Sen udtjekning og opbevaring af bagage | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kan ik morgen laat uitchecken?

   Må jeg bede om sen udtjekning i morgen?

   Kan ik

   Må jeg …?

   morgen

   i morgen

   laat

   sent

   uitchecken

   tjekke ud

   Uddybende forklaring

   Kan ik står først som et spørgsmål med omvendt ordstilling: verbet kan kommer før subjektet ik. kan er nutidsformen af kunnen og betyder her, at taleren spørger, om det er muligt eller tilladt. Mønsteret Kan ik ...? kan genbruges til høflige forespørgsler, for eksempel: Kan ik hier zitten? — “Må jeg sidde her?” morgen betyder “i morgen”. Det er et tidsord og ændrer ikke form efter andre ord. I denne sætning placerer det handlingen på den følgende dag. laat betyder her “sent” og beskriver tidspunktet for udtjekningen. Det kan også bruges i andre tidsudtryk, for eksempel Ik kom laat. — “Jeg kommer sent.” Det er her ikke en sammenligning; en sammenlignende form ville være later — “senere”. uitchecken er infinitiven af verbet uitchecken, “at tjekke ud”. Det bruges blandt andet om at afslutte et hotelophold eller en anden reservation. I spørgsmålet står infinitiven efter kan: kan ... uitchecken svarer til “kan ... tjekke ud”. Det er et sammensat nederlandsk verbum med elementet uit- foran checken; den viste form er infinitiven og bærer ikke person- eller talbøjning. Samlet betyder Kan ik morgen laat uitchecken? “Må jeg bede om sen udtjekning i morgen?” Strukturen er en spørgsmålsvending med Kan ik, efterfulgt af tidsordet morgen, tidsbeskrivelsen laat og infinitiven uitchecken. Den bruges til at spørge, om sen udtjekning på det angivne tidspunkt er mulig eller tilladt.

2. Ik kan kijken of het mogelijk is. Hoe laat hoopte u te vertrekken?

   Jeg kan undersøge, om det er muligt. Hvornår håbede du at tage af sted?

   Ik kan

   jeg kan

   kijken

   undersøge; se

   mogelijk

   mulig

   Hoe laat

   hvornår; hvad tid

   hoopte

   håbede

   u

   De (formelt)

   vertrekken

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Ik kan: kan er nutidsformen af modalverbet kunnen i 1. person ental sammen med ik. Kunnen udtrykker her mulighed eller evne: “jeg kan”. Efter et modalverb står det næste verbum normalt i infinitiv uden te, som i kan kijken. kijken: Grundformen er kijken, “se” eller, som her i forbindelsen kijken of, “undersøge/undersøge, om”. I Ik kan kijken of ... betyder det, at taleren kan undersøge sagen; kijken er ikke selv bøjet her, fordi det står efter kan. mogelijk: Dette er et tillægsord med betydningen “mulig”. I het mogelijk is beskriver det situationen eller sagen, der omtales med het. Eksempel: Dat is mogelijk. — “Det er muligt.” Hoe laat: Denne spørgeforbindelse betyder “hvad tid” og bruges til at spørge om et klokkeslæt. Den er mere præcis end det generelle wanneer (“hvornår”), når spørgsmålet handler om tidspunkt på dagen. Eksempel: Hoe laat begint de film? — “Hvad tid begynder filmen?” hoopte: Grundformen er hopen, “håbe”; hoopte er datidsformen. I den faste sætning beskriver den, hvad den tiltalte håbede på. Datidsformen har samme form for ik og u i ental: ik hoopte, u hoopte. Den danske oversættelse gør den formelle tiltale med u til “du” i denne sammenhæng. u: U er det formelle 2. personspronomen, som bruges til den tiltalte. Det står som subjekt for hoopte i spørgsmålet. Pronomenet angiver tiltaleformen, mens selve betydningen her er den person, der bliver spurgt om sit håb. vertrekken: Grundformen er vertrekken, “tage af sted” eller “forlade et sted”. Her står det efter te i konstruktionen hoopte ... te vertrekken: man håbede at tage af sted. Te vertrekken er en infinitivforbindelse; te bruges her, fordi infinitiven er knyttet til hopen, ikke til et modalverb. I første sætning danner Ik kan kijken betydningen “jeg kan undersøge”, og of het mogelijk is betyder “om det er muligt”. Of indleder en underordnet ja/nej-sætning, hvor is står efter mogelijk: het mogelijk is. Samlet bliver det: “Jeg kan undersøge, om det er muligt.” I spørgsmålet spørger Hoe laat efter klokkeslættet. hoopte u betyder “håbede du”, og te vertrekken angiver det, som personen håbede at gøre. Samlet bliver det: “Hvornår håbede du at tage af sted?”

