Fokuseret lytteøvelse | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Fokuseret lytteøvelse kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik studeer elke dag, maar mijn vooruitgang voelt nog steeds wisselvallig.

Ik stydeer elke dakh, maar mejn voorøjtkhang voelt nokh steets viselvalikh. Jeg studerer hver dag, men mine fremskridt føles stadig ujævne.

Welk onderdeel gaat het meest mis wanneer je met mensen praat?

Velk onderdeel ghaat het meest mis vanneer je met meensen praat? Hvilken del volder dig flest problemer, når du taler med andre?

Dat is luisteren, vooral wanneer mensen op een natuurlijk tempo praten.

Dat is løjsterən, voor-aal vanneer meensen op en naatyrlek tempoo praten. Det gør lytning, især når folk taler i et naturligt tempo.

Besteed dan meer tijd aan luisteren voordat je nieuwe grammaticaoefeningen toevoegt.

Bestéét dan meer tæjt aan løjsterən vordaart je niive grammatikaa-ufeningən toovukht. Så brug mere tid på at lytte, før du tilføjer nye grammatikøvelser.

Hoe kan ik merken of ik vooruitga zonder steeds toetsen te maken?

Hu kan ik merken of ik voorøjtkhaa zonder steets toetsen te maaken? Hvordan kan jeg vide, om jeg bliver bedre, uden hele tiden at tage prøver?

Gebruik dezelfde korte opname twee keer en vergelijk wat je hebt begrepen.

Ghəbrøjk dezelfdə korte opnaame tvee keer en verghælæjk vat je hept beghreepen. Brug den samme korte optagelse to gange, og sammenlign, hvad du forstod.

Dat geeft me een duidelijkere maatstaf dan elke dag van materiaal te wisselen.

Dat kheeft me en døjdeləkere maatstaf dan elke dakh fan materiaaal te viselen. Det giver mig en tydeligere målestok end at skifte materiale hver dag.

Het laat ook zien of je strategie werkt, niet alleen hoe lang je hebt gestudeerd.

Et laat ook zeen of je stratee-sji verkt, niet alleen hu lang je hept ghestydeert. Det viser også, om din strategi virker, ikke kun hvor længe du studerede.

Ik zou mijn aantekeningen één keer per week kunnen nakijken en op basis daarvan bijsturen.

Ik zau mejn aantekeningən een keer per week kønen naakæjken en op baasis daarfan bæjstyrən. Jeg kunne tjekke mine noter en gang om ugen og justere ud fra det.

Een korte evaluatie zoals deze kan ervoor zorgen dat je oefening gericht blijft.

Een korte evalu-aatsi zoo-als deeze kan erfoor zorkhen dat je oefening ghəræjkt blæjft. En lille gennemgang som den kan holde din træning fokuseret.

Ord for ord

Ik "Ik" betyder "jeg" og er den, der udfører handlingen i "Ik studeer elke dag". Brug "Ik" foran et udsagn om dig selv, for eksempel i et nyt eksempel: "Ik lees elke dag."

studeer "studeer" betyder "studerer" i "Ik studeer elke dag". Formen bruges sammen med "Ik" om den talendes aktuelle studieaktivitet. Et genbrugeligt mønster er "Ik" plus en handling, for eksempel i et nyt eksempel: "Ik werk elke dag."

elke "elke" betyder "hver" eller "hver eneste" og gør "dag" til noget, der gælder for alle dage. Det står foran et navneord i udtrykket "elke dag". Brug mønsteret "elke" plus en tidsangivelse, når noget gentages regelmæssigt.

dag "dag" betyder "dag" i tidsudtrykket "elke dag". Sammen med "elke" angiver det, at handlingen sker hver dag. Du kan genbruge "elke dag" om en fast daglig vane.

