At genforhandle en deadline med klare prioriteringer | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De deadline is morgen, maar de omvang van het project is vanmorgen uitgebreid.

   Deadlinen er i morgen, men projektets omfang blev udvidet i morges.

   deadline

   deadline

   is

   er

   morgen

   i morgen

   maar

   men

   omvang

   omfang

   project

   projekt

   vanmorgen

   i morges

   uitgebreid

   udvidet

   Uddybende forklaring

   deadline betyder her en frist eller sidste dato/tid for noget. Det er et lånt substantiv, som i denne sætning står med bestemt kendeord: de deadline. Et genanvendeligt eksempel er: De deadline is vrijdag. — "Fristen er fredag." is er formen af zijn ("at være") for tredje person ental i nutid. Her forbinder den subjektet med tidspunktet morgen: De deadline is morgen betyder, at fristen ligger i morgen. Den anden forekomst af is indgår i is ... uitgebreid, hvor is hjælper med at danne en passiv konstruktion sammen med perfektum participiet uitgebreid. morgen betyder "i morgen" i denne sammenhæng. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter noget substantiv. Eksempel: Morgen begint het project. — "I morgen begynder projektet." maar betyder "men" og forbinder to udsagn med en kontrast. Her står oplysningen om fristen over for oplysningen om projektets omfang. omvang betyder "omfang" eller "størrelse" i betydningen hvor meget et projekt rummer. Det står som substantiv i de omvang. Eksempel: De omvang van de taak is groot. — "Opgavens omfang er stort." project betyder "projekt". I den faste vending van het project betyder van "af/for" og het project "projektet", så hele forbindelsen betyder "projektets" eller "af projektet". het er her det bestemte kendeord, der hører til project; det er ikke en del af selve substantivet. Eksempel: De planning van het project verandert. — "Projektets planlægning ændrer sig." vanmorgen betyder "i morges" eller "tidligere i dag om morgenen". Det er et tidsadverbium, der angiver, hvornår udvidelsen fandt sted. Det skrives her som ét ord. Eksempel: Ik heb hem vanmorgen gebeld. — "Jeg ringede til ham i morges." uitgebreid er perfektum participium af uitbreiden, "at udvide". I is ... uitgebreid beskriver det, at noget er blevet gjort større eller mere omfattende; den danske oversættelse bruger "blev udvidet". Konstruktionen er passiv: omfanget er det, der bliver udvidet, ikke den aktør, der udfører handlingen. Som participium er uitgebreid ikke bøjet efter omvang i denne placering. Eksempel: Het team heeft het plan uitgebreid. — "Teamet har udvidet planen." Samlet betyder De deadline is morgen "Fristen er i morgen". maar markerer kontrasten, og de omvang van het project betyder "projektets omfang". Til sidst angiver is vanmorgen uitgebreid, at dette omfang blev udvidet i morges. Hele udsagnet er derfor: "Deadlinen er i morgen, men projektets omfang blev udvidet i morges."

2. Welk onderdeel heeft de klant als eerste nodig?

   Hvilken del har kunden brug for først?

   Welk

   hvilken

   onderdeel

   del

   heeft de klant

   har kunden

   als eerste

   først

   nodig

   brug for

   Uddybende forklaring

   Welk betyder her “hvilken” og står foran et intetkønsord i ental: welk onderdeel. Til sammenligning bruges welke foran flertal og foran fælleskønsord i ental, f.eks. Welke klant? = “Hvilken kunde?”. onderdeel betyder “del” eller “bestanddel” af en større helhed. Flertalsformen er onderdelen. Eksempel: Dit onderdeel is belangrijk. = “Denne del er vigtig.” heeft de klant indeholder verbet heeft, som er entalsformen af hebben (“at have”), og subjektet de klant (“kunden”). I dette spørgsmål står verbet før subjektet, fordi det er et ja/nej- eller spørgeordsspørgsmål med welk først. De klant heeft ... er den tilsvarende almindelige rækkefølge i en hovedsætning. als eerste betyder “først” i betydningen “som det første” eller “før alle andre ting”. Det angiver rækkefølgen, ikke nødvendigvis et klokkeslæt. Eksempel: Lees als eerste de titel. = “Læs titlen først.” nodig betyder “nødvendig” i konstruktionen iets nodig hebben, som betyder “at have brug for noget”. Her er heeft ... nodig altså den nederlandske konstruktion for “har brug for”; nodig står ikke alene som en oversættelse af hele verbalkonstruktionen. Eksempel: Ik heb een pen nodig. = “Jeg har brug for en pen.” Samlet er mønsteret welk + substantiv + heeft + subjekt + ... nodig?: “Hvilken del har kunden brug for ...?” als eerste placerer behovet først i rækkefølgen, så hele spørgsmålet betyder: “Hvilken del har kunden brug for først?”

