Klar feedback på et forslag | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Klar feedback på et forslag kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

De feedback zegt dat het voorstel sterker moet worden, maar dat is nogal vaag.

Duh fidbæk zækht dat ut voorstæl sterker mut vårdun, maar dat is no-khaal vaakh. Feedbacken siger, at forslaget skal være stærkere, men det er ret uklart.

Vraag welk deel moet worden herzien: de onderbouwing, de toon of de structuur.

Vraakh welk dæel mut vårdun her-zin: duh on-der-bau-wing, duh toon of duh stryk-tyr. Spørg, hvilken del der skal ændres: dokumentationen, tonen eller strukturen.

Ik denk dat de inleiding het probleem misschien niet duidelijk genoeg uitlegt.

Ik denk dat duh in-lai-ding ut pro-blem mis-khien nit døj-duh-luk khuh-noakh aut-lægt. Jeg synes, at introduktionen måske ikke forklarer problemet tydeligt nok.

Vraag dan om een specifiek voorbeeld van wat ze willen veranderen.

Vraakh dan om un spay-si-fiek voor-bælt fan vat suh vil-lun fer-an-duh-run. Så bed om et konkret eksempel på, hvad de gerne vil have ændret.

Zou dat defensief klinken?

Zau dat de-fen-sif klink-un? Ville det lyde defensivt?

Niet als je zegt dat je aan hun verwachtingen wilt voldoen.

Niit als juh zækht dat juh aan hyn fer-vakh-ting-un vilt fuh-dun. Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til deres forventninger.

Ik kan vragen of ze meer gegevens willen of een zelfverzekerdere toon.

Ik kan vraa-ghun of suh meer khuh-khay-vuns vil-lun of un zelf-fer-zay-ker-duh-ruh toon. Jeg kan spørge, om de vil have flere data eller en mere selvsikker tone.

Dat geeft hun twee duidelijke richtingen om uit te kiezen.

Dat khayft hyn tvay døj-duh-luh-kuh rikh-ting-un om aut tuh ki-zun. Det giver dem to klare retninger at vælge imellem.

Als ik de richting eenmaal ken, kan ik het snel herzien.

Als ik duh rikh-ting en-maal ken, kan ik ut snel her-zin. Når jeg kender retningen, kan jeg hurtigt revidere det.

Duidelijke aanwijzingen kunnen onnodig herschrijfwerk voorkomen.

Døj-duh-luh-kuh aan-vai-zing-un kun-un on-no-dikh her-skhraif-værk voor-kho-mun. Klar vejledning kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde.

Ord for ord

De I "De feedback" er "De" det bestemte kendeord foran feedback og viser, at der er tale om den konkrete feedback, som allerede er modtaget. Det står foran navneordet og hjælper med at pege på en bestemt ting. I en arbejdssamtale bruges det, når man henviser til en bestemt tilbagemelding.

feedback Her betyder "feedback" den tilbagemelding, kollegerne har givet om forslaget. Ordet bruges om vurderinger eller kommentarer, der skal hjælpe med at forbedre et arbejde. Det er nyttigt i samtaler om udkast, forslag og ændringer på arbejdet.

zegt I "De feedback zegt" betyder "zegt", at feedbacken siger eller angiver noget. "zegt" er en bøjet form af "zeggen" og har feedbacken som den, der fremsætter budskabet. Formen kan bruges, når en person, tekst eller vurdering formidler information.

dat I "zegt dat" forbinder "dat" udsagnet med det, feedbacken siger: at forslaget skal blive stærkere. I "Dat geeft hun" peger "Dat" tilbage på den netop nævnte idé eller situation. Formen bruges altså både til at indlede indholdet af et udsagn og til at henvise tilbage til noget.

het I "het voorstel" og "het probleem" er "het" det bestemte kendeord foran navneordet. I "het snel herzien" henviser "het" til forslaget, som skal revideres. Betydningen afhænger derfor af, om det står foran et navneord eller henviser til noget allerede nævnt.

voorstel Her betyder "voorstel" det forslag eller udkast, som kollegerne diskuterer. Ordet er det, der skal gøres stærkere og senere revideres. Det bruges i arbejdssamtaler om en idé eller tekst, der skal vurderes eller godkendes.

sterker I "sterker moet worden" betyder "sterker", at forslaget skal have mere gennemslagskraft eller kvalitet. Det er sammenligningsformen af "sterk" og beskriver en ændring i retning af større styrke. Formen kan bruges, når man sammenligner den ønskede kvalitet med den nuværende.