maar "maar" betyder "men" og indleder kontrasten mellem at studere hver dag og stadig have ujævn fremgang. Det forbinder to dele, hvor den anden del begrænser eller nuancerer den første. Et almindeligt mønster er "..., maar ...".

mijn "mijn" betyder "min" i "mijn vooruitgang" og viser, hvem fremgangen hører til. Det står foran navneordet, som beskriver det, den talende har. Brug "mijn" foran noget, du vil knytte til dig selv.

vooruitgang "vooruitgang" betyder "fremskridt" eller "fremgang" i "mijn vooruitgang". Her handler det om udviklingen i sprogstudiet. Det kan genbruges om udvikling ved at sætte det efter et ejestedord eller bruge det som noget, man vurderer.

voelt "voelt" betyder "føles" i "mijn vooruitgang voelt nog steeds wisselvallig". Det beskriver, hvordan fremgangen opleves af den talende. Et genbrugeligt mønster er "iets voelt" plus en beskrivelse.

nog "nog" bidrager i "nog steeds" med betydningen, at tilstanden fortsætter. I "voelt nog steeds wisselvallig" handler det derfor om, at fremgangen stadig opleves ujævn. Brug "nog steeds" om noget, der fortsat er tilfældet.

steeds "steeds" står sammen med "nog" i det faste udtryk "nog steeds" og understreger, at noget fortsætter. Her beskriver det, at fremgangen stadig føles ujævn. Mønsteret "nog steeds" kan bruges om en fortsat tilstand eller vane.

wisselvallig "wisselvallig" betyder "ujævn" eller "svingende" i beskrivelsen af fremgangen. Det viser, at udviklingen ikke føles stabil fra dag til dag. Brug ordet om noget, der varierer og ikke er ensartet.

Welk "Welk" betyder "hvilken" i spørgsmålet "Welk onderdeel gaat het meest mis". Det bruges til at spørge, hvilken bestemt del der menes. Et almindeligt mønster er "Welk" plus det, man vælger mellem.

onderdeel "onderdeel" betyder "del" eller "bestanddel" i "Welk onderdeel". Her er det en del af sprogindlæringen, som måske fungerer dårligst. Du kan bruge "onderdeel" om en del af en opgave, plan eller proces.

gaat "gaat" indgår i "gaat het meest mis" og beskriver, at noget udvikler sig på en forkert måde. Hele udtrykket betyder, at noget går galt, mens "gaat" bærer idéen om, hvordan det forløber. Et genbrugeligt mønster er "iets gaat mis".

het "Het" betyder "det" i "Het laat ook zien" og peger tilbage på den metode eller øvelse, der netop er blevet omtalt. Her er det altså noget tidligere nævnt, der viser et resultat. Brug "het" til at henvise til noget, der allerede er kendt i samtalen.

meest "meest" betyder "mest" i "het meest mis". Det viser, at der spørges efter den del, hvor problemet forekommer i størst grad. Et genbrugeligt mønster er "het meest" plus en beskrivelse af grad eller omfang.

mis "mis" betyder "galt" eller "forkert" i udtrykket "gaat het meest mis". Sammen med "gaat" beskriver det, at en del af samtalen ikke fungerer. Brug det i mønsteret "iets gaat mis", når noget ikke forløber rigtigt.

wanneer "wanneer" betyder "når" og indleder tidsdelen "wanneer je met mensen praat". Det angiver, hvornår problemet opstår. Brug "wanneer" foran en hel situation, der danner tidspunktet for noget.

je "je" betyder "du" i "wanneer je met mensen praat". Det er den person, der taler med andre. Brug "je" om den person, man henvender sig til, foran den relevante handling.

met "met" betyder "med" i "met mensen" og viser, hvem samtalen foregår sammen med. Det står foran de personer, man er sammen med i handlingen. Et almindeligt mønster er "praten met" plus en person eller gruppe.

mensen "mensen" betyder "mennesker" i "met mensen". Her er det de personer, som den lærende taler med. Brug ordet efter "met", når du beskriver samtale eller samvær med mennesker.

praat "praat" betyder "taler" eller "snakker" i "je met mensen praat". Formen beskriver den handling, som "je" udfører sammen med andre mennesker. Et genbrugeligt mønster er "praten met" plus en samtalepartner.

