En høflig klage ved en servicebod | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil graag een klacht indienen over de service van gisteren.

   Jeg vil gerne klage over servicen i går.

   Ik wil graag

   jeg vil gerne

   klacht

   klage

   indienen

   indsende

   service

   service

   gisteren

   i går

   Uddybende forklaring

   Ik wil graag er en fast konstruktion til at udtrykke et høfligt ønske: “jeg vil gerne”. wil er 1. person ental i nutid af willen (“ville”); infinitiven er willen, men efter dette udsagnsord står det ønskede udsagnsord normalt i infinitiv. graag gør ønsket venligere og betyder her “gerne”. Eksempel: Ik wil graag water. — “Jeg vil gerne have vand.” klacht betyder “klage”. Det er et navneord med artiklen de: de klacht; flertallet er klachten. I den faste ytring er det en klage, som taleren vil indgive, ikke selve handlingen “at klage”. indienen betyder “at indsende” eller “at indgive” og bruges blandt andet om en formel klage: een klacht indienen. Det er et deleligt udsagnsord. I en hovedsætning kan det finitte udsagnsord og partiklen skilles, for eksempel: Ik dien een klacht in. — “Jeg indgiver en klage.” I den infinitive konstruktion står hele formen indienen samlet efter wil. service betyder her “service” eller “betjening”. Det er et navneord, som normalt bruges med de: de service. I denne ytring er van-forbindelsen med til at angive, hvilken service klagen vedrører: de service van gisteren. gisteren betyder “i går”. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Det står her efter van og præciserer tidspunktet for servicen: de service van gisteren — “servicen i går”. Samlet bygges ytringen sådan op: Ik wil graag + een klacht indienen + over de service van gisteren. over angiver emnet for klagen, så hele sætningen betyder: “Jeg vil gerne klage over servicen i går.”

2. Het spijt me dat te horen. Kun je me vertellen wat er is gebeurd?

   Det er jeg ked af at høre. Kan du fortælle mig, hvad der skete?

   Het spijt me

   Det er jeg ked af

   dat te horen

   at høre det

   Kun je

   kan du

   vertellen

   fortælle

   wat er is gebeurd

   hvad der skete

   Uddybende forklaring

   Het spijt me er en fast hollandsk konstruktion, som her betyder "det er jeg ked af" eller "det beklager jeg". spijt er et navneord i konstruktionen, og me er den personlige form for "mig" som den, der oplever beklagelsen. Eksempel: Het spijt me. — "Det er jeg ked af." dat te horen betyder her "at høre det". te horen er infinitiven af horen ("høre") med te. Her er dat et pronomen med betydningen "det" eller "det, som er blevet sagt"; det er ikke en underordnende konjunktion i denne konstruktion. Eksempel: Het is fijn dat te horen. — "Det er rart at høre det." Kun je er et spørgsmålsmønster med kunnen ("kunne") og je ("du"). kun er formen af kunnen, der bruges i denne omvendte ordstilling med et entals-subjekt: Kun je ...? betyder "Kan du ...?" I en almindelig hovedsætning står subjektet normalt før verbet: Je kunt ... — "Du kan ...". kun og kunt er begge former af kunnen; kun står her foran je i spørgsmålet. vertellen betyder "at fortælle". Det står som infinitiv efter kun, fordi kunnen er et modalverb. Sammen med me i Kun je me vertellen ...? bliver betydningen "Kan du fortælle mig ...?" Eksempel: Kun je me vertellen waar het station is? — "Kan du fortælle mig, hvor stationen er?" wat er is gebeurd er en indirekte spørgende ledsætning og betyder "hvad der skete". wat betyder her "hvad". er er et ikke-henvisende hollandsk element, der bruges i spørgsmålet om, hvad der er sket; det henviser ikke til en bestemt ting. is gebeurd er perfektum af gebeuren ("ske"): gebeurd er perfektum participium, og is er hjælpeverbet. I et direkte spørgsmål kan man sige: Wat is er gebeurd? — "Hvad skete der?" I den indirekte version står verballeddet til sidst: ... wat er is gebeurd. Hele ytringen bygges således op: Het spijt me udtrykker beklagelsen, dat te horen angiver det, taleren er ked af at høre, og Kun je me vertellen spørger, om den anden kan fortælle noget. Den afsluttende ledsætning wat er is gebeurd angiver det, der ønskes fortalt. Samlet betyder sætningen: "Det er jeg ked af at høre. Kan du fortælle mig, hvad der skete?"

