At finde et kompromis på arbejdet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik denk dat we het oneens zijn omdat we van verschillende aannames uitgingen.

   Jeg tror, vi er uenige, fordi vi havde forskellige antagelser.

   denk

   tror

   het oneens … zijn

   være uenig

   omdat

   fordi

   verschillende

   forskellige

   aannames

   antagelser

   uitgingen

   gik ud fra

   Uddybende forklaring

   denk betyder her “tror” og er nutidsformen af denken med ik: ik denk = “jeg tror”. I en ledsætning kan denken også stå i andre former, for eksempel: Zij denkt dat hij komt. — “Hun tror, at han kommer.” het oneens zijn er et fast nederlandsk mønster for “at være uenig”. zijn er infinitiven af “at være”, mens oneens er den beskrivende del af udtrykket; het hører med til konstruktionen og er ikke her et selvstændigt “det” med en bestemt genstand som betydning. Eksempel: Wij zijn het oneens. — “Vi er uenige.” omdat betyder “fordi” og indleder en årsagsledsætning. I nederlandsk står det finitte verbum normalt til sidst i sådan en ledsætning, som i omdat we ... uitgingen. verschillende betyder her “forskellige” eller “ikke de samme”. Det står foran substantivet aannames og har denne form i denne nominalgruppe. Eksempel: We hebben verschillende ideeën. — “Vi har forskellige idéer.” aannames betyder “antagelser”. Entalsformen er aanname, og flertalsformen er aannames. Ordet betegner noget, man tager for givet eller bygger sin tænkning på, ikke nødvendigvis noget der er bekræftet. Eksempel: Een aanname kan verkeerd zijn. — “En antagelse kan være forkert.” uitgingen er præteritumsformen af uitgaan i flertal; her er den 1. person flertal og passer til we. I mønstret van iets uitgaan betyder det “at gå ud fra noget” eller “at antage noget”. Den adskillelige del uit står her sammen med verbet i den afsluttede ledsætning: we gingen van die informatie uit — “vi gik ud fra de oplysninger”. I den givne sætning bruges præteritum, fordi antagelserne hører til den tidligere situation. Samlet er strukturen: Ik denk (“jeg tror”) + dat we het oneens zijn (“at vi er uenige”) + omdat we van verschillende aannames uitgingen (“fordi vi gik ud fra forskellige antagelser”). Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg tror, vi er uenige, fordi vi havde forskellige antagelser.”

2. Ik dacht dat de klant eerst een eenvoudige versie wilde.

   Jeg troede, at kunden først ville have en enkel version.

   Ik dacht

   Jeg troede

   klant

   kunde

   eerst

   først

   eenvoudige

   enkel

   versie

   version

   wilde

   ville

   Uddybende forklaring

   Ik dacht betyder her “jeg troede”. dacht er datidsformen af denken (“at tro” eller “at tænke”): ik denk → ik dacht; i flertal findes for eksempel wij dachten. Konstruktionen Ik dacht dat ... bruges til at indlede en tanke eller antagelse. Eksempel: Ik dacht dat hij thuis was. – “Jeg troede, at han var hjemme.” klant betyder “kunde”. Det er et substantiv med bestemt form de klant; den ubestemte form er een klant. Eksempel: De klant stelt een vraag. – “Kunden stiller et spørgsmål.” eerst betyder “først” i betydningen “før noget andet” eller “i den første rækkefølge”. Det ændrer ikke form efter substantivet. Eksempel: Lees eerst de instructies. – “Læs først instruktionerne.” eenvoudige betyder her “enkel”. Grundformen er eenvoudig; foran et substantiv får adjektivet i denne placering formen eenvoudige. Her står det foran versie, et de-ord, i den nominalgruppe, der begynder med een: een eenvoudige versie. Eksempel: We kiezen een eenvoudige oplossing. – “Vi vælger en enkel løsning.” versie betyder “version”. Den bestemte form er de versie, og flertallet er versies. Eksempel: Deze versie is nieuw. – “Denne version er ny.” wilde betyder her “ville have” eller “ønskede”. Det er datidsformen af willen: ik wil → ik wilde; i flertal er datidsformen wilden. I denne sætning tager willen et direkte objekt, nemlig een eenvoudige versie, så betydningen er at ønske sig en version, ikke at udtrykke en fremtidig handling. Eksempel: Zij wilde een andere versie. – “Hun ville have en anden version.” I ledsætningen efter dat står det finitte verbum normalt sidst: dat de klant eerst een eenvoudige versie wilde. Rækkefølgen viser derfor, at kunden først ønskede en enkel version. een eenvoudige versie er en ubestemt nominalgruppe i ental; een skal ikke i sig selv forstås som en fremhævet numerisk optælling. Hele ytringen samler sig sådan: Ik dacht angiver talerens tidligere antagelse, og dat de klant eerst een eenvoudige versie wilde angiver indholdet af denne antagelse. Den samlede betydning er: “Jeg troede, at kunden først ville have en enkel version.”