Dat "Dat" betyder "det" i "Dat is luisteren" og "Dat geeft me een duidelijkere maatstaf". Det peger i begge tilfælde tilbage på noget, der netop er nævnt, og gør det til samtalens emne. Brug mønsteret "Dat" plus en udsagnsdel, når du henviser til en tidligere idé eller handling.

is "is" betyder "er" i "Dat is luisteren" og forbinder "Dat" med det, som det identificeres som. Her bliver det tydeliggjort, at den vanskelige del er at lytte. Et almindeligt mønster er "X is Y".

luisteren "luisteren" betyder "at lytte" eller "lytning" og betegner den aktivitet, der er problemet i "Dat is luisteren". I "tijd aan luisteren" er det også den aktivitet, som tiden bruges på. Brug "luisteren" efter "tijd aan" om tid, der afsættes til lytning.

vooral "vooral" betyder "især" og fremhæver den situation, hvor lytning er vanskeligst: "vooral wanneer mensen op een natuurlijk tempo praten". Det markerer, at den efterfølgende situation er særlig vigtig. Brug "vooral" foran en fremhævet situation eller aktivitet.

op "op" betyder "på" i "op een natuurlijk tempo". Sammen med "tempo" angiver det den hastighed, som folk taler med. Brug mønsteret "op" plus en måde eller hastighed, når du beskriver tempo.

een "een" svarer her til "en" eller "et" og introducerer noget, der ikke er bestemt på forhånd. Det ses i "een natuurlijk tempo" og "Een korte evaluatie". Brug "een" foran et navneord, når du omtaler én ikke-bestemt ting.

natuurlijk "natuurlijk" betyder "naturlig" i "een natuurlijk tempo". Det beskriver et tempo, der svarer til den måde, folk normalt taler på. Brug det foran et navneord, når du beskriver noget som naturligt eller normalt.

tempo "tempo" betyder "tempo" eller "hastighed" i "op een natuurlijk tempo". Her handler det om den hastighed, som folk bruger, når de taler. Du kan bruge "tempo" sammen med "op" til at beskrive, hvor hurtigt noget foregår.

praten "praten" betyder "at tale" eller "at snakke" i "wanneer mensen ... praten". Det beskriver menneskers talte kommunikation i den situation, hvor lytningen bliver vanskelig. Et genbrugeligt mønster er "praten met" plus den person, man taler med.

Besteed "Besteed" betyder her "brug" eller "afsæt" og er en opfordring i "Besteed dan meer tijd aan luisteren". Det beder den anden om at afsætte mere tid til en aktivitet. Mønsteret er "Besteed tijd aan" plus en aktivitet.

dan "dan" betyder "så" i svaret "Besteed dan meer tijd aan luisteren". Det knytter rådet til det problem, der netop er beskrevet, og betyder omtrent "i så fald". Et almindeligt mønster er "Hvis ... dan ...".

meer "meer" betyder "mere" i "meer tijd". Det viser, at der skal afsættes en større mængde tid end hidtil. Brug "meer" foran noget, hvor mængden skal øges.

tijd "tijd" betyder "tid" i "meer tijd aan luisteren". Her er det den ressource, som den lærende skal afsætte til lytning. Brug mønsteret "tijd aan" sammen med "besteden", når tid bruges på en aktivitet.

aan "aan" står i "tijd aan luisteren" og markerer, hvilken aktivitet tiden afsættes til. Den samlede betydning kommer fra udtrykket "tijd aan luisteren besteden". Brug "aan" efter "tijd" foran den aktivitet, tiden bruges på.