3. Ik heb lang gewacht na mijn bevestigde afspraak.

   Jeg ventede længe efter min bekræftede aftale.

   Ik heb

   jeg har

   lang

   længe

   gewacht

   ventet

   na

   efter

   mijn

   min

   bevestigde

   bekræftede

   afspraak

   aftale

   Uddybende forklaring

   Ik heb er 1. person ental af hebben: det betyder her “jeg har” og fungerer som hjælpeverbum. Sammen med et perfektum participium danner det den sammensatte datid: Ik heb gewacht = “jeg ventede” / “jeg har ventet”. Det er Ik, der viser personen; heb er formen for ental 1. person. Eksempel: Ik heb gewerkt. — “Jeg arbejdede / har arbejdet.” lang betyder her “længe”, altså med lang varighed. Det er et adverbium i denne brug og beskriver, hvor længe ventningen varede. Eksempel: Zij wacht lang. — “Hun venter længe.” gewacht er perfektum participium af verbet wachten (“at vente”). I konstruktionen heb gewacht markerer det den afsluttede eller betragtede ventning; det er ikke heb, der betyder “ventet”. Eksempel: We hebben op de bus gewacht. — “Vi ventede på bussen.” na er en præposition med betydningen “efter”. Her indleder den tidsleddet na mijn bevestigde afspraak, som placerer ventningen efter aftalen. Eksempel: Na de les ging ik naar huis. — “Efter timen gik jeg hjem.” mijn er et possessivt ord, der betyder “min” og står foran det, der tilhører eller er knyttet til taleren. Formen mijn varierer ikke efter ental/flertal eller efter, om substantivet er et de- eller het-ord: mijn afspraak og mijn boek. Det angiver ejerskab eller tilknytning, ikke i sig selv et bestemt antal. bevestigde er den attributive form af bevestigen (“at bekræfte”). Her betyder den “bekræftede” og beskriver afspraak. Grundformen i perfektum participium er bevestigd; foran et substantiv får den her den attributive endelse -e, så formen bliver bevestigde. Det er altså bevestigde, der er den bøjede beskrivende form, ikke afspraak. Eksempel: een bevestigde reservering — “en bekræftet reservation.” afspraak er et substantiv, der her betyder “aftale”. Flertalsformen er afspraken. I den faste sætning er det en aftale, som allerede er blevet bekræftet: mijn bevestigde afspraak = “min bekræftede aftale”. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik heb gewacht betyder “jeg ventede / har ventet”, lang angiver ventningens varighed, og na mijn bevestigde afspraak angiver, at ventningen fandt sted efter talerens bekræftede aftale. Hele betydningen er derfor: “Jeg ventede længe efter min bekræftede aftale.”

4. Die vertraging had toen uitgelegd moeten worden.

   Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.

