Klar feedback på et forslag | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De feedback zegt dat het voorstel sterker moet worden, maar dat is nogal vaag.

   Feedbacken siger, at forslaget skal være stærkere, men det er ret uklart.

   feedback

   feedback

   zegt

   siger

   het voorstel

   forslaget

   sterker

   stærkere

   moet

   skal

   worden

   blive

   dat is

   det er

   nogal

   ret; temmelig

   vaag

   uklar; vag

   Uddybende forklaring

   feedback er et låneord for tilbagemeldinger eller kommentarer til et arbejde. I nederlandsk bruges det ofte som et stofnavneord: de feedback kan betegne feedback som helhed uden at angive et bestemt antal. zegt er nutidsformen af zeggen (at sige) i tredje person ental. Her er subjektet feedback, så betydningen er “siger” eller “angiver”. Eksempel: De docent zegt het antwoord. — “Læreren siger svaret.” het voorstel betyder “forslaget”. voorstel er grundformen for “forslag”, og het er den bestemte artikel, der hører til dette het-ord. Eksempel: Het voorstel is duidelijk. — “Forslaget er tydeligt.” sterker er komparativ af adjektivet sterk (stærk): sterk → sterker (stærkere) → het sterkst (stærkest). Her beskriver komparativen, at forslaget skal få større styrke eller kvalitet; den siger ikke nødvendigvis, hvad det sammenlignes med. Eksempel: Deze versie is sterker. — “Denne version er stærkere.” moet er tredje person ental i nutid af modalverbet moeten. Det udtrykker her et krav eller en nødvendig ændring: “skal”. Efter et modalverbum står det følgende verbum normalt i infinitiv. moet er ikke selve ordet for “blive”. worden er infinitiven af worden, “blive”. Sammen med sterker betyder sterker worden “blive stærkere”. Det er derfor en forandring, ikke blot en beskrivelse af en allerede eksisterende egenskab. Eksempel: De tekst moet korter worden. — “Teksten skal blive kortere.” dat is består af dat (“det” eller “det dér”) og is, nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Her peger dat tilbage på det foregående indhold eller den foregående vurdering; den præcise grammatiske reference er ikke et særskilt navngivet objekt i sætningen. is forbinder dette med beskrivelsen bagefter. nogal er en gradsangivelse, der dæmper eller modererer udsagnet og ofte betyder “ret” eller “temmelig”. Det er ikke selve betydningen “uklar”. Eksempel: Het is nogal moeilijk. — “Det er ret svært.” vaag er et adjektiv, der betyder “vag” eller, i denne sammenhæng, “uklar”. Det beskriver, at beskeden ikke angiver præcist, hvad der skal forbedres. Adjektivet står her ubøjet efter is; nederlandsk har ikke en ekstra endelse på vaag i denne konstruktion. Hele strukturen er: De feedback zegt dat ... — “Feedbacken siger, at ...”. I den indlejrede sætning er het voorstel det, der skal ændres, moet udtrykker nødvendigheden, og sterker worden udtrykker selve udviklingen: forslaget skal blive stærkere. maar betyder “men” og indleder kontrasten. dat is nogal vaag siger, at denne formulering eller vurdering er ret uklar. Samlet betyder sætningen: “Feedbacken siger, at forslaget skal være stærkere, men det er ret uklart.”

2. Vraag welk deel moet worden herzien: de onderbouwing, de toon of de structuur.

   Spørg, hvilken del der skal ændres: dokumentationen, tonen eller strukturen.