moet I "moet worden herzien" udtrykker "moet", at revisionen anses for nødvendig eller forventet. "moet" er en bøjet form af "moeten" og står sammen med infinitiven "worden". Konstruktionen kan bruges til at sige, hvad der skal ske med et dokument eller en opgave.

worden I "sterker moet worden" udtrykker "worden", at forslaget skal udvikle sig til at være stærkere. Det står efter "moet" og beskriver en forandring, ikke blot en fast egenskab. Formen bruges, når noget skal ændre tilstand eller egenskab.

maar I "maar dat is nogal vaag" markerer "maar" en kontrast mellem ønsket om et stærkere forslag og vurderingen af, at feedbacken er uklar. Det forbinder to dele, der ikke passer helt sammen. Det bruges ofte til at dreje samtalen fra én oplysning til en begrænsning eller indvending.

is I "dat is nogal vaag" forbinder "is" det, som "dat" henviser til, med vurderingen "vaag". "is" er en bøjet form af "zijn". Formen bruges her til at beskrive feedbackens karakter.

nogal I "nogal vaag" betyder "nogal", at noget er ret eller temmelig vagt. Det fungerer som gradangivelse for "vaag". Det kan bruges til at nuancere en vurdering, når man ikke bare vil sige, at noget er vagt, men ret vagt.

vaag Her betyder "vaag", at feedbacken ikke er præcis nok til at vise, hvad der skal ændres. Ordet beskriver en vurdering eller formulering, som mangler klare detaljer. Det kan bruges, når man beder en kollega om mere konkret vejledning.

Vraag I "Vraag welk deel" er "Vraag" en direkte opfordring til at spørge om noget. Det er en bøjet opfordringsform af "vragen" og står først i sætningen. Formen bruges, når man giver en kollega et konkret råd eller en instruktion.

welk I "welk deel" spørger "welk" præcist, hvilken del der menes. Det står foran "deel" og afgrænser valget mellem flere mulige dele. Det kan bruges til at bede om en bestemt valgmulighed eller del af et arbejde.

deel Her betyder "deel" en bestemt del af forslaget, for eksempel underbygningen, tonen eller strukturen. Ordet er det, som spørgsmålet skal identificere. Det bruges, når et større arbejde opdeles i mindre områder, der kan vurderes eller ændres.

herzien I "moet worden herzien" betyder "herzien", at en del af forslaget skal gennemgås og ændres. Formen står efter "worden" og beskriver den handling, der skal udføres på forslaget. Det bruges om revision af tekster, forslag eller andre arbejdsdokumenter.

onderbouwing Her betyder "onderbouwing" den dokumentation eller argumentation, der støtter forslaget. Det nævnes som én af de dele, der muligvis skal revideres. Ordet bruges, når man taler om grundlaget, beviserne eller begrundelserne bag en idé.

toon Her betyder "toon" den måde, teksten virker på i sin formulering, for eksempel hvor selvsikker eller forsigtig den lyder. Det er en mulig del af forslaget, som kan ændres. Ordet bruges i samtaler om stil og den virkning, en tekst har på læseren.

of I "de toon of de structuur" forbinder "of" to valgmuligheder: tonen eller strukturen. I "of ze meer gegevens willen" indleder "of" derimod et spørgsmål om, hvorvidt de ønsker mere data. Formen kan altså forbinde alternativer eller indlede indholdet af et indirekte ja-nej-spørgsmål.

structuur Her betyder "structuur" den måde, forslaget er opbygget på. Det nævnes sammen med underbygningen og tonen som et muligt revisionsområde. Ordet bruges, når man taler om rækkefølge, opbygning eller organisering af en tekst.

Ik I "Ik denk" og "Ik kan" bruger taleren "Ik" til at tale om sig selv. Det er det personlige stedord for den, der siger sætningen. Det står foran verbet i disse udsagn og bruges, når man udtrykker sin egen vurdering eller mulighed.

denk I "Ik denk dat" betyder "denk", at taleren giver sin egen vurdering eller antagelse. "denk" er en bøjet form af "denken". Konstruktionen kan bruges til at indlede en forsigtig mening om et problem eller en mulig ændring.

inleiding Her betyder "inleiding" indledningen til forslaget eller teksten. Det er den del, som måske ikke forklarer problemet tydeligt nok. Ordet bruges, når man taler om begyndelsen af en tekst, præsentation eller argumentation.

probleem Her betyder "probleem" det problem, som indledningen skal forklare. Ordet fungerer som det indhold, der skal gøres tydeligt for læseren. Det bruges i arbejdssamtaler, når man identificerer det spørgsmål eller den udfordring, et forslag handler om.

