Kort statusmøde og opfølgning | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Laten we deze voortgangsvergadering kort houden en de agenda doornemen.

   Lad os holde dette statusmøde kort og gennemgå dagsordenen.

   Laten we

   lad os

   deze

   dette

   voortgangsvergadering

   statusmøde

   kort

   kort

   houden

   holde

   agenda

   dagsorden

   doornemen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion, der bruges til et forslag eller en opfordring: “lad os …”. laten betyder her ikke blot “lade” i betydningen tillade; sammen med we danner det denne opfordringsform. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” deze betyder “dette” her og står foran et entalsord med fælleskøn: deze vergadering — “dette møde”. Formen deze bruges også foran flertal; den tilsvarende form for et entalsord med intetkøn er dit. Den almindelige fjernhedsform er die, “den/det dér” eller “de dér”. voortgangsvergadering er et sammensat navneord: voortgang betyder fremgang eller status, og vergadering betyder møde. I den faste sætning betegner hele ordet et statusmøde. Sammensatte hollandske navneord skrives normalt som ét ord. Eksempel: De vergadering begint om negen uur. — “Mødet begynder klokken ni.” kort beskriver her den ønskede varighed eller længde: mødet skal holdes kort. Det er grundformen af adjektivet og fungerer her som en beskrivelse af mødet efter houden. Eksempel: We houden het gesprek kort. — “Vi holder samtalen kort.” houden er infinitiven “holde” og står efter opfordringskonstruktionen Laten we. Her betyder det at holde noget på en bestemt måde, ikke blot at have noget i hånden. Vigtige former er houden (infinitiv), houd (imperativ) og houdt (anden- eller tredjeperson ental i nutid); i første person ental hedder nutidsformen normalt houd eller den almindelige variant hou, afhængigt af stil og brug. Kort tillægsform er gehouden. Eksempel: We houden de vergadering kort. — “Vi holder mødet kort.” agenda betyder “dagsorden” eller listen over punkter, der skal behandles på et møde. I den faste sætning er det dette mødes dagsorden; de foran ordet er den bestemte artikel. Eksempel: De agenda is duidelijk. — “Dagsordenen er tydelig.” doornemen betyder “gennemgå” eller “gå systematisk igennem” noget. Det er et sammensat verbum, som i en bøjet hovedsætning kan deles: We nemen de agenda door. — “Vi gennemgår dagsordenen.” Her står infinitiven samlet efter Laten we, og de agenda er objektet. Samlet består sætningen af opfordringen Laten we, efterfulgt af to forbundne handlinger: deze voortgangsvergadering kort houden (“holde dette statusmøde kort”) og de agenda doornemen (“gennemgå dagsordenen”). Hele betydningen er derfor: “Lad os holde dette statusmøde kort og gennemgå dagsordenen.”

2. Ik kan beginnen met de voortgang van de ontwerptaak.

   Jeg kan begynde med status på designopgaven.

   Ik kan

   jeg kan

   beginnen

   begynde

   met

   med

   voortgang

   status; fremdrift

   ontwerptaak

   designopgave

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af det personlige pronomen ik og modalverbet kunnen i 1. person ental, nutid: ik kan. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv uden te. beginnen betyder “begynde”. Det er infinitiven, som følger efter kan: Ik kan beginnen = “Jeg kan begynde”. En nyttig konstruktion er beginnen met + det, man begynder med. Eksempel: We beginnen met de vergadering. = “Vi begynder med mødet.” met betyder her “med” og indleder det, som begyndelsen retter sig mod. I denne konstruktion kan man genbruge mønstret beginnen met .... voortgang er et navneord, der betyder “fremdrift” eller “status” i denne sammenhæng. Den faste oversættelse gør “status” til den relevante betydning her. Det står med artiklen de: de voortgang. Ordet kan bruges om, hvor langt noget er nået, for eksempel: We bespreken de voortgang. = “Vi drøfter status.” ontwerptaak er et navneord for en “designopgave”. Det er et sammensat ord: ontwerp betyder “design”, og taak betyder “opgave”. I de ontwerptaak står det med den bestemte artikel de. Sammensatte navneord skrives som ét ord på nederlandsk. Sætningen bygges således op: Ik kan angiver, at taleren har mulighed for eller er i stand til noget; beginnen angiver handlingen “begynde”; met forbinder handlingen med dens genstand; og de voortgang van de ontwerptaak betyder “status på designopgaven”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan begynde med status på designopgaven.”