   Die

   den

   vertraging

   forsinkelse

   had

   havde

   toen

   på det tidspunkt

   uitgelegd

   forklaret

   moeten worden

   skulle blive

   Uddybende forklaring

   Die er her et påpegende bestemmende ord, ikke den bestemte artikel. Sammen med vertraging betyder det “den forsinkelse” eller “den dér forsinkelse”. Die bruges blandt andet foran entalsord med de-ordets grammatiske køn og foran flertalsord; den konkrete form vælges altså ikke kun ud fra ental. vertraging betyder her “forsinkelse”. Flertalsformen er vertragingen, som i kontekstens er vertragingen kunnen ontstaan — “der kan opstå forsinkelser”. Ordet betegner selve forsinkelsen, mens vertragen er et separat verbum med betydningen “forsinke”. had er datidsformen af hebben “have” i 3. person ental. Her fungerer den som hjælpeverbum i en fortidskonstruktion med modalverbet moeten. Eksempel: Zij had gewacht. — “Hun havde ventet.” toen betyder her “på det tidspunkt” og angiver et bestemt tidligere tidspunkt. Det er her et tidsadverbium; i andre sammenhænge kan toen også være en tidskonjunktion, der indleder en ledsætning. uitgelegd er perfektum participium af uitleggen “forklare”. I denne sætning betyder det “forklaret”. Eksempel: Ik heb de regel uitgelegd. — “Jeg har forklaret reglen.” Her indgår det i stedet i en passiv konstruktion. moeten worden består af moeten “skulle/behøve at” og worden, infinitiven af worden “blive”. Sammen med uitgelegd danner det den passive konstruktion uitgelegd moeten worden: “skulle blive forklaret”. I kombinationen had ... moeten worden udtrykkes det, at noget burde have været gjort tidligere. moeten står her som infinitiv, og worden markerer passiven. Et genbrugeligt mønster er [subjekt] had [participium] moeten worden, for eksempel: De fout had eerder gemeld moeten worden. — “Fejlen burde være blevet meldt tidligere.” Eksemplet er en ny øvesætning, ikke en oplysning fra samtalen. Hele utterancen samler Die vertraging som grammatisk subjekt, uitgelegd worden som passiven “blive forklaret”, had ... moeten som den fortidige modalitet og toen som tidspunktet. Derfor betyder den: “Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.”

5. Ik begrijp dat er vertragingen kunnen ontstaan, maar niemand hield me op de hoogte.

   Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.

   Ik begrijp

   jeg forstår

   vertragingen

   forsinkelser

   kunnen ontstaan

   kan opstå

   niemand

   ingen

   hield me op de hoogte

   gav mig en opdatering

   Uddybende forklaring

   Ik begrijp betyder her “jeg forstår”. begrijp er nutidsformen af begrijpen med subjektet ik: ik begrijp, mens infinitiven er begrijpen. Et nyttigt eksempel er: Ik begrijp het. — “Jeg forstår det.” vertragingen betyder “forsinkelser” her. Det er flertal af vertraging; entalsformen er een vertraging, og flertalsendelsen er -en. I konstruktionen er vertragingen fungerer er som et eksistentielt ord, omtrent “der”, så der præsenteres forsinkelser som noget, der kan ske. kunnen ontstaan betyder “kan opstå”. kunnen er modalverbet “at kunne” og står her i nutid med formen kunnen; ontstaan er infinitiven “opstå”. Mønstret er kunnen + infinitiv, for eksempel: Er kunnen problemen ontstaan. — “Der kan opstå problemer.” I ledsætningen efter dat står den finitte verbgruppe mod slutningen: dat er vertragingen kunnen ontstaan. niemand betyder “ingen” og fungerer som subjekt. Det behandles grammatisk som ental, hvilket ses i verbformen i den følgende del: niemand hield, ikke en flertalsform. Det angiver, at ingen person gav den omtalte opdatering; det siger ikke noget om, hvor mange personer der ellers var til stede. hield me op de hoogte betyder her “gav mig en opdatering” eller mere ordret “holdt mig informeret”. Den faste konstruktion er iemand op de hoogte houden — “at holde nogen informeret”. hield er datidsformen af det uregelmæssige verbum houden (“holde”): houden – hield – gehouden. me er objektet og betyder “mig”. I den faste konstruktion kan objektet skifte: We houden je op de hoogte. — “Vi holder dig informeret.” Første del samles som Ik begrijp dat er vertragingen kunnen ontstaan: “Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser.” dat indleder ledsætningen, og kunnen ontstaan udtrykker muligheden for, at forsinkelser opstår. Efter maar kommer kontrasten: niemand hield me op de hoogte — “men ingen gav mig en opdatering.” Hele udtalelsen betyder derfor: “Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.” Konstruktionen iemand op de hoogte houden kan genbruges både i nutid og datid ved at bøje houden, mens op de hoogte forbliver uændret.