3. Ik dacht dat de klant een complete versie met alle functies verwachtte.

   Jeg troede, at kunden forventede en komplet version med alle funktioner.

   dacht

   troede

   klant

   kunde

   complete

   komplet

   versie

   version

   alle

   alle

   functies

   funktioner

   verwachtte

   forventede

   Uddybende forklaring

   dacht er datidsformen af denken (at tænke). Her er den første persons ental: ik dacht = "jeg troede". En nyttig konstruktion er Ik dacht dat ... = "Jeg troede, at ...". I ledsætningen står verbet senere: Ik dacht dat hij kwam. = "Jeg troede, at han kom." I den faste sætning bruges datid også i verwachtte, fordi forventningen fremstilles som samtidig med eller set fra den tidligere tanke. klant betyder "kunde" og er et fælles kønsord med artiklen de: de klant. Flertal er klanten. I ledsætningen er kunden den, der forventede noget; det vises af, at klant fungerer som subjekt for verwachtte. complete betyder her "komplet" eller "fuldstændig". Adjektivet står foran versie i ental med den ubestemte artikel een, og formen er complete: een complete versie. Den samme form ses også efter de i ental, mens et intetkønsord i ental efter een ofte får ubøjet adjektiv, for eksempel een compleet overzicht. versie betyder "version". Det er et de-ord; flertallet er versies. Mønstret een ... versie angiver en version, der beskrives af adjektivet, men een fastslår ikke i sig selv et bestemt antal ud over, at substantivet står i ental i denne konstruktion. alle betyder "alle" og står her foran flertallet functies: alle functies = "alle funktioner". Det peger på hele den relevante mængde, ikke kun nogle funktioner. Ved ental bruges andre mønstre, for eksempel de hele versie = "hele versionen". functies betyder "funktioner". Det er flertalsformen af functie; stavningen skifter fra -tie til -ties i flertal. I met alle functies er funktionerne det, versionen har eller indeholder. Eksempel: De app heeft veel functies. = "Appen har mange funktioner." verwachtte er datidsformen af verwachten (at forvente). Her er det tredje person ental, fordi de klant er subjekt: de klant verwachtte = "kunden forventede". Formen verwachtte bruges også med ik i datid; personen kan derfor ikke alene aflæses af verbets form. Nutidens former er blandt andet ik verwacht og hij verwacht. Samlet består sætningen af Ik dacht ("jeg troede") plus ledsætningen dat de klant ... verwachtte ("at kunden forventede ..."). Inde i ledsætningen er de klant den forventende deltager, een complete versie det, der blev forventet, og met alle functies en beskrivelse af versionen: "Jeg troede, at kunden forventede en komplet version med alle funktioner."

4. Laten we de notities erbij pakken in plaats van op basis van ons geheugen te discussiëren.

   Lad os tjekke noterne i stedet for at diskutere ud fra hukommelsen.

