Fokuseret lytteøvelse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik studeer elke dag, maar mijn vooruitgang voelt nog steeds wisselvallig.

   Jeg studerer hver dag, men mine fremskridt føles stadig ujævne.

   Ik

   jeg

   studeer

   studerer

   elke dag

   hver dag

   maar

   men

   mijn

   min

   vooruitgang

   fremskridt

   voelt

   føles

   nog steeds

   stadig

   wisselvallig

   ujævn

   Uddybende forklaring

   Ik er førstepersons entalspronomen og betyder “jeg”. Det er den, der udfører handlingen i sætningen. Et nyttigt kontrastpar er ik “jeg” og jij/je “du”. studeer er nutidsformen af verbet studeren “at studere” for ik: ik studeer. I nederlandsk står verbet i nutid her uden en særskilt endelse for første person ental. Eksempel: Ik werk elke dag. — “Jeg arbejder hver dag.” elke dag betyder “hver dag”. elke står foran et entalsord i denne gentagelsesbetydning; sammenlign alle dagen — “alle dagene”, hvor der er tale om flere bestemte dage. maar betyder “men” og forbinder to dele med en modsætning eller begrænsning. Her modsætter det den daglige studieindsats sig vurderingen af, hvordan fremskridtene føles. mijn er det possessive ord “min/mine” foran vooruitgang. Formen er den samme foran ental og flertal: mijn boek — “min bog” og mijn boeken — “mine bøger”. Det viser ejerskab eller tilknytning; her handler fremskridtene om talerens egen udvikling. vooruitgang betyder “fremskridt” eller “fremgang”. Det er et substantiv dannet af vooruit “fremad” og gang “gang/bevægelse”, men i denne sætning skal det læres som det almindelige ord for udvikling i en ønsket retning. Eksempel: Ik zie vooruitgang. — “Jeg ser fremskridt.” voelt er nutidsformen af voelen “at føle” for tredje person ental: hij/zij/het voelt. Her er vooruitgang grammatisk subjekt for voelt, og verbet udtrykker en subjektiv oplevelse eller vurdering, ikke nødvendigvis fysisk berøring. Eksempel: Het voelt goed. — “Det føles godt.” nog steeds er en fast adverbial konstruktion, der betyder “stadig” eller “fortsat”. Den viser, at tilstanden fortsætter på det omtalte tidspunkt. Eksempel: Ik wacht nog steeds. — “Jeg venter stadig.” wisselvallig er et beskrivende adjektiv, her med betydningen “ujævn”, “svingende” eller “ustabil”. Det beskriver vooruitgang efter verbet voelt; det er altså ikke dag, der beskrives. Ordet kan også bruges om noget, der skifter mellem bedre og dårligere perioder. Samlet bliver Ik studeer elke dag til “Jeg studerer hver dag”. maar indleder kontrasten, og mijn vooruitgang voelt nog steeds wisselvallig betyder “mine fremskridt føles stadig ujævne”. Hele udsagnet er derfor: “Jeg studerer hver dag, men mine fremskridt føles stadig ujævne.”

2. Welk onderdeel gaat het meest mis wanneer je met mensen praat?

   Hvilken del volder dig flest problemer, når du taler med andre?