3. De klant heeft eerst de samenvatting nodig, maar de gedetailleerde grafieken kunnen wachten.

   Kunden har først brug for resuméet, men de detaljerede diagrammer kan vente.

   klant

   kunde

   heeft … nodig

   har brug for

   eerst

   først

   samenvatting

   resumé

   gedetailleerde

   detaljerede

   grafieken

   diagrammer

   kunnen

   kan

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   klant betyder her “kunde”. Grundformen er klant; flertalsformen er klanten. I sætningen står det som subjektet i de klant, altså den person eller organisation, der har behovet. heeft ... nodig er en fast nederlandsk konstruktion for “har brug for”. heeft er nutidsformen af hebben for et entals-subjekt; nodig betyder her “nødvendig for personen” og står efter det, man har brug for. Eksempel: Ik heb hulp nodig. – “Jeg har brug for hjælp.” eerst betyder “først” og angiver rækkefølgen: resuméet er det, kunden har brug for før de andre nævnte materialer. Det er ikke det samme som eerste, der normalt bruges som bøjet ord foran et navneord, for eksempel de eerste stap – “det første skridt”. samenvatting betyder “resumé” eller “sammenfatning”. Det er et navneord; flertalsformen er samenvattingen. I de samenvatting er det den bestemte form, og her er det det materiale, kunden først har brug for. gedetailleerde betyder “detaljerede”. Det er en bøjet form af adjektivet gedetailleerd. Endelsen -e bruges her, fordi adjektivet står foran det bestemte navneord grafieken, som er i flertal. Eksempel: gedetailleerde informatie – “detaljerede oplysninger”. grafieken betyder “diagrammer” eller “grafer”. Entalsformen er grafiek, og grafieken er flertal. Det er disse diagrammer, der ifølge sætningen kan vente; de er ikke det samme som det tidligere nævnte resumé. kunnen betyder her “kan” og udtrykker mulighed eller mulighed for at vente. Det er nutidsformen af kunnen med subjektet grafieken i flertal. Ved et entals-subjekt bruges formen kan, for eksempel De grafiek kan wachten. – “Diagrammet kan vente.” wachten betyder “vente”. Det er infinitiven, som står efter kunnen; efter et modalverbum som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: De rapporten kunnen wachten. – “Rapporterne kan vente.” Samlet er strukturen De klant heeft eerst de samenvatting nodig, maar de gedetailleerde grafieken kunnen wachten. Første del siger, at kunden først har brug for resuméet. maar markerer kontrasten: de detaljerede diagrammer behøver ikke at blive leveret først og kan derfor vente. Hele betydningen er: “Kunden har først brug for resuméet, men de detaljerede diagrammer kan vente.”

4. Vraag dan om een korte deadlineverlenging voor de onderdelen met een lagere prioriteit.

   Så bed om en kort fristforlængelse for de afsnit, der har lavere prioritet.