   Vraag

   Spørg

   welk deel

   hvilken del

   moet worden

   skal blive

   herzien

   revidere eller ændre

   onderbouwing

   dokumentation eller begrundelse

   toon

   tone

   structuur

   struktur

   Uddybende forklaring

   Vraag er imperativ af vragen og betyder her “spørg”. Infinitiven er vragen; imperativen bruges til en direkte opfordring. Eksempel: Vraag het aan haar. — “Spørg hende om det.” welk deel betyder “hvilken del”. welk er spørgeordet i ental, intetkøn, fordi deel er et intetkønsord med artiklen het: het deel. Sammenlign welke vraag — “hvilket spørgsmål”, hvor vraag er et de-ord. welk spørger her efter den del, der skal revideres, ikke efter en person. moet worden danner sammen med herzien en modal passiv konstruktion. moet er nutidsformen af moeten i tredje person ental og udtrykker nødvendighed; worden er infinitiven af worden, som bruges til at danne passiv. Mønstret er moet/moeten worden + voltooid deelwoord: “skal blive …”. Eksempel: Het verslag moet worden aangepast. — “Rapporten skal tilpasses.” herzien betyder “revidere” eller “ændre efter gennemgang”. Formen er her perfektum participium af herzien, brugt sammen med worden til at danne passiv; formen er ikke i sig selv passiv. I denne konstruktion er det ikke den, der spørger, som udfører handlingen, der fremhæves. onderbouwing er “dokumentation” eller “begrundelse”: det materiale eller den argumentation, der støtter et forslag. Ordet kan bruges om den faglige eller logiske støtte bag en påstand. Eksempel: De onderbouwing is overtuigend. — “Begrundelsen er overbevisende.” toon betyder “tone”, altså den måde teksten virker på gennem sit sprog og sin stil. Det er et de-ord: de toon. Eksempel: De toon is te scherp. — “Tonen er for skarp.” structuur betyder “struktur” eller opbygning. Det er også et de-ord: de structuur. Eksempel: De structuur is duidelijk. — “Strukturen er tydelig.” Hele sætningen er en opfordring: “Spørg, hvilken del der skal ændres: dokumentationen, tonen eller strukturen.” Først kommer opfordringen Vraag; derefter angiver welk deel det, der skal identificeres. moet worden herzien siger, at denne del skal revideres, og kolon introducerer de tre muligheder: de onderbouwing, de toon og de structuur. Den samme opremsningsmodel kan bruges med andre valg, for eksempel: Vraag welke versie moet worden gebruikt: de korte of de lange. — “Spørg, hvilken version der skal bruges: den korte eller den lange.”

3. Ik denk dat de inleiding het probleem misschien niet duidelijk genoeg uitlegt.

   Jeg synes, at introduktionen måske ikke forklarer problemet tydeligt nok.

   Ik denk

   jeg synes / jeg tror

   inleiding

   introduktion

   probleem

   problem

   misschien

   måske

   niet

   ikke

   duidelijk

   tydeligt

   genoeg

   nok

   uitlegt

   forklarer

   Uddybende forklaring

   Ik denk betyder her “jeg synes/jeg tror”. denk er nutidsformen af denken (“at tænke”) for ik; andre almindelige nutidsformer er je denkt og hij/zij denkt. Konstruktionen Ik denk dat ... bruges til at indlede en vurdering eller tanke. Efter dat står det finitte verbum typisk sidst i den underordnede sætning. inleiding betyder “introduktion” eller “indledning”. Det er et navneord: de inleiding. Sammensætningen med de viser den bestemte form, men de angiver ikke i sig selv et bestemt antal. I denne sætning er introduktionen den del, der forklarer noget. probleem betyder “problem”. Det er et navneord: het probleem. Den bestemte form er het probleem, og flertallet er problemen. misschien betyder “måske”. Det gør udsagnet usikkert: taleren siger ikke, at forklaringen helt sikkert er utilstrækkelig. niet er nægtelsen “ikke”. Her står den sammen med duidelijk genoeg og nægter, at forklaringen er tydelig nok. Placeringen af niet kan variere i andre nederlandske sætninger, fordi den afhænger af, hvad der nægtes. duidelijk betyder her “tydeligt” og beskriver måden, problemet bliver forklaret på. Ordet kan også bruges som adjektiv, for eksempel een duidelijke uitleg (“en tydelig forklaring”). I duidelijk genoeg er det adverbielt og modificerer verbet uitlegt. genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Efter et beskrivende ord står det ofte bagefter: duidelijk genoeg = “tydeligt nok”. Det er altså hele kombinationen, der udtrykker den nødvendige grad, ikke duidelijk alene. uitlegt betyder “forklarer”. Det er tredje person ental i nutid af uitleggen (“at forklare”), så de inleiding er det grammatiske subjekt. Uitleggen er et deleligt verbum: i en hovedsætning kan man få De inleiding legt het probleem uit, men efter dat bliver delene samlet sidst i ledsætningen: dat de inleiding het probleem uitlegt. Sætningen bygges således op: Ik denk (“jeg synes/jeg tror”) + dat (“at”) + de inleiding som den forklarende aktør + het probleem som det, der forklares + misschien niet (“måske ikke”) + duidelijk genoeg (“tydeligt nok”) + uitlegt (“forklarer”). Hele betydningen er: “Jeg synes, at introduktionen måske ikke forklarer problemet tydeligt nok.”

