Indtjekning til en konference | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb me online ingeschreven voor de conferentie van vandaag.

   Jeg tilmeldte mig dagens konference online.

   Ik heb

   jeg har

   me

   mig

   online

   online

   ingeschreven

   tilmeldt

   voor

   til

   conferentie

   konference

   vandaag

   i dag

   Uddybende forklaring

   Ik heb består af subjektet ik (“jeg”) og hjælpeverbet heb (“har”). Sammen med et perfektum participium danner det her en afsluttet handling: ik heb ... ingeschreven svarer i denne sammenhæng til “jeg tilmeldte mig”. Heb er formen af hebben for ik; andre personer har for eksempel je hebt og wij hebben. me er det refleksive pronomen “mig”. Det viser, at subjektet ik selv er den, der bliver tilmeldt. I denne konstruktion står det mellem hjælpeverbet og participiet. Eksempel: Ik heb me vergist. — “Jeg tog fejl.” online betyder “online” og angiver, hvordan tilmeldingen blev foretaget. Det er et adverbium og ændrer ikke formen af de andre ord. ingeschreven er perfektum participium af inschrijven (“tilmelde”, “skrive ind”). Verbet er her refleksivt: zich inschrijven betyder “at tilmelde sig”. Den nyttige formkæde er inschrijven — schreef in — heeft zich ingeschreven; participiet ingeschreven bruges sammen med hebben i denne sætning. Eksempel: Zij heeft zich voor de cursus ingeschreven. — “Hun har tilmeldt sig kurset.” voor betyder her “til” i forbindelsen med det arrangement, man tilmelder sig. Mønstret er zich inschrijven voor + arrangement: Ik schrijf me voor de cursus in. — “Jeg tilmelder mig kurset.” conferentie er substantivet “konference”. Det står efter artiklen de i de conferentie; de er den bestemte artikel, mens selve substantivet er conferentie. Eksempel: De conferentie begint morgen. — “Konferencen begynder i morgen.” vandaag betyder “i dag”. I de conferentie van vandaag knytter det sig til konferencen og betyder “dagens konference”; van udtrykker her relationen “af/fra”. Samlet er strukturen Ik heb me online ingeschreven voor de conferentie van vandaag: subjektet ik + perfektum med heb og ingeschreven, det refleksive me, mådesadverbiet online og målet for tilmeldingen voor de conferentie van vandaag. Hele ytringen betyder: “Jeg tilmeldte mig dagens konference online.”

2. Ik kan je helpen met inchecken. Bevestig je inschrijving op dit scherm.

   Jeg kan hjælpe dig med at tjekke ind. Bekræft venligst din tilmelding på denne skærm.

