Klare mål for faglig udvikling | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil duidelijkere doelen stellen voor mijn professionele groei in mijn huidige functie.

   Jeg vil gerne sætte tydeligere mål for min faglige udvikling i min nuværende rolle.

   Ik wil

   jeg vil gerne

   duidelijkere

   tydeligere

   doelen

   mål

   stellen

   sætte

   professionele

   faglig

   groei

   udvikling

   huidige

   nuværende

   functie

   rolle

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her, at taleren ønsker eller har til hensigt at gøre noget. wil er nutidsformen af willen i første person ental; efter wil står det næste udsagnsord normalt i infinitiv. Eksempel: Ik wil leren. — Jeg vil gerne lære. Den danske oversættelse med gerne er en naturlig måde at gengive ønsket på her. duidelijkere betyder “tydeligere” og er komparativ af duidelijk: duidelijk — duidelijker — het duidelijkst. Formen viser, at målene skal være mere tydelige end nogle tidligere eller underforståede mål. I duidelijkere doelen står adjektivet foran et flertalsnavneord og får denne -e-form. doelen er flertal af doel, “mål”. Den nyttige faste forbindelse er doelen stellen, “at sætte mål”. Eksempel: We stellen nieuwe doelen. — Vi sætter nye mål. stellen betyder her “sætte” eller “formulere”, ikke nødvendigvis at placere noget fysisk. Efter wil er det infinitiven, som bærer selve handlingen: Ik wil doelen stellen. — Jeg vil sætte mål. professionele er den bøjede form af adjektivet professioneel, “faglig” eller “professionel”. I professionele groei beskriver det væksten som knyttet til arbejde eller faglig udvikling. Adjektivet får -e foran dette navneord. Eksempel: Zij werkt aan haar professionele ontwikkeling. — Hun arbejder på sin faglige udvikling. groei betyder “vækst” og bruges her abstrakt om udvikling i arbejdslivet eller faget. Professionele groei er derfor “faglig udvikling”, ikke fysisk vækst. huidige betyder “nuværende” og er den bøjede form af huidig. I mijn huidige functie angiver det, at funktionen er den, personen har nu. Eksempel: Dit is mijn huidige functie. — Dette er min nuværende rolle. functie betyder her “rolle” eller “stilling” i arbejdssammenhæng. Sammen med mijn huidige danner det gruppen min nuværende rolle; mijn viser tilhørsforhold, mens huidige beskriver funktionen. Hele sætningen bygges sådan: Ik wil + duidelijkere doelen stellen + voor mijn professionele groei + in mijn huidige functie. Den betyder: “Jeg vil gerne sætte tydeligere mål for min faglige udvikling i min nuværende rolle.” Den kan genbruges ved at udskifte målet eller området, for eksempel Ik wil duidelijkere doelen stellen voor mijn studie. — Jeg vil sætte tydeligere mål for mit studie.

2. Begin met het benoemen van één sterk punt en één zwak punt.

   Begynd med at finde én styrke og én svaghed.

   Begin met

   begynd med

   benoemen

   nævne; formulere

   één

   én

   sterk

   stærk

   punt

   punkt

   en

   og

   zwak

   svag

   Uddybende forklaring

   Begin met er en opfordring til at starte med noget. Begin er imperativformen af beginnen (“at begynde”), og beginnen met bruges til at angive det, man starter med. Eksempel: Begin met de eerste vraag. — “Begynd med det første spørgsmål.” benoemen betyder her “at nævne” eller “at formulere”. I het benoemen van ... er infinitiven gjort substantivisk med het; van indleder det, der nævnes. Eksempel: Het benoemen van het probleem helpt. — “Det hjælper at nævne problemet.” één er talordet “én” og angiver her antallet. Accenten fremhæver forskellen fra den ubestemte artikel een. Det samme talord gentages før zwak punt, så begge typer punkt skal tælles som én. en forbinder de to parallelle led. sterk betyder her “stærk” i overført, vurderende betydning: et område, hvor man har gode evner eller resultater. I een sterk punt står adjektivet uden -e, fordi punt er et intetkønsord (het punt) og står i ubestemt ental. zwak betyder “svag” og giver den modsatte vurdering i een zwak punt; det følger samme bøjningsmønster. punt betyder her et aspekt eller område, der kan vurderes, ikke et tegn i skrift. Sammen med sterk bliver det i oversættelsen “styrke”, og sammen med zwak bliver det “svaghed”. Substantivet er stadig punt i begge forbindelser. Mønsteret er Begin met het benoemen van één X en één Y: “Begynd med at nævne én X og én Y.” Her er X een sterk punt og Y een zwak punt, så hele ytringen betyder: “Begynd med at nævne én styrke og én svaghed.”