   Welk

   hvilken

   onderdeel

   del

   gaat … mis

   går galt

   het meest

   mest

   wanneer

   når

   je

   du

   met

   med

   mensen

   mennesker

   praat

   taler

   Uddybende forklaring

   Welk står foran et intetkønnede entalsord og betyder her “hvilken”. Det tilsvarende mønster er welke foran de fleste de-ord og flertal, mens welk bruges med et het-ord i ental. Her viser onderdeel, at welk er den relevante form. Onderdeel betyder “del” eller “bestanddel”. Ordet er et het-ord: het onderdeel i ental og de onderdelen i flertal. I denne sætning spørges der om den del af det at tale med andre, som giver flest problemer. Gaat ... mis er en fast kombination med betydningen “går galt” eller “mislykkes”. Verbet er gaan; i nutid hedder det gaat med et entals-subjekt som het onderdeel, mens gaan bruges med flertal. Mis er den del, der angiver, at noget ikke fungerer som ønsket. Eksempel: De afspraak gaat mis. — “Aftalen går galt.” Het meest betyder “mest” og markerer den højeste grad. Det forbindes her med misgaan: spørgsmålet handler ikke bare om, hvad der går galt, men om hvad der går allermest galt. Ved sammenligning kan man fx sige meer — “mere” — og het meest — “mest”. Wanneer indleder en tidsledsætning og betyder “når”. I nederlandsk står verbet normalt sidst i sådan en underordnet sætning: wanneer je met mensen praat — “når du taler med andre”. Det kan også bruges om et gentaget eller almindeligt tidspunkt, som her. Je er her det uformelle pronomen “du”. Det kan også bruges om “man” i generelle formuleringer, men den faste oversættelse gør den direkte læsning “du” relevant her. Formen je ændres ikke efter grammatisk køn. Met betyder “med” og viser her, hvem samtalen foregår sammen med. Det er en præposition, så met mensen betyder “med mennesker/andre”. Mensen er flertalsformen af mens og betyder “mennesker” eller “folk”. Ental er mens; flertal er mensen. I denne sætning bruges flertallet uden at angive et bestemt antal. Praat er nutidsformen af praten, “at tale”, med subjektet je: je praat — “du taler”. Med flertal hedder det zij praten — “de taler”; endelsen viser derfor her forskellen mellem ental og flertal. Eksempel: Je praat met een vriend. — “Du taler med en ven.” Samlet er strukturen Welk onderdeel gaat het meest mis + wanneer je met mensen praat?: “Hvilken del volder dig flest problemer, når du taler med andre?” Først spørger welk onderdeel efter den relevante del, derefter angiver gaat het meest mis, hvilken del der fungerer dårligst, og til sidst afgrænser wanneer je met mensen praat, hvornår problemet opstår.

3. Dat is luisteren, vooral wanneer mensen op een natuurlijk tempo praten.

   Det gør lytning, især når folk taler i et naturligt tempo.

   Dat

   det

   luisteren

   lytning

   vooral

   især

   wanneer

   når

   mensen

   folk

   natuurlijk

   naturlig

   tempo

   tempo

   praten

   taler

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen i neutrum. Her fungerer det som “det” i udsagnet uden at give en mere præcis reference. Det kan genbruges i mønsteret Dat is ... = “Det er ...”. luisteren er infinitiven “at lytte”. Her bruges den til at betegne selve aktiviteten lytning. Sammen med Dat is får man mønsteret Dat is + aktivitet: “Det er ...”. Eksempel: Dat is oefenen. — “Det er øvelse.” vooral betyder “især” og fremhæver den del af udsagnet, der er særligt relevant. Det gør ikke udsagnet absolut. wanneer betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. I den viste nederlandske ledsætning står det finitte verbum til sidst: wanneer mensen ... praten — “når folk ... taler”. mensen er flertal af mens (“person” eller “menneske”). Her er mensen subjekt for praten. natuurlijk betyder her “naturlig”, altså ikke kunstigt langsom. Det står foran tempo. I een natuurlijk tempo får adjektivet ingen -e, fordi tempo er et intetkønsord i ental efter det ubestemte kendeord een. Sammenlign een natuurlijk tempo med het natuurlijke tempo. tempo er et navneord for den hastighed eller rytme, noget foregår med. het tempo er ental; flertallet er tempo's. Her handler det om den hastighed, folk taler med. praten betyder “at tale”. Her er det nutidsformen for flertal, ikke infinitiven: wij/jullie/zij praten. Det passer til subjektet mensen. Eksempel: De mensen praten snel. — “Folk taler hurtigt.” Samlet er strukturen Dat is luisteren, vooral wanneer mensen op een natuurlijk tempo praten: Dat is luisteren identificerer aktiviteten som lytning. vooral fremhæver tidsomstændigheden, og wanneer mensen op een natuurlijk tempo praten betyder “når folk taler i et naturligt tempo”. Hele udsagnet betyder derfor, at det især drejer sig om lytning, når folk taler i et naturligt tempo.

