At bruge nye ord i eksempelsætninger | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik onthoud nieuwe woorden tijdens het studeren.

   Jeg husker nye ord, når jeg studerer.

   onthoud

   husker

   nieuwe

   nye

   woorden

   ord

   tijdens het studeren

   mens jeg studerer

   Uddybende forklaring

   onthoud hører sammen med subjektet Ik: det er nutidsformen i første person ental af onthouden («at huske»). I hollandsk står nutidsformen ofte uden en særlig endelse i første person ental: ik onthoud. Eksempel: Ik onthoud haar naam. — «Jeg husker hendes navn.» nieuwe er adjektivet nieuw («ny») i formen foran woorden. Fordi woorden er flertal, har adjektivet her endelsen -e: nieuwe woorden. Formen beskriver ordene som nye i denne sammenhæng; den ændrer ikke det, som verbet onthoud betyder. woorden er flertal af woord («ord»): woord → woorden. Det er dette substantiv, der betegner det, som bliver husket. Eksempel: Ik leer nieuwe woorden. — «Jeg lærer nye ord.» tijdens het studeren betyder «under det at studere» eller mere naturligt på dansk «når jeg studerer». tijdens er en præposition, som angiver tidsmæssigt sammenfald. studeren er infinitiven («at studere»), og med het fungerer den som et substantiveret udsagn: het studeren («det at studere»). Konstruktionen kan genbruges i tijdens het werken — «mens jeg arbejder». Samlet består sætningen af subjektet Ik, verbet onthoud, objektet nieuwe woorden og tidsleddet tijdens het studeren: «Jeg husker nye ord, når jeg studerer.»

2. Maar ik vergeet ze wanneer ik probeer te praten.

   Men jeg glemmer dem, når jeg prøver at tale.

   Maar

   men

   vergeet

   glemmer

   ze

   dem

   wanneer

   når

   probeer

   prøver

   te praten

   at tale

   Uddybende forklaring

   Maar betyder “men” og forbinder denne sætning med en kontrast til det foregående. Det ændrer ikke den grammatiske struktur i resten af sætningen. vergeet er nutidsformen af vergeten (“at glemme”) med subjektet ik: ik vergeet. Verbet er uregelmæssigt i datid: ik vergat, mens perfektum har vergeten, for eksempel Ik ben het vergeten. — “Jeg har glemt det.” Her er vergeet den handling, som jeg udfører. ze er her et ubetonet personligt pronomen som direkte objekt og betyder “dem”. Den faste oversættelse og den nærmeste kontekst identificerer dem som de nye ord. I andre sammenhænge kan ze have andre funktioner, så betydningen skal bestemmes af sammenhængen; her er det flertal. wanneer betyder “når” og indleder en tidsledsætning. I en sådan nederlandsk ledsætning står det finitte verbum typisk senere: wanneer ik probeer ... betyder “når jeg prøver ...”. probeer er nutidsformen af proberen (“at prøve”) med ik: ik probeer. Når man siger, hvad man prøver at gøre, bruges mønstret proberen te + infinitiv: Ik probeer te leren. — “Jeg prøver at lære.” te praten betyder “at tale”. praten er infinitiven af praten, og te markerer her infinitiven efter proberen. I kilden står den sammensatte konstruktion efter probeer, så probeer te praten betyder “prøver at tale”. Hele sætningen bygges således op: Maar (“men”) + ik vergeet ze (“jeg glemmer dem”) + wanneer ik probeer te praten (“når jeg prøver at tale”). Den samlede betydning er: “Men jeg glemmer dem, når jeg prøver at tale.”

3. De woorden zijn misschien niet verbonden met situaties waarin je ze echt zou gebruiken.

   Ordene er måske ikke knyttet til situationer, hvor du faktisk ville bruge dem.