3. Ik hoopte rond twee uur 's middags te vertrekken.

   Jeg håbede at tage af sted omkring klokken to om eftermiddagen.

   Ik

   jeg

   hoopte

   håbede

   rond

   omkring

   twee

   to

   uur

   time

   's middags

   om eftermiddagen

   te vertrekken

   at tage af sted

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen i 1. person ental: «jeg». Det angiver taleren som subjekt. Sammenlign ik «jeg» med u «De/du» i den foregående kontekst; de er forskellige personer. hoopte er datidsformen af hopen «at håbe». Her betyder den «håbede». Formen viser, at håbet ligger i fortiden; den siger ikke i sig selv, om afrejsen faktisk fandt sted. Eksempel: Ik hoopte op goed weer. — «Jeg håbede på godt vejr.» rond betyder her «omkring» og gør klokkeslættet omtrentligt, ikke præcist. Det kan bruges foran et tidspunkt: rond acht uur — «omkring klokken otte». twee betyder «to». I twee uur angiver det klokkeslættet. uur er substantivet «time» og bruges i denne tidsangivelse efter tallet: twee uur — «klokken to». 's middags er en fast tidsangivelse, der betyder «om eftermiddagen». Sammen med rond twee uur præciserer den, at der menes cirka klokken to om eftermiddagen. te vertrekken består af te plus infinitiven vertrekken, «at tage af sted» eller «at forlade et sted». Efter hopen bruges mønstret hopen te + infinitiv: Ik hoop te vertrekken. — «Jeg håber at tage af sted.» Her står vertrekken i infinitiv, mens hoopte bærer datiden. Sætningen bygges derfor sådan: Ik hoopte — «jeg håbede»; te vertrekken — «at tage af sted»; og rond twee uur 's middags angiver det omtrentlige tidspunkt. Hele betydningen er: «Jeg håbede at tage af sted omkring klokken to om eftermiddagen.»

4. Het spijt me, maar laat uitchecken is niet mogelijk omdat alle kamers volgeboekt zijn.

   Jeg beklager, men sen udtjekning er ikke mulig, fordi alle værelser er fuldt booket.