6. We hadden je op de hoogte moeten houden terwijl je wachtte.

   Vi burde have holdt dig informeret, mens du ventede.

   We hadden

   vi havde

   je

   dig

   op de hoogte … houden

   holde informeret

   moeten

   burde

   terwijl

   mens

   wachtte

   ventede

   Uddybende forklaring

   We hadden betyder her “vi havde” og danner sammen med de følgende infinitiver en tilbageblikskonstruktion. hadden er datidsformen af hebben for we; i denne konstruktion fungerer hebben som hjælpeverbum. je er den ubøjelige pronominalform “dig” her, altså den person, som skulle have modtaget informationen. Den samme form je kan også betyde “du” i andre grammatiske roller; det er funktionen i sætningen, ikke formen alene, der viser rollen her. op de hoogte houden er et fast nederlandsk udtryk for at holde nogen informeret eller give dem løbende information. houden er grundformen “holde”, og udtrykket kan genbruges i mønsteret iemand op de hoogte houden — “holde nogen informeret”. I den faste sætning er udtrykket delt af moeten, men de to dele hører stadig sammen. moeten betyder her “skulle/burde” og står i infinitiv efter hadden. Kombinationen hadden ... moeten houden udtrykker, at det i fortiden var noget, vi burde have gjort, men formuleringen siger ikke i sig selv, om det faktisk skete. Eksempel: We hadden haar moeten bellen. — “Vi burde have ringet til hende.” terwijl betyder “mens” og indleder en ledsætning, der angiver, hvad der foregik samtidig med den handling, der omtales. wachtte betyder her “ventede”. Grundformen er wachten — “vente”. Formen er datid for den entalige person, der omtales med je; den regelmæssige datidsdannelse bruger stammen wacht plus -te. Eksempel: Ik wachtte buiten. — “Jeg ventede udenfor.” Samlet består sætningen af We hadden ... moeten houden — “vi burde have holdt” — og je op de hoogte — “dig informeret”. Ledsætningen terwijl je wachtte betyder “mens du ventede”. Hele betydningen er derfor: “Vi burde have holdt dig informeret, mens du ventede.”

7. Ik probeer niet moeilijk te doen, maar ik verwachtte een betere service.

   Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede bedre service.

   probeer

   prøver

   moeilijk te doen

   at være besværlig

   verwachtte

   forventede

   betere

   bedre

   service

   service

   Uddybende forklaring

   probeer er nutidsformen af proberen i 1. person ental sammen med ik: “jeg prøver”. Grundformen er proberen; i nutid får ik formen probeer. Eksempel: Ik probeer te helpen. — “Jeg prøver at hjælpe.” moeilijk te doen er den faste konstruktion moeilijk doen, her med te foran infinitiven doen. I denne sammenhæng betyder den “at være besværlig” eller “at gøre tingene vanskelige”, ikke bogstaveligt “at gøre noget svært”. niet hører sammen med konstruktionen i sætningen og gør betydningen negativ: “ikke at være besværlig”. Eksempel: Zij doet niet moeilijk. — “Hun er ikke besværlig.” verwachtte er datidsformen af verwachten for ik: “jeg forventede”. Den beskriver her en forventning, der lå før taletidspunktet. Nutidsformen er verwacht; den regelmæssige datidsform for ental er verwachtte. Eksempel: Ik verwachtte een antwoord. — “Jeg forventede et svar.” betere er den attributive komparativform af adjektivet goed. Sammenlign goed — beter — best; i denne sætning står komparativen foran substantivet service og får endelsen -e, fordi service er et de-ord: een betere service. Det er adjektivet beter, ikke substantivet, der bærer endelsen. Ved et intetkønsord i ental kan man derimod få een beter ..., for eksempel een beter plan. Eksempel: Dit is een betere oplossing. — “Dette er en bedre løsning.” service betyder “service” eller “betjening”. Det er et lånord, der på nederlandsk normalt bruges som et de-ord: de service. I denne sætning står det efter een betere som det, taleren forventede. Eksempel: De service was goed. — “Servicen var god.” Samlet består sætningen af Ik probeer (“jeg prøver”) plus den negative konstruktion niet moeilijk te doen (“ikke at være besværlig”). maar betyder “men” og forbinder dette med ik verwachtte een betere service (“jeg forventede bedre service”). Hele udsagnet er derfor: “Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede bedre service.”