   Ik kan

   jeg kan

   helpen

   hjælpe

   inchecken

   tjekke ind

   Bevestig

   bekræft

   inschrijving

   tilmelding

   dit

   denne

   scherm

   skærm

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner sammen med det følgende udsagnsord en konstruktion for mulighed eller evne: ik kan + infinitiv. Ik er første person ental, og kan er nutidsformen af kunnen; med andre subjekter ses for eksempel jij kunt/kan og wij kunnen. I denne sætning er je den person, som hjælpen er rettet mod; je er den almindelige ubetonede form af “dig” her. helpen er infinitiven “at hjælpe”. Efter kan står verbet i infinitiv: Ik kan je helpen = “Jeg kan hjælpe dig”. helpen kan også bruges uden modalverbum, for eksempel: Ik help je. — “Jeg hjælper dig.” inchecken betyder her “at tjekke ind”. Det er et lån fra engelsk, som på nederlandsk bruges som et verbum; infinitiven har formen inchecken. Sammen med helpen met angiver det den aktivitet, hjælpen gælder: helpen met + infinitiv = “hjælpe med at …”. Her er inchecken derfor ikke en ny person eller genstand, men selve handlingen. Bevestig betyder “bekræft”. Det er imperativformen, altså en direkte opfordring til den person, der tiltales. Den hænger sammen med infinitiven bevestigen; imperativens slutning er ikke med i Bevestig. Eksempel: Bevestig je keuze. — “Bekræft dit valg.” inschrijving betyder her “tilmelding” eller “registrering”. Formen er et navneord; i den faste tekst henviser den, med støtte fra den foregående kontekst, til tilmeldingen til konferencen. Den bestemte form er de inschrijving, mens een inschrijving er ubestemt. Det ubestemte kendeord udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. dit betyder “denne” i denne brug. Det er et demonstrativt bestemmende ord, der bruges med et intetkønssubstantiv i ental; scherm er netop et het-ord: het scherm, derfor dit scherm. Med et de-ord i ental bruges normalt deze, som i deze pagina — “denne side”. scherm betyder “skærm”. Udtrykket op dit scherm betyder “på denne skærm”. Her placerer op handlingens eller oplysninger­nes relation til skærmen; det betyder ikke, at skærmen nødvendigvis er fysisk oven på noget. Hele utterancen bygges sådan op: Ik kan + je helpen udtrykker, at taleren kan hjælpe den tiltalte person, og met inchecken præciserer, at hjælpen gælder indtjekningen. Derefter følger imperativet Bevestig, som opfordrer modtageren til at bekræfte je inschrijving — “din tilmelding” — op dit scherm — “på denne skærm”. Samlet betyder det: “Jeg kan hjælpe dig med at tjekke ind. Bekræft din tilmelding på denne skærm.”

3. Mijn inschrijving en de middagworkshop die ik heb gekozen, staan erop.

   Den viser min tilmelding og den workshop om eftermiddagen, jeg valgte.

   inschrijving

   tilmelding

   middagworkshop

   workshop om eftermiddagen

   gekozen

   valgt

   staan erop

   står angivet

   Uddybende forklaring

   inschrijving betyder her en tilmelding. Det er et substantiv; den bestemte form er de inschrijving, og flertal er inschrijvingen. I den faste sætning er Mijn inschrijving en del af det, der står angivet. middagworkshop er et sammensat substantiv: en workshop, der finder sted om eftermiddagen. Det er hele ordet, der betegner arrangementet. I denne type sammensætning står det bestemmende led normalt først, som i middagworkshop. gekozen er perfektum participium af kiezen (at vælge). Kæden er kiezen – koos – gekozen: infinitiv, datidsform og participium. I die ik heb gekozen bruges participiet sammen med hjælpeverbet heb; hele ledsætningen betyder “som jeg har valgt”. Die henviser her til workshoppen, sådan som den faste oversættelse angiver. staan erop kombinerer staan (stå) med erop, som består af er og op og her betyder “på det/derpå”. I denne sammenhæng betyder forbindelsen ikke nødvendigvis fysisk at stå, men at være anført eller vist på en skærm eller i en oversigt. Staan har flertalsformen, fordi subjektet består af Mijn inschrijving og de middagworkshop. At verbet står efter subjektet skyldes derimod den almindelige ordstilling i en nederlandsk hovedsætning, ikke flertallet. I ledsætningen die ik heb gekozen står hjælpeverbet heb sidst, som det er almindeligt i en nederlandsk ledsætning. Samlet er Mijn inschrijving en de middagworkshop die ik heb gekozen, staan erop. en sætning, hvor subjektet består af tilmeldingen og den eftermiddagsworkshop, som taleren har valgt. Staan erop siger, at disse oplysninger er angivet dér, med “dér” bestemt af den omgivende situation, her skærmen eller oversigten. Meningen er derfor: “Den viser min tilmelding og den workshop om eftermiddagen, jeg valgte.”