voordat "voordat" betyder "før" og indleder handlingen "voordat je nieuwe grammaticaoefeningen toevoegt". Det viser, at lytning bør have mere tid, før en anden aktivitet tilføjes. Brug "voordat" foran en hel handling, der sker senere.

nieuwe "nieuwe" betyder "nye" i "nieuwe grammaticaoefeningen". Det beskriver øvelser, som endnu ikke er føjet til planen. Brug "nieuwe" foran noget, der introduceres eller tilføjes.

grammaticaoefeningen "grammaticaoefeningen" betyder "grammatikøvelser" og er det, der kan blive tilføjet i "nieuwe grammaticaoefeningen". Ordet henviser til øvelser, der træner grammatik. Du kan bruge det som genstand efter et verbum for at tale om øvelser, der skal tilføjes eller udføres.

toevoegt "toevoegt" betyder "tilføjer" i "je nieuwe grammaticaoefeningen toevoegt". Det beskriver, at den lærende lægger nye øvelser ind i sin studieplan. Et genbrugeligt mønster er "iemand voegt iets toe".

Hoe "Hoe" betyder "hvordan" i spørgsmålet "Hoe kan ik merken". Det spørger efter måden, hvorpå den lærende kan opdage sin fremgang. Et almindeligt mønster er "Hoe kan ik ...?".

kan "kan" betyder "kan" i "Hoe kan ik merken" og handler her om muligheden for at opdage noget. Det står sammen med handlingen "merken". Brug mønsteret "kan" plus en handling, når du spørger eller taler om, hvad der er muligt.

merken "merken" betyder "mærke" eller "bemærke" i "merken of ik vooruitga". Her handler det om at kunne opdage, om ens udvikling går fremad. Et genbrugeligt mønster er "merken of" plus en hel situation.

of "of" betyder "om" eller "hvorvidt" i "merken of ik vooruitga". Det indleder det spørgsmål, som den lærende vil have svar på. Brug "of" efter verber som "merken", når du vil undersøge, om noget er tilfældet.

vooruitga "vooruitga" betyder "gør fremskridt" i "of ik vooruitga". Det beskriver, at den lærende udvikler sig i den ønskede retning. Brug det efter "of" for at tale om, hvorvidt ens udvikling går fremad.

zonder "zonder" betyder "uden" i "zonder steeds toetsen te maken". Det viser, at den lærende vil vurdere sin fremgang uden hele tiden at tage prøver. Brug "zonder" foran en handling eller ting, som ikke skal være med.

toetsen "toetsen" betyder "prøver" eller "test" i udtrykket "toetsen te maken". Her er det prøver, som den lærende ikke ønsker at tage hele tiden. Et genbrugeligt mønster er "toetsen maken".

te "te" står foran "maken" i "zonder steeds toetsen te maken" og markerer handlingen i den del, der begynder med "zonder". Det svarer ikke alene til en hel betydning, men hjælper med at danne udtrykket "te maken". Brug "te" foran denne type handlingsform efter et mønster som "zonder ... te ...".

maken "maken" betyder her "tage" eller "lave" i "toetsen te maken". Sammen med "toetsen" betyder det at tage prøver. Genbrug mønsteret "toetsen maken", når du taler om at tage test.

Gebruik "Gebruik" betyder "brug" og er en opfordring i "Gebruik dezelfde korte opname". Den talende beder den anden om at anvende en bestemt optagelse. Et genbrugeligt mønster er "Gebruik" plus det materiale, der skal anvendes.

dezelfde "dezelfde" betyder "den samme" i "dezelfde korte opname". Det understreger, at optagelsen skal være identisk begge gange. Brug "dezelfde" foran noget, der skal gentages uden at blive skiftet ud.

korte "korte" betyder "korte" i "korte opname". Det beskriver optagelsen som begrænset i længde. Brug "korte" foran et navneord, når du vil fremhæve, at noget ikke varer længe.

