At bruge nye ord i eksempelsætninger | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At bruge nye ord i eksempelsætninger kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik onthoud nieuwe woorden tijdens het studeren.

ik onthaut nieuwe voorde tæjdens et stydeere Jeg husker nye ord, når jeg studerer.

Maar ik vergeet ze wanneer ik probeer te praten.

maar ik ferkheete ze vaneere ik probeere te praate Men jeg glemmer dem, når jeg prøver at tale.

De woorden zijn misschien niet verbonden met situaties waarin je ze echt zou gebruiken.

de voorde sejn meskhien niet ferbonde met sityaatsies vaarin je ze ekht sau khebrøjke Ordene er måske ikke knyttet til situationer, hvor du faktisk ville bruge dem.

Ik schrijf meestal de vertaling op en bekijk dezelfde lijst later opnieuw.

ik skhrejf meestal de fertaaling op en bekæjk dezelfde læjst laater opnieu Jeg skriver normalt oversættelsen ned og gennemgår den samme liste senere.

Probeer voor elk nuttig woord een eenvoudige voorbeeldzin toe te voegen.

probeer voor elk nyttekh voort een eenfaudighe voorbelt-sin tuu te vooghe Prøv at tilføje en enkel eksempelsætning til hvert nyttigt ord.

Ik kan zinnen schrijven over werk, boodschappen doen of berichten aan vrienden.

ik kan zinne skhreive oover verk, bootskhappe doon of berikhte aan vrinde Jeg kan skrive sætninger om arbejde, indkøb eller beskeder til venner.

Die situaties zullen het gemakkelijker maken om de betekenis tijdens een gesprek terug te halen.

di sityaatsies zylle et khemakkeleker make om de beteekenis tæjdens et khesprek terukh te haale De situationer vil gøre det lettere at huske betydningen under en samtale.

Ik zou waarschijnlijk minder woorden moeten leren en ze vaker moeten gebruiken.

ik sau vaarskhæjnlek minder voorde moote leere en ze vaaker moote khebrøjke Jeg bør nok studere færre ord og bruge dem oftere.

Herhaald gebruik helpt de woorden onderdeel van je actieve woordenschat te worden.

herhaalt khebrøjk helpt de voorde onderdeel van je aktieve voorde-skhatt te voorde Gentagen brug vil hjælpe ordene med at blive en del af dit aktive ordforråd.

Ik zal een kleine selectie maken en na de les persoonlijke voorbeelden opschrijven.

ik zal een klæjne seleksie make en na de les persoonleke voorbeelde opskhreive Jeg vil vælge et lille udvalg og skrive personlige eksempler efter undervisningen.

Die routine zou je woordenschatoefening praktischer moeten maken.

di rutiene sau je voorde-skhatt-ufenning praktieser moote make Den rutine bør gøre din ordforrådstræning mere praktisk.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der husker de nye ord i dialogen. Det står normalt foran verbet, som i en ny sætning med “Ik” som den handlende person.

onthoud “onthoud” betyder her “husker” eller fastholder i hukommelsen. Formen bruges om noget, man kan huske, for eksempel nye ord eller en aftale.

nieuwe “nieuwe” betyder “nye” i udtrykket “nieuwe woorden”. Det beskriver ord, som eleven ikke har arbejdet med før, og står foran det, det beskriver.

woorden “woorden” betyder “ord” og er det, som personen prøver at huske. Det bruges naturligt sammen med ord for at lære, huske eller bruge sprog.

tijdens “tijdens” betyder “under” og placerer handlingen i tidsrummet “tijdens het studeren”. Det bruges foran en aktivitet eller periode, for eksempel når man beskriver, hvad man gør under en lektion.

het “het” står i “het studeren” og gør aktiviteten til noget, man kan omtale som en bestemt aktivitet. I denne sammenhæng kan “het studeren” forstås som selve det at studere.

studeren “studeren” betyder “at studere” og navngiver aktiviteten i “tijdens het studeren”. Det kan bruges efter “het” om studieaktiviteten som helhed.