4. Ik zie die workshop bij de gegevens voor je badge staan.

   Jeg kan se, at den workshop står sammen med oplysningerne på dit navneskilt.

   zie

   ser

   die

   den/det dér

   workshop

   workshop

   bij

   ved eller sammen med

   gegevens

   oplysninger

   voor

   til eller for

   je

   dit/din

   badge

   navneskilt

   staan

   stå

   Uddybende forklaring

   zie er nutidsformen af zien i 1. person ental: ik zie = “jeg ser”. I konstruktionen iets zien staan ser man noget, mens det står et sted. Eksempel: Ik zie een fiets staan. — “Jeg kan se, at der står en cykel.” Her er zie ikke det samme som kijk (“kig”); zien beskriver selve synsindtrykket. die betyder her “den” og står foran det entalsord workshop. Det er en demonstrativ form, der bruges med et de-ord i ental; den kan også betyde “den dér”, når man vil pege eller skelne. Den bærer ikke betydningen “workshop” selv. workshop er et låneord for en workshop eller et praktisk kursusforløb. I denne sætning er det det, der ses stå i oplysningerne. Eksempel: De workshop begint om tien uur. — “Workshoppen begynder klokken ti.” bij angiver her, at noget står sammen med eller er knyttet til noget andet: bij de gegevens = “sammen med oplysningerne”. Det kan også betyde “ved” i en fysisk placering, men den ledsagende oversættelse støtter forbindelsen til oplysningerne her. gegevens er flertalsformen af gegeven, “oplysning” eller “data”. Flertallet bruges, fordi der er tale om oplysninger som en samling. Eksempel: De gegevens staan op het formulier. — “Oplysningerne står på formularen.” voor betyder her “til” eller “for” og knytter oplysningerne til det, de vedrører: gegevens voor je badge = “oplysninger til dit navneskilt”. Det er ikke i sig selv et tidsudtryk eller en årsagsforklaring i denne sætning. je er den ubundne, normalt tryksvage possessive form af jij: “din/dit”. Den ændrer ikke form efter køn eller tal på det ejede ord. Den trykstærke form jouw kan bruges ved kontrast, for eksempel jouw badge — “dit navneskilt” med fremhævelse. badge betyder “navneskilt” i den faste oversættelse her. Det er et låneord, og je viser ejerskab: “dit navneskilt”. Eksempel: Waar is je badge? — “Hvor er dit navneskilt?” staan er infinitiven af staan, “stå”. Den står efter zie, fordi mønsteret er ik zie + noget + infinitiv: “jeg ser, at noget står”. Den er altså ikke en nutidsform, der skal tilpasses workshop; den er infinitiv i denne se-konstruktion. Eksempel: Ik zie de naam op de lijst staan. — “Jeg kan se navnet stå på listen.” Samlet bygges sætningen sådan: Ik zie = “Jeg kan se”, die workshop = “den workshop”, bij de gegevens voor je badge = “sammen med oplysningerne til dit navneskilt”, og staan angiver, at workshoppen står dér i den nævnte sammenhæng. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan se, at den workshop står sammen med oplysningerne på dit navneskilt.”

5. Is er een gedrukt programma, of zal ik de onlineversie gebruiken?

   Er der et trykt program, eller skal jeg bruge det online?

   Is er

   er der

   gedrukt

   trykt

   programma

   program

   zal ik

   skal jeg

   onlineversie

   onlineversion

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Is er er den faste måde at spørge, om noget findes eller er til stede: “Er der …?” er er formen af zijn (“at være”), og er fungerer her som et upersonligt pladsord; det peger ikke på en bestemt person eller ting. Mønstret kan genbruges som Is er + en/het + substantiv?, for eksempel: Is er koffie? — “Er der kaffe?” gedrukt er præteritums participium af verbet drukken (“at trykke”) og bruges her som tillægsord: noget, der er trykt. Formen står her foran det ubestemte entalsord programma; i denne kombination får den ikke endelsen -e. Sammenlign het gedrukte programma — “det trykte program” og een gedrukt document — “et trykt dokument”. programma er et intetkønsord: het programma, i flertal de programma's. Her er det det, der spørges om, og gedrukt beskriver det. of forbinder de to alternativer og betyder “eller”. Det første alternativ spørger om, hvorvidt der findes et trykt program; det næste handler om, hvad taleren skal gøre som alternativ. zal ik er inversionen af ik zal: zullen er hjælpeverbet, og zal er dets form i første person ental. Med ik kan zal udtrykke, hvad taleren vil eller skal gøre i den aktuelle situation. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Zal ik wachten? — “Skal jeg vente?” Den relevante form er altså zal fra zullen, ikke en almindelig nutidsform af zijn (“at være”). onlineversie betyder “onlineversion”. Det er et sammensat substantiv af online og versie (“version”); det skrives som ét ord på nederlandsk. Det har fælleskøn: de onlineversie, flertal de onlineversies. I den fulde nominalgruppe i sætningen står den bestemte artikel de foran ordet. gebruiken er infinitiven af gebruiken (“at bruge”). Efter det finitte hjælpeverb zal står hovedverbet i infinitiv, derfor zal ik ... gebruiken og ikke en bøjet nutidsform. Eksemplet Ik zal de kaart gebruiken. betyder “Jeg vil bruge kortet.” Hele spørgsmålet samler først Is er med een gedrukt programma: “Er der et trykt program?” Efter of kommer alternativet zal ik de onlineversie gebruiken?: “eller skal jeg bruge onlineversionen?” Den samlede betydning er derfor: “Er der et trykt program, eller skal jeg bruge det online?”