misschien I "misschien niet duidelijk genoeg" markerer "misschien", at taleren ikke er helt sikker på sin vurdering. Det gør udsagnet mindre kategorisk, fordi muligheden præsenteres som en overvejelse. Det bruges, når man vil pege på et muligt problem uden at fremstille det som sikkert.

niet I "misschien niet duidelijk genoeg" benægter "niet", at indledningen forklarer problemet tilstrækkeligt klart. I svaret "Niet als je zegt" betyder "Niet" ikke i den nævnte betingelse. Formen bruges til at afvise eller benægte noget i en vurdering eller et svar.

duidelijk I "duidelijk genoeg uitlegt" betyder "duidelijk", at problemet forklares på en klar og forståelig måde. Det beskriver, hvordan forklaringen udføres, og står sammen med "genoeg". Det kan bruges, når man vurderer, om en tekst eller forklaring er let nok at forstå.

genoeg I "duidelijk genoeg" betyder "genoeg", at graden af klarhed skal nå et tilstrækkeligt niveau. Det står efter "duidelijk" og angiver en grænse for, hvad der er tilstrækkeligt. Konstruktionen kan bruges til at vurdere, om en forklaring opfylder et bestemt krav.

uitlegt I "de inleiding ... uitlegt" betyder "uitlegt", at indledningen forklarer problemet for læseren. "uitlegt" er en bøjet form af "uitleggen" og har "het probleem" som det, der forklares. Formen bruges, når en tekst, person eller præsentation gør noget forståeligt.

dan I "Vraag dan om" betyder "dan", at spørgsmålet kommer som næste skridt efter den foregående vurdering. Det kan her oversættes med så eller derefter. Det bruges til at forbinde en situation med det råd eller den handling, der følger.

om I "Vraag dan om een specifiek voorbeeld" forbinder "om" verbet for at spørge med det, man beder om. Det gør klart, at ønsket gælder et eksempel. Konstruktionen kan bruges, når man beder en anden om en bestemt ting eller oplysning.

een I "een specifiek voorbeeld" er "een" det ubestemte kendeord foran et enkelt eksempel. Det viser, at der ønskes et eksempel uden at angive præcis hvilket på forhånd. Det bruges, når man beder om en enkelt mulighed eller konkretisering.

specifiek I "een specifiek voorbeeld" betyder "specifiek", at eksemplet skal være konkret og præcist. Det beskriver "voorbeeld" og afgrænser den type svar, taleren ønsker. Det bruges, når en generel vurdering skal gøres mere konkret.

voorbeeld Her betyder "voorbeeld" en konkret illustration af, hvad der ønskes ændret. Et sådant eksempel kan gøre den vage feedback lettere at handle på. Ordet bruges, når man beder om noget, der viser eller forklarer en idé i praksis.

van I "een specifiek voorbeeld van wat ze willen veranderen" forbinder "van" eksemplet med det indhold, som eksemplet handler om. Det introducerer altså, hvad der ønskes ændret. Konstruktionen kan bruges til at angive, hvilket emne eller hvilken handling et eksempel vedrører.

wat I "wat ze willen veranderen" henviser "wat" til det, som de ønsker at ændre. Det indleder indholdet af spørgsmålet om eksemplet. Formen kan bruges til at tale om en ubestemt ting eller handling, som senere præciseres af resten af sætningen.

ze I "ze willen veranderen" og "ze meer gegevens willen" henviser "ze" til de personer, der har givet feedback. Det fungerer som den, der ønsker en ændring eller mere data. Det bruges til at omtale flere personer uden at gentage deres navne.

willen I "ze willen veranderen" og "ze ... willen" udtrykker "willen", hvad de ønsker eller foretrækker. Formen står sammen med en handling i "veranderen" eller med det, de vil have. Den bruges til at beskrive en anden persons ønsker eller forventninger.

veranderen I "wat ze willen veranderen" betyder "veranderen", at noget skal gøres anderledes. Formen står efter "willen" som den handling, de ønsker at udføre. Den bruges, når man taler om at ændre tekst, indhold eller en anden del af et arbejde.