3. Mijn sterke punt is dat ik taken organiseer, maar ik heb de neiging om ideeën niet te presenteren.

   Min styrke er at organisere opgaver, men jeg har en tendens til at undgå at præsentere idéer.

   sterke

   stærk

   punt

   punkt; styrke i denne sammenhæng

   is dat

   er, at

   taken

   opgaver

   organiseer

   organiserer

   heb

   har

   de neiging

   tendensen

   ideeën

   idéer

   niet

   ikke

   om … te presenteren

   at præsentere

   Uddybende forklaring

   sterke betyder her “stærke”. Grundformen er sterk; sterke er den attributive form foran punt, som står med het i den faste forbindelse mijn sterke punt. Adjektivets form skyldes altså dets placering foran substantivet og den relevante nominalgruppe, ikke en selvstændig betydning af endelsen. punt betyder grundlæggende “punkt”, men i sterk punt betyder det en styrke eller stærk side. I flertal er formen punten. Et nyttigt eksempel er Dat is mijn sterke punt. — “Det er min stærke side.” is dat forbinder udsagnet med en efterfølgende at-sætning: “er, at …”. is er nutidsformen af zijn i tredje person ental; her passer den til mijn sterke punt. Mønstret X is dat ... bruges til at specificere, hvad X består i. taken betyder “opgaver”. Det er flertal af taak; ental er taak, flertal taken. Eksempel: Ik heb vandaag twee taken. — “Jeg har to opgaver i dag.” organiseer betyder “organiserer”. Det er nutidsformen af organiseren med ik: ik organiseer. I ledsætningen dat ik taken organiseer står subjektet ik før verbet, mens verbet kommer efter subjektet. Eksempel: Ik organiseer de taken. — “Jeg organiserer opgaverne.” heb betyder “har”. Det er første person ental i nutid af hebben: ik heb. Her indleder det den anden hovedsætning. Formen heb skal ikke forveksles med infinitiven hebben. de neiging betyder “tendensen” eller mere naturligt her “en tendens”. Det er en fast nominal forbindelse med de; neiging betyder en tilbøjelighed til at gøre noget. Den efterfølgende om ... te-konstruktion angiver, hvad tendensen går ud på. Eksempel: Zij heeft de neiging om snel te spreken. — “Hun har en tendens til at tale hurtigt.” ideeën betyder “idéer”. Det er flertal af idee; ental er idee. Diaeresen i ideeën viser, at vokalerne udtales i hver sin stavelse. Eksempel: We bespreken nieuwe ideeën. — “Vi drøfter nye idéer.” niet er nægtelsen “ikke”. Her står den foran den infinitive verbalkerne og nægter handlingen te presenteren: det er altså en tendens til ikke at præsentere idéer, ikke en nægtelse af at have tendensen. om ... te presenteren er en infinitivkonstruktion, der svarer til “at præsentere”. presenteren er infinitiven; i den faste ramme om te + infinitiv står te foran infinitiven. Her er om og te presenteren adskilt af ideeën niet, fordi de øvrige led placeres inde i konstruktionen. Eksempel: Ik probeer om duidelijk te presenteren. — “Jeg prøver at præsentere tydeligt.” Hele utterancen begynder med Mijn sterke punt is dat ik taken organiseer: “Min stærke side er, at jeg organiserer opgaver.” Derefter markerer maar kontrasten: ik heb de neiging om ideeën niet te presenteren betyder “jeg har en tendens til ikke at præsentere idéer”. Samlet bliver betydningen derfor: “Min styrke er at organisere opgaver, men jeg har en tendens til at undgå at præsentere idéer.”

4. Dan zou het nuttig zijn om je presentatievaardigheden te ontwikkelen.

   Så ville det være nyttigt at udvikle dine præsentationsevner.