   woorden

   ord

   zijn

   er

   misschien

   måske

   niet

   ikke

   verbonden met

   knyttet til

   situaties

   situationer

   waarin

   hvor

   je

   du

   ze

   dem

   echt

   faktisk

   zou

   ville

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   woorden betyder her “ord”. Det er flertal af woord (“ord”): een woord → woorden. Flertallet fremgår også af, at verbet zijn står i flertal. zijn betyder her “er”. Det er nutidsformen af zijn for flertal; subjektet er de woorden. Eksempel: De boeken zijn nieuw. — “Bøgerne er nye.” misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: det fremstilles som en mulighed, ikke som en sikker konstatering. niet betyder “ikke” og danner benægtelsen sammen med resten af udsagnet. verbonden met betyder her “knyttet til” eller “forbundet med”. verbonden er perfektum participium af verbinden (“forbinde”), og met er præpositionen “med”. Sammen med zijn beskriver konstruktionen en tilstand eller forbindelse: iets is verbonden met iets — “noget er forbundet med noget”. situaties betyder “situationer”. Det er flertal af situatie. Her er situaties præpositionsleddet efter met: ordene beskrives som knyttet til disse situationer. waarin betyder “hvori” eller mere naturligt “hvor” i betydningen “i hvilke”. Det er et relativt ord, som forbinder situaties med den efterfølgende beskrivelse. waar henviser her til noget ikke-personligt, og in svarer til “i”. Eksempel: Dat is de situatie waarin ik leer. — “Det er den situation, hvor jeg lærer.” je er det uformelle pronomen “du” og fungerer her som subjekt for zou gebruiken. I nederlandsk kan je bruges både om én person og om flere personer; den faste oversættelse bruger det danske entalspronomen “du”, men formen je alene fastslår ikke antallet. ze betyder her “dem” og er objektet for gebruiken. Den konkrete betydning i sætningen er, at ordene er det, der eventuelt bliver brugt; dette stemmer med den faste oversættelse. ze kan i andre sammenhænge have andre grammatiske funktioner, men her er det et objektspronomen. echt betyder “faktisk” her og fremhæver, at brugen skal være reel eller faktisk, ikke blot tænkt som en abstrakt mulighed. Det står foran zou gebruiken og knytter sig betydningsmæssigt til denne handling. zou betyder her “ville”. Det er en form af zullen, brugt som hjælpeverbum i en betinget eller forestillet situation. Sammen med infinitiven gebruiken danner det mønstret zou + infinitiv: “ville bruge”. Med et entals-subjekt som je er formen zou; ved et flertals-subjekt bruges zouden. gebruiken betyder “bruge”. Det er infinitiven, som står efter hjælpeverbet zou. Eksempel: Je zou dit boek gebruiken. — “Du ville bruge denne bog.” Hele opbygningen er: De woorden (“ordene”) + zijn misschien niet verbonden met (“er måske ikke knyttet til”) + situaties (“situationer”) + waarin je ze echt zou gebruiken (“hvor du faktisk ville bruge dem”). Den samlede betydning er: “Ordene er måske ikke knyttet til situationer, hvor du faktisk ville bruge dem.”

4. Ik schrijf meestal de vertaling op en bekijk dezelfde lijst later opnieuw.

   Jeg skriver normalt oversættelsen ned og gennemgår den samme liste senere.

   schrijf … op

   skriver ned

   meestal

   normalt

   vertaling

   oversættelse

   bekijk

   gennemgår

   dezelfde

   samme

   lijst

   liste

   later

   senere

   opnieuw

   igen

   Uddybende forklaring

   schrijf ... op betyder her “skriver ned”. schrijf er 1. person ental i nutid af schrijven (“at skrive”); op er en adskillelig partikel. I den første del af denne sætning står partiklen til sidst i den første koordinerede del, lige før en: Ik schrijf de vertaling op = “Jeg skriver oversættelsen ned”. Eksempel: Ik wil de vertaling opschrijven = “Jeg vil skrive oversættelsen ned”. Her står infinitiven samlet. meestal betyder “normalt” eller “som regel” og angiver, at handlingen sker ofte, men ikke hver gang. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter personen. vertaling betyder “oversættelse”. Den fulde form i sætningen er de vertaling; flertallet er vertalingen, og bestemt flertal har artiklen de: vertalingen betyder “oversættelser”, mens de vertalingen betyder “oversættelserne”. Verbet vertalen betyder “at oversætte”. bekijk betyder her “gennemgår” eller “ser på”. Det er 1. person ental i nutid af bekijken (“at se på, undersøge”): Eksempel: Ik bekijk de lijst = “Jeg gennemgår listen”. Det er et andet verbum end kijken (“at kigge”); bekijken retter opmærksomheden mod noget bestemt. dezelfde betyder “den samme” og viser identitet: listen er den samme som den, der allerede er relevant i sammenhængen. Formen dezelfde bruges med de-ord i ental og med flertal; med et-ord i ental bruges hetzelfde. Her passer dezelfde til de lijst. lijst betyder “liste”. Det er et de-ord: de lijst; flertallet er lijsten (“lister”). later betyder “senere” og placerer gennemgangen på et senere tidspunkt end nedskrivningen. opnieuw betyder “igen” eller “på ny” og viser, at gennemgangen gentages. De to adverbier supplerer hinanden: later opnieuw bekijken = “gennemgå igen senere”. Samlet er strukturen Ik schrijf ... op en bekijk ...: “Jeg skriver ... ned og gennemgår ...”. en forbinder de to handlinger, og subjektet Ik gælder for begge verber. de vertaling er det, der skrives ned, mens dezelfde lijst er det, der gennemgås. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg skriver normalt oversættelsen ned og gennemgår den samme liste senere.”