   Laten we

   lad os

   de notities

   noterne

   erbij pakken

   tage frem; tjekke

   in plaats van

   i stedet for

   op basis van

   ud fra; på grundlag af

   ons geheugen

   vores hukommelse

   discussiëren

   diskutere

   Uddybende forklaring

   Laten we betyder her en fælles opfordring: “lad os …”. laten er formen af laten, og we er subjektet “vi”. Mønsteret Laten we + infinitiv bruges til at foreslå, at taleren og mindst én anden gør noget sammen. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” de notities betyder “noterne”. notities er flertal af notitie, og de er den bestemte artikel, der bruges her med dette flertalsord. Ental er de notitie; flertal er de notities. Eksempel: Ik lees de notities. — “Jeg læser noterne.” erbij pakken er en fast, genanvendelig kombination i denne sammenhæng: at tage noget frem eller hente det, så man kan bruge eller konsultere det. pakken er infinitiven af pakken — “tage/få fat i” — mens erbij tilføjer betydningen “frem/med ved hånden” i kombinationen. Eksempel: Ik pak het woordenboek erbij. — “Jeg tager ordbogen frem.” in plaats van betyder “i stedet for”. Det indleder en kontrast mellem den handling, man vælger, og en anden handling eller mulighed. Her står det foran infinitivkonstruktionen op basis van ons geheugen te discussiëren. Eksempel: We bellen in plaats van te mailen. — “Vi ringer i stedet for at sende en e-mail.” op basis van betyder “ud fra” eller “på grundlag af”. Konstruktionen angiver det grundlag, en vurdering eller handling bygger på. Den kan bruges med både konkrete oplysninger og mere abstrakte grundlag: op basis van de cijfers betyder “ud fra tallene”. ons geheugen betyder “vores hukommelse”. geheugen er et intetkønsord: het geheugen. Derfor bruges det possessive ons med dette entalsord; med et flertalsord ville “vores” være onze, som i onze notities — “vores noter”. discussiëren betyder “diskutere”. Det er infinitiven af discussiëren; diaeresen på ë viser, at vokalerne udtales i hver sin stavelse. I den faste sætning står den som te discussiëren efter in plaats van: te markerer infinitivkonstruktionen. Eksempel: Zij beginnen te discussiëren. — “De begynder at diskutere.” Samlet følger sætningen mønsteret Laten we A in plaats van B: “Lad os gøre A i stedet for B.” A er de notities erbij pakken — tage noterne frem og konsultere dem — og B er op basis van ons geheugen te discussiëren — at diskutere ud fra vores hukommelse. Hele betydningen er derfor: “Lad os tjekke noterne i stedet for at diskutere ud fra hukommelsen.”

5. In de notities staat dat snelheid het belangrijkst is, maar dat één geavanceerde functie nog steeds nodig is.

   Noterne siger, at hastighed er vigtigst, men at én avanceret funktion stadig er nødvendig.

   notities

   noter

   staat

   står der / er skrevet

   snelheid

   hastighed

   belangrijkst

   vigtigst

   één

   én

   geavanceerde

   avanceret

   functie

   funktion

   nog steeds

   stadig

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   notities betyder her “noter”. Det er flertal af notitie; ental er notitie. Et nyttigt eksempel er: Ik lees de notities. — “Jeg læser noterne.” staat betyder her “står der” eller “er skrevet”. Det er nutidsformen af staan for hij/zij/het; i denne konstruktion bruges det i In de notities staat dat ... — “I noterne står der, at ...”. Formen staat bøjes altså ikke efter notities her: den følgende dat-sætning fungerer som det, der står i noterne. Sammenlign det almindelige stedudtryk Het boek staat op tafel. — “Bogen står på bordet.” snelheid betyder “hastighed”. Det er et navneord; den beslægtede form snel betyder “hurtig”, men snelheid betegner selve egenskaben eller målet. I snelheid het belangrijkst er hastighed det, der vurderes som vigtigst. belangrijkst betyder “vigtigst” i denne sætning. Det er superlativformen af tillægsordet belangrijk (“vigtig”): belangrijk → belangrijker (“vigtigere”) → belangrijkst (“vigtigst”). I mønstret het belangrijkst bruges superlativens prædikative form efter het; den beskriver, hvad der har højeste prioritet. Eksempel: Dit onderdeel is het belangrijkst. — “Denne del er den vigtigste.” één betyder “én” og har accent for at fremhæve tallet eller skelne det fra det ubestemte kendeord een. Her angiver één specifikt tallet én: der er én avanceret funktion, som stadig er nødvendig. geavanceerde betyder “avanceret” her. Grundformen er tillægsordet geavanceerd; foran functie, som er et de-ord, får tillægsordet i denne frase endelsen -e: een geavanceerde functie. Eksempel: een geavanceerde methode — “en avanceret metode”. functie betyder “funktion”. Det er et navneord med de: de functie; flertal er functies. I den faste sætning er det den ene funktion, der beskrives som avanceret og som stadig er nødvendig. nog steeds betyder “stadig” eller “fortsat”. Det viser, at nødvendigheden gælder på det omtalte tidspunkt og fortsat består. Eksempel: De functie is nog steeds nodig. — “Funktionen er stadig nødvendig.” nodig betyder “nødvendig” i denne sætning. Det er et tillægsord, der siger, at noget kræves. Eksempel: Deze stap is nodig. — “Dette trin er nødvendigt.” Her beskriver nodig functie gennem verbet is; det er ikke selve ordformen functie, der bærer betydningen “nødvendig”. Samlet begynder sætningen med In de notities staat dat ...: “I noterne står der, at ...”. Den første dat-sætning siger, at snelheid — hastighed — het belangrijkst is, altså er vigtigst. maar dat indleder en kontrastiv anden indholdssætning: selv om hastighed er vigtigst, er één geavanceerde functie — én avanceret funktion — nog steeds nodig, stadig nødvendig. Hele betydningen er derfor: “Noterne siger, at hastighed er vigtigst, men at én avanceret funktion stadig er nødvendig.”