4. Besteed dan meer tijd aan luisteren voordat je nieuwe grammaticaoefeningen toevoegt.

   Så brug mere tid på at lytte, før du tilføjer nye grammatikøvelser.

   Besteed

   brug / anvend

   meer

   mere

   tijd

   tid

   aan luisteren

   på at lytte

   voordat

   før

   je

   du

   nieuwe

   nye

   grammaticaoefeningen

   grammatikøvelser

   toevoegt

   tilføjer

   Uddybende forklaring

   Besteed er en imperativ af besteden (“at bruge/anvende”). Her er det en opfordring til den person, der tiltales. I en almindelig sætning kan man fx sige: Ik besteed veel tijd aan lezen. — “Jeg bruger meget tid på at læse.” meer betyder “mere” og angiver en større mængde end før eller end et underforstået udgangspunkt. Det ændrer ikke form efter tijd. tijd betyder “tid”. Konstruktionen tijd aan + aktivitet angiver, hvad tiden bruges på: tijd aan luisteren besteden — “bruge tid på at lytte”. luisteren er infinitiven af luisteren (“at lytte”); efter aan fungerer den her som navnet på aktiviteten. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der skal ske senere end hovedsætningens handling. I en ledsætning står det finitte verbum typisk senere: voordat je begint — “før du begynder”. je er her et 2. persons pronomen, “du”, og er subjekt for toevoegt. Den konkrete person, der tiltales, er ikke nærmere identificeret i de givne sætninger. nieuwe betyder “nye”. Formen står foran flertalsordet grammaticaoefeningen i flertal og har her endelsen -e. Sammenlign ental: een nieuwe oefening — “en ny øvelse”. grammaticaoefeningen er flertal af grammaticaoefening, “grammatikøvelse”. Det er et sammensat navneord: grammatica + oefening; flertalsendelsen -en hører til hele navneordet. toevoegt er 2. persons ental i nutid af det adskillelige verbum toevoegen (“tilføje”). I hovedsætning kan præfikset skilles ad: Je voegt een oefening toe. — “Du tilføjer en øvelse.” Efter voordat bliver verbet samlet i ledsætningen: voordat je een oefening toevoegt. Samlet betyder Besteed dan meer tijd aan luisteren “Så brug mere tid på at lytte”. voordat je nieuwe grammaticaoefeningen toevoegt betyder “før du tilføjer nye grammatikøvelser”. Hele ytringen er derfor en opfordring til først at bruge mere tid på lytning og derefter tilføje nye grammatikøvelser. dan knytter opfordringen til den foregående situation og betyder her “så”.

5. Hoe kan ik merken of ik vooruitga zonder steeds toetsen te maken?

   Hvordan kan jeg vide, om jeg bliver bedre, uden hele tiden at tage prøver?