3. Noem daarna eventuele knelpunten die de planning kunnen beïnvloeden.

   Derefter må du gerne nævne eventuelle hindringer, der kan påvirke tidsplanen.

   Noem

   nævn

   daarna

   derefter

   eventuele

   eventuelle

   knelpunten

   hindringer

   planning

   tidsplan

   kunnen

   kan

   beïnvloeden

   påvirke

   Uddybende forklaring

   Noem er imperativ af noemen og betyder her “nævn”. Formen bruges til en direkte opfordring eller instruktion; subjektet er underforstået som “du”. Sammenlign Noem één voorbeeld — “Nævn ét eksempel.” Infinitiven er noemen, og nutidsformen med jij er noemt. daarna betyder “derefter” eller “bagefter” og angiver rækkefølge: handlingen kommer efter noget, der allerede er nævnt. Eksempel: Eerst lees ik het verslag, daarna bespreek ik het — “Først læser jeg rapporten, derefter drøfter jeg den.” eventuele betyder her “eventuelle” eller “mulige, hvis der findes nogen”. Det står foran flertalsordet knelpunten. Adjektivformen er eventueel i visse entalskonstruktioner, men eventuele foran dette flertal. Eksempel: een eventueel probleem — “et eventuelt problem”, men eventuele problemen — “eventuelle problemer”. knelpunten betyder “hindringer” eller “problemområder” og er flertal af knelpunt. Ental er een knelpunt, flertal knelpunten. Et knelpunt er noget, der kan blokere eller forsinke et forløb. I kontekstens næste sætning bruges entalsformen knelpunt om én hindring. planning er et substantiv, der her betyder “tidsplan” eller “planlægning”. I den faste tekst står det som de planning, hvor de er bestemt kendeord; derfor svarer den danske oversættelses “tidsplanen” til en bestemt tidsplan. Eksempel: De planning verandert — “Tidsplanen ændrer sig.” kunnen betyder her “kan”. I eventuele knelpunten ... kunnen beïnvloeden er det et finit modalverbum i nutid: subjektet eventuele knelpunten er flertal, og den tilsvarende entalsform er kan. Formen kunnen er samtidig også infinitiven. Efter modalverbet står det næste verbum normalt i infinitiv. beïnvloeden er infinitiven “påvirke”. Den står efter kunnen og er derfor ikke bøjet i denne konstruktion. Subjektet for beïnvloeden er eventuele knelpunten: hindringerne er det, der kan påvirke tidsplanen. Eksempel: Vertragingen kunnen de planning beïnvloeden — “Forsinkelser kan påvirke tidsplanen.” Samlet består sætningen af opfordringen Noem daarna (“nævn derefter”) og objektet eventuele knelpunten (“eventuelle hindringer”). Relativsætningen die de planning kunnen beïnvloeden beskriver de hindringer, som kan påvirke tidsplanen. Hele betydningen er derfor: “Derefter må du gerne nævne eventuelle hindringer, der kan påvirke tidsplanen.”

4. Het belangrijkste knelpunt is dat we wachten op goedkeuring van het juridische team.

   Den største hindring er, at vi venter på godkendelse fra jurateamet.