8. Ik zal de manager vragen om schriftelijk te reageren.

   Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.

   Ik zal

   jeg vil

   manager

   leder

   vragen

   bede; spørge

   om … te

   at … / om at …

   schriftelijk

   skriftligt

   reageren

   svare; reagere

   Uddybende forklaring

   Ik zal betyder her “jeg vil” og består af første person ental af ik plus zal, en form af zullen. Konstruktionen kan blandt andet udtrykke en fremtidig handling eller en beslutning/intention: Ik zal bellen. — “Jeg vil ringe.” manager er et låneord for en leder eller ansvarlig person. Det er denne person, som taleren vil bede om noget i den faste sætning. Eksempel: de manager van het team — “holdets leder”. vragen betyder her “bede” og står i infinitiv. Det kan også betyde “spørge”, afhængigt af konstruktionen. Sammenlign Ik vraag het aan haar. — “Jeg spørger hende om det” — med Ik vraag haar om te komen. — “Jeg beder hende om at komme.” Her er betydningen den sidste: taleren vil bede lederen om at gøre noget. om og te indleder tilsammen infinitivkonstruktionen om te reageren. I mønstret iemand vragen om te helpen står personen, der bliver bedt, før om, mens om te indleder handlingen: “bede nogen om at hjælpe”. om står altså ikke foran personen i denne sætning; manager står mellem vragen og om. schriftelijk betyder “skriftligt” og beskriver måden, svaret skal gives på. Det fungerer som adverbium her. Den beslægtede form schriftelijke bruges som adjektiv foran et substantiv, for eksempel een schriftelijke reactie — “et skriftligt svar”. reageren betyder “at reagere” eller, i denne konkrete sammenhæng, “at svare”. Det er infinitiven efter te: te reageren. Sammen med schriftelijk betegner det at svare skriftligt. Hele strukturen er Ik zal + person + vragen om te + handling: “Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.” Den danske oversættelse bruger “svare”, fordi reageren i denne sammenhæng handler om et skriftligt svar.

9. Dat zou helpen. Ik wil alleen dat de kwestie goed wordt afgehandeld.

   Det ville hjælpe. Jeg vil bare have, at sagen bliver håndteret ordentligt.