   Hoe

   hvordan

   kan ik

   kan jeg

   merken

   vide, mærke

   of

   om

   vooruitga

   bliver bedre, går fremad

   zonder

   uden

   steeds

   hele tiden

   toetsen

   prøver, tests

   te maken

   at lave, tage

   Uddybende forklaring

   Hoe spørger til måden: “hvordan”. Det står først, fordi hele sætningen er et spørgsmål om, hvordan taleren kan finde ud af noget. Et nyttigt mønster er Hoe ...? = “Hvordan ...?”. kan ik betyder her “kan jeg”. kan er nutidsformen af kunnen for ik; modalverbet udtrykker mulighed eller evne. I et hovedspørgsmål står verbet før subjektet: Kan ik ...? Eksempel: Kan ik dit begrijpen? — “Kan jeg forstå dette?” merken betyder her “bemærke” eller “finde ud af”. Det er infinitiven efter kan: kan ik merken = “kan jeg mærke/konstatere”. I denne betydning handler det om at opdage, om ens niveau ændrer sig, ikke nødvendigvis om fysisk at mærke noget. of indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål: “om”. Mønstret er merken of ... = “finde ud af, om ...”. Det er ikke den betingende betydning “hvis” i denne sætning. ik vooruitga betyder “jeg går fremad” eller, i denne læringssammenhæng, “jeg bliver bedre”. Formen vooruitga hører til verbet vooruitgaan og er nutid, 1. person ental. vooruitgaan er et deleligt verbum: i en hovedsætning hedder det Ik ga vooruit, men i den underordnede of-sætning står formen samlet til sidst: of ik vooruitga. Eksempel: Ik weet niet of ik vooruitga. — “Jeg ved ikke, om jeg bliver bedre.” zonder betyder “uden” og indleder her en måde at gøre noget på uden en bestemt handling. Det efterfølges i dette mønster af te plus infinitiv: zonder te ... = “uden at ...”. steeds betyder her “hele tiden” eller “igen og igen”. Det beskriver, at handlingen med prøver sker gentagne gange. Det kan stå sammen med en handling uden at betyde, at handlingen foregår absolut hvert eneste sekund. toetsen er flertal af substantivet toets, “prøve” eller “test”. Her er det det, man tager/laver gentagne gange; flertalsformen passer til den generelle handling, ikke til én bestemt prøve. Eksempel: Ik maak twee toetsen. — “Jeg tager/laver to prøver.” te maken betyder “at lave” eller, idiomatisk med toetsen, “at tage prøver”. maken er infinitiven af maken, og te maken står efter zonder. I udtrykket toetsen maken bruges maken om at udføre eller tage en test; det betyder ikke nødvendigvis at fremstille selve testen. Hele strukturen er Hoe kan ik merken of ik vooruitga zonder steeds toetsen te maken?: “Hvordan kan jeg finde ud af, om jeg bliver bedre, uden hele tiden at tage prøver?” kan danner spørgsmålet med ik, merken angiver det, taleren vil finde ud af, of ik vooruitga er det indirekte ja/nej-spørgsmål, og zonder steeds toetsen te maken angiver, hvilken handling taleren gerne vil undgå. Spørgsmålet handler derfor om at registrere fremskridt uden gentagne tests.

6. Gebruik dezelfde korte opname twee keer en vergelijk wat je hebt begrepen.

   Brug den samme korte optagelse to gange, og sammenlign, hvad du forstod.

   Gebruik

   brug

   dezelfde

   samme

   korte

   korte

   opname

   optagelse

   twee keer

   to gange

   vergelijk

   sammenlign

   wat

   hvad

   je hebt

   du har

   begrepen

   forstået

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativ af gebruiken (at bruge). Formen bruges her som en direkte opfordring til én eller flere personer; den har ikke et synligt personendelsesled i imperativen. Eksempel: Gebruik deze methode. – “Brug denne metode.” dezelfde betyder “den samme” og peger på identitet: der skal bruges én optagelse igen, ikke blot en anden optagelse af samme type. Det er et bestemmende ord, som står foran substantivet opname. korte er bøjningsformen af adjektivet kort foran de opname. Endelsen -e viser her den attributive form i denne nominalgruppe. Sammenlign een korte opname (“en kort optagelse”) med de korte opname (“den korte optagelse”); formen afhænger af den omgivende nominalgruppe, ikke af dansk bøjning. opname betyder her “optagelse”, altså det optagede materiale. Ordet kan også bruges om andre slags optagelser afhængigt af sammenhængen, men her er det en kort optagelse, som kan bruges igen. twee keer betyder “to gange”. Det er en fast, almindelig måde at angive gentagelsens antal på. Eksempel: Luister twee keer. – “Lyt to gange.” vergelijk er imperativ af vergelijken (“at sammenligne”). Det er den anden opfordring i sætningen og står efter den første handling. Eksempel: Vergelijk de twee antwoorden. – “Sammenlign de to svar.” wat betyder her “hvad” og indleder den del, der angiver indholdet af sammenligningen: man skal sammenligne det, som forståelsen angår. I en anden konstruktion kan wat også bruges som spørgende ord, men her fungerer det som et forbindende ord i en underordnet del. je hebt består af je (“du”) og nutidsformen hebt af hebben (“at have”). Hebt er 2. persons ental i denne kombination. Sammen med et perfektum participium danner hebben en perfektumkonstruktion. begrepen er perfektum participium af begrijpen (“at forstå”). Sammen med je hebt danner det je hebt begrepen, “du har forstået”. I den samlede danske oversættelse gengives det naturligt som “hvad du forstod”, men den nederlandske form viser en afsluttet forståelse set i forhold til nuet. Eksempel: Ik heb de uitleg begrepen. – “Jeg har forstået forklaringen.” Samlet består sætningen af to imperativer: Gebruik dezelfde korte opname twee keer betyder “Brug den samme korte optagelse to gange”, og vergelijk wat je hebt begrepen betyder “sammenlign, hvad du har forstået”. Hele utterancen giver altså en genbrugelig instruktion: gentag det samme materiale og sammenlign derefter din forståelse.