   Vraag

   bed om

   dan

   så; derefter

   korte

   kort

   deadlineverlenging

   fristforlængelse

   onderdelen

   afsnit; dele

   lagere

   lavere

   prioriteit

   prioritet

   Uddybende forklaring

   Vraag er imperativformen af det hollandske verbum vragen («at spørge/bede om»). Den samme imperativform kan bruges til en direkte opfordring til én eller flere tilhørere. Sammen med om betyder vragen om «at bede om noget»: Vraag om hulp. = «Bed om hjælp.» dan betyder her «så» eller «derefter» og knytter opfordringen til den rækkefølge, der allerede er etableret i situationen. Det er ikke en del af verbet vragen. korte er den attributive form af adjektivet kort («kort»). I een korte deadlineverlenging får adjektivet -e, fordi deadlineverlenging er et de-substantiv i ental; det skyldes ikke, at artiklen een i sig selv angiver et tal. Som prædikativ bruges grundformen: De verlenging is kort. = «Forlængelsen er kort.» Her beskriver korte forlængelsens længde eller omfang. deadlineverlenging er et sammensat substantiv af deadline og verlenging, altså «fristforlængelse». Det skrives her som ét ord. Det er et de-substantiv, fordi det sidste led verlenging er et de-substantiv. een er den ubestemte artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal dage. onderdelen er flertalsformen af onderdeel («del» eller «afsnit»). I denne sammenhæng passer «afsnit/dele» til den faste danske oversættelse. Endelsen -en markerer her flertal. Eksempel: De onderdelen zijn klaar. = «Delene er færdige.» lagere er den attributive form af komparativen lager, som er komparativ af laag («lav»): laag → lager («lavere»). I een lagere prioriteit får komparativen -e, fordi prioriteit er et de-substantiv; den står altså i en attributiv nominalgruppe med een, ikke i en bestemt gruppe markeret af de. Komparativen sammenligner prioriteten med en anden prioritet, som ikke behøver at være nævnt direkte. prioriteit betyder «prioritet». I met een lagere prioriteit står det efter præpositionen met («med») og betegner den egenskab, der udvælger delene: det er delene med lavere prioritet. een gør nominalgruppen ubestemt; her skal det ikke forstås som det udtrykkelige tal «én». Hele strukturen er Vraag dan om [een korte deadlineverlenging] [voor de onderdelen [met een lagere prioriteit]]. Vraag ... om giver opfordringen «bed om», een korte deadlineverlenging er det, der skal bedes om, og voor de onderdelen met een lagere prioriteit angiver, hvilke afsnit eller dele forlængelsen gælder for. Den samlede betydning er derfor: «Så bed om en kort fristforlængelse for de afsnit, der har lavere prioritet.»

5. Ik wil niet dat het klinkt alsof ik mijn tijd niet goed had beheerd.

   Jeg vil ikke have, at det skal lyde, som om jeg ikke havde styr på min tid.

   Ik wil

   jeg vil

   niet

   ikke

   dat

   at

   klinkt

   lyder

   alsof

   som om

   tijd

   tid

   goed

   godt

   beheerd

   styret / administreret

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil” i betydningen “jeg ønsker”. wil er nutidsformen af willen for ik; sammenlign Ik wil morgen vertrekken. — “Jeg vil rejse i morgen.” Når niet følger, benægter det ønsket: Ik wil niet ... betyder “Jeg vil ikke ...”. dat indleder her en ledsætning, altså det indhold, som taleren ikke ønsker. I Ik wil niet dat ... står verbet i ledsætningen senere end i en hovedsætning: dat het klinkt — “at det lyder”. klinkt er tredje person ental i nutid af klinken (“at lyde”). Subjektet er het, “det”; formen klinkt vælges derfor, fordi subjektet er ental. Eksempel: Dat klinkt goed. — “Det lyder godt.” alsof betyder “som om” og indleder en sammenligning eller et indtryk, som ikke nødvendigvis fremstilles som en faktisk realitet. Mønstret het klinkt alsof ... kan genbruges i betydningen “det lyder, som om ...”. tijd er substantivet “tid”. I den fulde formulering står mijn tijd, “min tid”; mijn viser ejerskab, men ændrer ikke selve substantivet tijd. Eksempel: Ik heb weinig tijd. — “Jeg har ikke meget tid.” goed betyder her “godt” og fungerer som adverbium: det beskriver, hvordan tiden blev forvaltet, ikke hvilken slags tid det var. Som tillægsord foran et substantiv får ordet en anden form i mange konstruktioner, for eksempel een goede planning — “en god planlægning”. beheerd er perfektum participium af beheren, “at styre eller administrere”. Her betyder mijn tijd ... beheerd at have haft styr på eller administreret sin tid. Formen beheerd står sammen med hjælpeverbet had, som ikke er med i den valgte frase: had beheerd er pluskvamperfektum og svarer her til “havde styret/haft styr på”. Eksempel: Zij had haar tijd goed beheerd. — “Hun havde administreret sin tid godt.” Samlet er opbygningen Ik wil niet + dat-ledsætning + het klinkt alsof + en ledsætning: “Jeg vil ikke have, at det skal lyde, som om jeg ikke havde styr på min tid.” Inde i den sidste ledsætning står benægtelsen niet foran goed, mens had beheerd placerer den tidligere handling før det tidspunkt, der tales ud fra. Formuleringen er neutral og kan bruges, når man vil afvise et bestemt indtryk uden at ændre på den øvrige påstand.

6. Leg de nadruk op de kwaliteit en de nieuwe informatie die je hebt gekregen.

   Læg vægt på kvaliteten og de nye oplysninger, du har fået.

