En høflig klage ved en servicebod | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med En høflig klage ved en servicebod kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik wil graag een klacht indienen over de service van gisteren.

ik vil khraakh ən khlakt indinən oovər də særvis fan khisterən. Jeg vil gerne klage over servicen i går.

Het spijt me dat te horen. Kun je me vertellen wat er is gebeurd?

ət spæjt mə dat tə hoorən. kyn jə mə vərtelən vat ər is khəburt? Det er jeg ked af at høre. Kan du fortælle mig, hvad der skete?

Ik heb lang gewacht na mijn bevestigde afspraak.

ik hep lang khəvakht naa mæjn bəfæstikhdə afspraakh. Jeg ventede længe efter min bekræftede aftale.

Die vertraging had toen uitgelegd moeten worden.

dii vərtraakhink hat tun øjt-khəleekht mutən vordən. Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.

Ik begrijp dat er vertragingen kunnen ontstaan, maar niemand hield me op de hoogte.

ik bəkh-ræjp dat ər vərtraakhinkən kynən ontstaan, maar nimant hæjlt mə op də hookhtə. Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.

We hadden je op de hoogte moeten houden terwijl je wachtte.

və hadən jə op də hookhtə mutən haudən tærvæjl jə vakhtə. Vi burde have holdt dig informeret, mens du ventede.

Ik probeer niet moeilijk te doen, maar ik verwachtte een betere service.

ik pro-beer nit mukələk tə dun, maar ik vərvakhtə ən beetərə særvis. Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede bedre service.

Ik zal de manager vragen om schriftelijk te reageren.

ik zal də menədzjer vraakhən om skhriftələk tə reekhaerən. Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.

Dat zou helpen. Ik wil alleen dat de kwestie goed wordt afgehandeld.

dat zau helpen. ik vil alleen dat də kwæsti khut vort afkhəhandəlt. Det ville hjælpe. Jeg vil bare have, at sagen bliver håndteret ordentligt.

Wacht hier alstublieft terwijl ik met de manager praat.

vakht hiir alstu-blift tærvæjl ik met də menədzjer praat. Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.

Ord for ord

Ik I dialogen betyder “Ik” «jeg» og er den, der fremsætter klagen eller beskriver sin oplevelse. Det bruges som subjekt foran en verbalform, som i “Ik wil graag” og “Ik begrijp”. I en servicehenvendelse kan du bruge “Ik” til at forklare dit eget problem.

wil I “Ik wil graag een klacht indienen” udtrykker “wil” et ønske eller en intention: «vil». Det står foran infinitiven “indienen”. Brug mønstret “Ik wil graag ...” når du høfligt vil bede om noget eller gøre noget.

graag “Graag” gør ønsket i “Ik wil graag” venligere og betyder her «gerne». Sammen med “wil” viser det, at taleren gerne vil indgive en klage. Mønstret “Ik wil graag ...” kan bruges ved høflige ønsker ved en skranke.

een “Een” er den ubestemte artikel foran “klacht” i “een klacht indienen” og svarer her til «en». Det introducerer en klage, som ikke tidligere er nævnt specifikt. Brug “een” foran et nyt eller uspecificeret navneord.

klacht “Klacht” betyder «klage» i “een klacht indienen”. Sammen med “indienen” betegner det en formel henvendelse om et problem. Du kan bruge “een klacht indienen” ved en service- eller kundeskranke.

indienen I “een klacht indienen” betyder “indienen” «at indgive» noget formelt. Det står efter “wil” som den handling, taleren ønsker at udføre. Mønstret “een klacht indienen” bruges, når man officielt afleverer en klage.

over “Over” forbinder “klacht” med det emne, klagen handler om i “een klacht indienen over de service”. Her betyder det «om» eller «vedrørende». Brug “een klacht over ...” for at angive, hvad klagen drejer sig om.

de “De” er den bestemte artikel i “de service” og henviser til den konkrete service, som klagen handler om. Den står foran “service” i denne faste nominalgruppe. Brug “de” foran et bestemt navneord, når den relevante ting allerede er identificerbar.

service “Service” betyder «service» i “de service van gisteren”, altså den service kunden modtog. Ordet bruges her som emnet for klagen. I en kundesamtale kan “de service” betegne den hjælp eller betjening, kunden har fået.

van I “de service van gisteren” knytter “van” servicen til tidspunktet “gisteren” og svarer her til «fra» eller «i». Det angiver, at der tales om gårsdagens service. Mønstret “de ... van gisteren” bruges til at beskrive noget fra i går.

gisteren “Gisteren” betyder «i går» og angiver, hvornår servicen fandt sted i “de service van gisteren”. Det står efter “van” som en tidsangivelse. Brug “gisteren” til at henvise til dagen før i en samtale om en nylig hændelse.