6. Een eenvoudigere versie met die functie klinkt als het juiste compromis.

   En enklere version, der indeholder den funktion, lyder som det rigtige kompromis.

   eenvoudigere

   enklere

   versie

   version

   die

   den

   functie

   funktion

   klinkt

   lyder

   juiste

   rigtige

   compromis

   kompromis

   Uddybende forklaring

   eenvoudigere er komparativformen af eenvoudig («enkel»): eenvoudig – eenvoudiger – eenvoudigst. Her står den attributivt foran versie, så den får endelsen -e: een eenvoudigere versie. Som prædikativ står komparativen uden denne endelse, fx: Deze versie is eenvoudiger. – «Denne version er enklere.» versie betyder «version». Det er et de-ord: de versie. I konstruktionen een ... versie er een en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. die betyder her «den» og står sammen med functie i die functie. I denne betydning er det et demonstrativ, ikke et relativt pronomen. die bruges blandt andet foran ental af de-ord, som de functie; deze functie er en nærmere eller mere direkte variant. Her peger udtrykket på den funktion, der allerede er omtalt i konteksten. functie betyder «funktion». Det er et de-ord: de functie. Sammen med met danner det met die functie, «med den funktion». Eksempel: We werken met deze functie. – «Vi arbejder med denne funktion.» klinkt er nutidsformen af klinken for hij/zij/het eller et entalssubjekt: de versie klinkt. Grundbetydningen er «lyder». Mønstret klinken als betyder «lyde som» og bruges til en vurdering eller sammenligning: Dat klinkt als een goed plan. – «Det lyder som en god plan.» juiste er den bestemte attributive form af juist, her «rigtige» eller «korrekte». I het juiste compromis står adjektivet foran et entalsord med det bestemte het, og derfor har det -e. juist kan også stå prædikativt uden denne endelse: Het compromis is juist. – «Kompromiset er korrekt.» compromis betyder «kompromis». Det er et intetkønsord: het compromis. Derfor får den bestemte nominalgruppe formen het juiste compromis: het + adjektivet juiste + substantivet compromis. Hele strukturen er Een eenvoudigere versie met die functie + klinkt als + het juiste compromis. Den betyder: «En enklere version med den funktion lyder som det rigtige kompromis.» met die functie beskriver versionen, mens klinkt als forbinder versionen med vurderingen het juiste compromis.

7. Dat kan ik accepteren als we de afweging duidelijk uitleggen.

   Det kan jeg acceptere, hvis vi forklarer afvejningen tydeligt.