   Het spijt me

   Det beklager jeg

   maar

   men

   laat uitchecken

   sen udtjekning

   is niet mogelijk

   er ikke mulig

   omdat

   fordi

   alle

   alle

   kamers

   værelser

   volgeboekt zijn

   er fuldt booket

   Uddybende forklaring

   Het spijt me er et fast hollandsk udtryk, som her betyder «det beklager jeg» eller «jeg er ked af det». spijt er navneordet «beklagelse» eller «fortrydelse», og me er den person, der oplever beklagelsen; det er ikke den person, som beklagelsen rammer. Konstruktionen kan genbruges i Het spijt me dat ... — «Det beklager jeg, at ...» eller mere naturligt «Jeg beklager, at ...». maar betyder «men» og forbinder beklagelsen med den efterfølgende begrænsning. Det ændrer ikke i sig selv udsagnets tid eller styrke. laat uitchecken betyder «sen udtjekning». laat er her tillægsordet «sen», ikke en form af verbet laten («lade»). uitchecken er et hollandsk udsagnsord for «tjekke ud». Infinitiven kan bruges som en aktivitet eller betegnelse: Ik wil laat uitchecken. — «Jeg vil gerne tjekke sent ud.» I denne kombination fungerer laat uitchecken samlet som betegnelsen for sen udtjekning. is niet mogelijk betyder «er ikke mulig». is er nutidsformen af zijn («at være») ved et entalssubjekt, mens mogelijk er tillægsordet «mulig». niet gør her udsagnet negativt: Dat is mogelijk. — «Det er muligt.» / Dat is niet mogelijk. — «Det er ikke muligt.» omdat betyder «fordi» og indleder en ledsætning med grunden. I hollandsk står det finitte udsagnsord normalt sidst i sådan en ledsætning; derfor kommer zijn efter volgeboekt i den følgende del. alle betyder «alle» og står her foran et navneord i flertal. Sammenlign alle kamers — «alle værelser» — med het hele huis — «hele huset». alle angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal; ordet omfatter hele den relevante gruppe. kamers betyder «værelser». Entalsformen er kamer, og flertalsformen dannes her med -s: kamer → kamers. Det er dette flertalsnavneord, der gør, at zijn står i flertal i ledsætningen. volgeboekt zijn betyder «være fuldt booket». volgeboekt bruges her som et tillægsord eller perfektum participium om, at der ikke er ledige værelser. zijn er både infinitiven og nutidsformen for flertal af verbet zijn; i denne sætning passer flertalsformen til alle kamers. Eksempel: De hotels zijn volgeboekt. — «Hotellerne er fuldt booket.» Hele sætningen samles således: Het spijt me giver den høflige beklagelse, maar indleder begrænsningen, og laat uitchecken is niet mogelijk siger, at sen udtjekning ikke kan lade sig gøre. omdat alle kamers volgeboekt zijn angiver årsagen: alle værelser er fuldt booket. Den samlede betydning er derfor: «Jeg beklager, men sen udtjekning er ikke mulig, fordi alle værelser er fuldt booket.»

5. Kan ik mijn koffer ergens achterlaten nadat ik de kamer heb verlaten?

   Må jeg opbevare min kuffert, efter at jeg har forladt værelset?

   Kan ik

   Må jeg …?

   mijn

   min

   koffer

   kuffert

   ergens

   et sted

   achterlaten

   efterlade/opbevare

   nadat

   efter at

   kamer

   værelse

   heb

   har

   verlaten

   forladt

   Uddybende forklaring

   Kan ik betyder her “må jeg …?”: kan er 1. person ental af kunnen i nutid, og ik er subjektet. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Kan ik ...? Efter kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Kan ik hier zitten? — “Må jeg sidde her?” mijn betyder “min” og viser ejerskab. Denne possessive form bruges foran både ental og flertal: mijn koffer og mijn koffers. Den ændres ikke efter grammatisk køn på det efterfølgende navneord. koffer betyder “kuffert”. Det er et navneord med bestemt artikel de: de koffer; flertallet er koffers. I den faste sætning er det talerens kuffert, fordi mijn angiver ejerskab. ergens betyder “et sted” eller “et eller andet sted”. Det er et ubestemt stedadverbium. Til sammenligning betyder nergens “ingen steder”, mens hier betyder “her”. achterlaten betyder her “efterlade” eller “opbevare et sted”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan man få ik laat mijn koffer achter, men efter modalverbet kunnen står infinitiven samlet: Kan ik mijn koffer achterlaten? Det er altså achterlaten, der er det selvstændige handlingsverbum, ikke kan. nadat betyder “efter at” og indleder en ledsætning om noget, der sker tidligere end eller før et andet angivet tidspunkt. I en nederlandsk ledsætning står verballeddet normalt sidst. I eksemplet står hjælpeverbet og participiet sammen i slutningen: nadat ik de kamer heb verlaten. kamer betyder “værelse”. Det er et de-ord: de kamer; flertallet er kamers. I de kamer er de den bestemte artikel, så der menes et bestemt værelse i situationen, ikke et vilkårligt værelse. heb er 1. person ental af hjælpeverbet hebben i nutid. Sammen med verlaten danner det perfektum i ledsætningen: ik heb ... verlaten — “jeg har ... forladt”. Formen heb passer til subjektet ik; andre subjekter kan have andre former, for eksempel hij heeft. verlaten er her perfektum participium af verbet verlaten, “forlade”. Formen er identisk med infinitiven, men heb viser dens funktion som participium i denne sætning. ik heb de kamer verlaten betyder “jeg har forladt værelset”; det betyder ikke blot, at jeg befinder mig et andet sted. Samlet er strukturen Kan ik ... achterlaten nadat ik ... heb verlaten?: et spørgsmål om tilladelse til at efterlade eller opbevare kufferten et sted, efter at taleren har forladt værelset. Den faste danske oversættelse gengiver denne betydning som: “Må jeg opbevare min kuffert, efter at jeg har forladt værelset?”