5. Probeer voor elk nuttig woord een eenvoudige voorbeeldzin toe te voegen.

   Prøv at tilføje en enkel eksempelsætning til hvert nyttigt ord.

   Probeer

   prøv

   elk

   hver / hvert

   nuttig

   nyttig

   woord

   ord

   eenvoudige

   enkel

   voorbeeldzin

   eksempelsætning

   toe te voegen

   at tilføje

   Uddybende forklaring

   Probeer er imperativformen af det hollandske verbum proberen (“at prøve”). Imperativ bruges her som en direkte, men ikke nødvendigvis uhøflig opfordring til én eller flere personer. Den samme infinitiv er proberen, for eksempel: Probeer het opnieuw. — “Prøv igen.” elk betyder “hver/hvert” og står her foran det entalsord woord, som er et intetkønsord (het woord). I hollandsk bruges elk foran et intetkønsord i ental, mens elke bruges foran et fælleskønsord i ental: elk woord — “hvert ord”, men elke zin — “hver sætning”. Det angiver ikke et bestemt antal ud over den gentagne betydning “hver”. nuttig betyder “nyttig” her. I elk nuttig woord står adjektivet uden -e: efter elk foran et intetkønsord i ental får denne type adjektiv denne form. Sammenlign een nuttig woord — “et nyttigt ord” — med een nuttige zin — “en nyttig sætning”; det er adjektivet nuttig, der får formen nuttige, ikke substantivet. woord betyder “ord”. Grundformen er woord, og flertallet er woorden: een woord — “et ord”, twee woorden — “to ord”. I den faste sætning er det ental, fordi konstruktionen taler om hvert ord for sig. eenvoudige betyder “enkel” i den viste form. Grundformen er adjektivet eenvoudig; her står det med -e foran voorbeeldzin, som er et fælleskønsord: een eenvoudige voorbeeldzin. Et kort eksempel er een eenvoudige uitleg — “en enkel forklaring”. voorbeeldzin er et sammensat substantiv: voorbeeld (“eksempel”) + zin (“sætning”), altså “eksempelsætning”. Flertallet er voorbeeldzinnen. Et eksempel med samme ord er Ik schrijf een voorbeeldzin. — “Jeg skriver en eksempelsætning.” toe te voegen hører sammen som infinitivskonstruktionen “at tilføje”. Verbet er det separable verbum toevoegen; i en infinitiv med te placeres te mellem delene: toe te voegen. I en hovedsætning kan delene stå adskilt, for eksempel Ik voeg een woord toe. — “Jeg tilføjer et ord.” Her er toe te voegen det, som personen bliver bedt om at gøre. Mellem de valgte ord står voor, “til/for”, og een, den ubestemte artikel. voor elk nuttig woord afgrænser handlingen til hvert nyttigt ord. Hele opfordringen samles derfor som: “Prøv at tilføje en enkel eksempelsætning til hvert nyttigt ord.”

6. Ik kan zinnen schrijven over werk, boodschappen doen of berichten aan vrienden.

   Jeg kan skrive sætninger om arbejde, indkøb eller beskeder til venner.