   Dan

   så

   zou het

   ville det

   nuttig

   nyttigt

   zijn

   være

   je

   dine

   presentatievaardigheden

   præsentationsevner

   te ontwikkelen

   at udvikle

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til det foregående som en mulig følge: “så ville …”. Som tidsadverbium kan det også betyde “derefter”, men det er ikke betydningen her. zou het består af zou, som er en bøjet form af zullen, og het, som her er et upersonligt foreløbigt subjekt. zou udtrykker den betingede eller forsigtigt formulerede betydning “ville”; det er ikke nutidsformen “vil”. I mønsteret het zou ... zijn svarer het ikke til en bestemt ting, men indleder vurderingen “det ville være …”. nuttig er adjektivet “nyttig”. Det står i grundform, fordi det beskriver den vurderede situation i konstruktionen het zou nuttig zijn. Dets modsætning er onnuttig (“unyttig”), selv om den positive form er den naturlige formulering her. zijn er infinitiven af zijn (“at være”). Efter zou står infinitiven til sidst i verbalkonstruktionen: zou ... zijn = “ville være”. I en anden tid kan man for eksempel sige Het is nuttig — “Det er nyttigt.” je betyder her “din/dine” og fungerer som possessivt ord foran presentatievaardigheden. Formen je bruges både som et personligt pronomen (“dig”) og som possessivt ord (“din/dine”); betydningen bestemmes af dens rolle i sætningen. Her viser den, hvem færdighederne tilhører, uden at sætningen i sig selv angiver ejerens grammatiske køn. presentatievaardigheden er et sammensat navneord: presentatie (“præsentation”) + vaardigheden (“færdigheder”). Den synlige endelse -en viser flertal; entalsformen er presentatievaardigheid. Sammensætningen betyder færdigheder i at præsentere, ikke blot én bestemt præsentation. te ontwikkelen er infinitivkonstruktionen “at udvikle”. ontwikkelen er grundformen, og te markerer infinitiven i denne konstruktion. Et genanvendeligt mønster er om ... te + infinitiv, som kan udtrykke formålet eller det indhold, der vurderes: Het is nuttig om te oefenen — “Det er nyttigt at øve sig.” Samlet danner Dan zou het nuttig zijn om je presentatievaardigheden te ontwikkelen betydningen “Så ville det være nyttigt at udvikle dine præsentationsevner.” Dan knytter vurderingen til den foregående situation, zou ... zijn gør den betinget, nuttig giver vurderingen, og om ... te ontwikkelen angiver den handling, som ville være nyttig.

5. Zal ik om een mentor vragen of tijdens teamvergaderingen oefenen?

   Skal jeg bede om en mentor eller øve mig under teammøder?

   Zal ik

   skal jeg …?

   om … vragen

   bede om

   mentor

   mentor

   of

   eller

   oefenen

   øve; træne

   tijdens

   under; i løbet af

   teamvergaderingen

   teammøder

   Uddybende forklaring

   Zal ik står først i et ja/nej-spørgsmål. zal er 1. person ental i nutid af zullen, og inversionen med verbet før ik danner mønsteret Zal ik ...? = “Skal jeg ...?”. Efter hjælpeverbet står handlingerne i infinitiv. om ... vragen er konstruktionen “bede om noget”. I denne sætning er om een mentor det, der bliver bedt om. Eksempel: Ik vraag om hulp. = “Jeg beder om hjælp.” vragen er infinitiven; den bøjede form i nutid er for eksempel ik vraag. mentor er et substantiv for en person, der vejleder eller støtter en anden. Flertallet er mentoren: Zij zoekt een mentor. = “Hun søger en mentor.” of forbinder de to alternativer og betyder “eller”. Her forbinder det om een mentor vragen med tijdens teamvergaderingen oefenen. oefenen er infinitiven og betyder her “øve sig” eller “træne”. På nederlandsk kan verbet bruges uden et særskilt refleksivt pronomen: Ik oefen elke dag. = “Jeg øver mig hver dag.” tijdens er en præposition, der angiver den tidsmæssige ramme “under” eller “i løbet af”. Den efterfølges her af teamvergaderingen. teamvergaderingen er flertal af teamvergadering, som betyder “teammøde”. teamvergadering er et sammensat substantiv af team og vergadering; flertalsendelsen -en giver teamvergaderingen. Eksempel: We oefenen tijdens teamvergaderingen. = “Vi øver os under teammøder.” Samlet spørger taleren, om vedkommende skal bede om en mentor eller øve sig under teammøder. Zal ik gør de to infinitivhandlinger til alternativer i spørgsmålet: om een mentor vragen eller tijdens teamvergaderingen oefenen.

6. Beide kunnen helpen, maar kies eerst één meetbaar doel.

   Begge dele kan hjælpe, men vælg først ét mål, der kan måles.