6. U kunt hem bij de receptie achterlaten.

   Du kan efterlade den ved receptionen.

   U kunt

   De kan

   hem

   ham

   bij

   ved eller hos

   receptie

   reception

   achterlaten

   efterlade

   Uddybende forklaring

   U kunt betyder her “De kan”. U er den høflige tiltaleform for “du” og kan også bruges om flere personer. kunt er en bøjet form af kunnen (“at kunne”); efter den står det næste verbum normalt i infinitiv. Eksempel: U kunt hier wachten. — “De kan vente her.” hem er objektsformen “ham/den” i ental. I denne sammenhæng identificerer den faste oversættelse og konteksten den genstand, der skal efterlades, som kufferten. Formen står som objekt for achterlaten; den skal derfor ikke forstås som den, der udfører handlingen. bij betyder her “ved” eller “hos” og angiver stedet, hvor noget placeres. de receptie betyder “receptionen”. Artiklen de hører til substantivet receptie; receptie er et fælleskønsord på nederlandsk. Eksempel: bij de ingang — “ved indgangen”. achterlaten betyder “at efterlade”. Det er infinitiven af samme verballed efter kunt. I en hovedsætning uden modalverbum kan det bøjede verbum og den adskillelige del stå hver for sig: Ik laat mijn tas hier achter. — “Jeg efterlader min taske her.” Efter kunt står infinitiven samlet: U kunt uw tas hier achterlaten. — “De kan efterlade Deres taske her.” Samlet er strukturen U kunt + objektet hem + stedleddet bij de receptie + infinitiven achterlaten: “De kan efterlade den ved receptionen.”

7. In dat geval check ik gewoon uit en laat ik mijn koffer opslaan.

   I så fald tjekker jeg ud som normalt og opbevarer min kuffert.