Zou I "Zou dat defensief klinken?" gør "Zou" spørgsmålet hypotetisk: taleren spørger, om noget ville lyde på en bestemt måde. "Zou" er en bøjet form af "zullen". Formen bruges til at vurdere en mulig virkning af en formulering eller handling.

defensief I "defensief klinken" beskriver "defensief", at formuleringen måske kan lyde som et forsvar eller en afvisning af kritikken. Ordet vurderer den virkning, udsagnet kan have på modtageren. Det bruges, når man overvejer, hvordan en reaktion vil blive opfattet.

klinken I "Zou dat defensief klinken?" betyder "klinken", hvordan noget lyder eller virker for andre. Formen står efter "Zou" og bruges til at spørge om en mulig opfattelse. Den kan bruges med en beskrivelse som "defensief", når man vurderer tonen i et udsagn.

als I "Niet als je zegt" betyder "als" hvis og indleder betingelsen for, hvornår noget ikke vil lyde defensivt. I "Als ik de richting eenmaal ken" betyder det når eller når først. Formen bruges til at forbinde en betingelse eller et tidspunkt med det, der følger.

je I "als je zegt" henviser "je" til den kollega, som rådet er rettet til. Det fungerer som den, der siger noget i betingelsen. Det bruges som stedord for den person, man taler direkte til.

aan I "aan hun verwachtingen voldoen" indgår "aan" i forbindelsen, hvor forventningerne er det krav eller den standard, man skal leve op til. Det forbinder "voldoen" med "hun verwachtingen". Forbindelsen bruges, når man beskriver, at man lever op til andres krav eller forventninger.

hun I "hun verwachtingen" betyder "hun", at forventningerne tilhører de personer, der har givet feedback. Det står foran "verwachtingen" og angiver ejerskab. Det bruges til at henvise til flere personers forventninger uden at gentage, hvem de er.

verwachtingen Her betyder "verwachtingen" de krav eller forestillinger, som modtagerne har til forslaget. "verwachtingen" er flertalsformen af "verwachting". Ordet bruges i arbejdssamtaler, når man taler om, hvad andre forventer af et resultat.

voldoen I "aan hun verwachtingen voldoen" betyder "voldoen", at man lever op til eller opfylder deres forventninger. Formen står som infinitiv efter "wilt" i den underordnede sætning. Den faste forbindelse "aan hun verwachtingen voldoen" kan bruges, når man vil vise, at man forsøger at imødekomme andres krav.

kan I "Ik kan vragen" udtrykker "kan", at taleren har mulighed for eller er i stand til at stille spørgsmålet. "kan" er en bøjet form af "kunnen" og står sammen med infinitiven "vragen". Formen bruges til at foreslå eller beskrive en mulig handling.

vragen I "Ik kan vragen" betyder "vragen", at taleren kan stille et spørgsmål. Formen står efter "kan" og er den handling, som taleren overvejer. Den bruges også i forbindelsen med et indirekte spørgsmål om, hvad andre ønsker.

meer I "meer gegevens" betyder "meer", at der ønskes en større mængde data end den nuværende. Det står foran "gegevens" og angiver en øget mængde. Det bruges til at bede om ekstra information eller dokumentation.

gegevens Her betyder "gegevens" data eller konkrete oplysninger, som kan styrke forslaget. Ordet fungerer som det, modtagerne eventuelt ønsker mere af. Det bruges i arbejdssammenhænge, når man taler om information, tal eller dokumentation.

zelfverzekerdere I "een zelfverzekerdere toon" betyder "zelfverzekerdere", at tonen skal virke mere sikker og selvsikker. Det er den bøjede form foran "toon" af sammenligningsformen "zelfverzekerder", som bygger på "zelfverzekerd". Formen bruges til at sammenligne den ønskede tone med den nuværende.

geeft I "Dat geeft hun twee duidelijke richtingen" betyder "geeft", at den foreslåede måde at spørge på giver eller tilbyder dem to muligheder. "geeft" er en bøjet form af "geven". Formen kan bruges i mønsteret, hvor noget giver en person bestemte muligheder eller oplysninger.

duidelijke I "duidelijke richtingen" betyder "duidelijke", at de to retninger er lette at forstå og skelne mellem. Det er den bøjede form af "duidelijk" foran "richtingen". Formen bruges til at beskrive muligheder, instruktioner eller information, der ikke er vag.

richtingen Her betyder "richtingen" to mulige veje for den videre revision af forslaget, ikke fysiske retninger. Ordet er flertalsformen af "richting". Det bruges, når man taler om forskellige måder at gå videre på eller forskellige valg.

uit I "om uit te kiezen" viser "uit", at valget sker blandt flere muligheder. Det bidrager sammen med "kiezen" til betydningen at vælge fra en række muligheder. Forbindelsen bruges, når man vælger én mulighed blandt flere.

te I "om uit te kiezen" markerer "te", at "kiezen" står som infinitiv i konstruktionen. Det gør handlingen til det, man kan vælge mellem. Formen bruges sammen med en infinitiv i konstruktioner, der angiver formål eller en mulig handling.

kiezen I "om uit te kiezen" betyder "kiezen", at man vælger én af de foreslåede retninger. Formen står efter "te" og indgår sammen med "uit" i valget blandt muligheder. Den bruges, når en person skal beslutte sig mellem flere alternativer.