   Ik kan

   jeg kan

   zinnen

   sætninger

   schrijven

   skrive

   werk

   arbejde

   boodschappen doen

   indkøb

   berichten

   beskeder

   vrienden

   venner

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her, at taleren kan gøre det, der følger. kan er nutidsformen af kunnen sammen med ik. Efter kan står et andet verbum normalt i infinitiv uden te: Ik kan schrijven. — »Jeg kan skrive.« zinnen betyder »sætninger«. Entalsformen er zin, og zinnen er flertal. Eksempel: Ik schrijf een zin. — »Jeg skriver en sætning.« schrijven betyder »skrive« og er infinitiven efter kan. Uden modalverbet kan samme verbum bøjes sådan: Ik schrijf een bericht. — »Jeg skriver en besked.« werk betyder her »arbejde« som emne. Det kan bruges uden artikel, når man taler generelt om arbejde: Ik schrijf over werk. — »Jeg skriver om arbejde.« Verbet »at arbejde« er derimod werken. boodschappen doen er normalt den faste forbindelse »at købe ind«. Her står den efter over og fungerer som et emne, altså »indkøb« eller »det at købe ind«: Ik schrijf over boodschappen doen. — »Jeg skriver om indkøb.« Den er derfor ikke i denne sætning en separat handling, som ik nødvendigvis gør. berichten betyder »beskeder«. Entalsformen er bericht, og berichten er flertal: Ik schrijf berichten. — »Jeg skriver beskeder.« vrienden betyder »venner«. Entalsformen er vriend, og vrienden er flertal. I aan vrienden viser aan, hvem beskederne er rettet til. Eksempel: Ik schrijf een bericht aan een vriend. — »Jeg skriver en besked til en ven.« over indleder her det område, som sætningerne handler om. Det forbinder en række emner: over werk, boodschappen doen og berichten aan vrienden. of betyder »eller« og gør dem til alternativer. berichten aan vrienden betyder »beskeder til venner«, hvor aan markerer modtageren. Samlet betyder Ik kan zinnen schrijven over werk, boodschappen doen of berichten aan vrienden: »Jeg kan skrive sætninger om arbejde, indkøb eller beskeder til venner.« boodschappen doen er altså et emne inde i gruppen efter over; hele udsagnet siger ikke, at taleren både skriver sætninger og separat køber ind.

7. Die situaties zullen het gemakkelijker maken om de betekenis tijdens een gesprek terug te halen.

   De situationer vil gøre det lettere at huske betydningen under en samtale.

   Die

   de/det der

   situaties

   situationer

   zullen

   vil

   gemakkelijker

   lettere

   maken

   gøre

   betekenis

   betydning

   tijdens

   under

   gesprek

   samtale

   terug te halen

   huske igen

   Uddybende forklaring

   Die står her foran situaties og er den demonstrative form, der passer til et substantiv i flertal: “de/disse situationer”. Den siger ikke i sig selv, hvor mange situationer der er; flertallet fremgår af situaties. I andre sammenhænge kan die også stå foran et entalsord af typen med de, men den brug er ikke den, der vises her. Situaties betyder “situationer” her. Entalsformen er situatie, og flertalsformen dannes her med -s: situatie → situaties. Eksempel: Deze situatie is duidelijk. — “Denne situation er tydelig.” Zullen er formen af zullen, som her udtrykker fremtid sammen med infinitiven maken: “vil gøre”. Formen passer til subjektet die situaties i flertal. Sammenlign De situatie zal ... — “Situationen vil ...”; ved ental bruges zal, ikke zullen. Gemakkelijker er komparativformen af gemakkelijk (“let/nem”). Kæden er gemakkelijk → gemakkelijker → het gemakkelijkst: let, lettere, lettest. Her sammenlignes den forventede situation med en mindre let måde at hente betydningen på. Eksempel: Deze oefening maakt het gemakkelijker. — “Denne øvelse gør det lettere.” Maken betyder “gøre” eller “skabe”. Efter zullen står verbet i infinitiv, så man siger zullen maken, ikke en bøjet nutidsform. I mønsteret iets gemakkelijker maken er iets det, der bliver gjort lettere; i denne sætning er het et foreløbigt objekt, mens den efterfølgende om-konstruktion forklarer, hvad der bliver lettere. Betekenis betyder “betydning” i denne sætning. Entalsformen har bestemt artikel i udtrykket de betekenis; flertallet er betekenissen. Det er selve betydningen, der skal hentes frem, ikke et nyt indhold, der skal skabes. Tijdens er en præposition, der betyder “under” eller “i løbet af” en tidsperiode eller begivenhed. Her indleder den tijdens een gesprek: “under en samtale”. Eksempel: Tijdens de les lees ik. — “Under timen læser jeg.” Gesprek betyder “samtale”. Det er et intetkønsord, så det står her med den ubestemte artikel een: een gesprek. Artiklen angiver ikke alene et bestemt antal; den præsenterer en samtale som ikke nærmere identificeret. Flertallet er gesprekken. Terug te halen hører sammen med verbet terughalen, som betyder at hente tilbage eller få frem igen. I denne sætning bruges det billedligt om at huske eller hente betydningen frem igen. Det er et separabelt verbum: i infinitivkonstruktionen står delene som terug te halen. Eksempel: Ik probeer het woord terug te halen. — “Jeg prøver at huske ordet igen.” Samlet er strukturen Die situaties zullen het gemakkelijker maken om de betekenis tijdens een gesprek terug te halen: “De situationer vil gøre det lettere at huske betydningen under en samtale.” Zullen maken angiver den forventede fremtidige virkning, gemakkelijker maken angiver, at noget bliver lettere, og om ... terug te halen angiver den handling, der bliver lettere. Udtrykket er neutralt og kan bruges om situationer eller øvelser, der hjælper en med at hente noget frem under en samtale.