opname "opname" betyder "optagelse" i "dezelfde korte opname". Her er det en lydoptagelse, som den lærende skal bruge to gange. Du kan bruge ordet om et materiale, der kan afspilles og sammenlignes.

keer "keer" betyder "gang" i "twee keer". Sammen med tallet angiver det, hvor mange gange optagelsen skal bruges. Et almindeligt mønster er et tal plus "keer", når en handling gentages.

en "en" betyder "og" og forbinder de to opfordringer i "Gebruik ... en vergelijk ...". Det viser, at handlingerne skal udføres som dele af samme forslag. Brug "en" mellem to handlinger eller udsagn, der hører sammen.

vergelijk "vergelijk" betyder "sammenlign" og er den anden opfordring i "vergelijk wat je hebt begrepen". Den lærende skal holde sine to forståelser op mod hinanden. Et genbrugeligt mønster er "vergelijk" plus de resultater eller oplysninger, der skal sammenlignes.

wat "wat" betyder "hvad" eller "det, som" i "wat je hebt begrepen". Det indleder det indhold, som skal sammenlignes: det, den lærende har forstået. Brug "wat" foran en hel del, der beskriver, hvad nogen har gjort eller forstået.

hebt "hebt" betyder "har" i "je hebt begrepen". Sammen med "begrepen" udtrykker det, hvad den lærende har forstået. Et genbrugeligt mønster er "je hebt" plus det, der er sket eller opnået.

begrepen "begrepen" betyder "forstået" i "hebt begrepen". Sammen med "hebt" beskriver det det indhold, den lærende allerede har forstået. Brug udtrykket "hebt begrepen" om noget, man har fået fat i betydningen af.

geeft "geeft" betyder "giver" i "Dat geeft me een duidelijkere maatstaf". Her viser det, at den samme optagelse og sammenligningen giver den lærende et bedre grundlag for at måle fremgangen. Et genbrugeligt mønster er "X geeft me Y".

me "me" betyder "mig" i "geeft me een duidelijkere maatstaf" og viser, hvem der modtager resultatet. Det står efter "geeft" og før det, der gives. Brug mønsteret "geeft me" plus en ting eller virkning.

duidelijkere "duidelijkere" betyder "klarere" i "een duidelijkere maatstaf". Det viser, at denne måde at måle på giver et tydeligere resultat end at skifte materiale hver dag. Brug "duidelijkere" foran det, som fremstår lettere at vurdere.

maatstaf "maatstaf" betyder "målestok" eller "mål" i "een duidelijkere maatstaf". Her er det et grundlag for at vurdere, om den lærende gør fremskridt. Brug ordet om noget, man anvender til at bedømme eller måle udvikling.

van "van" står i "van materiaal te wisselen" og markerer det materiale, der skiftes fra eller mellem. Den samlede idé er at skifte materiale i stedet for at bruge det samme. Et almindeligt mønster er "van" plus det, man skifter fra, sammen med "wisselen".

materiaal "materiaal" betyder "materiale" i "van materiaal te wisselen". Her handler det om undervisnings- eller studiematerialer, som den lærende ellers ville skifte hver dag. Brug ordet om det indhold eller de ressourcer, man arbejder med.

wisselen "wisselen" betyder "skifte" i "van materiaal te wisselen". Det beskriver, at materialet ændres fra dag til dag. Et genbrugeligt mønster er "van" plus det, man skifter, sammen med "wisselen".

laat "laat" indgår i "Het laat ook zien" og gør sammen med "zien" betydningen til, at noget viser et resultat. Her viser metoden, om strategien virker. Den samlede konstruktion "laat zien" kan genbruges, når noget gør en information synlig.

ook "ook" betyder "også" i "Het laat ook zien". Det tilføjer endnu en ting, som metoden viser ud over den tidligere nævnte målestok. Brug "ook" til at føje et ekstra resultat eller udsagn til.