7. Dat geeft me een duidelijkere maatstaf dan elke dag van materiaal te wisselen.

   Det giver mig en tydeligere målestok end at skifte materiale hver dag.

   Dat

   det

   geeft

   giver

   me

   mig

   duidelijkere

   tydeligere

   maatstaf

   målestok

   dan

   end

   elke dag

   hver dag

   materiaal

   materiale

   te wisselen

   at skifte

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her står det som subjekt og svarer til “det” i den faste oversættelse; den præcise ting eller situation, som det peger på, er ikke navngivet i selve sætningen. Det kan også bruges som bestemmende ord foran et neutrum-entalord, men det er ikke funktionen her. geeft er nutidsformen af geven (“at give”) i 3. person ental. Sammen med me betyder det her “giver mig”. Eksempel: Zij geeft me tijd. — “Hun giver mig tid.” me er den ubetonede objektsform af 1. persons pronomen, “mig”. Den betonede form mij kan bruges ved kontrast eller eftertryk, men me er den almindelige korte form i denne sætning. duidelijkere er den komparative form af adjektivet duidelijk (“tydelig”): duidelijk → duidelijker → het duidelijkst. Her står komparativen foran substantivet maatstaf og får derfor den attributive endelse -e; det er adjektivet duidelijkere, ikke substantivet, der bærer sammenligningen. Eksempel: Dit is een duidelijkere uitleg. — “Dette er en tydeligere forklaring.” maatstaf er et substantiv, der betyder “målestok” eller “kriterium”: noget man bruger til at vurdere eller sammenligne noget med. I denne sætning er det den tydeligere målestok, som metoden giver. dan forbinder de to led i en sammenligning og betyder her “end”. Det er ikke tidsbetydningen “så” i denne sammenhæng. Mønstret er A is duidelijker dan B — “A er tydeligere end B”. elke dag betyder “hver dag”. elke fordeler noget over de enkelte dage, og dag er substantivet “dag”. Eksempel: Ik oefen elke dag. — “Jeg øver mig hver dag.” materiaal betyder “materiale”. Her bruges det som det, der bliver skiftet; sætningen angiver ikke et bestemt antal materialer. Eksempel: Het materiaal is klaar. — “Materialet er klar.” te wisselen er infinitiven “at skifte” af verbet wisselen. Konstruktionen van materiaal te wisselen betyder “at skifte materiale”, og te markerer infinitiven i denne sammenhæng. Eksempel: Ik probeer van aanpak te wisselen. — “Jeg prøver at skifte fremgangsmåde.” Samlet består sætningen af subjektet Dat, verbet geeft, modtageren me og genstanden een duidelijkere maatstaf: “Det giver mig en tydeligere målestok.” Sammenligningen med dan følger bagefter: målestokken sammenlignes med handlingen elke dag van materiaal te wisselen, altså “at skifte materiale hver dag”. Hele betydningen er derfor: “Det giver mig en tydeligere målestok end at skifte materiale hver dag.”