   In dat geval

   i så fald

   check … uit

   tjekke ud

   gewoon

   bare; som normalt

   laat ik

   lader jeg

   koffer

   kuffert

   opslaan

   opbevare

   Uddybende forklaring

   In dat geval betyder her “i så fald”. Det er en fast måde at knytte en handling til en betingelse eller situation, der allerede er nævnt. dat er et påpegende ord i neutrum; hele udtrykket fungerer samlet som et indledende situationsled. check + uit hører sammen som det adskillelige verbum uitchecken, “at tjekke ud”. I hovedsætningen står delene adskilt: ik check ... uit; i en infinitiv står de samlet: uitchecken. Eksempel: We checken om tien uur uit. — “Vi tjekker ud klokken ti.” gewoon betyder i denne sætning “bare” eller “som normalt”. Det gør handlingen mindre markeret: taleren siger, at udtjekningen foregår på almindelig vis. Den præcise betydning af gewoon afhænger af sammenhængen; det betyder ikke nødvendigvis “simpelthen” i alle sætninger. laat ik er formen af laten med subjektet ik: “jeg lader”. Her er laten ikke bare “tillade”, men indgår i konstruktionen iemand/iets laten + infinitiv. Den angiver, at taleren sørger for, at noget bliver gjort eller får lov til at ske. I laat ik mijn koffer opslaan er ik den, der sørger for opbevaringen, mens mijn koffer er det, der opbevares. Ordstillingen laat ik følger den indledende situationsangivelse og den parallelle hovedsætningsstruktur. koffer betyder “kuffert”. Det er et tælleligt navneord; med ejestedordet mijn betyder mijn koffer “min kuffert”. Eksempel: Mijn koffer is zwaar. — “Min kuffert er tung.” opslaan betyder her “at opbevare” eller “sætte til opbevaring”, konkret om kufferten. Det kan også bruges om at gemme digitale oplysninger, men den fysiske betydning er den relevante her. Efter laten står verbet i infinitiv: laten + iets + opslaan. Eksempel: Ik laat mijn tas opslaan. — “Jeg får min taske opbevaret.” Samlet består sætningen af situationsleddet In dat geval, første handling check ik gewoon uit og den parallelle handling laat ik mijn koffer opslaan. Betydningen er: “I så fald tjekker jeg ud som normalt og får min kuffert opbevaret.”

8. We bewaren hem achter de balie tot u terugkomt.

   Vi opbevarer den bag skranken, indtil du kommer tilbage.

   We

   vi

   bewaren

   opbevarer

   hem

   den

   achter

   bag

   balie

   skranke

   tot

   indtil

   u

   du

   terugkomt

   kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   We er første person flertal: taleren inkluderer sig selv og mindst én anden. Formen står som subjekt for bewaren, så verbet står i nutidsformen for flertal. bewaren betyder her at opbevare eller gemme noget et sted. Grundformen er bewaren; med we bruges den samme nutidsform, mens ental for eksempel har ik bewaar. Eksempel: We bewaren de tas hier. — Vi opbevarer tasken her. hem er den entallige objektsform af det nederlandske personlige pronomen for et hankønnet eller fælleskønnet referent og betyder her “den” om den ting, der skal opbevares. I den foregående kontekst er kufferten den relevante genstand. Som subjekt bruges hij, mens objektformen er hem: Hij ziet hem. — Han ser ham/den. achter angiver placering på bagsiden af eller bag noget. Det danner her stedforbindelsen achter de balie: bag skranken. Eksempel: De fiets staat achter het huis. — Cyklen står bag huset. balie er et navneord for en skranke eller disk, hvor man henvender sig. Formen de balie viser den bestemte form med artiklen de; balie er et de-ord. Eksempel: Ik wacht bij de balie. — Jeg venter ved skranken. tot indleder her en tidsunderordning og betyder “indtil”. Det efterfølgende forhold angiver, hvor længe opbevaringen varer. u er den høflige andenpersonsform, “du” eller “De”. Den kan bruges om én eller flere personer; formen viser ikke i sig selv tal. Her er u subjekt i den underordnede del. terugkomt kommer af terugkomen, “komme tilbage”. terugkomen er et deleligt verbum: i en hovedsætning hedder det for eksempel u komt terug, men i denne underordnede sætning står delene samlet som u terugkomt. Endelsen -t passer her til u i nutid. Eksempel: Ik wacht tot hij terugkomt. — Jeg venter, indtil han kommer tilbage. Samlet er strukturen We bewaren hem — vi opbevarer den — efterfulgt af stedangivelsen achter de balie — bag skranken — og tidsleddet tot u terugkomt — indtil du kommer tilbage. Hele ytringen betyder derfor: “Vi opbevarer den bag skranken, indtil du kommer tilbage.”

9. Heb ik er een ticket of label voor nodig?

   Har jeg brug for en billet eller et mærke til den?