8. Ik zou waarschijnlijk minder woorden moeten leren en ze vaker moeten gebruiken.

   Jeg bør nok studere færre ord og bruge dem oftere.

   Ik zou

   jeg ville

   waarschijnlijk

   nok; sandsynligvis

   minder

   færre; mindre

   woorden

   ord

   moeten

   skulle; være nødt til

   leren

   lære; studere

   ze

   dem

   vaker

   oftere

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Ik zou betyder her “jeg ville” og danner sammen med infinitiverne en hypotetisk eller forsigtigt formuleret anbefaling. zou er en form af zullen; i denne konstruktion står det sammen med et efterfølgende infinitiv. Eksempel: Ik zou meer oefenen. — “Jeg ville øve mig mere.” waarschijnlijk betyder “sandsynligvis” eller i denne oversættelse det mere samtaleprægede “nok”. Det udtrykker talerens vurdering, ikke sikker viden, og ændrer ikke selve verbets tid. minder står foran det tællelige flertalsord woorden og betyder her “færre”. Ordet kan også bruges om en mindre mængde af noget utælleligt: minder tijd — “mindre tid”. I den faste sætning er det altså antallet af ord, der sammenlignes. woorden er flertal af woord — “ord”. Eksempel: Ik leer nieuwe woorden. — “Jeg lærer nye ord.” Flertalsformen har endelsen -en. moeten betyder “skulle” eller “være nødt til”. Her står det som infinitiv efter zou: zou moeten svarer til “ville burde” eller mere naturligt “bør nok” i den danske oversættelse. Det er moeten, der udtrykker nødvendighed eller anbefaling; zou gør formuleringen mere hypotetisk eller mindre direkte. Eksempel: Je moet oefenen. — “Du skal øve dig.” leren er infinitiven “lære” og kan i denne sammenhæng også gengives som “studere” eller “lære udenad”. Konstruktionen moeten leren betyder “skulle lære”. Eksempel: Ik wil Nederlands leren. — “Jeg vil lære nederlandsk.” ze er her et ubetonet objektpronomen i flertal og betyder “dem”. Den faste oversættelse identificerer dem som woorden, altså ordene, der netop er nævnt. Eksempel: Ik lees de woorden en herhaal ze. — “Jeg læser ordene og gentager dem.” vaker er komparativ af vaak — “ofte”: vaak → vaker (“oftere”). Det sammenligner hyppigheden med et andet niveau, som ikke er angivet nærmere her. Eksempel: Ik moet vaker oefenen. — “Jeg skal øve mig oftere.” gebruiken er infinitiven “bruge”. Her handler det om at bruge ordene, og den står efter den anden forekomst af moeten: moeten gebruiken — “skulle bruge”. Eksempel: Gebruik dit woord vaker. — “Brug dette ord oftere.” Samlet er strukturen Ik zou waarschijnlijk minder woorden moeten leren en ze vaker moeten gebruiken: “Jeg bør nok studere færre ord og bruge dem oftere.” Ik zou waarschijnlijk gør vurderingen forsigtig, minder woorden moeten leren angiver, hvad der bør læres, og ze vaker moeten gebruiken gentager nødvendighedskonstruktionen med ze som henvisning til ordene. en forbinder de to handlinger. Formuleringen er neutral og velegnet til råd om læring.

