dette”) og dat (“det dér”); her er det dat, der står som selvstændigt pronomen. zou moeten er en fast, nyttig kombination, som her svarer til “burde”. zou er en bøjet form af zullen, mens moeten er infinitiv af moeten. Sammen med den efterfølgende infinitiv udtrykker de en forventning eller vurdering: noget skulle gerne have en bestemt virkning. I denne sætning er det ikke vragen, der er infinitiven i konstruktionen; den efterfølgende infinitiv er voorkomen. vragen betyder her “spørgsmål”. Det er flertal af vraag (“spørgsmål”): een vraag – vragen. Endelsen -en markerer her flertal på navneordet. Eksempel: Ik heb twee vragen. – “Jeg har to spørgsmål.” voorkomen betyder her “forhindre” eller “undgå”, som i oversættelsen. Det er et verbum i infinitiv, og efter zou moeten står det i denne grundform. Det samme nederlandske ord kan i andre sammenhænge betyde “forekomme”, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Eksempel: Deze stap kan fouten voorkomen. – “Dette trin kan forhindre fejl.” wanneer indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. Det placerer handlingen i den situation eller det tidspunkt, der beskrives i den følgende del. Som nyttig kontrast betyder als ofte også “når” eller “hvis”; wanneer gør tidsforbindelsen tydelig i denne sætning. document betyder “dokument”. Det er et intetkønsnavneord, hvilket ses i den fulde gruppe het document; het er ikke med i den valgte frase. Flertalsformen er documenten. Eksempel: Het document is klaar. – “Dokumentet er færdigt.” indien er her første person ental af verbet indienen, “indsende”, fordi det står efter ik: ik indien – “jeg indsender”. indienen er grundformen. I en hovedsætning deles det separable verbum normalt: Ik dien het document in. – “Jeg indsender dokumentet.” I den underordnede sætning står den bøjede form samlet som indien. Ordet indien kan også være en underordnende konjunktion med betydningen “hvis”, men her viser ik og betydningen “jeg indsender”, at det er verbet. Hele sætningen bygges sådan: Dat er det, der omtales; zou moeten voorkomen udtrykker, at det burde forhindre noget; vragen er det, der skal forhindres; og wanneer ik het document indien angiver tidspunktet, nemlig når jeg indsender dokumentet. Samlet betyder den: “Det burde forhindre spørgsmål, når jeg indsender dokumentet.”

10. Controleer de details alstublieft voordat ik die afdruk.

    Tjek venligst detaljerne, før jeg printer den.

    Controleer

    kontrollér

    details

    detaljer

    alstublieft

    venligst

    voordat

    før

    ik

    jeg

    die

    den

    afdruk

    printer

    Uddybende forklaring

    Controleer er imperativformen af controleren (“at kontrollere”). Den bruges her som en opfordring. I en høflig opfordring kan den kombineres med alstublieft: Controleer dit. = “Kontrollér dette.” details betyder her “detaljer”. Details er flertal af detail; denne flertalsform ender på -s i stedet for det almindelige -en-mønster i mange nederlandske flertalsformer. Eksempel: Ik lees de details. = “Jeg læser detaljerne.” alstublieft er en høflig markør, svarende til “venligst”. Den gør anmodningen med Controleer venligere; den er ikke en del af verbets bøjning. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum typisk til sidst. Eksempel: Wacht voordat je begint. = “Vent, før du begynder.” ik er første person ental og betyder “jeg”. Her er ik subjektet i ledsætningen og angiver den taler, der udfører handlingen i denne del. die er her et objektpronomen med betydningen “den” i den faste oversættelse. Formen die bruges blandt andet om ental med fælleskøn og om flertal; dat bruges blandt andet om ental med intetkøn. Den konkrete genstand, som die henviser til, er ikke navngivet direkte i denne sætning. afdruk er her første person ental i nutid af det adskillelige verbum afdrukken, “at printe”. I en hovedsætning adskilles præfikset normalt: Ik druk die af. = “Jeg printer den.” Efter voordat står verbet samlet sidst: voordat ik die afdruk. Det er altså ikke navneordet afdruk (“udskrift”), men verbformen i denne ledsætningsstilling. Samlet består ytringen af opfordringen Controleer de details alstublieft (“Tjek venligst detaljerne”) og tidsleddet voordat ik die afdruk (“før jeg printer den”). Hele betydningen er derfor: “Tjek venligst detaljerne, før jeg printer den.”