Het I udtrykket “Het spijt me dat te horen” er “Het” det formelle subjekt i en beklagelse og indgår i betydningen «det». Hele udtrykket bruges til at sige, at man er ked af at høre noget. Ved en klage kan en medarbejder indlede et empatisk svar med “Het spijt me ...”.

spijt “Spijt” bidrager i “Het spijt me dat te horen” med betydningen «beklagelse» eller «at være ked af det». Det er udtrykket som helhed, der betyder «det er jeg ked af at høre». Brug “Het spijt me ...” som en høflig reaktion på en andens dårlige oplevelse.

me “Me” betyder «mig» i “Het spijt me dat te horen” og angiver, hvem beklagelsen gælder for. Det står mellem “spijt” og den efterfølgende del “dat te horen”. I andre udsagn kan “me” også markere den person, der modtager noget, som i “me vertellen”.

dat I “Het spijt me dat te horen” indleder “dat” den del, man beklager at høre, nemlig “te horen”. Her svarer det til «at». Det bruges til at forbinde en reaktion med det indhold, man reagerer på.

te “Te” står foran infinitiven “horen” i “dat te horen” og markerer den infinitiviske del «at høre». Sammen udgør “te horen” det, medarbejderen beklager at høre. Brug “te” foran en infinitiv i tilsvarende konstruktioner, når en handling indgår som indhold.

horen “Horen” betyder «høre» i “dat te horen”. Sammen med “te” betegner det det, medarbejderen har hørt om kundens oplevelse. I “Het spijt me dat te horen” bruges det til at vise medfølelse.

Kun I “Kun je me vertellen, wat er is gebeurd?” gør “Kun” spørgsmålet til en høflig forespørgsel om, hvorvidt den anden kan fortælle noget. Her svarer det til «kan» eller «kunne». Mønstret “Kun je me vertellen ...?” bruges til at bede nogen forklare en hændelse.

je “Je” betyder «du» i “Kun je me vertellen ...?” og er den person, der bliver bedt om at fortælle. Det står efter “Kun” i spørgsmålet. Brug “je” som tiltale til den person, du spørger i en direkte samtale.

vertellen “Vertellen” betyder «fortælle» i “Kun je me vertellen, wat er is gebeurd?”. Det står efter “Kun je” og betegner den ønskede handling. Mønstret “me vertellen wat ...” bruges til at bede nogen give en forklaring eller information.

wat “Wat” betyder «hvad» i “wat er is gebeurd” og indleder spørgsmålet om hændelsens indhold. Det gør spørgsmålet mere specifikt end blot at spørge, om noget skete. Brug “wat ...” til at bede om oplysninger om en ukendt situation.

er I “wat er is gebeurd” er “er” en del af konstruktionen, der henviser til det, som er sket. Det står foran “is gebeurd” i den indlejrede sætning. I andre sætninger kan “er” også bruges i konstruktioner som “er vertragingen kunnen ontstaan”.

is “Is” indgår i “wat er is gebeurd” og hjælper med at danne udtrykket «hvad der er sket». Det står sammen med “gebeurd” efter “er”. Brug denne kombination, når du spørger til en hændelse, der allerede har fundet sted.

gebeurd “Gebeurd” betyder «sket» i “wat er is gebeurd”. Det er formen af “gebeuren”, der bruges sammen med “is” i denne formulering. “Wat er is gebeurd” er et almindeligt mønster, når man beder om en forklaring på en hændelse.

heb “Heb” indgår i “Ik heb lang gewacht” og hjælper med at udtrykke, at ventningen allerede har fundet sted. Det står foran “gewacht”. Brug mønstret “Ik heb ...” til at fortælle om noget, du har gjort eller oplevet.

lang “Lang” betyder «længe» i “Ik heb lang gewacht” og beskriver ventningens varighed. Det står mellem “heb” og “gewacht”. Brug “lang” sammen med en handling for at sige, at den varede i lang tid.

gewacht “Gewacht” betyder «ventet» i “Ik heb lang gewacht”. Sammen med “heb” beskriver det kundens allerede gennemførte ventning. Brug “heb ... gewacht” til at fortælle, at du har ventet på en person eller service.

na “Na” betyder «efter» i “na mijn bevestigde afspraak” og angiver, at ventningen fandt sted efter aftalen. Det står foran hele nominalgruppen “mijn bevestigde afspraak”. Brug “na” til at placere en hændelse efter en aftale eller et tidspunkt.