8. Het laat ook zien of je strategie werkt, niet alleen hoe lang je hebt gestudeerd.

   Det viser også, om din strategi virker, ikke kun hvor længe du studerede.

   laat … zien

   viser

   ook

   også

   of

   om

   strategie

   strategi

   werkt

   virker

   niet alleen

   ikke kun

   hoe lang

   hvor længe

   gestudeerd

   studeret

   Uddybende forklaring

   laat zien er en fast konstruktion med betydningen “viser”. Her er laat nutidsformen af laten med subjektet het, mens zien står i infinitiv: iets laten zien = “vise noget”. I andre personer ændres den finitte del: ik laat zien, wij laten zien. Eksempel: Zij laat haar notities zien. — “Hun viser sine noter.” ook betyder “også” og føjer dette udsagn til noget andet, der allerede er relevant i sammenhængen. Det ændrer ikke selve spørgsmålet eller udsagnet, men markerer et ekstra punkt. of indleder her en indirekte ja/nej-sætning og betyder “om”. Mønstret er zien of ...: man viser eller undersøger, om noget er tilfældet. Det er ikke det samme som spørgeordet hoe, der bruges til en bestemt type information. Eksempel: Ik weet niet of het werkt. — “Jeg ved ikke, om det virker.” strategie er et navneord for en plan eller fremgangsmåde, der bruges for at nå et mål. Flertallet er strategieën. I den faste sætning er det strategien, der vurderes, ikke en bestemt person. werkt er nutidsformen af verbet werken med et entals-subjekt som je strategie: de strategie werkt. Her betyder det, at strategien fungerer eller giver det ønskede resultat. Sammenlign werken i grundform og ik werk med zij werkt. niet alleen betyder “ikke kun” og åbner en begrænsning, som senere udvides med et andet punkt. Konstruktionen niet alleen ..., maar ook ... betyder “ikke kun ..., men også ...”. I denne sætning står ook tidligere i hovedsætningen, men den samme kontrast er tydelig: vurderingen handler ikke kun om studietiden. hoe lang spørger om varighed og betyder “hvor længe”. Det står her foran en ledsætning: hoe lang je hebt gestudeerd = “hvor længe du har studeret/studerede”. hoeveel spørger derimod om antal eller mængde, ikke om varighed. gestudeerd er perfektum participium af studeren. Det bruges sammen med hjælpeverbet hebben; i den fulde del je hebt gestudeerd viser hebt nutidig forbindelse til en afsluttet eller opfattet studieaktivitet, mens gestudeerd bærer selve betydningen “studeret”. Eksempel: Ik heb gisteren gestudeerd. — “Jeg studerede i går.” Samlet betyder Het laat ook zien “Det viser også”. Derefter angiver of je strategie werkt, hvad der bliver vist: om strategien fungerer. niet alleen hoe lang je hebt gestudeerd tilføjer, at dette ikke blot handler om varigheden af din studietid. Hele udsagnet betyder derfor: “Det viser også, om din strategi virker, ikke kun hvor længe du studerede.”

9. Ik zou mijn aantekeningen één keer per week kunnen nakijken en op basis daarvan bijsturen.

   Jeg kunne tjekke mine noter en gang om ugen og justere ud fra det.