6. De gedrukte programma's liggen hier, maar de onlineversie heeft de nieuwste zaalindeling.

   De trykte programmer er her, men onlineversionen har de nyeste lokaleanvisninger.

   gedrukte

   trykte

   programma's

   programmer

   liggen

   ligger

   hier

   her

   onlineversie

   onlineversion

   heeft

   har

   nieuwste

   nyeste

   zaalindeling

   lokaleanvisning

   Uddybende forklaring

   gedrukte beskriver her de programmer, der findes i fysisk trykt form. Formen hører til drukken (at trykke): gedrukt er perfektum participium, og gedrukte er den attributive form foran dette navneord i flertal. Sammenlign: een gedrukt programma = et trykt program, men de gedrukte programma's = de trykte programmer. programma's betyder programmer. Det er flertal af programma; apostroffen bruges her i flertalsformen efter den afsluttende a-lyd. Eksempel: De programma's zijn nieuw. = Programmerne er nye. liggen betyder her ligger og beskriver, at programmerne befinder sig et sted. liggen er nutidsformen i flertal af verbet liggen; entalsformen er ligt, som i Het programma ligt hier. = Programmet ligger her. Valget af liggen hænger altså sammen med det flertallige subjekt de gedrukte programma's. hier betyder her og angiver stedet for det, der ligger. Eksempel: De kaart ligt hier. = Kortet ligger her. onlineversie er et sammensat navneord: online + versie, altså onlineversion. I teksten står det som subjekt i den anden del af sætningen. Eksempel: De onlineversie is beschikbaar. = Onlineversionen er tilgængelig. heeft betyder har. Det er nutidsformen af hebben for tredje person ental: ik heb, jij hebt, hij/zij/het heeft. Her passer heeft til det entallige subjekt de onlineversie. Eksempel: De versie heeft een fout. = Versionen har en fejl. nieuwste betyder nyeste. Det er superlativformen af nieuw: nieuw = ny, nieuwer = nyere, nieuwste = nyeste. Her står den foran zaalindeling og angiver den version, der er nyest blandt de relevante muligheder. Eksempel: Dit is de nieuwste versie. = Dette er den nyeste version. zaalindeling er et sammensat navneord af zaal (sal) og indeling (indretning eller fordeling). I denne sammenhæng betyder det lokaleanvisningen eller oversigten over, hvordan salene er fordelt. Eksempel: De zaalindeling staat online. = Lokaleanvisningen står online. Sætningen samler først de gedrukte programma's liggen hier: De trykte programmer ligger her. maar betyder men og markerer kontrasten til den næste del, de onlineversie heeft de nieuwste zaalindeling: onlineversionen har den nyeste lokaleanvisning. Den samlede betydning er derfor: De trykte programmer er her, men onlineversionen har de nyeste lokaleanvisninger.

7. Ik gebruik het online programma, zodat ik geen updates mis.

   Jeg bruger det online program, så jeg ikke går glip af nogen opdateringer.