   Beide kunnen

   begge kan

   helpen

   hjælpe

   kies

   vælg

   één

   ét

   meetbaar

   målbar

   doel

   mål

   Uddybende forklaring

   Beide kunnen betyder her “begge dele kan”. Beide betyder “begge” og bruges om to enheder eller muligheder samlet. Kunnen er nutidsformen af kunnen (“at kunne”); i denne sætning står den i flertal sammen med beide. Eksempel: Beide kunnen werken. — “Begge dele kan fungere.” Helpen betyder “at hjælpe”. Det er infinitiven, som står efter kunnen: kunnen helpen svarer til “kan hjælpe”. Efter modalverber som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Zij kunnen mij helpen. — “De kan hjælpe mig.” Kies betyder “vælg”. Det er imperativformen af kiezen (“at vælge”). Den korte form bruges til en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet udelades normalt. Eksempel: Kies een doel. — “Vælg et mål.” Één betyder her “ét” med tydelig vægt på tallet. Accenten skelner denne form fra een, som ofte fungerer som ubestemt artikel. Één bruges, når man vil fremhæve, at antallet er præcis én. Eksempel: Kies één optie. — “Vælg én mulighed.” Meetbaar betyder “målbar” og beskriver noget, der kan måles. Det er dannet af meten (“at måle”) med endelsen -baar, som ofte angiver mulighed, omtrent “som kan ...”. Her står adjektivet foran navneordet doel. Eksempel: een meetbare verandering — “en målbar forandring.” Doel betyder “mål”. Flertalsformen er doelen. I denne sætning er doel det, der skal vælges, og meetbaar beskriver hvilken type mål der menes. Eksempel: Mijn doel is duidelijk. — “Mit mål er tydeligt.” Samlet består sætningen af Beide kunnen helpen (“begge dele kan hjælpe”), maar (“men”), kies eerst (“vælg først”), één meetbaar doel (“ét mål, der kan måles”). Den fulde betydning er derfor: “Begge dele kan hjælpe, men vælg først ét mål, der kan måles.”

7. Mijn eerste doel wordt om binnenkort tijdens een teamvergadering een korte update te geven.

   Mit første mål bliver at give en kort opdatering på et teammøde snart.

   Mijn

   mit

   eerste

   første

   doel

   mål

   wordt

   bliver

   om … te geven

   at give

   binnenkort

   snart

   tijdens

   under

   teamvergadering

   teammøde

   korte

   kort

   update

   opdatering

   geven

   give

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder her “mit” og er den possessive form, der knytter målet til taleren. I nederlandsk bøjes denne form ikke efter det ejede ords køn eller tal i denne brug: mijn doel og mijn doelen. Den kan sammenlignes med jouw (“din”) og zijn (“hans/dens”). eerste betyder “første”. Det er en rækkefølgeangivelse; andre nyttige former er tweede (“anden”) og laatste (“sidste”). I mijn eerste doel beskriver den, hvilket mål der kommer først i talerens rækkefølge. doel betyder “mål” eller “målsætning”. Flertal er doelen. Ordet kan bruges om både et konkret mål og en planlagt målsætning, som i een duidelijk doel — “et tydeligt mål”. wordt er nutidsformen af worden for tredje person ental. Her bruges worden i betydningen “blive”: målet præsenteres som noget, der bliver eller fastlægges som dette. Formen word bruges med ik, mens wordt bruges med hij, zij, het eller et entalssubjekt som het doel; i datid hedder det werd. om ... te geven er en nederlandsk infinitivkonstruktion: om står før den indskudte del, og te står lige foran infinitiven geven. Samlet svarer konstruktionen her til “at give” og knytter handlingen til doel. Den kan genbruges i Het doel is om te oefenen. — “Målet er at øve sig.” binnenkort betyder “snart” eller “inden længe”. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Ik kom binnenkort terug. — “Jeg kommer snart tilbage.” tijdens betyder “under” eller “i løbet af” og indleder her et tidsudtryk. Det angiver, at handlingen finder sted under et møde. Det er anderledes end voor (“før”) og na (“efter”), som angiver en anden tidsrelation. teamvergadering betyder “teammøde”. Det er et sammensat substantiv af team og vergadering (“møde”), skrevet som ét nederlandsk ord. Flertalsformen er teamvergaderingen. Artiklen een foran ordet markerer en ubestemt omtale, men fastsætter ikke i sig selv et antal ud over den grammatiske entalsform. korte betyder “kort” og beskriver update. Adjektivets grundform er kort; korte er den bøjede form foran dette substantiv i denne konstruktion. Modsætningen er lange i tilsvarende bøjet brug, “lang”. update betyder “opdatering” eller en kort statusmeddelelse. Det bruges her som et substantiv: noget, taleren vil give under mødet. geven betyder “give”. Det er infinitiven; nutidsformen for ik er geef, og for hij/zij/het er geeft. I dette udsagn er det handlingen, der skal udføres med een korte update som det, der gives. Samlet bliver strukturen Mijn eerste doel (“mit første mål”) + wordt (“bliver”) + om binnenkort tijdens een teamvergadering een korte update te geven (“at give en kort opdatering snart under et teammøde”). Hele udsagnet betyder derfor: “Mit første mål bliver at give en kort opdatering på et teammøde snart.”