zien "zien" indgår i "laat zien" og betyder her "vise" snarere end blot at se. Sammen betyder "Het laat ook zien" at metoden viser, om strategien virker. Brug mønsteret "laat zien of" for at sige, at noget viser, om en situation er tilfældet.

strategie "strategie" betyder "strategi" i "je strategie werkt". Her er det den plan eller metode, den lærende bruger til at studere. Brug ordet om en bevidst måde at arbejde hen imod et mål på.

werkt "werkt" betyder "virker" eller "fungerer" i "je strategie werkt". Det spørges, om strategien giver det ønskede resultat. Et genbrugeligt mønster er "iets werkt", når du vurderer, om en metode fungerer.

niet "niet" betyder "ikke" i kontrasten "niet alleen hoe lang je hebt gestudeerd". Sammen med "alleen" betyder det, at man ikke kun vurderer studietiden. Brug mønsteret "niet alleen ..." for at afvise en begrænsning og åbne for mere.

alleen "alleen" betyder "kun" i "niet alleen". Det begrænser det, man ellers kunne tro var det eneste mål, nemlig hvor længe der blev studeret. Sammen med "niet" bruges det i mønsteret "niet alleen ...".

lang "lang" betyder her "længe" i "hoe lang je hebt gestudeerd". Sammen med "hoe" spørger det om studiets varighed. Et genbrugeligt mønster er "hoe lang" plus en handling eller periode.

gestudeerd "gestudeerd" betyder "studeret" i "je hebt gestudeerd". Sammen med "hebt" beskriver det den studietid, der allerede er gået. Brug udtrykket "hebt gestudeerd" om, hvor meget nogen har studeret.

zou "zou" betyder "ville" eller markerer en mulig plan i "Ik zou ... kunnen nakijken". Den talende foreslår en mulighed for at gennemgå sine noter hver uge. Et genbrugeligt mønster er "Ik zou" plus en mulig handling.

aantekeningen "aantekeningen" betyder "noter" i "mijn aantekeningen nakijken". Det er det materiale, den lærende vil gennemgå for at vurdere sin udvikling. Brug ordet sammen med et verbum som "nakijken", når du taler om at gennemgå noter.

per "per" betyder "pr." i "per week". Det angiver en gentagelse eller frekvens inden for en tidsenhed. Brug "per" plus en tidsenhed til at sige, hvor ofte noget sker.

week "week" betyder "uge" i "per week". Sammen med "per" betyder det, at gennemgangen sker én gang inden for hver uge. Du kan genbruge udtrykket "per week" om ugentlig hyppighed.

kunnen "kunnen" betyder "kunne" i "zou ... kunnen nakijken" og viser, at den foreslåede handling er mulig. Sammen med "zou" bliver det en mulig plan snarere end en fast beslutning. Brug mønsteret "zou kunnen" plus en handling.

nakijken "nakijken" betyder "gennemgå" eller "kontrollere" i "mijn aantekeningen ... nakijken". Her vil den lærende se sine noter igennem for at beslutte, om strategien skal justeres. Brug "aantekeningen nakijken" om at gennemgå egne noter.

basis "basis" betyder "grundlag" i udtrykket "op basis daarvan". Det er det grundlag, som den lærende vil bruge til at justere sin plan. Den samlede konstruktion "op basis van" eller "op basis daarvan" kan bruges, når en beslutning bygger på bestemte oplysninger.

daarvan "daarvan" betyder "deraf" eller "på grundlag af det" i "op basis daarvan bijsturen". Det peger tilbage på noterne eller den vurdering, der netop er nævnt. Brug "op basis daarvan" for at sige, at en næste handling bygger på noget tidligere.

bijsturen "bijsturen" betyder "justere" eller "tilpasse" i "op basis daarvan bijsturen". Her handler det om at ændre studieplanen lidt ud fra ugens gennemgang. Brug ordet om en mindre kursændring af en plan eller strategi.