   Ik

   jeg

   gebruik

   bruger

   online

   online

   programma

   program

   zodat

   så / sådan at

   geen

   ingen / ikke nogen

   updates

   opdateringer

   mis

   går glip af

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg” og er den nederlandske 1. persons entalsform. Den bruges som subjekt for den person, der udfører handlingen. Til sammenligning er jij eller je “du” i ental. gebruik er nutidsformen af gebruiken, “at bruge”. Formen passer til ik: ik gebruik. Eksempel: Ik gebruik mijn telefoon. — “Jeg bruger min telefon.” online beskriver her programmet som noget, der foregår via internettet. Det kan også bruges selvstændigt: Ik werk online. — “Jeg arbejder online.” programma betyder “program”. Det er et intetkønsord, hvilket ses i den fulde nominalgruppe het online programma: het er bestemt artikel, og programma er entalsformen. Flertalsformen er programma's, som ses i den forrige kontekst i De gedrukte programma's — “De trykte programmer”. zodat indleder her en underordnet sætning, der forklarer formålet med hovedsætningen: naturligt “så”. I en nederlandsk ledsætning står verbet normalt senere end i en hovedsætning; her står mis derfor til sidst i ledsætningen. geen betyder her “ingen” eller “ikke nogen”. Det står foran flertalsordet updates og gør nominalgruppen negativ: geen updates — “ingen opdateringer”. geen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. updates betyder “opdateringer”. Det er flertal af update. Eksempel: Ik ontvang nieuwe updates. — “Jeg modtager nye opdateringer.” mis er nutidsformen af missen, “at gå glip af” eller “at misse”. Sammen med geen updates betyder geen updates mis “ikke gå glip af nogen opdateringer”. Eksempel: Ik wil de trein niet missen. — “Jeg vil ikke gå glip af toget.” Samlet består sætningen af hovedsætningen Ik gebruik het online programma — “Jeg bruger det online program” — og ledsætningen zodat ik geen updates mis — “så jeg ikke går glip af nogen opdateringer”. En genbrugelig model er: Ik ... zodat ik geen ... mis — “Jeg ..., så jeg ikke går glip af nogen ...”.

8. Hier zijn je materialen en je badge.

   Her er dine materialer og dit navneskilt.

   Hier zijn

   her er

   je

   din/dine

   materialen

   materialer

   je

   din/dine

   badge

   navneskilt

   Uddybende forklaring

   Hier zijn betyder her er i denne præsentation. zijn er nutidsformen af zijn (at være) for flertal og bruges her, fordi det, der præsenteres, er materialen og badge samlet. I nederlandsk står hier ofte først, og verbet kommer før det præsenterede subjekt: Hier zijn ... = “Her er ...”. Til sammenligning bruges Hier is ... ved ét præsenteret element. je foran et navneord er et possessivt ord og betyder din eller dine. Formen ændrer sig ikke efter ental eller flertal i det ejede navneord: je materiaal = dit materiale, je materialen = dine materialer. Den samme korte form je kan også være et personligt pronomen i andre sammenhænge, men her viser placeringen foran navneordet ejerskab. materialen betyder materialer. Det er flertalsformen af materiaal: materiaal = materiale, materialen = materialer. I den faste sætning henviser ordet til de materialer, som tilhører den person, der tiltales. Det andet je har samme possessive funktion som det første, men knytter sig til det efterfølgende navneord. Gentagelsen gør ejerskabet tydeligt for begge dele: je materialen en je badge = dine materialer og dit navneskilt. badge betyder her navneskilt. Det er et låneord, som i denne sætning står efter je; derfor kan je badge oversættes med dit navneskilt. Eksempel: Ik draag mijn badge. = Jeg bærer mit navneskilt. mijn er her den tilsvarende possessive form for jeg. I helheden består udsagnet af præsentationsmønstret Hier zijn efterfulgt af to ting, der forbindes med en (og): je materialen og je badge. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Her er dine materialer og dit navneskilt.”

9. Naar welke zaal moet ik eerst gaan?

   Hvilket lokale skal jeg gå til først?