8. Dat is specifiek genoeg om het later te kunnen beoordelen.

   Det er specifikt nok til at kunne vurderes senere.

   Dat

   det

   is

   er

   specifiek

   specifik

   genoeg

   nok

   om

   for at

   het

   det

   later

   senere

   te kunnen

   at kunne

   beoordelen

   vurdere

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” eller “det dér” og fungerer som subjekt. Som demonstrativt pronomen kan det henvise til noget, der allerede er nævnt eller forstået; den konkrete reference skal ikke udledes af ordets form alene. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. Sammen med Dat danner det “det er”. specifiek betyder her “specifikt” og beskriver subjektet efter is. Adjektivet står her i prædikativ position, så denne form bruges uden en endelse. Grundformen er også specifiek; en anden form kan blive nødvendig i andre syntaktiske omgivelser. genoeg betyder “nok” og står efter det, som det graduerer: specifiek genoeg = “specifikt nok”. Mønstret adjektiv + genoeg om ... te ... bruges til at sige, at noget har en tilstrækkelig grad til et bestemt formål. Eksempel: Het is warm genoeg om buiten te zitten. = “Det er varmt nok til at sidde udenfor.” om indleder her en formåls- eller resultatforbindelse med te-infinitiv. I mønstret om ... te ... svarer det ofte til “for at” eller “til at”. het er det bestemte pronomen eller artikel i neutrum. Her står det som objekt for beoordelen og gengives med “det”. Formen identificerer ikke i sig selv præcist, hvad der vurderes. later betyder “senere” og placerer vurderingen på et senere tidspunkt. Det ændrer ikke den grammatiske tid i is; det angiver tidspunktet for den handling, der kommer i den efterfølgende infinitivforbindelse. te kunnen betyder “at kunne”. kunnen er grundformen af modalverbet “at kunne”, og te markerer infinitivforbindelsen efter om. Når kunnen efterfølges af et andet verbum, står dette andet verbum normalt uden te: te kunnen beoordelen, ikke te kunnen te beoordelen. beoordelen betyder “vurdere” eller “bedømme”. Det er en infinitiv efter modalverbet kunnen. Grundformen er beoordelen; i en hovedsætning kan man for eksempel sige Ik beoordeel het. = “Jeg vurderer det.” Samlet består sætningen af Dat is specifiek genoeg (“Det er specifikt nok”) og om het later te kunnen beoordelen (“til at kunne vurdere det senere”). Den samlede betydning er derfor: “Det er specifikt nok til at kunne vurderes senere.” Konstruktionen kan genbruges som X is [adjektiv] genoeg om Y te kunnen [verbum].

9. Ik wil ook feedback over hoe duidelijk ik ben, niet alleen over mijn zelfvertrouwen.

   Jeg vil også gerne have feedback på, hvor tydelig jeg er, ikke kun på min selvtillid.