   belangrijkste

   vigtigste

   knelpunt

   hindring

   wachten op

   vente på

   goedkeuring

   godkendelse

   juridische

   juridisk

   team

   team

   Uddybende forklaring

   belangrijkste betyder her “vigtigste” og er superlativformen af belangrijk: belangrijk – belangrijker – belangrijkste. Den beskriver knelpunt, så betydningen er den hindring, der vurderes som vigtigst blandt de relevante hindringer. Eksempel: Dit is het belangrijkste punt. – “Dette er det vigtigste punkt.” knelpunt er et substantiv for en hindring eller flaskehals, altså noget der blokerer eller forsinker et forløb. I den faste sætning står det i ental efter het; flertalsformen er knelpunten, som også ses i den foregående kontekst. Eksempel: We bespreken één knelpunt. – “Vi drøfter én hindring.” wachten op er den almindelige konstruktion for “vente på”. Her er wachten den finitte nutidsform med subjektet we; i flertal er formen den samme som infinitiven. op hører sammen med verbet i denne betydning. Eksempel: We wachten op antwoord. – “Vi venter på et svar.” goedkeuring er substantivet “godkendelse”. Her er det det, vi venter på. Ordet bruges især om en godkendelse eller accept, der kræves, før noget kan gå videre. Eksempel: De goedkeuring komt morgen. – “Godkendelsen kommer i morgen.” juridische er den attributive form af adjektivet juridisch (“juridisk”). Formen står foran team i den bestemte nominalgruppe het juridische team; -e-formen er altså ikke en del af substantivet team. Eksempel: een juridisch advies – “et juridisk råd”; het juridische advies – “det juridiske råd.” team er et substantiv for en gruppe, der arbejder sammen. I het juridische team præciserer juridische, hvilken slags team der menes. van forbinder derefter goedkeuring med den part, som godkendelsen kommer fra: goedkeuring van het juridische team betyder “godkendelse fra jurateamet”. Hele strukturen er Het belangrijkste knelpunt is dat ...: “Den vigtigste hindring er, at ...”. Efter dat kommer indholdet af hindringen: we wachten op goedkeuring van het juridische team, “vi venter på godkendelse fra jurateamet”. Samlet siger sætningen, at det vigtigste problem er, at vi afventer dette teams godkendelse.

5. Wie moet na dit gesprek contact met hen opnemen?

   Hvem skal følge op med dem efter dette opkald?

   Wie moet

   hvem skal …?

   na

   efter

   dit

   dette

   gesprek

   samtale

   contact … opnemen

   kontakte / følge op

   hen

   dem

   Uddybende forklaring

   Wie moet er et spørgsmålsmønster: wie spørger efter den person, der udfører handlingen, og moet er nutidsformen af modalverbet moeten i betydningen “skal/bør”. I et subjektsspørgsmål står det finitte verbum efter spørgeordet: Wie moet ...? Sammenlign Wie moet komen? — “Hvem skal komme?” Spørgsmålet fastslår ikke i sig selv, hvem personen er. na betyder “efter” og står her foran den tidsangivelse, der fortæller, hvornår handlingen skal ske. Et genbrugeligt mønster er na + [begivenhed], for eksempel na het gesprek — “efter samtalen”. dit betyder “dette” og står foran gesprek. Formen dit bruges med et enkeltstående navneord af het-typen; gesprek er et sådant navneord: het gesprek, “samtalen”. Derfor siger man dit gesprek, mens et de-navneord bruger deze, for eksempel deze vergadering — “dette møde”. gesprek betyder “samtale”. I den faste oversættelse gengives situationen som et opkald, men den nederlandske tekst bruger konkret ordet for en samtale. Flertalsformen er gesprekken, “samtaler”. contact opnemen er et fast verbalt mønster, der betyder at kontakte nogen eller følge op med nogen. I en almindelig hovedsætning bliver det delbare verbum spredt: Ik neem contact met hen op. — “Jeg kontakter dem.” Efter modalverbet moet står infinitiven samlet til sidst, som i den faste tekst: moet ... contact opnemen. hen er den nederlandske objektsform af “dem” og står her efter præpositionen met i mønstret contact opnemen met hen. Det er ikke nødvendigt at identificere præcis, hvem pronomenet henviser til, for at forstå dets grammatiske rolle. Et eksempel er Zij werkt met hen. — “Hun arbejder sammen med dem.” Samlet spørger Wie moet na dit gesprek contact met hen opnemen? om, hvem der skal eller bør følge op med de omtalte personer efter samtalen: “Hvem skal følge op med dem efter dette opkald?”

6. Ik kan dat doen, maar ik heb eerst de nieuwste versie van het document nodig.

   Jeg kan gøre det, men jeg har først brug for den nyeste version af dokumentet.