mijn “Mijn” betyder «min» i “mijn bevestigde afspraak” og viser, at aftalen tilhører eller vedrører taleren. Det står foran “bevestigde afspraak”. Brug “mijn” foran noget, du selv har en aftale om eller forbindelse til.

bevestigde “Bevestigde” betyder «bekræftede» i “mijn bevestigde afspraak” og beskriver en aftale, som allerede var bekræftet. Det står direkte foran “afspraak”. Brug denne kombination, når du vil understrege, at en aftale var aftalt på forhånd.

afspraak “Afspraak” betyder «aftale» i “mijn bevestigde afspraak”. Her handler det om den tid eller aftale, som kunden havde fået bekræftet. Ved en servicehenvendelse kan “een afspraak” bruges om en planlagt tid hos en medarbejder.

Die “Die” betyder «den» i “Die vertraging” og peger tilbage på den forsinkelse, der netop er blevet nævnt. Det står foran “vertraging”. Brug “die” til at henvise til en bestemt tidligere nævnt ting.

vertraging “Vertraging” betyder «forsinkelse» i “Die vertraging”. Det er problemet, som medarbejderen siger burde være blevet forklaret. Brug “een vertraging” eller “de vertraging” til at beskrive, at en aftale eller service ikke sker til tiden.

had “Had” indgår i “had toen uitgelegd moeten worden” og er en del af formuleringen om, hvad der burde være sket tidligere. Sammen med resten udtrykker det kritik af, at forsinkelsen ikke blev forklaret på det tidspunkt. Brug hele mønstret, når du taler om en forventet handling, der ikke blev udført.

toen “Toen” betyder «dengang» eller «på det tidspunkt» i “had toen uitgelegd moeten worden”. Det angiver, at forklaringen burde være kommet, mens situationen stod på. Brug “toen” til at pege på et bestemt tidligere tidspunkt i en fortælling.

uitgelegd “Uitgelegd” betyder «forklaret» i “had toen uitgelegd moeten worden”. Det står sammen med “moeten worden” i formuleringen om, at noget burde være blevet forklaret. Brug “uitgelegd” om information, der bliver gjort forståelig for nogen.

moeten “Moeten” bidrager i “had toen uitgelegd moeten worden” med betydningen «burde» eller «skulle». Sammen med “uitgelegd worden” udtrykker det, at forklaringen var nødvendig eller forventet. Brug mønstret til at kritisere en handling, der burde have fundet sted.

worden “Worden” indgår i “uitgelegd moeten worden” og viser, at forsinkelsen skulle forklares, altså at handlingen rettes mod “Die vertraging”. Det er en del af den passive formulering sammen med “uitgelegd”. Brug denne type konstruktion, når fokus er på det, der burde være blevet gjort.

begrijp “Begrijp” betyder «forstår» i “Ik begrijp dat er vertragingen kunnen ontstaan”. Taleren viser, at han accepterer, at forsinkelser kan opstå, før han fremsætter sin kritik. Brug “Ik begrijp dat ...” til at anerkende en forklaring eller en vanskelig situation.

vertragingen “Vertragingen” betyder «forsinkelser» i “dat er vertragingen kunnen ontstaan”. Her omtales mulige forsinkelser generelt, ikke kun den ene konkrete forsinkelse. Brug formen i mønstret “er ... kunnen ontstaan”, når du forklarer, at problemer kan opstå.

kunnen “Kunnen” betyder «kunne» i “vertragingen kunnen ontstaan” og udtrykker mulighed. Det står foran “ontstaan”, som er den handling, der kan finde sted. Brug “kunnen” foran en infinitiv for at sige, at noget er muligt.

ontstaan “Ontstaan” betyder «opstå» i “vertragingen kunnen ontstaan”. Sammen med “kunnen” beskriver det, at forsinkelser kan begynde eller opstå. Brug “problemen kunnen ontstaan” som samme type mønster, når du taler om mulige problemer.

maar “Maar” betyder «men» og skaber kontrasten i “Ik begrijp dat er vertragingen kunnen ontstaan, maar niemand ...”. Taleren accepterer én omstændighed, men fremhæver derefter den manglende information. Brug “maar” til at forbinde en indrømmelse med en vigtig indvending.

niemand “Niemand” betyder «ingen» i “niemand hield me op de hoogte”. Det angiver, at ikke én person gav kunden information. Brug “niemand” som subjekt, når du vil sige, at ingen udførte den relevante handling.

hield “Hield” indgår i “hield me op de hoogte” og betyder her, at nogen sørgede for at holde kunden informeret. I dialogen siger “niemand hield me op de hoogte”, at ingen gav en opdatering. Brug hele mønstret, når du taler om løbende information under en ventetid.

op de hoogte “Op de hoogte” betyder i “hield me op de hoogte” «informeret» eller «ajour». Hele udtrykket betyder at holde nogen informeret; “op” og “de hoogte” bidrager sammen til den faste betydning, så det bør læres som en hel konstruktion. Brug mønstret “iemand op de hoogte houden” om at give en person løbende information.