   Dat

   det

   kan ik

   kan jeg

   accepteren

   acceptere

   als

   hvis

   we

   vi

   afweging

   afvejning

   duidelijk

   tydeligt

   uitleggen

   forklare

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et selvstændigt henvisende pronomen. Det peger på noget, der allerede er identificeret i sammenhængen, men selve sætningen specificerer ikke yderligere, hvad dette er. Det er ikke det samme som det bestemte kendeord het, som står foran et navneord. kan ik er en fast, nyttig ordstilling i hovedsætningen: kan er nutidsformen af modalverbet kunnen for første person ental, og ik er “jeg”. Fordi Dat står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dat kan ik .... Modalverbet kunnen udtrykker her mulighed eller acceptabilitet. Sammenlign: We kunnen het koppelen. = “Vi kan koble det sammen.” accepteren er infinitiven af accepteren, “at acceptere”. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: ik kan accepteren = “jeg kan acceptere”. Det er dette verbum, ikke kan, der bærer hovedbetydningen “acceptere”. als betyder her “hvis” og indleder betingelsen. Det kan også betyde “når” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse gør den betingede læsning relevant her. Mønstret als + sætning kan genbruges, for eksempel: Als we tijd hebben, beginnen we. = “Hvis vi har tid, begynder vi.” we er pronomenet “vi”. Det er subjektet i den efterfølgende betingelsessætning, ikke i hovedsætningen. I nederlandsk har we samme form uanset om gruppens køn eller størrelse er kendt; sætningen angiver ikke mere om deltagerne end “vi”. afweging er et navneord med betydningen “afvejning” eller “vurdering af forskellige hensyn”. Her står det i den bestemte nominalgruppe de afweging, altså en afvejning, som samtalen allerede behandler. Det er et substantiv; det skal ikke forveksles med verbet afwegen, “at afveje”. duidelijk betyder “tydeligt” i denne sætning. Formen er et adjektiv, der bruges adverbielt til at beskrive måden, handlingen udføres på: at forklare noget klart. Samme form kan også stå som adjektiv, for eksempel een duidelijke uitleg = “en tydelig forklaring”; foran et fællesnavn får den dér en anden grammatisk funktion. uitleggen er infinitiven af det adskillelige verbum uitleggen, “at forklare”. I hovedsætninger kan verbet deles, for eksempel We leggen het uit. = “Vi forklarer det.” Efter modalverbet står infinitiven samlet: we kunnen het uitleggen. Det må ikke forveksles med afwegen, som betyder “at afveje”. Samlet er strukturen Dat kan ik accepteren als we de afweging duidelijk uitleggen: først “Det kan jeg acceptere”, derefter betingelsen “hvis vi forklarer afvejningen tydeligt”. de afweging er det, der forklares, duidelijk angiver hvordan, og we er den gruppe, der udfører forklaringen. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan jeg acceptere, hvis vi forklarer afvejningen tydeligt.”

8. We kunnen het koppelen aan de prioriteiten van de klant.

   Vi kan tage udgangspunkt i kundens prioriteter.

   We kunnen

   vi kan

   koppelen aan

   koble til

   prioriteiten

   prioriteter

   klant

   kunde

   Uddybende forklaring

   We kunnen: we betyder “vi” og er subjektet. kunnen er nutidsformen af kunnen (“at kunne”) med et flertalssubjekt som we; som modalverbum står det foran et andet verbum, der står i infinitiv. Eksempel: We kunnen wachten. – “Vi kan vente.” koppelen aan: koppelen betyder her “at koble” eller “at knytte”, og aan indgår i det genanvendelige mønster iets koppelen aan iets – “koble noget til noget”. Efter kunnen står koppelen i infinitiv. Eksempel: We koppelen het plan aan de doelen. – “Vi knytter planen til målene.” het er her et intetkønnet entalspronomen som objekt; den konkrete genstand, det henviser til, er ikke identificeret i den givne sætning. prioriteiten: Dette er flertalsformen af prioriteit, “prioritet”. Endelsen -en markerer her flertal: één prioriteit – “én prioritet”, meerdere prioriteiten – “flere prioriteter”. I de prioriteiten står den bestemte artikel foran flertalsnavneordet. klant: klant betyder “kunde” og er et entalsnavneord. I den fulde gruppe de prioriteiten van de klant betyder van de klant “kundens” eller mere bogstaveligt “af kunden”; van forbinder altså prioriteterne med kunden. de bruges her med dette fælleskønsnavneord i ental og ændrer ikke navneordets betydning. Samlet bygges sætningen op som We kunnen + het koppelen aan + de prioriteiten van de klant: “Vi kan koble det til kundens prioriteter.” Den faste danske oversættelse gengiver samme tilsigtede forbindelse som “Vi kan tage udgangspunkt i kundens prioriteter.”

9. Ik zal de taakbeschrijving aanpassen zodat die bij de beslissing past.

   Jeg vil opdatere opgavebeskrivelsen, så den passer til beslutningen.