   Ik kan

   jeg kan

   dat

   det

   doen

   gøre

   eerst

   først

   heb … nodig

   har brug for

   nieuwste

   nyeste

   versie

   version

   document

   dokument

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner en konstruktion med et efterfølgende infinitiv: kan er nutidsformen af kunnen for jeg, og verbet efter et modalt hjælpeverbum står i infinitiv. Mønstret Ik kan + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” dat betyder “det” og er et selvstændigt stedord, som her henviser til den handling, der kan udføres. Dets konkrete referent bliver ikke yderligere navngivet i denne sætning. doen betyder “gøre”. Det er infinitiven af doen; i kan dat doen står den efter kan, så betydningen bliver “kan gøre det”. Eksempel: Ik wil dat doen. — “Jeg vil gøre det.” eerst betyder “først” i betydningen “før noget andet” eller “på et tidligere trin”. Her angiver det rækkefølgen for behovet: den nævnte version er nødvendig, før den mulige handling kan udføres. heb ... nodig er den almindelige nederlandske konstruktion for “have brug for”. heb er nutidsformen af hebben for jeg, mens nodig betyder “nødvendig” i denne faste konstruktion. De to dele kan stå adskilt af andre led, som i ik heb eerst ... nodig. Eksempel: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” nieuwste betyder “nyeste”. Det er superlativformen af nieuw (“ny”): nieuw — “ny”, nieuwer — “nyere”, nieuwste — “nyeste”. Her beskriver ordet versie, ikke document. versie betyder “version”. Det er et navneord for en bestemt udgave af noget. Eksempel: Deze versie is beter. — “Denne version er bedre.” document betyder “dokument”. Med van het dannes forbindelsen de nieuwste versie van het document, “den nyeste version af dokumentet”. het er bestemt artikel foran dette navneord; det gør ikke i sig selv betydningen numerisk. Samlet betyder Ik kan dat doen “Jeg kan gøre det”. maar betyder “men” og forbinder dette med den begrænsende oplysning ik heb eerst ... nodig, “jeg har først brug for ...”. Objektet for behovet er de nieuwste versie van het document: “den nyeste version af dokumentet”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan gøre det, men jeg har først brug for den nyeste version af dokumentet.”

7. Ik zal iemand vragen om die vandaag te sturen.

   Jeg beder nogen om at sende den i dag.

   Ik zal

   jeg vil

   iemand

   nogen

   vragen

   bede

   om … te

   for at …

   die

   den

   vandaag

   i dag

   sturen

   sende

   Uddybende forklaring

   Ik zal kombinerer Ik (“jeg”) med zal, som er en form af zullen. Her står zal sammen med infinitiven vragen og udtrykker en plan eller tilsigtet fremtidig handling: “jeg vil bede”. En nyttig nutidsbøjning er ik zal, hij/zij/het zal, wij zullen; med jij/u bruges blandt andet zult, og zal forekommer også i visse brugsmåder. iemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen og identificerer ikke personen nærmere. Her er det den person, anmodningen skal rettes til. vragen betyder her “bede” i betydningen at anmode nogen om at gøre noget. Grundformen er vragen; efter zal står verbet i infinitiv. Verbet kan i andre sammenhænge betyde “spørge”, men konstruktionen her viser anmodningsbetydningen. Et genbrugeligt mønster er iemand vragen om iets te doen — “bede nogen om at gøre noget”. om … te danner sammen en infinitivskonstruktion. De to dele står ikke ved siden af hinanden: om indleder det, der anmodes om, og te står lige før infinitiven sturen. Mønstret om iets te doen betyder “at gøre noget” efter verber som vragen. die betyder her “den” og fungerer som pronomen for det, der skal sendes. I den foregående sætning omtales den nyeste version af dokumentet, og den faste oversættelse gengiver det som “den”. I nederlandsk kan die bruges for et entalsord af de-typen og for flertal; dat bruges typisk med et entalsord af het-typen. vandaag betyder “i dag”. Det er et tidsadverbium og angiver, hvornår handlingen skal finde sted. Her knytter det sig til det at sende. sturen betyder “sende”. Grundformen er sturen, og her står den som infinitiv efter te: te sturen. Eksempel: Ik stuur de versie vandaag. — “Jeg sender versionen i dag.” Samlet er strukturen Ik zal iemand vragen om die vandaag te sturen: Ik zal angiver talerens plan eller tilsigtede handling, iemand vragen betyder at bede en ubestemt person om noget, og om die vandaag te sturen angiver selve anmodningen — at den relevante version skal sendes i dag. Den faste oversættelse gengiver den samlede mening som: “Jeg beder nogen om at sende den i dag.”