   Leg

   læg

   de nadruk

   vægten; fokusset

   op

   på

   de kwaliteit

   kvaliteten

   nieuwe

   nye

   informatie

   oplysninger; information

   je hebt

   du har

   gekregen

   fået; modtaget

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativformen af leggen (at lægge). Her bruges den i en opfordring: “Læg …”. Imperativformen har ikke et udtrykt subjekt. Eksempel: Leg het boek op tafel. — “Læg bogen på bordet.” de nadruk betyder “vægten” eller “fokusset”. Det er et fast udtryk sammen med leggen: de nadruk leggen op ... betyder “at lægge vægt på ...”. Substantivet nadruk har her bestemt artikel de; artiklen er ikke en del af selve verbet. op er præpositionen “på” i konstruktionen de nadruk leggen op. Den indleder det, som fokusset rettes mod. Eksempel: Leg de nadruk op de hoofdzaak. — “Læg vægt på hovedsagen.” de kwaliteit betyder “kvaliteten”. kwaliteit er substantivet “kvalitet”, og de markerer den bestemte form i denne sætning. I den faste oversættelse er der tale om en bestemt kvalitet, som modtageren skal lægge vægt på. nieuwe betyder “nye” og beskriver informatie. Grundformen er nieuw — “ny”; foran dette navneord står den bøjede form nieuwe. Formen viser her, at adjektivet står foran et substantiv med de-ord: de nieuwe informatie — “de nye oplysninger”. informatie betyder “information” eller “oplysninger”. Det er et de-ord: de informatie. I denne sætning er det bestemt og modificeret af nieuwe, så de nieuwe informatie betyder “de nye oplysninger”. je hebt betyder “du har”. hebt er nutidsformen af hebben for je/jij i denne konstruktion. Sammen med et perfektum-participium danner hebben en sammensat fortid: je hebt ... gekregen — “du har fået ...”. gekregen betyder “fået” eller “modtaget” her. Det er perfektum-participiet af krijgen — “at få/modtage”. I je hebt gekregen står hjælpeverbet hebt først, mens participiet gekregen står senere i ledsætningen. Eksempel: Je hebt een bericht gekregen. — “Du har fået en besked.” Samlet er Leg de nadruk op ... en genbrugelig opfordringskonstruktion: “Læg vægt på …”. Det, der skal fremhæves, er først de kwaliteit — “kvaliteten” — og derefter de nieuwe informatie die je hebt gekregen — “de nye oplysninger, du har fået”. die knytter oplysningerne til ledsætningen og henviser her til de nieuwe informatie. Hele ytringen betyder derfor: “Læg vægt på kvaliteten og de nye oplysninger, du har fået.”

7. Ik kan zeggen dat ik de samenvatting morgen zal aanleveren en de grafieken de dag erna.

   Jeg kan sige, at jeg afleverer resuméet i morgen og diagrammerne dagen efter.