9. Herhaald gebruik helpt de woorden onderdeel van je actieve woordenschat te worden.

   Gentagen brug vil hjælpe ordene med at blive en del af dit aktive ordforråd.

   Herhaald

   gentaget

   gebruik

   brug

   helpt

   hjælper

   de woorden

   ordene

   onderdeel

   del

   actieve

   aktivt

   woordenschat

   ordforråd

   te worden

   at blive

   Uddybende forklaring

   Herhaald beskriver her gentagelse: “gentaget”. Det hænger sammen med verbet herhalen (“at gentage”); formen herhaald er en perfektum participium, som her fungerer beskrivende foran substantivet gebruik. gebruik betyder her “brug” eller “anvendelse”. Som substantiv skrives det med lille begyndelsesbogstav på nederlandsk. Det kan også være formen af verbet gebruiken i andre sammenhænge, men i denne sætning er det et substantiv, fordi herhaald beskriver det. helpt betyder “hjælper”. Det er nutidsformen af helpen (“at hjælpe”) med et entalsgrundled i tredje person. Her er Herhaald gebruik grundleddet, så verbet står som helpt. Eksempel: Deze oefening helpt. — “Denne øvelse hjælper.” de woorden betyder “ordene”. woorden er flertal af woord (“ord”), og de er den bestemte artikel, der bruges her med dette flertalsord. Flertal kan derfor genkendes på woorden, ikke på artiklen alene. onderdeel betyder “del” eller “bestanddel”. I mønsteret onderdeel van ... worden betyder det “blive en del af ...”. Eksempel: Zij wordt onderdeel van het team. — “Hun bliver en del af holdet.” actieve betyder “aktive”. Grundformen er actief; foran et bestemt substantiv med de får adjektivet her endelsen -e: de actieve .... Det er adjektivet, ikke substantivet woordenschat, der bærer denne bøjning. woordenschat betyder “ordforråd”. Det er et sammensat substantiv: woord (“ord”) + schat (“skat”), men den samlede betydning er “ordforråd”, ikke en bogstavelig skat af ord. je i den fulde sætning angiver, at ordforrådet tilhører den person, der tiltales. te worden betyder “at blive”. worden er infinitiven af worden; te markerer her infinitivskonstruktionen efter helpt. Konstruktionen helpen ... te worden svarer til “hjælpe ... med at blive”. Samlet har sætningen mønstret Herhaald gebruik helpt X onderdeel van Y te worden: “Gentagen brug hjælper X med at blive en del af Y.” Her er X de woorden, og Y er je actieve woordenschat, så hele betydningen bliver: “Gentagen brug vil hjælpe ordene med at blive en del af dit aktive ordforråd.”

10. Ik zal een kleine selectie maken en na de les persoonlijke voorbeelden opschrijven.

    Jeg vil vælge et lille udvalg og skrive personlige eksempler efter undervisningen.