8. Dan zouden we nog steeds vóór de geplande deadline klaar moeten kunnen zijn.

   Så burde vi stadig kunne blive færdige inden den planlagte deadline.

   Dan

   så

   zouden we

   burde vi

   nog steeds

   stadig

   vóór

   inden

   geplande

   planlagte

   deadline

   deadline

   klaar

   færdige

   moeten kunnen

   skulle kunne

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “i så fald” og markerer en følge eller konklusion. Det står først i sætningen, så det finitte verb kommer før subjektet: Dan zouden we .... zouden we betyder her “burde vi” i den faste oversættelses betydning. zouden er en bøjet form af zullen med we som subjekt; i denne konstruktion udtrykker det en forudset eller betinget mulighed snarere end en enkel nutidsoplysning. Sammenlign: We zouden vertrekken. — “Vi ville/burde tage af sted.” nog steeds betyder “stadig” og viser, at situationen fortsætter på trods af noget, der kunne have ændret den. Det er en samlet adverbial konstruktion; nog alene betyder ikke det samme som nog steeds. vóór betyder “inden” eller “før” i tidsmæssig betydning. Accenten hjælper med at skelne denne præposition fra voor i andre anvendelser. Her angiver den en tidsgrænse: noget skal være opnået før en bestemt frist. geplande er den attributive form af gepland, “planlagt”, som igen er participiet af verbet plannen, “planlægge”. Endelsen -e bruges her foran det bestemte substantiv deadline i de geplande deadline. Det er geplande, ikke deadline, der bærer denne adjektiviske form. deadline er et lånt substantiv for en frist eller seneste tidsgrænse. I denne sætning betegner det den planlagte frist, som tilstanden skal være nået før. klaar er et adjektiv, der her betyder “færdig” eller “klar”. Med zijn beskriver det en tilstand: klaar zijn betyder “at være færdig/at være klar”. Det betyder ikke i sig selv “at blive”; verbet zijn angiver “være”. moeten kunnen er to infinitiver i rækkefølge. moeten betyder “skulle” eller “være nødt til at”, mens kunnen betyder “kunne”. Sammen betyder de, at det bør være muligt eller forventeligt, at subjektet kan opfylde det følgende: We moeten kunnen komen. — “Vi burde kunne komme.” zijn er infinitiven af zijn, “være”. Den afslutter verbkæden moeten kunnen zijn: “skulle kunne være”. I klaar zijn forbindes den med adjektivet klaar, så hele udtrykket beskriver at være færdig inden tidsgrænsen. Samlet bygges sætningen sådan op: Dan markerer konklusionen, zouden we angiver den forventede eller betingede mulighed, og nog steeds siger, at den fortsat gælder. moeten kunnen zijn udtrykker, at det bør være muligt for “vi” at være klaar, mens vóór de geplande deadline sætter tidsgrænsen. Derfor bliver den samlede betydning: “Så burde vi stadig kunne blive færdige inden den planlagte deadline.”

9. Na de vergadering stuur ik een schriftelijke samenvatting van de beslissingen.

   Efter mødet sender jeg et skriftligt resumé af beslutningerne.