   Ik kan

   jeg kan

   zeggen

   sige

   samenvatting

   resumé

   morgen

   i morgen

   zal

   vil

   aanleveren

   aflevere

   grafieken

   diagrammer

   dag

   dag

   erna

   derefter

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her, at taleren kan sige noget. kan er nutidsformen af kunnen; infinitiven er kunnen. Mønsteret ik kan + infinitiv bruges til at sige, hvad man kan gøre: Ik kan helpen. = "Jeg kan hjælpe." Ik er første person ental, og kan bruges også med hij, zij og het i nutid. zeggen er infinitiven "at sige". Efter kan står verbet i infinitiv: Ik kan zeggen ... = "Jeg kan sige ..." Eksempel: Zij kan het uitleggen. = "Hun kan forklare det." samenvatting betyder her "resumé" eller "sammenfatning". I den bestemte nominalgruppe de samenvatting betyder gruppen "resuméet". Ordet er et navneord; et genanvendeligt mønster er de samenvatting van het verslag = "resuméet af rapporten". morgen betyder "i morgen" og fungerer som tidsadverbial. Det ændrer ikke form efter personen. Eksempel: Ik kom morgen. = "Jeg kommer i morgen." I den faste sætning angiver morgen, hvornår resuméet skal afleveres. zal er formen af zullen med ik i nutid. Sammen med infinitiven aanleveren udtrykker den her en fremtidig plan eller forventet handling: ik zal aanleveren kan oversættes med "jeg vil aflevere" eller, som i den faste oversættelse, "jeg afleverer". Zullen har blandt andet formerne ik zal, jij zult og wij zullen; formen afhænger af subjektet. aanleveren betyder her "at aflevere" eller "at levere ind", især materiale, der skal gives videre. Efter zal står det i infinitiv. Eksempel: Ik zal het rapport aanleveren. = "Jeg afleverer rapporten." grafieken betyder "diagrammer" og er flertal af grafiek ("diagram"). I den fulde gruppe de grafieken viser de, at der er tale om en bestemt flertalsgruppe: "diagrammerne". Eksempel: De grafieken zijn duidelijk. = "Diagrammerne er tydelige." dag betyder "dag". I gruppen de dag erna står det i ental og bestemt form; hele gruppen betyder "dagen efter". Flertalsformen er dagen. erna betyder her "derefter" eller "efter det". Sammen med de dag danner det tidsudtrykket de dag erna, altså "dagen efter". I denne sætning knytter udtrykket den anden aflevering til tidspunktet i morgen. Hele strukturen er Ik kan zeggen dat ...: "Jeg kan sige, at ...". I dat-sætningen kommer ik de samenvatting morgen zal aanleveren: taleren siger, at vedkommende afleverer resuméet i morgen. en forbinder den anden del, de grafieken de dag erna: diagrammerne afleveres dagen efter. Samlet betyder udsagnet: "Jeg kan sige, at jeg afleverer resuméet i morgen og diagrammerne dagen efter."

8. Dat geeft de klant een realistische planning en een duidelijke keuze.

   Det giver kunden en realistisk tidsplan og et klart valg.

   Dat

   det

   geeft

   giver

   klant

   kunde

   realistische

   realistisk

   planning

   tidsplan

   duidelijke

   klar

   keuze

   valg

   Uddybende forklaring

   Dat står først som subjekt og betyder her “det”, i overensstemmelse med den faste danske oversættelse. Formen kan fungere som et pronomen for noget, der allerede er kendt fra sammenhængen; den identificerer ikke i sig selv, hvad referencen er. geeft er nutidsformen af geven (“at give”). Det er 3. person ental: ik geef, jij geeft, hij/zij/het geeft. Her er konstruktionen iets geeft iemand iets: noget giver nogen noget. Dat er det, der giver, de klant modtageren, og de to efterfølgende nominalgrupper er det, kunden får. klant betyder “kunde”. I de klant viser artiklen de, at der er tale om et bestemt fælleskønsord; klant er ikke selve den bøjede form af et andet ord. I flertal hedder det klanten, for eksempel: De klant wacht. — “Kunden venter.” realistische betyder “realistisk” her. Grundformen er realistisch; endelsen -e står foran planning, fordi adjektivet står attributivt foran et de-ord i ental: een realistische planning. Sammenlign prædikativ brug uden denne endelse: De planning is realistisch. — “Tidsplanen er realistisk.” planning betyder “tidsplan” eller “planlægning” i denne sammenhæng. Det er et de-ord: de planning. Her er det den første ting, som kunden får. Eksempel: We maken een planning. — “Vi laver en tidsplan.” duidelijke betyder “klar” eller “tydelig” her. Grundformen er duidelijk, og -e skyldes den samme attributive placering foran keuze: een duidelijke keuze. Eksempel: De uitleg is duidelijk. — “Forklaringen er klar.” keuze betyder “valg”. Det er et de-ord: de keuze. een duidelijke keuze er den anden ting, som kunden får. Ordet betegner selve valget, ikke den person eller mulighed, der eventuelt vælges. Eksempel: Zij maakt een keuze. — “Hun træffer et valg.” Samlet følger sætningen mønstret Dat geeft iemand iets en iets: “Det giver nogen noget og noget.” Her giver Dat kunden både een realistische planning og een duidelijke keuze, altså: “Det giver kunden en realistisk tidsplan og et klart valg.”

