Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den, der udfører handlingen i “Ik heb me online ingeschreven”. Det bruges som subjekt før verbet, for eksempel når du fortæller om noget, du selv har gjort eller vil gøre.
heb
“heb” betyder her “har” som hjælpeverbum i “Ik heb me online ingeschreven”. Det står sammen med en afsluttet handling og kan genbruges i mønsteret “Ik heb ...” om noget, du har gjort.
me
“me” betyder “mig” og viser, at personen selv er tilmeldt i “Ik heb me online ingeschreven”. Det bruges sammen med handlinger, der retter sig mod personen selv, som ved registrering eller tilmelding.
online
“online” betyder “online” og beskriver, hvordan tilmeldingen blev foretaget i “Ik heb me online ingeschreven”. Det kan placeres efter handlingen for at angive, at noget foregår via internettet.
ingeschreven
“ingeschreven” betyder “tilmeldt” eller “registreret” i “Ik heb me online ingeschreven”. Formen bruges sammen med “heb” til at beskrive, at tilmeldingen allerede er gennemført, for eksempel ved en konference.
voor
“voor” betyder her “til” i “ingeschreven voor de conferentie van vandaag” og angiver, hvad tilmeldingen gælder. Det bruges ofte efter “ingeschreven” før den begivenhed eller aktivitet, man er tilmeldt.
de
“de” er det bestemte kendeord i “de conferentie van vandaag” og “De gedrukte programma's liggen hier”. Det står foran bestemte navneord og tilpasses ikke efter betydningen “den” eller “de” på dansk.
conferentie
“conferentie” betyder “konference” i “de conferentie van vandaag”. Det bruges med “de” og kan stå efter “voor”, når man taler om en konference, man er tilmeldt.
van
“van” betyder her “af” og forbinder “de conferentie” med “vandaag” i “de conferentie van vandaag”. Konstruktionen bruges til at angive, hvilken dag eller person noget hører sammen med.
vandaag
“vandaag” betyder “i dag” i “de conferentie van vandaag”. Det bruges til at præcisere, hvilken dag en begivenhed finder sted, især efter “van” i denne type tidsangivelse.
kan
“kan” betyder “kan” i “Ik kan je helpen met inchecken” og udtrykker mulighed eller evne. Det står foran en anden verbumsform og bruges her til høfligt at tilbyde hjælp ved en reception.
je
“je” betyder “dig” i “Ik kan je helpen” og “din” i “je badge”, afhængigt af dets plads i udtrykket. Det er den uformelle form, der bruges om den person, medarbejderen taler direkte til.
helpen
“helpen” betyder “hjælpe” i “Ik kan je helpen met inchecken”. Efter “kan” står det i denne grundform, og konstruktionen “helpen met” bruges til at angive, hvad hjælpen drejer sig om.
met
“met” betyder “med” i “helpen met inchecken” og forbinder hjælpen med den konkrete aktivitet. Det bruges her foran en aktivitet, som medarbejderen tilbyder at hjælpe med.
inchecken
“inchecken” betyder “checke ind” i “helpen met inchecken”. Det navngiver selve indtjekningsaktiviteten og kan bruges efter “met”, når man forklarer, hvilken praktisk opgave der skal udføres.
Bevestig
“Bevestig” betyder “bekræft” i “Bevestig je inschrijving op dit scherm”. Det er en direkte anmodning til deltageren om at bekræfte sin registrering på skærmen.
inschrijving
“inschrijving” betyder “tilmelding” eller “registrering” i “je inschrijving”. Det er det, der skal bekræftes på skærmen, og det kan bruges efter et ejestedord som “je” om en bestemt registrering.
op
“op” betyder “på” i “op dit scherm” og angiver, hvor bekræftelsen skal foretages. Det bruges her foran et konkret sted eller en overflade, hvor informationen vises.
dit
“dit” betyder “dit” eller “dette” i “dit scherm” og knytter skærmen til den person, der bliver tiltalt. Det står foran “scherm” i denne faste ejerskabsforbindelse.
scherm
“scherm” betyder “skærm” i “op dit scherm”. Det bruges med “dit” og betegner den skærm, hvor deltageren skal bekræfte sin tilmelding.