We “We” betyder «vi» i “We hadden je op de hoogte moeten houden”. Det er subjektet, som erkender sit ansvar for at informere kunden. Brug “we” til at tale på vegne af et team eller en serviceorganisation.

hadden “Hadden” indgår i “We hadden je op de hoogte moeten houden” og hjælper med at udtrykke, hvad medarbejderne burde have gjort tidligere. Sammen med “moeten houden” viser det et uopfyldt ansvar for at informere kunden. Brug hele mønstret til at sige, at nogen burde have udført en handling.

houden “Houden” betyder «holde» i “je op de hoogte houden”, men i denne faste konstruktion betyder det at holde nogen informeret. Objektet “je” er den person, der skulle have fået information. Brug mønstret “iemand op de hoogte houden” ved løbende opdateringer.

terwijl “Terwijl” betyder «mens» i “terwijl je wachtte” og forbinder informationen med den periode, hvor kunden ventede. Det indleder en sætning om en samtidig handling. Brug “terwijl” til at beskrive, hvad der sker under en anden handling.

wachtte “Wachtte” betyder «ventede» i “terwijl je wachtte”. Det beskriver kundens ventning i den periode, hvor medarbejderen burde have givet information. Brug “terwijl je wachtte” til at forklare, hvad der skete under en ventetid.

probeer “Probeer” betyder «prøver» i “Ik probeer niet moeilijk te doen”. Taleren forklarer, at han ikke forsøger at være besværlig, selv om han klager. Brug “Ik probeer ... te doen” til at beskrive, hvad du forsøger at gøre.

niet “Niet” nægter udsagnet i “Ik probeer niet moeilijk te doen” og betyder «ikke». Det står foran den del, der beskriver den handling eller adfærd, taleren afviser. Brug “niet” til at gøre en handling eller beskrivelse negativ.

moeilijk “Moeilijk” betyder «vanskelig» eller «besværlig», men i “moeilijk te doen” beskriver det en person, der opfører sig besværligt. Det er derfor hele udtrykket “niet moeilijk te doen”, der betyder «ikke at være besværlig». Brug konstruktionen, når du vil afvise, at en rimelig klage skyldes besværlig adfærd.

doen “Doen” betyder «gøre» i “moeilijk te doen”. Sammen med “moeilijk” indgår det i udtrykket for at opføre sig besværligt, ikke i betydningen at udføre en konkret opgave. Brug “te doen” efter “proberen” for at angive den handling, man forsøger at udføre.

verwachtte “Verwachtte” betyder «forventede» i “ik verwachtte een betere service”. Taleren sammenligner den modtagne service med det niveau, han havde regnet med. Brug “ik verwachtte ...” til at forklare, hvad du havde regnet med at få.

betere “Betere” betyder «bedre» i “een betere service” og udtrykker, at den forventede service skulle have været af højere kvalitet. Det står foran “service”. Brug “een betere ...” til at beskrive en forbedring i forhold til den nuværende eller oplevede situation.

zal “Zal” betyder her «vil» i “Ik zal de manager vragen ...” og viser medarbejderens plan eller løfte om at spørge lederen. Det står foran “vragen”. Brug “Ik zal ...” til at fortælle, hvad du vil gøre som næste skridt.

manager “Manager” betyder «leder» eller «manager» i “de manager”. Det er den person, som skal kontaktes for at give et skriftligt svar. Ved en servicehenvendelse kan “de manager” betegne den ansvarlige leder.

vragen “Vragen” betyder «spørge» eller «bede» i “de manager vragen om schriftelijk te reageren”. Her handler det om at bede lederen om at svare. Brug mønstret “iemand vragen om ... te ...” til at bede en person udføre noget.

om “Om” indleder i “vragen om schriftelijk te reageren” den handling, som lederen bliver bedt om at udføre. Her svarer konstruktionen til «at» i “bede nogen om at reagere”. Brug “vragen om ... te ...” efter “vragen”, når du angiver den ønskede handling.

schriftelijk “Schriftelijk” betyder «skriftligt» i “schriftelijk te reageren” og beskriver, hvordan lederen skal svare. Det står foran “te reageren”. Brug “schriftelijk” til at angive, at en besked eller reaktion skal gives på skrift.