   Naar

   til

   welke

   hvilken/hvilket

   zaal

   sal

   moet ik

   skal jeg

   eerst

   først

   gaan

   gå

   Uddybende forklaring

   Naar angiver retningen eller destinationen: “til”. Mønstret naar + sted kan bruges om, hvor man bevæger sig hen. Eksempel: Ik ga naar school. — “Jeg går i skole.” Welke betyder “hvilken/hvilket” og bruges her til at spørge, hvilken sal der menes. Formen hører sammen med substantivets bestemte artikel: welke zaal (“hvilken sal”), fordi zaal er et de-ord. Eksempel: Welke trein neem je? — “Hvilket tog tager du?” Zaal betyder “sal” eller et større lokale. Flertalsformen er zalen. Eksempel: De zaal is groot. — “Salen er stor.” Moet ik består af modalverbet moeten i formen moet og subjektet ik. Moeten udtrykker nødvendighed eller pligt; med ik hedder det ik moet. I et ja/nej-spørgsmål eller et spørgsmål med et spørgeord står verbet foran subjektet: moet ik. Eerst betyder “først” og angiver rækkefølge. Det kan stå sammen med et handlingsverbum: Ik moet eerst bellen. — “Jeg skal først ringe.” Gaan er infinitiven “gå” og står efter modalverbet moet: moet ... gaan. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Moet ik wachten? — “Skal jeg vente?” Samlet er Naar welke zaal “til hvilken sal”, mens moet ik ... gaan spørger, hvor taleren skal gå hen, og eerst tilføjer, at dette er det første sted eller den første handling i rækkefølgen. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Hvilket lokale skal jeg gå til først?”

10. De openingssessie is in de grote zaal, rechtdoor door deze gang.

    Åbningssessionen er i hovedsalen, lige ned ad denne gang.

    De openingssessie

    åbningssessionen

    is in

    er i

    grote

    stor

    zaal

    sal

    rechtdoor

    ligeud

    door

    gennem

    deze

    denne

    gang

    gang

    Uddybende forklaring

    De openingssessie betyder her "åbningssessionen". openingssessie er et sammensat navneord: opening + sessie; den bestemte artikel de står foran dette de-ord. Et nyttigt mønster er de + navneord, når man henviser til en bestemt ting. is in består af is, nutidsformen af zijn ("at være") i 3. person ental, og præpositionen in ("i"). Her angiver konstruktionen, hvor sessionen befinder sig: X is in Y = "X er i Y". Eksempel: De les is in de klas. — "Undervisningen er i klassen." grote betyder "store" i denne sammenhæng. Grundformen er groot; foran et de-navneord i ental får adjektivet normalt endelsen -e: de grote zaal. Formen groot bruges blandt andet uden denne bøjning i andre grammatiske omgivelser, for eksempel een groot huis — "et stort hus". Det er grote, ikke zaal, der er adjektivformen her. zaal betyder "sal" eller "større lokale". Flertalsformen er zalen: de zaal — "salen", de zalen — "salene". I den faste sætning er det denne sal, som placeringen in angiver. rechtdoor betyder "ligeud" eller "lige ned ad den angivne vej". Det er et retningsadverbium og står her som en kort instruktion om bevægelsesretningen. Eksempel: Loop rechtdoor. — "Gå ligeud." door betyder "gennem". Præpositionen angiver, at ruten går gennem et område eller en passage: door de gang = "gennem gangen". Den skal ikke forveksles med naar, som typisk angiver retning mod et sted. deze betyder "denne". Det er et demonstrativ, der står foran et entalsnavneord af de-typen: deze gang — "denne gang". Formen for et het-navneord i ental er normalt dit, som i dit huis — "dette hus". gang betyder her "gang" eller "korridor". Det er et de-navneord: de gang; flertalsformen er gangen. I kombinationen door deze gang bliver gangen den passage, som ruten går gennem. Samlet består udsagnet af en placering og en rutevejledning: De openingssessie is in de grote zaal siger, at åbningssessionen er i den store sal, og rechtdoor door deze gang angiver, at man skal fortsætte ligeud gennem denne gang. Hele betydningen er derfor: "Åbningssessionen er i hovedsalen, lige ned ad denne gang."