Mijn
“Mijn” betyder “min” i “Mijn inschrijving en de middagworkshop”. Det viser, at både tilmeldingen og workshoppen hører til taleren, og det står foran det navneord, ejerskabet gælder.
en
“en” betyder “og” i “Mijn inschrijving en de middagworkshop”. Det forbinder to oplysninger, som begge vises på skærmen.
middagworkshop
“middagworkshop” betyder “eftermiddagsworkshop” i “de middagworkshop die ik heb gekozen”. Det betegner den workshop, der foregår om eftermiddagen, og står her sammen med en beskrivende ledsætning.
die
“die” betyder her “som” i “de middagworkshop die ik heb gekozen” og knytter workshoppen til oplysningerne om, at taleren valgte den. Det bruges til at indlede den beskrivende del efter “de middagworkshop”.
gekozen
“gekozen” betyder “valgt” i “die ik heb gekozen”. Det forklarer, at taleren selv har udvalgt workshoppen, og står sammen med “heb” i beskrivelsen af den allerede foretagne handling.
staan
“staan” betyder her “står” eller “er angivet” i “Mijn inschrijving en de middagworkshop die ik heb gekozen, staan erop”. Det beskriver, at oplysningerne findes på skærmen, og bruges med oplysninger eller tekst, der vises et sted.
erop
“erop” betyder “på den” eller her “på skærmen” i “staan erop”. Det henviser tilbage til skærmen uden at gentage “scherm” og bruges sammen med “staan” om oplysninger, der vises der.
zie
“zie” betyder “ser” i “Ik zie die workshop bij de gegevens voor je badge staan”. Det udtrykker, at medarbejderen kan se workshoppen i systemet, og bruges her efter “Ik” før det, der bliver observeret.
workshop
“workshop” betyder “workshop” i “die workshop”. Det henviser til den workshop, som allerede er nævnt, og kan stå foran en placering eller oplysning, der beskriver, hvor den er registreret.
bij
“bij” betyder her “ved” eller “sammen med” i “bij de gegevens voor je badge staan”. Det angiver, at workshoppen står sammen med badgeoplysningerne, og bruges foran de oplysninger, den forbindes med.
gegevens
“gegevens” betyder “oplysninger” eller “detaljer” i “de gegevens voor je badge”. Det betegner de informationer, der hører til badgen, og bruges her med “voor” til at angive formålet.
badge
“badge” betyder “navneskilt” eller “adgangskort” i “je badge”. Det er den badge, hvis oplysninger står i systemet, og det bruges her efter ejestedordet “je”.
Is
“Is” betyder “er” i spørgsmålet “Is er een gedrukt programma”. Sammen med “er” bruges det til at spørge, om noget findes eller er til rådighed, her et trykt program.
er
“er” fungerer som “der” i “Is er een gedrukt programma” og gør spørgsmålet til et spørgsmål om, hvorvidt noget findes. Det står mellem “Is” og det, man spørger efter.
een
“een” betyder “et” eller “en” som ubestemt kendeord i “een gedrukt programma”. Det introducerer ét program, som endnu ikke er identificeret som et bestemt program.
gedrukt
“gedrukt” betyder “trykt” i “een gedrukt programma”. Det beskriver, at programmet findes på papir eller i trykt form, og står foran “programma”.
programma
“programma” betyder “program” eller “dagsorden” i “een gedrukt programma”. Det er det materiale, taleren spørger efter, og kan beskrives med et ord som “gedrukt” eller “online”.
of
“of” betyder “eller” i “of zal ik de onlineversie gebruiken?”. Det forbinder to muligheder: et trykt program eller onlineversionen.
zal
“zal” udtrykker her “skal” eller “vil” i “zal ik de onlineversie gebruiken?”. Det bruges i spørgsmålet om, hvilken mulighed taleren bør vælge, og står foran subjektet “ik” i denne konstruktion.
onlineversie
“onlineversie” betyder “onlineversion” i “de onlineversie gebruiken”. Det betegner den digitale udgave af programmet og bruges her som det, taleren overvejer at bruge.
gebruiken
“gebruiken” betyder “bruge” i “zal ik de onlineversie gebruiken?”. Det står efter “zal” og tager “de onlineversie” som det, der skal bruges.
gedrukte
“gedrukte” betyder “trykte” i “De gedrukte programma's”. Det beskriver de fysiske programmer i flertal og står foran “programma's”.
programma's
“programma's” betyder “programmer” eller “dagsordener” i “De gedrukte programma's liggen hier”. Apostroffen viser flertalsformen af “programma”, og ordet bruges her om de trykte eksemplarer.
liggen
“liggen” betyder “ligger” i “De gedrukte programma's liggen hier”. Det beskriver, hvor de trykte programmer befinder sig, og bruges sammen med et sted som “hier”.
hier
“hier” betyder “her” i “liggen hier” og peger på stedet tæt på taleren. Det bruges til at vise, hvor materialer eller andre ting er placeret.