   Ik zal

   jeg vil

   de taakbeschrijving

   opgavebeskrivelsen

   aanpassen

   tilpasse

   zodat

   så

   die

   den

   bij

   til

   de beslissing

   beslutningen

   past

   passer

   Uddybende forklaring

   Ik zal er en nyttig måde at udtrykke, hvad taleren vil gøre senere. zal er 1. person ental af zullen; med et infinitiv følger der ofte en fremtids- eller hensigtsbetydning. Her står infinitiven aanpassen senere: Ik zal ... aanpassen = “jeg vil ... tilpasse”. de taakbeschrijving betyder her opgavebeskrivelsen. Det er et sammensat navneord: taak er “opgave”, og beschrijving er “beskrivelse”. Hele sammensætningen har bestemt artikel de og kan genbruges som ét navneord, for eksempel: De taakbeschrijving is duidelijk. — “Opgavebeskrivelsen er tydelig.” aanpassen er infinitiven “tilpasse” eller “justere”. Den står efter zal og beskriver den handling, taleren vil udføre. Verbet er separabelt i en almindelig hovedsætning: Ik pas de taakbeschrijving aan. — “Jeg tilpasser opgavebeskrivelsen.” I konstruktionen med zal bliver aanpassen stående samlet som infinitiv. zodat indleder en underordnet sætning med resultatet eller formålet med tilpasningen: “så” eller “sådan at”. I en sådan ledsætning står det finitte verbum normalt sidst. Her kommer past derfor til sidst i ledsætningen. die er et relativt pronomen, som her henviser til de taakbeschrijving. Det passer til et ental-navneord med de-artikel og fungerer som subjekt i den relative sætning. Det er altså beskrivelsen, der passer til beslutningen. Et tilsvarende mønster er: Ik kies een oplossing die bij de situatie past. — “Jeg vælger en løsning, der passer til situationen.” bij indgår i den nyttige forbindelse passen bij: noget passer bij noget, når det stemmer overens med eller er passende i forhold til det. I bij de beslissing er de beslissing det, som noget sammenholdes med. de beslissing betyder beslutningen. beslissing er et navneord med de-artikel; de markerer her ikke i sig selv et bestemt antal, men den bestemte form af navneordet. Eksempel: De beslissing is belangrijk. — “Beslutningen er vigtig.” past er 3. person ental i nutid af passen, “at passe” eller “at være passende”. Subjektet er die, som henviser til de taakbeschrijving, og derfor står verbet i ental. I forbindelsen passen bij betyder det her “passer til”, ikke den fysiske betydning “at passe ind” i en størrelse. Hele strukturen er Ik zal [de taakbeschrijving aanpassen] zodat [die bij de beslissing past]: Taleren vil tilpasse opgavebeskrivelsen, med det resultat eller formål at den passer til beslutningen. Den faste danske betydning er derfor: “Jeg vil opdatere opgavebeskrivelsen, så den passer til beslutningen.”

10. Dan zou het meningsverschil het project niet moeten vertragen.

    Så bør uenigheden ikke forsinke projektet.

    Dan

    så

    zou … moeten

    bør/skulle

    meningsverschil

    uenighed

    project

    projekt

    niet

    ikke

    vertragen

    forsinke

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til en forudgående betingelse eller situation. Det peger ikke i sig selv på en bestemt årsag. Eksempel: Dan beginnen we. — “Så begynder vi.” zou ... moeten er en todelt konstruktion: zou står tidligt i sætningen, mens moeten står sammen med den efterfølgende infinitiv. Sammen giver de her betydningen “bør”, med en afdæmpet eller betinget vurdering. zou er en form af zullen, og moeten er infinitiven “at skulle/måtte”; den konkrete betydning kommer fra konstruktionen med den efterfølgende handling. Eksempel: Je zou meer moeten lezen. — “Du burde læse mere.” meningsverschil betyder “uenighed” eller mere konkret “meningsforskel”. Det er et intetkønsord, hvilket ses i het meningsverschil; het er her den bestemte artikel, ikke et selvstændigt pronomen. Flertal er meningsverschillen. Eksempel: Het meningsverschil blijft bestaan. — “Uenigheden består.” project betyder “projekt”. Flertalsformen er projecten, som i de projecten; den er altså ikke identisk med entalsformen. I den faste sætning er het project et bestemt projekt, fordi het er den bestemte artikel for dette substantiv. Eksempel: Het project begint morgen. — “Projektet begynder i morgen.” niet er den almindelige nægtelse “ikke”. Her nægter den den handling, som modalverbet og infinitiven udtrykker: projektet bør ikke blive forsinket. Eksempel: Zij werkt niet vandaag. — “Hun arbejder ikke i dag.” vertragen er infinitiven “at forsinke” eller “at gøre langsommere”. Subjektet for handlingen er het meningsverschil, og het project er det, der eventuelt bliver forsinket. Med moeten bruges infinitiven uden en ekstra personbøjning: moeten vertragen. Eksempel: De storing kan de trein vertragen. — “Forstyrrelsen kan forsinke toget.” Samlet består sætningen af Dan (“så”), subjektet het meningsverschil (“uenigheden”), objektet het project (“projektet”), nægtelsen niet (“ikke”) og modalforbindelsen zou ... moeten med infinitiven vertragen (“bør forsinke”). Hele betydningen er derfor: “Så bør uenigheden ikke forsinke projektet.”