Maar “Maar” betyder “men” og markerer kontrasten mellem at huske ord under studiet og at glemme dem under tale. Det står her først i sætningen og bruges til at føje en modsætning til det foregående.

vergeet “vergeet” betyder “glemmer” i sætningen om at glemme ordene. Det bruges med det, man glemmer, her “ze”, og kan også bruges om information eller aftaler.

ze “ze” betyder her “dem” og henviser tilbage til de nye ord. Det står som det, der bliver glemt, efter verbet “vergeet”.

wanneer “wanneer” betyder “når” og indleder tidspunktet, hvor personen glemmer ordene. Det kan bruges til at forbinde en handling med den situation, hvor den sker.

probeer “probeer” betyder “prøver” eller “forsøger” i “probeer te praten”. Det bruges her om et forsøg på at udføre en handling og følges af “te” plus verbets infinitiv.

te “te” markerer infinitiven i “te praten”, altså handlingen “at tale” efter “probeer”. Mønstret “probeer te” kan genbruges med en anden handling, man forsøger at udføre.

praten “praten” betyder “at tale” og er handlingen, personen prøver at udføre. Det står efter “te” i konstruktionen “probeer te praten”.

De “De” er det bestemte kendeord foran “woorden” og svarer her til “de” i “de ord”. Det står med stort begyndelsesbogstav, fordi det er først i sætningen; samme kendeord ses som “de” senere i dialogen.

zijn “zijn” betyder “er” i sætningen om, at ordene måske ikke er forbundet med bestemte situationer. Det forbinder subjektet med en beskrivelse, som i “woorden zijn verbonden”.

misschien “misschien” betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. Det bruges, når taleren foreslår en mulig forklaring uden at fastslå den helt sikkert.

niet “niet” betyder “ikke” og nægter her, at ordene er forbundet med bestemte situationer. Det står sammen med beskrivelsen “verbonden met”.

verbonden “verbonden” betyder “forbundet” i beskrivelsen af forholdet mellem ordene og situationerne. Sammen med “zijn” og “met” viser det, hvad ordene ikke har en tydelig forbindelse til.

met “met” betyder her “med” og forbinder “verbonden” med de situationer, som ordene ikke er knyttet til. Det bruges i mønstret “verbonden met” efter noget, der har en forbindelse til noget andet.

situaties “situaties” betyder “situationer” og er de sammenhænge, hvor ordene kunne bruges. Det passer her til konkrete eller tænkte hverdagssammenhænge.

waarin “waarin” betyder her “hvor” eller “hvori” og indleder en beskrivelse af situationerne. Det henviser tilbage til “situaties” og bruges til at forklare, hvad der sker i dem.

je “je” betyder “du” i “waarin je echt zou gebruiken”. Det henviser til den person, som faktisk kunne bruge ordene, og står foran verballeddet i ledsætningen.

echt “echt” betyder “virkelig” eller “faktisk” og understreger, at ordene skal bruges i situationer, hvor man reelt ville bruge dem. Det kan placeres foran handlingen for at fremhæve, at den er ægte eller praktisk.

zou “zou” betyder her “ville” og viser en tænkt eller mulig brug af ordene i “zou gebruiken”. Mønstret “zou” sammen med en infinitiv kan bruges, når man taler om noget, man ville gøre under bestemte omstændigheder.

gebruiken “gebruiken” betyder “bruge” og beskriver, hvad man ville gøre med ordene i situationerne. Det står efter “zou” i “zou gebruiken”.

schrijf “schrijf” betyder “skriver” i sætningen om at skrive oversættelsen ned. Det bruges her med et objekt, “de vertaling”, altså det, der bliver skrevet.

meestal “meestal” betyder “normalt” eller “som regel” og viser, at dette er den sædvanlige måde, personen arbejder på. Det kan bruges til at beskrive en tilbagevendende vane.

vertaling “vertaling” betyder “oversættelse” og er det indhold, personen normalt skriver ned. Det bruges om en tekst eller formulering på et andet sprog.

op “op” er partiklen, der sammen med “schrijf” viser, at oversættelsen bliver skrevet ned og gemt som en note. Partiklen bruges i denne betydning med noget, man vil notere.