    Ik zal

    jeg vil

    kleine

    lille

    selectie

    udvalg

    maken

    lave

    na de les

    efter undervisningen

    persoonlijke

    personlige

    voorbeelden

    eksempler

    opschrijven

    skrive ned

    Uddybende forklaring

    Ik zal består af pronomenet ik og hjælpeverbet zal, som er en form af zullen. Her bruges det til at udtrykke, at taleren vil gøre noget senere: “jeg vil”. Zullen bøjes efter personen: ik zal, jij zult/zal, hij zal, wij zullen. Efter zal står det næste udsagnsords infinitiv til sidst i verbalkonstruktionen. kleine betyder her “lille”. Det er tillægsordet klein med endelsen -e, fordi det står foran een kleine selectie; selectie er et de-ord. I denne konstruktion bruges kleine, ikke grundformen klein. Eksempel: een klein boek = “en lille bog”, men een kleine tas = “en lille taske”. Valget af endelse afhænger altså ikke kun af, at substantivet er ental, men også af artikel- og substantivtypekonstruktionen. selectie er et substantiv og betyder “udvalg”. Det kan bruges om en gruppe eller mængde, der er valgt ud. Eksempel: een selectie woorden = “et udvalg af ord”. maken betyder normalt “lave” eller “skabe”, men i den faste kombination een selectie maken betyder det “at vælge eller udvælge”. Det er infinitiven efter zal. Sammenlign: Ik maak een lijst. = “Jeg laver en liste.” Her er maken derimod en del af udtrykket een selectie maken. na de les betyder “efter undervisningen” eller mere bogstaveligt “efter lektionen”. na angiver tidspunktet efter noget, og de les er et bestemt tidsudtryk. Eksempel: Na de les drink ik koffie. = “Efter undervisningen drikker jeg kaffe.” persoonlijke betyder “personlige” i betydningen knyttet til en bestemt person eller dennes egne forhold. Grundformen er persoonlijk; persoonlijke står foran flertalsordet voorbeelden. Eksempel: persoonlijke informatie = “personlige oplysninger”. voorbeelden betyder “eksempler”. Det er flertalsformen af substantivet voorbeeld: een voorbeeld = “et eksempel”, voorbeelden = “eksempler”. opschrijven betyder “skrive ned”. Det er et separabelt nederlandsk udsagnsord: i en hovedsætning kan op skilles fra schrijven, som i Ik schrijf het op. = “Jeg skriver det ned.” Efter zal står infinitiven samlet som opschrijven. Hele strukturen er Ik zal ... maken en ... opschrijven: “Jeg vil ... vælge og ... skrive ned.” een kleine selectie er det, der skal vælges, mens persoonlijke voorbeelden er det, der skal skrives ned. na de les placerer den anden handling efter undervisningen. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg vil vælge et lille udvalg og skrive personlige eksempler efter undervisningen.”

11. Die routine zou je woordenschatoefening praktischer moeten maken.

    Den rutine bør gøre din ordforrådstræning mere praktisk.

    routine

    rutine

    zou … moeten

    bør

    woordenschatoefening

    ordforrådsøvelse

    praktischer

    mere praktisk

    maken

    gøre

    Uddybende forklaring

    Die står foran routine og betyder “den” i denne sætning. Det er et nederlandsk demonstrativ; die bruges blandt andet ved ental med et de-ord, mens dit bruges ved ental med et het-ord. Eksempel: Die les begint nu. – Den lektion begynder nu. routine betyder her en rutine eller fast fremgangsmåde. Det er et navneord: de routine; flertalsformen er routines. Eksempel: Deze routine werkt goed. – Denne rutine fungerer godt. zou ... moeten er en kombination af hjælpeverber, der her udtrykker “bør”. zou er entalsformen i datid af zullen, og moeten står i infinitiv. Sammen gør de anbefalingen mindre direkte end et rent krav. Eksempel: Dat zou moeten helpen. – Det burde hjælpe. je står foran navneordet og betyder her “din”: det markerer, at ordforrådsøvelsen tilhører eller vedrører den person, der tiltales. Som selvstændigt pronomen kan je også betyde “du”, men den brug er ikke den, der ses her. woordenschatoefening er et sammensat navneord af woordenschat (“ordforråd”) og oefening (“øvelse”). Det betyder en øvelse i ordforråd, og sammensætningen skrives her som ét ord. Eksempel: Ik maak een woordenschatoefening. – Jeg laver en ordforrådsøvelse. praktischer beskriver, at noget bliver mere praktisk. Det er komparativ af adjektivet praktisch: praktisch – praktischer – het praktischst. Endelsen -er hører til adjektivet praktisch, ikke til navneordet woordenschatoefening. Eksempel: Deze methode is praktischer. – Denne metode er mere praktisk. maken betyder “at gøre” eller “at få noget til at blive”. Som infinitiv står det her sammen med moeten; mønstret iets praktischer maken betyder “at gøre noget mere praktisk”. Eksempel: De oefening maakt de les duidelijker. – Øvelsen gør undervisningen tydeligere. Samlet er strukturen Die routine zou je woordenschatoefening praktischer moeten maken: den nævnte rutine bør gøre din ordforrådsøvelse mere praktisk. Hele sætningen betyder: “Den rutine bør gøre din ordforrådstræning mere praktisk.”