maar
“maar” betyder “men” i “maar de onlineversie heeft de nieuwste zaalindeling”. Det markerer en modsætning mellem de trykte programmer, der ligger her, og onlineversionens opdaterede information.
heeft
“heeft” betyder “har” i “de onlineversie heeft de nieuwste zaalindeling”. Det forbinder onlineversionen med den information, den indeholder, og står her med “de onlineversie” som det, der har noget.
nieuwste
“nieuwste” betyder “nyeste” i “de nieuwste zaalindeling”. Det fremhæver, at lokaleinddelingen er den mest aktuelle, og står foran “zaalindeling”.
zaalindeling
“zaalindeling” betyder “salinddeling” eller “lokaleinddeling” i “de nieuwste zaalindeling”. Det betegner oversigten over, hvordan sessionerne er fordelt på salene, og bruges her som information i onlineversionen.
gebruik
“gebruik” betyder “bruger” i “Ik gebruik het online programma”. Det angiver, hvad taleren vælger at anvende, og kan bruges direkte foran det materiale eller værktøj, man bruger.
het
“het” betyder her “det” i “het online programma” og fungerer samtidig som bestemt kendeord foran “programma”. Det henviser til det konkrete onlineprogram, som allerede er blevet omtalt.
zodat
“zodat” betyder “så” eller “sådan at” i “zodat ik geen updates mis”. Det forbinder valget af onlineprogrammet med det ønskede resultat, at taleren ikke går glip af opdateringer.
geen
“geen” betyder “ingen” eller “ikke nogen” i “geen updates”. Det benægter, at taleren går glip af nogen opdateringer, og står direkte foran det navneord, der benægtes.
updates
“updates” betyder “opdateringer” i “geen updates mis”. Det betegner de nye meddelelser eller ændringer, som taleren vil holde sig informeret om.
mis
“mis” betyder her “går glip af” i “geen updates mis”. Sammen med “geen updates” udtrykker det, at taleren ikke vil overse nogen opdateringer.
zijn
“zijn” betyder “er” i “Hier zijn je materialen en je badge”. Det bruges, fordi der præsenteres flere ting, som er til stede her, og står før “je materialen en je badge”.
materialen
“materialen” betyder “materialer” i “je materialen en je badge”. Det henviser til de ting, deltageren får ved indtjekningen, og står sammen med ejestedordet “je”.
Naar
“Naar” betyder “til” i spørgsmålet “Naar welke zaal moet ik eerst gaan?”. Det angiver retningen mod den sal, taleren skal finde, og står foran spørgsmålet om hvilken sal.
welke
“welke” betyder “hvilken” i “Naar welke zaal”. Det bruges til at spørge, hvilken af flere mulige sale der er den rigtige, og står foran “zaal”.
zaal
“zaal” betyder “sal” eller “lokale” i “Naar welke zaal”. Det er destinationen, som taleren spørger om, og bruges her efter “welke”.
moet
“moet” betyder “skal” i “moet ik eerst gaan?”. Det udtrykker, hvilken destination taleren skal tage til først, og står foran “ik” og handlingen “gaan” i spørgsmålet.
eerst
“eerst” betyder “først” i “moet ik eerst gaan?”. Det angiver rækkefølgen og spørger, hvilken sal taleren skal gå til som den første.
gaan
“gaan” betyder “gå” i “Naar welke zaal moet ik eerst gaan?”. Det beskriver bevægelsen til en sal og står efter “moet” i konstruktionen om, hvor taleren skal tage hen.
openingssessie
“openingssessie” betyder “åbningssession” i “De openingssessie is in de grote zaal”. Det betegner konferencens første session og bruges som subjekt i oplysningen om, hvor den finder sted.
in
“in” betyder “i” i “in de grote zaal” og angiver, hvor åbningssessionen foregår. Det står foran den sal, som er stedet for sessionen.
grote
“grote” betyder “store” i “de grote zaal”. Det beskriver salen som den store sal og står foran “zaal”.
rechtdoor
“rechtdoor” betyder “ligeud” i “rechtdoor door deze gang”. Det giver en enkel navigationsanvisning om at fortsætte lige frem, når man bevæger sig gennem gangen.
door
“door” betyder her “gennem” eller “ned ad” i “door deze gang”. Det angiver den rute, man skal følge, og står foran “deze gang”.
deze
“deze” betyder “denne” i “deze gang” og peger på gangen tæt på taleren. Det står foran “gang” for at identificere den konkrete korridor.
gang
“gang” betyder “gang” eller “korridor” i “door deze gang”. Det betegner den passage, som personen skal gå ligeud gennem for at komme til den store sal.