en “en” betyder “og” og forbinder de to handlinger: at skrive oversættelsen ned og at se på listen igen. Det bruges til at kæde ligeværdige handlinger eller oplysninger sammen.

bekijk “bekijk” betyder her “gennemgår” eller “ser på” listen igen. Det bruges med et objekt, her “dezelfde lijst”, som er det, personen gennemgår.

dezelfde “dezelfde” betyder “den samme” og viser, at det er den allerede nævnte liste, som personen ser på igen. Det står foran “lijst” for at pege på identiteten af listen.

lijst “lijst” betyder “liste” og er den samling af ord, som personen gennemgår senere. Det kan bruges om en opstilling af ord, noter eller andre punkter.

later “later” betyder “senere” og angiver, at gennemgangen sker efter det aktuelle tidspunkt. Det kan bruges til at placere en handling på et senere tidspunkt uden at angive præcis hvornår.

opnieuw “opnieuw” betyder “igen” eller “på ny” og viser, at listen bliver gennemgået endnu en gang. Det bruges til at beskrive gentagelse af en handling.

voor “voor” betyder her “for” og viser, hvem eller hvad eksempelsætningen er knyttet til: hvert nyttigt ord. Det bruges i mønstret “voor elk” ved en fordeling eller tilknytning til hvert enkelt element.

elk “elk” betyder “hver” i “elk nuttig woord” og peger på hvert ord enkeltvis. Det bruges foran et enkelt ord, når den samme handling gælder for alle elementer én ad gangen.

nuttig “nuttig” betyder “nyttig” og beskriver ord, som det er værd at øve med en eksempelsætning. Det står foran “woord” og angiver, hvilke ord rådet især gælder.

woord “woord” betyder “ord” i ental og er det enkelte ord, som skal have en eksempelsætning. Det bruges her efter “elk”, fordi rådet gælder ét ord ad gangen.

een “een” er det ubestemte kendeord i “een eenvoudige voorbeeldzin” og svarer til “en” eller “et”. Det introducerer én enkel eksempelsætning uden at pege på en bestemt tidligere nævnt sætning.

eenvoudige “eenvoudige” betyder “enkel” og beskriver eksempelsætningen som let at bruge. Det står foran “voorbeeldzin” og viser, hvilken type sætning der anbefales.

voorbeeldzin “voorbeeldzin” betyder “eksempelsætning” og er en sætning, der viser, hvordan et ord kan bruges. Her anbefales én sådan sætning for hvert nyttigt ord.

toe “toe” er partiklen i “toe te voegen” og bidrager til betydningen “tilføje” eller lægge noget til. Den bruges sammen med “voegen”, når noget føjes til en eksisterende liste eller samling.

voegen “voegen” betyder her “tilføje” i “toe te voegen”. Sammen med “toe” beskriver det, at eksempelsætningen skal lægges til arbejdet med hvert ord.

kan “kan” betyder “kan” og viser, at personen har mulighed for at skrive bestemte sætninger. Det står foran infinitiven “schrijven” i mønstret “kan schrijven”.

zinnen “zinnen” betyder “sætninger” og er det, personen kan skrive om arbejde, indkøb eller beskeder. Det bruges som flertal, fordi der nævnes flere sætninger.

schrijven “schrijven” betyder “skrive” og beskriver den handling, personen har mulighed for at udføre. Det står efter “kan” i “kan zinnen schrijven”.

over “over” betyder her “om” og angiver emnet for sætningerne. Det bruges foran emner som “werk”, “boodschappen doen” og “berichten aan vrienden”.

werk “werk” betyder “arbejde” og er et af de hverdagsemner, som eksempelsætningerne kan handle om. Det kan stå efter “over”, når man angiver, hvad en tekst eller samtale handler om.

boodschappen “boodschappen” betyder her “indkøb” eller “dagligvarer” i forbindelsen med at gøre indkøb. Det bruges sammen med “doen” om en almindelig praktisk aktivitet.

doen “doen” betyder “gøre” og indgår sammen med “boodschappen” i betydningen “gøre indkøb”. Det står her som en del af emnet efter “over”.