   Heb ik

   har jeg

   er … voor

   til det

   ticket

   billet

   label

   mærke

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Heb ik er den omvendte rækkefølge i et ja/nej-spørgsmål: verbet heb står før subjektet ik. Grundformen er hebben “at have”, og heb er nutidsformen for 1. person ental. Sammenlign Ik heb ... med spørgsmålet Heb ik ...?. er ... voor er her en opsplittet konstruktion med betydningen “til det” eller “til den”. er og voor står på hver sin side af det, man har brug for. Den konkrete reference er i den faste oversættelse “den”; sammenhængen handler om den genstand, der opbevares og afleveres. Konstruktionen kan genbruges i Heb ik er een ticket voor nodig? — “Har jeg brug for en billet til den?” ticket betyder her “billet”. Det er et substantiv, som står efter den ubestemte artikel een. En nyttig genbrugelig sætning er Ik heb een ticket nodig. — “Jeg har brug for en billet.” label betyder her “mærke” eller “label”; i den givne sammenhæng er det et mærke til bagagen. Det er et substantiv, der er koordineret med ticket i een ticket of label. Et nyt eksempel er Ik heb een label nodig. — “Jeg har brug for et mærke.” nodig betyder “nødvendig” og bruges i mønstret iets nodig hebben, som naturligt betyder “have brug for noget”. I spørgsmålet er nodig det ord, der udtrykker nødvendighed. Sammenlign Ik heb geen ticket nodig. — “Jeg har ikke brug for en billet.” of forbinder alternativerne een ticket og label. Hele mønstret kan genbruges som Heb ik [ting] nodig? — “Har jeg brug for [ting]?” Når “til det/den” også skal med, bruges den opsplittede konstruktion Heb ik er [ting] voor nodig?. Samlet betyder Heb ik + er + een ticket of label + voor nodig: “Har jeg brug for en billet eller et mærke til den?” Det er et spørgsmål om, hvad der er nødvendigt.

10. We geven u een bagagelabel als u hem afgeeft.

    Vi giver dig et bagagemærke, når du afleverer den.

    geven

    give

    u

    dig

    bagagelabel

    bagagemærke

    als

    når

    hem

    den

    afgeeft

    afleverer

    Uddybende forklaring

    geven betyder her “give”. Grundformen er geven; i nutid har det formen geven med subjektet we, fordi subjektet er 1. person flertal: we geven = “vi giver”. Eksempel: We geven haar een sleutel. — “Vi giver hende en nøgle.” u er et nederlandsk pronomen, der her betegner modtageren og svarer til “dig” i den faste oversættelse. Det bruges også som høflig tiltaleform; verbets form skal læres sammen med den konkrete konstruktion, her we geven u .... bagagelabel er et sammensat substantiv: bagage + label, altså “bagagemærke”. Det er et tælleligt intetkønsord, så det ubestemte kendeord een står foran det: een bagagelabel = “et bagagemærke”. Een introducerer her et ubestemt eksemplar og angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal som en særlig oplysning. als betyder her “når” og indleder den tidslige angivelse af, hvornår det sker. I andre sammenhænge kan als også betyde “hvis”, men den faste oversættelse viser den tidslige læsning her. Eksempel: Als ik tijd heb, kom ik. — “Når jeg har tid, kommer jeg.” hem er et personligt objektpronomen i den maskuline form og betyder her “den” i den faste oversættelse. Det står for det, der bliver afleveret, men denne sætning identificerer ikke alene den præcise genstand. I andre sammenhænge kan hem også svare til “ham”, mens haar kan svare til “hende” eller til “den” for et hunkønsord. afgeeft kommer fra det adskillelige verbum afgeven, “aflevere” eller “afgive”. Eksempel i en hovedsætning: U geeft hem af. — “Du afleverer den.” Efter als står verbets dele samlet til sidst i ledsætningen: als u hem afgeeft. Formen afgeeft er nutid med subjektet u; den endelige -t hører til denne bøjede verbumsform. Hele konstruktionen er We geven u een bagagelabel + als u hem afgeeft: “Vi giver dig et bagagemærke, når du afleverer den.” Første del angiver, hvad modtageren får, og den anden del angiver, hvornår det sker. Læg især mærke til ordstillingen i ledsætningen: als står først, subjektet u derefter, objektet hem så, og det bøjede verbum afgeeft til sidst.