9. Ik stuur het bericht binnenkort, zodat de klant tijd heeft om te reageren.

   Jeg sender beskeden snart, så kunden har tid til at svare.

   stuur

   sender

   bericht

   besked

   binnenkort

   snart

   zodat

   så; sådan at

   klant

   kunde

   tijd

   tid

   heeft

   har

   reageren

   svare; reagere

   Uddybende forklaring

   stuur betyder her “sender” og er nutidsformen i 1. person ental af sturen (“at sende”), fordi subjektet er ik. Sammenlign: ik stuur = “jeg sender”, jij stuurt = “du sender”. Eksempel: Ik stuur een e-mail. — “Jeg sender en e-mail.” bericht betyder “besked”. Det er et tælleligt navneord; den bestemte form het bericht betyder “beskeden”. Eksempel: Het bericht is kort. — “Beskeden er kort.” binnenkort betyder “snart” eller “inden længe”. Det angiver tidspunktet for handlingen og står her efter verballeddet: Ik stuur het bericht binnenkort — “Jeg sender beskeden snart.” zodat indleder en ledsætning med betydningen “så” eller “sådan at”. Det knytter en handling sammen med det tilsigtede resultat eller formål. I en ledsætning efter zodat står det finitte verbum typisk senere i sætningen end i en hovedsætning; her kommer heeft efter de klant tijd. klant betyder “kunde”. de klant er den bestemte form “kunden”. I den faste sætning identificerer den danske oversættelse kunden som den person, der skal have tid; den grammatiske form de hører til dette navneord. tijd betyder “tid”. Udtrykket tijd hebben om te reageren betyder “at have tid til at svare/reagere”. Eksempel: Heb je tijd om te praten? — “Har du tid til at tale?” heeft betyder her “har” og er nutidsformen i 3. person ental af hebben (“at have”). Formen passer til de klant: de klant heeft. Sammenlign ik heb = “jeg har” og hij/zij heeft = “han/hun har”. reageren betyder “at svare” eller mere direkte “at reagere”. Her står det i infinitiv i mønstret tijd hebben om te + infinitiv: tijd om te reageren = “tid til at svare”. om te markerer her formålet eller den handling, som tiden er til rådighed for. Eksempel: Zij heeft tijd om te antwoorden. — “Hun har tid til at svare.” Samlet består sætningen af hovedsætningen Ik stuur het bericht binnenkort (“Jeg sender beskeden snart”) og ledsætningen zodat de klant tijd heeft om te reageren (“så kunden har tid til at svare”). Hele betydningen er derfor: “Jeg sender beskeden snart, så kunden har tid til at svare.”

10. Zo is de wijziging in de planning vóór morgen duidelijk.

    På den måde er ændringen i tidsplanen tydelig inden i morgen.

    Zo

    på den måde

    is

    er

    wijziging

    ændring

    planning

    tidsplan

    vóór

    inden

    morgen

    i morgen

    duidelijk

    tydelig

    Uddybende forklaring

    Zo betyder her “på den måde” og peger på den måde eller fremgangsmåde, som allerede er relevant i sammenhængen. Det kan også bruges som “således” i en kort konklusion. Eksempel: Zo werkt het. — “Sådan fungerer det.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) for tredje person ental. Her forbindes den med subjektet de wijziging: ændringen er tydelig. Eksempel: De planning is duidelijk. — “Tidsplanen er tydelig.” wijziging betyder her “ændring”. Grundformen er wijziging, som er et substantiv dannet af verbet wijzigen (“at ændre”). I de wijziging viser artiklen de, at nominalgruppen er bestemt. Eksempel: De wijziging helpt. — “Ændringen hjælper.” planning betyder her “tidsplan” eller “planlægning”. I de planning viser artiklen de, at der er tale om en bestemt nominalgruppe. Eksempel: De planning verandert. — “Tidsplanen ændrer sig.” vóór betyder her “inden” og angiver en tidsgrænse: noget er tydeligt før tidspunktet i morgen. Accenten bruges i denne stavemåde til at markere tryk eller betydningsmæssig fremhævelse; den skal ikke forklares som en nødvendig grammatisk forskel i alle sammenhænge. Eksempel: Stuur het vóór vrijdag. — “Send det inden fredag.” morgen betyder “i morgen”. I udtrykket vóór morgen er det tidspunktet, som tidsgrænsen regnes i forhold til. Eksempel: Ik bel je morgen. — “Jeg ringer til dig i morgen.” duidelijk betyder “tydelig” eller “klar”. Her står adjektivet efter is og beskriver de wijziging, så det har den prædikative, ubøjede form. Det får derfor ikke -e i denne placering; sammenlign det attributive eksempel een duidelijke wijziging — “en tydelig ændring”. Samlet består udsagnet af Zo (“på den måde”), is plus subjektet de wijziging (“ændringen er”), bestemmelsen in de planning (“i tidsplanen”), tidsgrænsen vóór morgen (“inden i morgen”) og adjektivet duidelijk (“tydelig”). Hele betydningen er derfor: “På den måde er ændringen i tidsplanen tydelig inden i morgen.”