of “of” betyder “eller” og forbinder de forskellige mulige emner for sætningerne. Det bruges til at vælge mellem flere alternativer.

berichten “berichten” betyder “beskeder” og er et andet hverdagsemne for eksempelsætningerne. Det kan bruges om skriftlige meddelelser, som man sender til andre.

aan “aan” betyder her “til” og viser modtageren af beskederne i “berichten aan vrienden”. Det bruges foran den person eller gruppe, som noget er rettet til.

vrienden “vrienden” betyder “venner” og er modtagerne af beskederne i dialogens eksempel. Det bruges efter “aan” for at angive, hvem beskederne er til.

Die “Die” betyder “de” eller “de dér” og henviser tilbage til de nævnte situationer. I “Die situaties” peger det på situationerne som noget, talerne netop har talt om.

zullen “zullen” betyder her “vil” og udtrykker en forventning om, hvad situationerne kommer til at gøre. Det står sammen med “maken” og har “Die situaties” som subjekt.

gemakkelijker “gemakkelijker” betyder “lettere” og beskriver, at betydningen bliver nemmere at huske eller hente frem. Det bruges her efter “maken” som resultatet af de praktiske situationer.

maken “maken” betyder her “gøre” eller “få til at blive” i konstruktionen, hvor situationerne gør noget lettere. Det står efter “zullen” og før resultatet “gemakkelijker”.

om “om” indleder infinitivkonstruktionen “om de betekenis tijdens een gesprek terug te halen”. Her viser det formålet eller den handling, som bliver lettere.

betekenis “betekenis” betyder “betydning” og er det indhold, som eleven skal kunne hente frem under en samtale. Det kan bruges om, hvad et ord eller en ytring betyder.

gesprek “gesprek” betyder “samtale” og angiver situationen, hvor betydningen skal kunne hentes frem. Det står efter “een” i “een gesprek”.

terug “terug” betyder “tilbage” og viser i “terug te halen”, at betydningen hentes tilbage fra hukommelsen. Sammen med “halen” beskriver det at få noget frem igen.

halen “halen” betyder her “hente” eller “få frem” i “terug te halen”. Sammen med “terug” handler det om at hente betydningen frem under en samtale, ikke om fysisk at hente noget.

waarschijnlijk “waarschijnlijk” betyder “sandsynligvis” og gør udsagnet om den bedste studieform forsigtigt. Det bruges til at vise, at taleren giver en sandsynlig vurdering.

minder “minder” betyder her “færre” og beskriver et mindre antal ord. Det står foran “woorden”, så betydningen er at studere færre ord.

moeten “moeten” indgår i “moeten leren” og viser, hvad personen sandsynligvis bør gøre. Efter “zou” står det før “leren” og danner idéen “ville skulle lære” eller “burde lære”.

leren “leren” betyder her “lære” eller arbejde med at tilegne sig ord. Det står efter “moeten” i “moeten leren”.

vaker “vaker” betyder “oftere” og beskriver, at ordene skal bruges gentagne gange. Det står sammen med “gebruiken” for at angive hyppigere brug.

Herhaald “Herhaald” betyder “gentaget” og beskriver brug, der sker igen og igen. Det står først i “Herhaald gebruik” og gør gentagelsen til emnet for sætningen.

gebruik “gebruik” betyder “brug” og henviser her til det at bruge ordene gentagne gange. Sammen med “Herhaald” beskriver det den studiepraksis, der hjælper ordforrådet.

helpt “helpt” betyder “hjælper” og viser, at gentagen brug bidrager til, at ordene bliver en del af det aktive ordforråd. Det bruges med det, som hjælpes, her “de woorden”.

onderdeel “onderdeel” betyder “del” eller “bestanddel” i “onderdeel van je actieve woordenschat”. Det viser, at ordene skal blive integreret i en større helhed.

van “van” betyder her “af” og indleder helheden, som ordene bliver en del af. I “onderdeel van” bruges det til at angive, hvilken helhed noget hører til.

actieve “actieve” betyder “aktive” og beskriver det ordforråd, som eleven faktisk kan bruge. Det står foran “woordenschat”.