   vergadering

   møde

   stuur

   sender

   schriftelijke

   skriftlig

   samenvatting

   resumé

   beslissingen

   beslutninger

   Uddybende forklaring

   vergadering betyder her “møde”. Det er et de-ord: de vergadering i ental og de vergaderingen i flertal. Eksempel: De vergadering begint om negen uur. — Mødet begynder klokken ni. stuur er nutidsformen i første person ental af sturen (“at sende”): ik stuur. Sammenlign ik stuur med jij/u stuurt; endelsen -t står her ved jij/u, men ikke efter ik. Eksempel: Ik stuur morgen een bericht. — Jeg sender en besked i morgen. schriftelijke beskriver samenvatting og betyder “skriftlig”. Grundformen er schriftelijk. Formen får -e her, fordi samenvatting er et singularis de-ord, og adjektivet står foran dette substantiv i en frase med een: een schriftelijke samenvatting. een er her en ubestemt artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Zij geeft een schriftelijke uitleg. — Hun giver en skriftlig forklaring. samenvatting betyder “resumé” eller “sammenfatning”. Det er et de-ord: de samenvatting i bestemt ental og de samenvattingen i flertal. I den faste sætning er det en ubestemt skriftlig sammenfatning, som er det, der sendes. Eksempel: De samenvatting is kort. — Resuméet er kort. beslissingen betyder “beslutninger”. Det er flertalsformen af beslissing; flertalsendelsen er -en. I de beslissingen gør de flertallet bestemt: “beslutningerne”. Eksempel: We bespreken de beslissingen. — Vi drøfter beslutningerne. Na de vergadering betyder “efter mødet”. na angiver, at noget sker senere end det, der nævnes. ik stuur angiver, at taleren selv sender noget. een schriftelijke samenvatting er det, der sendes, og van de beslissingen angiver, hvad resuméet handler om eller er en sammenfatning af. Samlet betyder sætningen: “Efter mødet sender jeg et skriftligt resumé af beslutningerne.” Ordvalget er neutralt og passer også til en arbejds- eller anden formel sammenhæng.

10. Dat helpt iedereen om duidelijk voor ogen te houden wat de volgende stappen zijn.

    Det vil hjælpe alle med at vide, hvad de næste skridt er.

    Dat

    det

    helpt

    hjælper

    iedereen

    alle

    duidelijk

    klart

    voor ogen te houden

    at have klart for sig

    volgende

    næste

    stappen

    skridt

    zijn

    er

    Uddybende forklaring

    Dat betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen for den allerede nævnte situation eller handling. Formen dat bruges blandt andet som selvstændigt pronomen; den konkrete reference støttes her af den foregående sætning. helpt er nutidsformen af helpen, “at hjælpe”. Endelsen -t passer her til tredje person ental med subjektet dat: dat helpt. I denne sammenhæng kan den danske oversættelse naturligt bruge vil hjælpe, selv om den nederlandske verbumsform er nutid. iedereen betyder “alle” eller mere bogstaveligt “enhver” og betegner mennesker samlet som én grammatisk enhed. Derfor står verbet i ental: iedereen helpt, ikke en flertalsform. Eksempel: Iedereen begrijpt het. — “Alle forstår det.” duidelijk betyder “klart” og beskriver, hvordan noget holdes for øje eller forstås. Det er ubøjet i denne brug og fungerer adverbielt. Det kan også bruges som adjektiv, men her forklarer det måden for handlingen. voor ogen te houden er en fast konstruktion med betydningen “at have klart for sig” eller “at holde sig for øje”. Den indeholder te houden, infinitiven af houden (“at holde”), i om ... te-konstruktionen. voor ogen bidrager til den faste betydning og skal ikke forstås som en almindelig fysisk placering i denne sætning. Eksempel: Het is belangrijk om het doel voor ogen te houden. — “Det er vigtigt at holde målet for øje.” volgende betyder “næste” i betydningen det, der kommer efter det aktuelle. Som bestemmende ord står det foran substantivet stappen. Det er volgende, ikke stappen, der udtrykker rækkefølgen. stappen er flertal af stap, “skridt” eller “trin”. Her betyder det “skridt” i en rækkefølge, for eksempel de næste handlinger eller etaper. Eksempel: De volgende stap is duidelijk. — “Det næste skridt er klart.” zijn betyder her “er” og er den finitte nutidsform af zijn, “at være”, i tredje person flertal. Den står sidst i den indirekte spørgeledsætning wat de volgende stappen zijn, fordi subjektet de volgende stappen er flertal. Formen zijn er også infinitivformen, men i denne sætning er den ikke infinitiv. I en hovedsætning ville ordstillingen være De volgende stappen zijn duidelijk (“De næste skridt er klare”), mens det finitte verbum står sidst efter wat. Samlet er strukturen Dat helpt iedereen om ... te houden: “Det hjælper alle med at ...”. Indholdet efter om er duidelijk voor ogen te houden wat de volgende stappen zijn, altså at have klart for sig, hvad de næste skridt er. Hele udsagnet betyder derfor: “Det vil hjælpe alle med at vide, hvad de næste skridt er.”