4. Vraag dan om een specifiek voorbeeld van wat ze willen veranderen.

   Så bed om et konkret eksempel på, hvad de gerne vil have ændret.

   Vraag

   bed

   dan

   så; derefter

   om

   om

   specifiek

   specifikt; konkret

   voorbeeld

   eksempel

   wat

   hvad; det, som

   ze

   de

   willen

   gerne vil

   veranderen

   ændre

   Uddybende forklaring

   Vraag er imperativformen af vragen (at spørge/bede om). Subjektet er underforstået: du skal spørge. I konstruktionen vragen om + noget betyder det at bede om noget: Vraag om hulp. — Bed om hjælp. dan betyder her “så” og placerer opfordringen som næste skridt: Vraag dan om hulp. — Så bed om hjælp. Det er ikke en del af verbet vragen. om er præpositionen i vragen om; den forbinder det, man beder om, med verbet. Den kan også indgå i andre konstruktioner med en infinitiv, men her efterfølges den af een specifiek voorbeeld. specifiek betyder “konkret” eller “specifik”. I een specifiek voorbeeld står adjektivet uden -e, fordi det beskriver et enkelt navneord af intetkøn efter det ubestemte een. Sammenlign eksemplet een specifieke vraag — et specifikt spørgsmål; her får adjektivet -e. voorbeeld betyder “eksempel”. Det er et navneord af intetkøn: het voorbeeld, men efter een hedder det een voorbeeld. I den faste sætning er det det, der skal bedes om. wat betyder her “hvad” og indleder den del, der beskriver indholdet af eksemplet. I wat ze willen veranderen er wat det, som ændringen vedrører: Ik weet wat ze willen veranderen. — Jeg ved, hvad de vil ændre. ze er her det tryksvage hollandske stedord for flertal, “de”, sådan som den faste oversættelse angiver. Det er subjektet i ledsætningen. Det samme ord kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er det de personer, der ønsker ændringen. willen er flertalsformen i nutid af willen (“ville/ønske”). Den står sammen med infinitiven veranderen: ze willen veranderen — de vil ændre. Formen wil bruges med et entalssubjekt, for eksempel hij wil veranderen — han vil ændre. veranderen er infinitiven “ændre”. Efter willen står verbet i infinitiv, og i denne ledsætning står det til sidst. Hele wat ze willen veranderen betyder derfor “hvad de gerne vil have ændret” i den faste oversættelses tilsigtede betydning. Samlet bygges sætningen sådan op: Vraag dan = “Så bed”, om een specifiek voorbeeld = “om et konkret eksempel”, og van wat ze willen veranderen = “på, hvad de gerne vil have ændret”. Hele ytringen er en direkte opfordring: “Så bed om et konkret eksempel på, hvad de gerne vil have ændret.”

5. Zou dat defensief klinken?

   Ville det lyde defensivt?

   Zou dat

   ville det

   defensief

   defensivt

   klinken

   lyde

   Uddybende forklaring

   Zou dat er en kort spørgekonstruktion: zou er datidsformen af hjælpeverbet zullen, men her bruges formen til en forsigtig eller hypotetisk vurdering, svarende til “ville”. dat er et ubøjet demonstrativt pronomen i intetkøn ental. Den konkrete henvisning er ikke fastlagt af selve sætningen. I spørgsmål står zou før subjektet: Zou dat ...?. defensief betyder her “defensivt” eller “på en måde, der virker forsvarende”. Adjektivet står prædikativt efter verbet og får derfor ikke en ekstra -e: Dat klinkt defensief. Foran et substantiv kan samme adjektiv bøjes, for eksempel een defensieve reactie — “en defensiv reaktion”. klinken er infinitiven “lyde” eller “klinge”. Her beskriver den, hvordan noget opfattes sprogligt, ikke en fysisk lyd. Nyttige former er klinken (infinitiv), klinkt (nutid, 3. person ental), klonk (datid) og geklonken (kort tillægsform). Eksempel: Dat klinkt duidelijk. — “Det lyder tydeligt.” Samlet spørger Zou dat defensief klinken?, om det omtalte udsagn eller den foreslåede formulering ville virke defensiv. Zou ... klinken danner den hypotetiske vurdering, mens dat angiver det, der vurderes, og defensief angiver den oplevede karakter.

6. Niet als je zegt dat je aan hun verwachtingen wilt voldoen.

   Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til deres forventninger.