woordenschat “woordenschat” betyder “ordforråd” og er den samling af ord, som eleven kan bruge aktivt. Her handler det om ord, der er blevet tilgængelige i reel samtale.

worden “worden” betyder “blive” og beskriver forandringen fra kendte ord til en del af det aktive ordforråd. Det står efter “te” i “te worden”.

zal “zal” betyder “vil” og udtrykker en fremtidig plan i “Ik zal”. Her fortæller personen, hvad han eller hun vil gøre efter undervisningen.

kleine “kleine” betyder “lille” og beskriver udvalget som begrænset i størrelse. Det står foran “selectie”.

selectie “selectie” betyder “udvalg” og er den lille gruppe ord, som personen vil vælge. Det bruges her som noget, man kan vælge og arbejde videre med.

na “na” betyder “efter” og placerer skrivningen på et tidspunkt efter lektionen. Det står foran “de les” i tidsudtrykket “na de les”.

les “les” betyder “lektion” eller “undervisning” og er den aktivitet, som personen vil vente til er slut. Sammen med “na” angiver det tidspunktet efter undervisningen.

persoonlijke “persoonlijke” betyder “personlige” og beskriver eksempler, der tager udgangspunkt i elevens eget liv. Det står foran “voorbeelden”.

voorbeelden “voorbeelden” betyder “eksempler” og er de personlige sætninger, som personen vil skrive. De skal gøre ordene relevante for elevens egne situationer.

opschrijven “opschrijven” betyder “skrive ned” og beskriver, at de personlige eksempler bliver noteret. Det bruges her efter “zal” i “zal ... opschrijven”.

routine “routine” betyder “rutine” og henviser til den faste fremgangsmåde med at vælge ord og skrive personlige eksempler. Det bruges om en gentagen praksis i hverdagen.

woordenschatoefening “woordenschatoefening” betyder “ordforrådsøvelse” og beskriver den samlede træning med ord og eksempler. Det er et sammensat ord om øvelse i ordforråd.

praktischer “praktischer” betyder “mere praktisk” og viser, at ordforrådstræningen bliver bedre knyttet til virkelig brug. Det sammenligner den nye rutine med den tidligere måde at øve ord på.

Grammatikpunkter

Adjektiv + -er for komparativ

praktischer

praktieser

mere praktisk

På nederlandsk dannes mange komparativer med endelsen -er. Adjektivet praktischer betyder 'mere praktisk'.

Nederlandsk Ordforråd

boodschappen doen Frase

bootskhappe doon handle ind

Ik kan zinnen schrijven over werk, boodschappen doen of berichten aan vrienden.

dezelfde Determinativ

dezelfde den samme

Ik schrijf meestal de vertaling op en bekijk dezelfde lijst later opnieuw.

nuttig Adjektiv

nyttekh nyttig

Voor elk nuttig woord.

onthouden Verbum

ont-haude huske onthoud

Ik onthoud nieuwe woorden tijdens het studeren.

opnieuw Adverbium

opnieu igen

Ik bekijk dezelfde lijst later opnieuw.

situatie Substantiv

sityaatsie situation situaties

De woorden zijn misschien niet verbonden met situaties.

studeren Verbum

stydeere studere

Ik onthoud nieuwe woorden tijdens het studeren.

toevoegen Verbum

tuu-vooghe tilføje toe te voegen

Probeer voor elk nuttig woord een eenvoudige voorbeeldzin toe te voegen.

verbonden Adjektiv

ferbonde forbundet

De woorden zijn misschien niet verbonden met situaties.

vergeten Verbum

ferkheete glemme vergeet

Maar ik vergeet ze wanneer ik probeer te praten.

vertaling Substantiv

fertaaling oversættelse

Ik schrijf meestal de vertaling op.

voorbeeldzin Substantiv

voorbelt-sin eksempelsætning

Probeer voor elk nuttig woord een eenvoudige voorbeeldzin toe te voegen.

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

oversættelse

Vis Svar

vertaling

igen

Vis Svar

opnieuw

glemme

Vis Svar

vergeet

studere

Vis Svar

studeren