reageren “Reageren” betyder «reagere» eller her «svare» i “schriftelijk te reageren”. Det er den handling, som manageren bliver bedt om at udføre skriftligt. Brug mønstret “schriftelijk reageren” om at give et skriftligt svar på en henvendelse.

zou “Zou” betyder «ville» i “Dat zou helpen” og gør udsagnet til en vurdering af, hvad et skriftligt svar ville føre til. Det udtrykker her, at svaret ville være nyttigt. Brug “Dat zou ...” til høfligt at sige, hvad der ville hjælpe.

helpen “Helpen” betyder «hjælpe» i “Dat zou helpen”. Sammen med “zou” beskriver det den positive virkning af et skriftligt svar. Brug “Dat zou helpen” som en høflig måde at sige, at et foreslået skridt vil være nyttigt.

alleen “Alleen” betyder her «bare» eller «kun» i “Ik wil alleen dat de kwestie ...”. Det begrænser kundens krav til, at sagen skal håndteres ordentligt. Brug “Ik wil alleen dat ...” til at præcisere et enkelt eller rimeligt ønske.

kwestie “Kwestie” betyder «sag» eller «problem» i “de kwestie goed wordt afgehandeld”. Det henviser til den klage og det serviceproblem, som samtalen handler om. Brug “de kwestie” til at omtale en sag, der allerede er kendt i samtalen.

goed “Goed” betyder «godt» eller her «ordentligt» i “goed wordt afgehandeld”. Det beskriver, hvordan sagen skal håndteres. Brug “iets goed afhandelen” om at behandle en sag på en tilfredsstillende måde.

wordt “Wordt” indgår i “de kwestie goed wordt afgehandeld” og viser, at sagen bliver behandlet i den passive formulering. Fokus ligger på “de kwestie”, ikke på hvem der udfører handlingen. Brug “wordt ... afgehandeld” til at sige, at en sag bliver håndteret.

afgehandeld “Afgehandeld” betyder «håndteret» eller «afsluttet» i “de kwestie goed wordt afgehandeld”. Sammen med “wordt” beskriver det, at sagen skal behandles korrekt. Brug “een kwestie afhandelen” om at tage sig af en sag og føre den til en afslutning.

Wacht “Wacht” betyder «vent» i “Wacht hier alstublieft”. Det er medarbejderens direkte anmodning til kunden om at blive stående. Sammen med “alstublieft” bliver anmodningen høflig.

hier “Hier” betyder «her» i “Wacht hier alstublieft” og angiver det sted, hvor kunden skal vente. Det står efter “Wacht”. Brug “hier” til at angive det sted, hvor en person skal blive.

alstublieft “Alstublieft” betyder «venligst» eller «vær venlig» i “Wacht hier alstublieft”. Det gør opfordringen mere høflig og passende ved en service- eller kundeskranke. Brug det sammen med en anmodning, når du vil bede nogen gøre noget på en høflig måde.

met “Met” betyder «med» i “met de manager” og angiver, hvem medarbejderen skal tale med. Det står foran “de manager”. Brug “met” til at angive den person, man taler eller samarbejder med.

praat “Praat” betyder «taler» eller «snakker» i “terwijl ik met de manager praat”. Det beskriver medarbejderens samtale med lederen, mens kunden venter. Brug “met iemand praten” til at sige, at du taler med en bestemt person.

Grammatikpunkter

te + infinitief

moeilijk te doen

mukələk tə dun

at være besværlig

te står foran infinitiven doen og danner en infinitivkonstruktion, som ofte svarer til dansk at + verb.

comparatief bijvoeglijk naamwoord + zelfstandig naamwoord

betere service

beetərə særvis

bedre service

betere er komparativformen af goed og får -e foran substantivet service.

Nederlandsk Ordforråd

afspraak Substantiv

afspraakh aftale

bevestigde Adjektiv

bəfæstikhdə bekræftede

een klacht indienen Frase

ən khlakt indinən indgive en klage

gebeurd Verbum

khəburt sket

gewacht Verbum

khəvakht ventet

gisteren Adverbium

khisterən i går

graag Adverbium

khraakh gerne

Het spijt me Frase

ət spæjt mə Det er jeg ked af

lang Adverbium

lang lang tid

service Substantiv

særvis service

uitgelegd Verbum

øjt-khəleekht forklaret

vertraging Substantiv

vərtraakhink forsinkelse

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

i går

Vis Svar

gisteren

gerne

Vis Svar

graag

sket

Vis Svar

gebeurd

bekræftede

Vis Svar

bevestigde