evaluatie "evaluatie" betyder "evaluering" eller "gennemgang" i "Een korte evaluatie". Her er det en lille vurdering af, hvordan øvelsen og strategien fungerer. Brug ordet om en planlagt gennemgang af resultater eller fremgang.

zoals "zoals" betyder "som" eller "ligesom" i "zoals deze". Det sammenligner den korte evaluering med den konkrete gennemgang, der netop er foreslået. Brug mønsteret "zoals" plus et eksempel eller en allerede omtalt ting.

deze "deze" betyder "denne" i "zoals deze". Det peger på den konkrete lille evaluering, som samtalen netop har beskrevet. Brug "deze" foran eller sammen med noget, der er nært i samtalen eller situationen.

ervoor zorgen "ervoor zorgen" betyder samlet "sørge for" eller "bevirke" i "kan ervoor zorgen dat je oefening gericht blijft". "ervoor" peger på det resultat, der skal opnås, mens "zorgen" bidrager med idéen om at sørge for det; sammen bruges de før "dat"-sætningen. Brug mønsteret "ervoor zorgen dat" for at sige, at noget får en bestemt virkning.

oefening "oefening" betyder "øvelse" eller "træning" i "je oefening gericht blijft". Her handler det om den lytteøvelse, som den lærende vil holde målrettet. Brug ordet om en konkret aktivitet, der bruges til at træne en færdighed.

gericht "gericht" betyder "fokuseret" eller "målrettet" i "gericht blijft". Det beskriver, at øvelsen fortsat har et tydeligt fokus i stedet for at blive spredt. Brug "gericht" til at beskrive en aktivitet eller plan, der retter sig mod et bestemt mål.

blijft "blijft" betyder "forbliver" eller "bliver ved med at være" i "gericht blijft". Sammen med "gericht" viser det, at øvelsen beholder sit fokus over tid. Et genbrugeligt mønster er "blijft" plus en beskrivelse af en fortsat tilstand.

Grammatikpunkter

voordat + bijzin: werkwoord achteraan

Voordat je grammaticaoefeningen toevoegt, studeer je.

Vordaart je grammatikaa-ufeningən toovukht, stydeer je.

Før du tilføjer grammatikøvelser, studerer du.

Efter 'voordat' står verbet sidst i ledsætningen: 'grammaticaoefeningen toevoegt'.

gaat ... mis (scheidbaar werkwoord)

Het onderdeel gaat mis.

Et onderdeel ghaat mis.

Delen går galt.

I 'gaat mis' står 'mis' adskilt fra verbet i den bøjede form.

Nederlandsk Ordforråd

besteed Verbum

bestéét brug; brug tid

Besteed dan meer tijd aan luisteren

gaat mis Verbum

ghaat mis går galt

Welk onderdeel gaat het meest mis

luisteren Verbum

løjsterən lytning; at lytte

Dat is luisteren

natuurlijk Adjektiv

naatyrlek naturlig

op een natuurlijk tempo

nog steeds Adverbium

nokh steets stadig

voelt nog steeds wisselvallig

onderdeel Substantiv

onderdeel del

Welk onderdeel gaat het meest mis

praten Verbum

praaten tale

wanneer je met mensen praat

studeer Verbum

stydeer studerer

Ik studeer elke dag.

tempo Substantiv

tempoo tempo

op een natuurlijk tempo

vooral Adverbium

voor-aal især

vooral wanneer mensen praten

vooruitgang Substantiv

voorøjtkhang fremskridt

mijn vooruitgang voelt nog steeds wisselvallig

wisselvallig Adjektiv

viselvalikh ujævn

mijn vooruitgang voelt nog steeds wisselvallig

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

del

Vis Svar

onderdeel

lytning; at lytte

Vis Svar

luisteren

studerer

Vis Svar

studeer

især

Vis Svar

vooral