   Niet

   ikke

   als

   hvis

   je

   du

   zegt

   siger

   dat

   at

   aan

   til

   hun

   deres

   verwachtingen

   forventninger

   wilt

   vil gerne

   voldoen

   leve op til

   Uddybende forklaring

   Niet betyder her “ikke” og står først som en afvisning af den betingelse, der følger. Det er den almindelige nederlandske nægtelse; i en fuld hovedsætning står niet ofte tæt ved det, der nægtes. als indleder en betingelsessætning: “hvis/når”. Her er betydningen “hvis”, fordi udsagnet gælder under den nævnte betingelse. Et genanvendeligt mønster er als + sætning: Ik blijf thuis als het regent. — “Jeg bliver hjemme, hvis det regner.” je er det uformelle pronomen “du”. Formen bruges både som subjekt i ental og i flere andre funktioner, men her er den subjekt for zegt og wilt. zegt er nutidsformen af zeggen (“at sige”) med je som subjekt: je zegt. Infinitiven er zeggen; den ændrede form viser anden person ental i denne konstruktion. Eksempel: Je zegt de waarheid. — “Du siger sandheden.” dat er her en underordnende konjunktion med betydningen “at”. Den indleder indholdet af det, man siger: je zegt dat .... I en sådan ledsætning står det finitte verbum normalt senere i sætningen end i en hovedsætning. aan er præpositionen “til” i den faste forbindelse aan iets voldoen, som betyder “at leve op til noget” eller “at opfylde noget”. Præpositionen hører sammen med voldoen; den skal ikke forstås som et løst “til” mellem to vilkårlige ord. hun betyder “deres”. Det er et possessivt ord, der viser, at noget hører til eller forbindes med en gruppe personer, uden at selve ordet her angiver gruppens antal eller køn. I hun verwachtingen bestemmer det substantivet verwachtingen. verwachtingen betyder “forventninger”. Grundformen er verwachting; verwachtingen er flertalsformen. Eksempel: De verwachtingen zijn hoog. — “Forventningerne er høje.” wilt er nutidsformen af willen (“ville/ønske”) med je som subjekt. Her udtrykker det, at du gerne vil udføre den handling, der kommer bagefter. Mønstret er je wilt + infinitiv; voldoen forbliver derfor infinitiv. Je wilt leren. betyder “Du vil gerne lære.” I daglig nederlandsk findes også je wil, men je wilt er en almindelig standardform. voldoen er infinitiven “opfylde” i forbindelsen aan ... voldoen: aan hun verwachtingen voldoen betyder “leve op til deres forventninger”. Det er altså ikke bare en fri kombination af “til” og “opfylde”, men et brugbart verbumsmønster med aan. Samlet er strukturen Niet als je zegt dat je wilt aan ... voldoen: “Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til ...”. Her afviser Niet betingelsen als je zegt ...; inde i den følger indholdet af udsagnet efter dat, nemlig at je wilt udføre handlingen aan hun verwachtingen voldoen. Hele ytringen betyder derfor: “Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til deres forventninger.”

7. Ik kan vragen of ze meer gegevens willen of een zelfverzekerdere toon.

   Jeg kan spørge, om de vil have flere data eller en mere selvsikker tone.

   Ik kan

   jeg kan

   vragen

   spørge

   ze

   de

   meer

   flere eller mere

   gegevens

   data

   willen

   ville have

   zelfverzekerdere

   mere selvsikker

   toon

   tone

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik og den bøjede form kan af verbet kunnen. Efter kan står det næste verbum i infinitiv. Eksempel: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” vragen betyder “spørge”. Det er infinitiven, som følger efter modalverbet kan; derfor siger man her kan vragen, ikke en bøjet form efter kan. Konstruktionen vragen of ... betyder “spørge, om ...”. ze betyder her “de”, som subjekt i den indlejrede sætning. Formen er et personligt pronomen; den konkrete gruppe identificeres af den faste oversættelse, ikke af selve pronomenets form. meer betyder “flere” foran gegevens og “mere” foran toon. Det sammenligner en mængde eller grad med en anden: meer tijd — “mere tid”. gegevens betyder “data” eller “oplysninger” i denne sammenhæng. Det er flertalsformen af gegeven. Entalsformen kan betegne én oplysning eller ét datapunkt, mens flertalsformen bruges om data eller flere oplysninger. willen betyder her “vil have” i betydningen “ønsker”. I ze ... willen er det den bøjede nutidsform til subjektet ze; formen er også identisk med infinitiven willen. Eksempel: Ze willen meer tijd. — “De vil have mere tid.” zelfverzekerdere betyder “mere selvsikker”. Grundformen er zelfverzekerd, og komparativformen er zelfverzekerder; foran substantivet får komparativen her den attributive endelse: zelfverzekerdere. Eksempel: een zelfverzekerdere stem — “en mere selvsikker stemme”. toon betyder “tone”. Det er et substantiv, og een markerer her en ubestemt nominalgruppe; det fastslår ikke alene et bestemt antal. een zelfverzekerdere toon betyder derfor “en mere selvsikker tone”. Samlet er Ik kan vragen “jeg kan spørge”. of indleder det, der spørges om: om ze ønsker meer gegevens eller een zelfverzekerdere toon. De to alternativer forbindes af of, så hele ytringen betyder: “Jeg kan spørge, om de vil have flere data eller en mere selvsikker tone.”