   Dat

   det

   zou

   ville

   helpen

   hjælpe

   Ik wil

   jeg vil

   alleen

   bare

   dat

   at

   de kwestie

   sagen

   goed

   ordentligt

   wordt afgehandeld

   bliver håndteret

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et henvisende pronomen for noget, der allerede er relevant i situationen; den konkrete henvisning er ikke fastlagt af denne sætning alene. Det er ikke nødvendigvis det samme som et bestemt navneord i nærheden. zou er en form af zullen. Sammen med infinitiven helpen udtrykker zou helpen en hypotetisk eller forsigtigt formuleret betydning: “ville hjælpe”. En nyttig kæde er helpen – zou helpen (“hjælpe” – “ville hjælpe”). Eksempel: Dat zou nuttig zijn. — “Det ville være nyttigt.” helpen er infinitiven “hjælpe”. I den faste sætning står den efter zou; efter denne form kommer verbet i infinitiv, ikke i en bøjet nutidsform. Ik wil betyder “jeg vil” eller “jeg ønsker”. wil er første person ental af willen; andre former er for eksempel jij wilt (“du vil”) og hij wil (“han vil”). Her udtrykker konstruktionen talerens ønske, ikke en fremtidig forudsigelse. Eksempel: Ik wil wachten. — “Jeg vil vente.” alleen betyder her “bare” i betydningen “kun”. Det begrænser ønsket: taleren ønsker netop, at sagen håndteres ordentligt. Det skal ikke forstås som “alene” i betydningen uden andre personer. dat indleder her en ledsætning efter Ik wil: Ik wil dat ... svarer til “Jeg vil have, at ...”. Dette dat er en forbindende konjunktion og er ikke det samme som det henvisende pronomen Dat i begyndelsen, selv om formen er den samme. de kwestie betyder “sagen” eller “spørgsmålet”. kwestie er navneordets grundform, og de er den bestemte artikel, der hører til dette de-ord. I andre sammenhænge kan kwestie også betegne et spørgsmål eller en problemstilling; her er den tilsigtede betydning “sagen”. goed står her som adverbium og beskriver, hvordan håndteringen sker: “ordentligt” eller “godt”. Adjektivet goed kan også beskrive et navneord, for eksempel een goed plan — “en god plan”; i denne sætning modificerer det ikke kwestie, men verbhandlingen. wordt afgehandeld er en passiv verbkonstruktion: wordt er tredje person ental af worden, og afgehandeld er perfektum participium af afhandelen (“behandle” eller “håndtere”). Den betyder her “bliver håndteret”. I passiven er sagen det grammatiske subjekt, altså det, der udsættes for handlingen, mens den, der håndterer den, ikke nævnes. Eksempel: De aanvraag wordt snel afgehandeld. — “Ansøgningen bliver behandlet hurtigt.” Hele sætningen samles sådan: Dat zou helpen — “Det ville hjælpe.” Derefter angiver Ik wil alleen dat ... ønsket, og de kwestie goed wordt afgehandeld siger, hvad ønsket går ud på: “Jeg vil bare have, at sagen bliver håndteret ordentligt.”

10. Wacht hier alstublieft terwijl ik met de manager praat.

    Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.

    Wacht

    vent

    hier

    her

    alstublieft

    venligst

    terwijl

    mens

    ik

    jeg

    met

    med

    manager

    leder

    praat

    taler

    Uddybende forklaring

    Wacht er imperativ af wachten — “at vente”. Det er en anmodning eller besked til én eller flere personer om at vente. En nyttig kontrast er Wacht! (“Vent!”) og Wacht u even. (“Vent et øjeblik.”), hvor u gør tiltalen høflig på en anden måde. hier betyder “her” og angiver stedet for det, som modtageren skal gøre. Det kan genbruges i korte sætninger som Blijf hier. — “Bliv her.” alstublieft gør anmodningen høflig og svarer her til “venligst”. Det kan stå sammen med en imperativ, som i Kom alstublieft binnen. — “Kom venligst ind.” terwijl indleder en ledsætning, der beskriver noget, som foregår samtidig med hovedsætningen: “mens”. I mønstret terwijl + ledsætning står verbet normalt sidst i ledsætningen, som i terwijl ik wacht — “mens jeg venter”. ik er første persons entalspronomen: “jeg”. Det er den, der taler, som udfører handlingen i ledsætningen. Et eksempel er Ik wacht hier. — “Jeg venter her.” met betyder “med” og markerer her den person, som taleren har en samtale med. Det kan bruges i Ik praat met haar. — “Jeg taler med hende.” manager er et navneord for en leder eller ansvarlig person. I den faste oversættelse forstås det som “lederen”. Et nært, men ikke identisk ord er leider, som også betyder “leder”; manager bruges ofte om en person med ledelsesansvar i en organisation eller virksomhed. praat er nutidsformen af praten, “at tale”. I denne sætning passer den til ik: ik praat — “jeg taler”. Formen praat kan også bruges med hij, zij eller het, men her viser ik, hvilken person der er tale om. Praten kræver ikke nødvendigvis et objekt; med met angives samtalepartneren, som i Zij praat met de docent. — “Hun taler med læreren.” Samlet består sætningen af den høflige anmodning Wacht hier alstublieft — “Vent venligst her” — og ledsætningen terwijl ik met de manager praat — “mens jeg taler med lederen”. Hele betydningen er derfor: “Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.”