richting I "de richting" betyder "richting" den valgte vej for, hvordan forslaget skal revideres. Her er betydningen overført fra fysisk retning til en beslutning om fokus. Ordet bruges, når man vil vide, hvilken vej eller tilgang arbejdet skal tage.

eenmaal I "Als ik de richting eenmaal ken" betyder "eenmaal", at taleren mener tidspunktet, hvor retningen først er blevet fastlagt. Det fremhæver, at den efterfølgende handling bliver mulig, når denne viden er på plads. Det bruges til at markere en betingelse, der skal være opfyldt først.

ken I "de richting eenmaal ken" betyder "ken", at taleren kender eller har fået klarhed over retningen. "ken" er en bøjet form af "kennen". Formen bruges med noget, man har kendskab til, her "de richting".

snel I "kan ik het snel herzien" betyder "snel", at revisionen kan udføres på kort tid eller uden lang ventetid. Det beskriver, hvordan handlingen udføres. Det bruges til at angive tempoet i en praktisk handling.

aanwijzingen Her betyder "aanwijzingen" klare anvisninger eller vejledning om, hvad der skal gøres. De sættes i forbindelse med at undgå unødvendigt omskrivningsarbejde. Ordet er flertalsformen af "aanwijzing" og bruges, når man taler om flere konkrete retningslinjer.

kunnen I "kunnen ... voorkomen" udtrykker "kunnen", at klare anvisninger har mulighed for at forhindre noget. Formen står sammen med infinitiven "voorkomen". Den bruges til at beskrive, hvad en ting eller handling kan gøre.

onnodig I "onnodig herschrijfwerk" betyder "onnodig", at omskrivningsarbejdet ikke er nødvendigt. Det beskriver den type arbejde, som klare anvisninger kan forhindre. Ordet bruges, når man vurderer, at en indsats kunne være undgået.

herschrijfwerk Her betyder "herschrijfwerk" arbejde med at skrive en tekst om igen eller ændre den væsentligt. Det er den ekstra arbejdsindsats, som uklare instruktioner kan føre til. Ordet bruges i arbejdssammenhænge, når man taler om gentagen redigering af tekst.

voorkomen I "onnodig herschrijfwerk voorkomen" betyder "voorkomen", at man forhindrer det unødvendige omskrivningsarbejde i at opstå. Formen står efter "kunnen" som den handling, anvisningerne kan udføre. Den bruges med noget, man ønsker at undgå eller forhindre.

Grammatikpunkter

sterk → sterker + zelfstandig naamwoord

Een sterker voorstel voldoet aan de verwachtingen.

Un sterker voorstæl fuh-dut aan duh fer-vakh-ting-un.

Et stærkere forslag lever op til forventningerne.

På nederlandsk får adjektiver ofte -er i komparativ: sterk bliver sterker. Formen står foran substantivet.

Nederlandsk Ordforråd

deel Substantiv

dæel del

Vraag welk deel moet worden herzien.

feedback Substantiv

fidbæk feedback

De feedback zegt dat het voorstel sterker moet worden.

herzien Verbum

her-zin revidere; gennemgå

Welk deel moet worden herzien?

inleiding Substantiv

in-lai-ding indledning

De inleiding legt het probleem misschien niet duidelijk genoeg uit.

onderbouwing Substantiv

on-der-bau-wing dokumentation; begrundelse

De onderbouwing, de toon of de structuur.

probleem Substantiv

pro-blem problem

De inleiding legt het probleem misschien niet duidelijk genoeg uit.

sterk Adjektiv

stærk stærk sterker

Het voorstel moet sterker worden.

structuur Substantiv

stryk-tyr struktur

De onderbouwing, de toon of de structuur.

toon Substantiv

toon tone

De onderbouwing, de toon of de structuur.

uitleggen Verbum

aut-lækh-un forklare uitlegt

De inleiding legt het probleem misschien niet duidelijk genoeg uit.

vaag Adjektiv

vaakh vag; uklar

Dat is nogal vaag.

voorstel Substantiv

voorstæl forslag

Het voorstel moet sterker worden.

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Ville det lyde defensivt?

Vis Svar

Zou dat defensief klinken?

Klar vejledning kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde.

Vis Svar

Duidelijke aanwijzingen kunnen onnodig herschrijfwerk voorkomen.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

struktur

Vis Svar

structuur

forslag

Vis Svar

voorstel

dokumentation; begrundelse

Vis Svar

onderbouwing

revidere; gennemgå

Vis Svar

herzien