8. Dat geeft hun twee duidelijke richtingen om uit te kiezen.

   Det giver dem to klare retninger at vælge imellem.

   Dat

   Det

   geeft

   giver

   hun

   dem

   twee

   to

   duidelijke

   klare

   richtingen

   retninger

   om uit te kiezen

   at vælge imellem

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen i ental. Det peger på et allerede omtalt indhold eller en situation; den præcise reference er ikke fastlagt af den givne sætning. Formen dat bruges blandt andet ved neutrale entalsreferenter, mens die bruges ved flertal og ved ikke-neutrale entalsreferenter. geeft er nutidsformen af geven (“give”) i tredje person ental. Her er Dat subjektet, så verbet står i ental: dat geeft. I andre personer ændres formen, for eksempel ik geef og zij geven. geeft betyder i denne sætning, at noget giver eller tilbyder noget til nogen. hun betyder “dem” som indirekte objekt, altså modtageren af det, der gives. I nederlandsk bruges hun typisk som indirekte objekt uden præposition: Ik geef hun een boek — “Jeg giver dem en bog.” Det adskiller sig fra hen, som bruges som direkte objekt eller efter en præposition. twee betyder “to” og angiver her antallet af richtingen. Det er et talord og ændres ikke efter køn eller flertal. duidelijke betyder “klare” i betydningen tydelige eller lette at forstå. Grundformen er duidelijk; foran et substantiv i denne form får adjektivet endelsen -e: duidelijke richtingen. En anden almindelig komparation er duidelijker — “klarere” — og het duidelijkst — “klarest”. richtingen betyder “retninger”. Entalsformen er richting, og flertalsformen er richtingen. Her betegner ordet de to mulige retninger eller valg, som modtagerne kan vælge imellem. Eksempel: We bespreken twee richtingen — “Vi diskuterer to retninger.” om uit te kiezen er en konstruktion med om ... te plus infinitiven kiezen, og den betyder her “at vælge imellem”. kiezen er grundformen “vælge”; ik kies er nutid, mens ik koos er datid. uit angiver i denne konstruktion det udvalg, som valget foretages fra. Eksempel: Er zijn drie opties om uit te kiezen — “Der er tre muligheder at vælge imellem.” Samlet er strukturen Dat geeft hun twee duidelijke richtingen om uit te kiezen: Dat er det, der giver noget, hun er modtagerne, og twee duidelijke richtingen er det, de får. Den sidste konstruktion beskriver retningerne som valgmuligheder: “Det giver dem to klare retninger at vælge imellem.”

9. Als ik de richting eenmaal ken, kan ik het snel herzien.

   Når jeg kender retningen, kan jeg hurtigt revidere det.