   Ik zou

   jeg ville

   aantekeningen

   noter

   één keer per week

   én gang om ugen

   kunnen

   kunne

   nakijken

   tjekke; gennemgå

   op basis daarvan

   på grundlag af det

   bijsturen

   justere

   Uddybende forklaring

   Ik zou betyder isoleret set "jeg ville". zou er en bøjet form af zullen. Sammen med infinitiven kunnen får konstruktionen her betydningen "jeg kunne" og præsenterer handlingen som en mulighed eller et forslag fra talerens perspektiv. aantekeningen betyder "noter". Grundformen er aantekening (en note), mens aantekeningen er flertal. Det er aantekeningen, der bærer flertalsformen i denne sætning. één keer per week betyder "én gang om ugen". Accenten i één fremhæver tallet én; een uden accent kan blandt andet være den ubestemte artikel. per week angiver gentagelse pr. uge. Eksempel: twee keer per week betyder "to gange om ugen". kunnen betyder "kunne" og står her i infinitiv efter zou. Grundformen er kunnen; i andre sammenhænge ses for eksempel ik kan = "jeg kan" og wij kunnen = "vi kan". Sammen med zou formulerer det muligheden hypotetisk eller forsigtigt. nakijken betyder her "tjekke" eller "gennemgå". Det er et separabelt verbum: I en hovedsætning kan man sige Ik kijk mijn notities na — "Jeg tjekker mine noter". Efter zou ... kunnen står infinitiven samlet som nakijken. Eksemplet bruger notities som et andet muligt ord for "noter"; den faste sætning har aantekeningen. op basis daarvan betyder "på grundlag af det". daarvan henviser til noget, der allerede er nævnt eller forstået i sammenhængen, uden at de faste tekster præciserer dette yderligere. Mønstret op basis van ... kan bruges om det grundlag, som en beslutning eller ændring bygger på. bijsturen betyder her "justere". Det er også et separabelt verbum. Eksempel: Ik stuur mijn plan bij — "Jeg justerer min plan". Her står bijsturen som infinitiv i samme verbalkæde og beskriver den mulige justering på grundlag af det, der henvises til. Samlet angiver Ik zou ... kunnen en mulighed fra talerens perspektiv. mijn aantekeningen er det, der gennemgås, og één keer per week angiver hyppigheden. en forbinder derefter den første handling med bijsturen, mens op basis daarvan angiver grundlaget for justeringen. Hele betydningen er: "Jeg kunne tjekke mine noter én gang om ugen og justere ud fra det."

10. Een korte evaluatie zoals deze kan ervoor zorgen dat je oefening gericht blijft.

    En lille gennemgang som den kan holde din træning fokuseret.

    korte

    kort

    evaluatie

    evaluering

    zoals

    som

    deze

    denne

    kan

    kan

    ervoor zorgen

    sørge for

    oefening

    øvelse; træning

    gericht

    fokuseret; målrettet

    blijft

    forbliver

    Uddybende forklaring

    korte betyder her “lille af længde eller omfang”. Grundformen er kort; foran et substantiv får adjektivet her endelsen -e: een korte evaluatie. Det er ikke substantivet evaluatie, der bøjes som et adjektiv. evaluatie er en evaluering eller gennemgang. Flertalsformen er evaluaties. I denne sætning betegner ordet en kort vurdering eller gennemgang. zoals betyder “som” og indleder en sammenligning eller et eksempel: zoals deze = “som denne”. Det er ikke det samme som spørgsmålsordet hoe (“hvordan”). deze betyder “denne” og peger på noget nærværende eller allerede identificeret. Formen bruges her med et entalsord af de-typen, evaluatie; den ændrer ikke betydning til “denne person” eller en bestemt anden referent af sig selv. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen i ental. Den udtrykker her mulighed eller evne: noget kan have en bestemt virkning. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. ervoor zorgen er en fast, genanvendelig konstruktion med betydningen “sørge for” eller “forårsage”. I mønsteret ervoor zorgen dat ... beskriver dat-leddet den virkning, man sørger for: Dat kan ervoor zorgen dat hij sneller leert. — “Det kan få ham til at lære hurtigere.” oefening kan i forskellige sammenhænge betyde en øvelse eller træning. Her er den tilsigtede betydning “din træning”, som vist af oversættelsen. je foran ordet betyder “din” i denne sammenhæng. gericht betyder her “fokuseret” eller “målrettet”. Det beskriver, at træningen har en tydelig retning eller et mål. Eksempel: De training is gericht op luisteren. — “Træningen er rettet mod lytning.” blijft er nutidsformen i ental af blijven, “forblive”. I je oefening gericht blijft er oefening subjektet i den underordnede sætning, og gericht beskriver den tilstand, som fortsætter. Sammenlign De training blijft gericht. — “Træningen forbliver fokuseret.” Samlet er opbygningen Een korte evaluatie zoals deze + kan ervoor zorgen dat + je oefening gericht blijft. Den første del er årsagen eller muligheden, og den sidste del er virkningen: “En lille gennemgang som denne kan holde din træning fokuseret.”