   Ik wil

   jeg vil

   ook

   også

   feedback

   feedback

   over

   om

   hoe duidelijk ik ben

   hvor tydelig jeg er

   niet alleen

   ikke kun

   zelfvertrouwen

   selvtillid

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil gerne have” og består af ik (“jeg”) + wil, nutidsformen af willen (“ville”). Konstruktionen bruges til at udtrykke et ønske: Ik wil feedback. = “Jeg vil gerne have feedback.” På nederlandsk står det, man ønsker, efter wil. ook betyder “også” og føjer dette ønske til noget andet. I denne sætning gælder “også” ønsket om feedback; det ændrer ikke, hvem der ønsker noget. feedback er et låneord og et substantiv for tilbagemeldinger eller vurderinger. Det kan bruges om både positive og kritiske kommentarer: Ik krijg feedback. = “Jeg får feedback.” over betyder her “om” eller “vedrørende”. feedback over ... angiver det emne, feedbacken handler om. Det er ikke det samme som den rumlige betydning “over” i alle andre sammenhænge. hoe duidelijk ik ben betyder “hvor tydelig jeg er”. hoe indleder her en indirekte spørgende gradangivelse, og duidelijk betyder “tydelig” eller “klar”. ben er første person ental af zijn (“at være”); subjektet er ik. Ordstillingen i denne underordnede del er hoe + beskrivende ord + subjekt + verballed: Ik weet hoe duidelijk ik ben. = “Jeg ved, hvor tydelig jeg er.” niet alleen betyder “ikke kun” og indleder den første del af en kontrast. Det signalerer, at feedbacken ikke kun ønskes om dette ene emne; den anden del kommer efterfølgende i sætningen. I slutningen står zelfvertrouwen, et substantiv, der betyder “selvtillid”. I den fulde nominalgruppe mijn zelfvertrouwen betyder mijn “min”, så der er tale om talerens selvtillid. zelfvertrouwen er sammensat af zelf (“selv”) og vertrouwen (“tillid”), men bruges som ét substantiv. Eksempel: Zij heeft veel zelfvertrouwen. = “Hun har meget selvtillid.” Samlet betyder Ik wil ook feedback over hoe duidelijk ik ben “Jeg vil også gerne have feedback på, hvor tydelig jeg er”. Derefter begrænser niet alleen ... betydningen: ønsket gælder ikke kun feedback om tydelighed, men også feedback om talerens selvtillid. Hele udsagnet er derfor: “Jeg vil også gerne have feedback på, hvor tydelig jeg er, ikke kun på min selvtillid.”

10. Duidelijke criteria maken doelen voor professionele groei concreter en praktischer.

    Klare kriterier gør mål for faglig udvikling mere konkrete og praktiske.

    Duidelijke

    klare

    criteria

    kriterier

    maken

    gør

    doelen

    mål

    professionele

    faglig

    groei

    udvikling

    concreter

    mere konkrete

    praktischer

    mere praktiske

    Uddybende forklaring

    Duidelijke kommer fra adjektivet duidelijk og betyder her “klar”. Det står foran flertalssubstantivet criteria, så adjektivet får den attributive form duidelijke. Eksempel: een duidelijke uitleg — “en klar forklaring”. criteria betyder “kriterier”. Det er flertal af criterium; denne flertalsform har ikke endelsen -en. Eksempel: We gebruiken duidelijke criteria. — “Vi bruger klare kriterier.” maken betyder “gør” i denne sætning. Det er infinitivformen og også nutidsformen ved et flertalssubjekt: Duidelijke criteria maken ... — “Klare kriterier gør ...”. Ved et entalssubjekt hedder nutidsformen maakt: Een duidelijk criterium maakt ... — “Et klart kriterium gør ...”. doelen betyder “mål” og er flertal af doel. Udtrykket doelen voor ... angiver, hvad målene gælder eller er rettet mod. Eksempel: Ik stel doelen voor mijn werk. — “Jeg opstiller mål for mit arbejde.” professionele betyder her “faglig” eller “professionel”. Det er den attributive form af professioneel foran groei: professioneel → professionele. Her beskriver det typen af udvikling. groei betyder “udvikling” i denne sammenhæng og kan også betyde “vækst” i andre sammenhænge. Kombinationen professionele groei betyder “faglig udvikling”. Eksempel: Professionele groei vraagt tijd. — “Faglig udvikling kræver tid.” concreter er komparativ af concreet: concreet — “konkret”, concreter — “mere konkret”. Her beskriver det, at målene er mere konkrete; sætningen angiver ikke, hvad sammenligningen er med. praktischer er komparativ af praktisch: praktisch — “praktisk”, praktischer — “mere praktisk”. I nederlandsk dannes disse komparativer med -er, selv om den danske oversættelse bruger mere. Sætningen bygges således op: Duidelijke criteria er subjektet, maken er verbet, og doelen voor professionele groei er det, der bliver gjort mere konkret og praktisk. De to komparativer beskriver resultatet. Samlet betyder hele udsagnet: “Klare kriterier gør mål for faglig udvikling mere konkrete og praktiske.”