   Als ik

   når jeg

   richting

   retning

   eenmaal

   først

   ken

   kender

   kan ik

   kan jeg

   het

   det

   snel

   hurtigt

   herzien

   revidere

   Uddybende forklaring

   Als ik indleder her en betingelsesled: "når/hvis jeg". I denne sætning præsenterer det den betingelse, som resten gælder under. På nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan et ledsætning: Als ik ... ken. Eksempel: Als ik tijd heb, lees ik. — "Når jeg har tid, læser jeg." richting betyder "retning" her. Det er et substantiv; med den bestemte artikel de bliver de richting "retningen". Flertal er richtingen, som også bruger de: de richtingen — "retningerne". I kildesætningen henviser de richting til den retning, der skal kendes, uden at teksten specificerer mere om dens konkrete indhold. eenmaal betyder her "først/én gang når" og markerer, at betingelsen er opfyldt. Det beskriver ikke et bestemt antal i denne brug, men tidspunktet eller stadiet, hvor man kender retningen. Det står efter objektet og før verbet i ledsætningen: de richting eenmaal ken. ken er nutidsformen af kennen, "at kende". Formen ken bruges med ik; andre nutidsformer omfatter kent med jij/je og hij/zij/het, samt kennen med wij/jullie/zij. kennen bruges typisk om at kende en person, et sted eller noget, man er bekendt med. Det er noget andet end weten, som normalt bruges om at vide en oplysning eller et faktum. Eksempel: Ik ken de stad. — "Jeg kender byen." kan ik kombinerer modalverbet kan med subjektet ik: "kan jeg". kan er nutidsformen af kunnen med ik og udtrykker her mulighed eller evne. I hovedsætningen står det finitte modalverbum på andenpladsen, og subjektet kommer efter det: kan ik .... Efter kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv, som i kan ik het herzien — "kan jeg revidere det". het er et ubøjet nederlandsk pronomen med betydningen "det" i denne sætning. Den faste oversættelse identificerer det som det, der skal revideres, men teksten angiver ikke nærmere, hvad dette het henviser til. Formen het kan også være bestemt artikel for et intetkønsord, men her står den som selvstændigt objektpronomen foran snel og herzien. snel betyder "hurtigt" her og beskriver måden, handlingen udføres på. Det samme ord kan også være et adjektiv, for eksempel een snelle trein — "et hurtigt tog"; i het snel herzien fungerer det adverbialt og knytter sig til verbhandlingen. herzien betyder "revidere" eller "gennemgå og ændre på ny". Det er infinitiven af verbet herzien, og efter modalverbet kan står denne infinitiv til sidst: kan ik het snel herzien. Formen er ikke en bøjet datidsform; kan bærer den finitte modalbøjning, mens herzien forbliver infinitiv. Samlet bygges sætningen sådan op: Als ik de richting eenmaal ken — "Når jeg først kender retningen" — er betingelsesleddet. kan ik het snel herzien — "kan jeg hurtigt revidere det" — er hovedsætningen. Hele betydningen er derfor: "Når jeg kender retningen, kan jeg hurtigt revidere det."

10. Duidelijke aanwijzingen kunnen onnodig herschrijfwerk voorkomen.

    Klar vejledning kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde.

    Duidelijke

    tydelige

    aanwijzingen

    vejledninger

    kunnen

    kan

    onnodig

    unødvendigt

    herschrijfwerk

    omskrivningsarbejde

    voorkomen

    forebygge

    Uddybende forklaring

    Duidelijke betyder her “klar” og står foran aanwijzingen. Grundformen er duidelijk; endelsen -e viser den attributive form foran dette flertalsnavneord. Eksempel: duidelijke regels — “klare regler”. aanwijzingen betyder her “vejledninger” eller “instruktioner”. Entalsformen er aanwijzing, og aanwijzingen er flertal. Eksempel: De aanwijzing is duidelijk. — “Vejledningen er klar.” kunnen svarer her til “kan” og er den finitte form af kunnen, “at kunne”. Subjektet er flertal, aanwijzingen, så nutidsformen er kunnen; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Goede regels kunnen fouten voorkomen. — “Gode regler kan forebygge fejl.” onnodig betyder her “unødvendigt”. Det beskriver herschrijfwerk, som er et ubestemt, entalsagtigt intetkønsnavneord uden artikel; derfor står adjektivet her uden -e. Med et flertalsnavneord eller et bestemt navneord ses ofte onnodige, for eksempel onnodige wijzigingen — “unødvendige ændringer”. herschrijfwerk er et navneord for “omskrivningsarbejde”, altså arbejde med at skrive noget om. Det er den direkte genstand for voorkomen: det er dette arbejde, som de klare vejledninger kan forebygge. Eksempel: Dit herschrijfwerk kost veel tijd. — “Dette omskrivningsarbejde tager meget tid.” voorkomen betyder her “forebygge” eller “forhindre”. Formen er infinitiv, fordi den følger efter kunnen. Den samme form kan i andre sammenhænge have betydningen “forekomme”, men her er den transitive brug med herschrijfwerk og den faste oversættelse “spare” forenelig med betydningen at undgå eller forebygge arbejdet. Samlet består sætningen af subjektet Duidelijke aanwijzingen, modalverbet kunnen, genstanden onnodig herschrijfwerk og infinitiven voorkomen: “Klar vejledning kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde.” Konstruktionen X kan Y voorkomen kan genbruges som “X kan forebygge Y”.